Første Blog: Prognosefejl og Outputgab

I December bragte Information en længereartikelserie om de økonomiske prognosers mangel på præcision.De fandt en gennemsnitlig (absolut) fejl på 1 procentpoint i de 1-årge BNP forudsigelser, men spørgsmålet er selvfølgelig om det er problematisk.

Jeg var selv med til at tjekke tallene, så dem kan jeg stå inde for, til gengæld er min forfærdelse over den manglende træfsikkerhed begrænset.Både usikkerheden i selve BNP-målet, datarevisioner bagud i tid, og eksogene stød, som umuligt kan forudses, gør præcise 1-årige prognoser til en umulighed. I planlægningen af den økonomiske politik tror jeg også, at de 1-årige prognoser spiller en ret begrænset rolle. Her er det generelle billede af konjunktursituationen meget vigtigere, og derudover har svingende olie- og aktiepriser samt renteudsving langt større gennemslag på den offentlige saldo gennem bl.a. pensionsafkastskatterne og indtægterne fra Nordsø-olien.

Til gengæld er det mere bekymrende, at prognosemagerne så sjælendt er i stand til at forudsige omslag i konjunktursituationen. Man kan selvfølgelig igen hævde, at økonomiske kriser er fundamentalt uforudsigelige og skyldes udefrakommende choks, men den store grad af regularitet vi har set i konjunkturcyklussen de sidste knap 150 år (se fx her) gør dog, i mine øjne, at man højest kan hævde, at det er stød som udløser krisen; man kan altså måske ikke forudse kriser, men det må principielt set være muligt at advare om dem på forhånd i takt med at visse (reale og finansielle) ubalancer ophobes.

Når først krisen har ramt er det et vigtig spørgsmål, hvor dyb og lang den bliver. Det er der få som tør gætte præcist på, men skiftende regeringers konvergensprogrammer giver et bud ved bagud at beregne et outputgab og fremad forudsige udviklingen i det. Outputgabsprognoserne siden februar 2010 er vist i figuren nedenfor:

Ved først at fokusere på 2009 kan vi se, at selv de historiske bud svinger lidt. Figurens vigtigste budskab er dog, at forventningen indtil 2011 var, at outputgabet ville blive lukket allerede i 2015. Da man kunne se, at dette ikke ville ske, rykkede man normaliseringen til først 2018 og seneste til 2019.

At man i første gang i sådan grad undervurderede krisens længde er i mine øjne langt mere problematisk end fejlene i de 1-årige BNP-prognoser.

Jeg har over det næste års tid tænkt mig at bruge denne blog til at undersøge, hvorfor at krisen i Danmark er blevet så (overraskende?) langvarig. Skyldes det hele pessimisme? Hvilke ubalancer blev ophobet i perioden op til krisen? Ligger hovedforklaringen i manglende eksport eller manglende indenlandsk efterspørgsmål? Er den lave kreditvækst udbuds- eller efterspørgselsbestemt? Hvordan kunne vi have forkortet krisen? Bundede outputgabet virkelig i -3 procent af BNP som Finansministeriet påstår?

Krydret med bl.a. metodiske overvejelser fra min egen forskning i konjunkturmodeller kalibreret på registerdata (se min hjemmeside), håber jeg at denne blog kan danne udgangspunkt for nogle spændende faglige debatter.




Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk