Jeppe Druedahl

Den sociale velfærdsfunktion

Vismændene skrev for nyligt en kronik, hvor de forklarer, at der ikke er en fagøkonomisk konsensus om sammenhængen mellem ulighed og BNP-vækst. Samtidig påpeger de, at øget ulighed alt andet lige typisk må forventes at sænke samfundsvelfærden. Den konklusion følger helt basalt af et utilitarisk framework og af at ekstra forbrug er mere værd for fattige end for rige (da nytten af forbrug er marginalt aftagende). Samme argument kan bruges til at sige, at øget ulighed også sænker samfundsvelfærden selv hvis kagen øges marginalt, se fx denne artikel der snart udkommer i Quarterly Journal of Economics.

Børsen farer på lederplads i flint over vismændenes konklusion:

"Hvad er samfundsvelfærd for noget, vismænd? I hvilket statistik finder man et mål for det? Ja, det er godt spørgsmål, om ordet samfundsvelfærd overhovedet findes og har en konkret betydning. 

Ifølge Google er der kun 307 henvisninger til ordet, hvoraf den ene pudsigt nok er en artikel af vismændenes egen chefkonsulent Poul Schou. I en artikel på altandetlige.dk peger han på, at velstanden målt ved bruttonationalproduktet (bnp) er det bedste mål for samfundsvelfærden - og så er forvirringen pludselig total."

Jeg kan ikke finde nogen blogindlæg, hvor Poul Schou skriver det. Søg desuden på "social welfare function" og der kommer utallige hits. 

Et vigtigt nyt bidrag er af Saez og Stantcheva. De viser, at deres metode har både klassisk utilitarisme og etiske alternativer såsom libertarianisme som særtilfælde. Rent teknisk er det muligt at have en samfundsvelfærdsfunktion som ikke stiger såfremt der ikke er tale om en såkaldt pareto forbedring, hvor nogen stilles bedre og ingen stilles dårligere - og fx falder hvis bare Bill Gates taber én krone selvom alle får andre får en million. 

Økonomer antager typisk, at den "relevante" samfundsvelfærdsfunktion har et vist trade-off mellem ulighed og kagens størrelse, fordi det lader til at være den "gænge opfattelse". Fundamental set er valget af samfundsvelfærdsfunktionen (og hermed trade-offets eksistens og størrelse) dog et subjektivt etisk valg. Udelukkende at fokusere på kagens størrelse er det ene ekstrem, udelukkende at fokusere på relativ velstand er det andet ekstrem. Økonomer er ikke bedre end andre til at foretage det valg.

(Se desuden det nyeste number af Journal of Economic Perspectives (side 145 og frem) for en gennemgang af den nyeste forskning mht. måleproblemer i selve BNP)

0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Jeppe Druedahl

Jeg er post doc på Økonomisk Institut. Jeg forsker i makro spørgsmål ved at bruge mikro-data og dynamisk programmering. Jeg har bl.a. undervist i faget Dynamic Programming.