Torben Pedersen

En "declaration of economic independence"

Vi er generationen, der fik Wealth of Nations på dansk. Det er næppe sandsynligt, at værket vil blive genudgivet i de næste 50 år, så alene af den grund skal du skynde dig ud og købe værket.

En anden grund er, at ”Nationernes velstand” i den danske oversættelse faktisk er en stor læseoplevelse. Der er forbløffende mange moderne betragtninger og prægnante formuleringer, der gør den til en fornøjelse af læse.

”Nationernes Velstand” er ”a declaration of economic independence”, skriver Mark Skousen, og deri har han en vigtig pointe. Løftet om, at alle kan blive rigere på samme tid, at en generel økonomisk vækst er mulig – det var en revolutionerende ny idé, for merkantilismen betragtede økonomi som et nulsumsspil mellem lande og individer, hvor den enes gevinst er den andens tab.

Adam Smith viser sig her som en sand oplysningstænker, og Skotland var da også på Smith tid et centrum for oplysningstiden. Selve idéen om fremskridt opstår i oplysningstiden, og det var Adam Smith, der mere end nogen anden oplysningstænker skabte grundlaget for den fremskridtsoptimisme, der var oplysningstidens.Og liberalismens.

Det ligger i titlen, at Smith var optaget af nationernes velstand i betydningen hele samfundets og dermed folkets velstand. Det er en ægte liberal tanke. Merkantilismen var derimod ”…above all a set of economic policy prescriptions for rulers whose aim was to promote their country’s interests, its wealth, and power relative to other nations. But the “country” or “nation” was in the world of the mercantilists the same as the state or the individuals in power…”, Sandmo (2011, 15).

Hvordan kan velstanden maksimeres? Adam Smith’s svar var enkelt: Fjern de statslige barrierer, og giv borgernes deres økonomiske frihed, så kommer resten af sig selv. ”Hvis alle systemer baseret på særbehandling  eller begrænsning således fuldstændig fjernes, etablerer den indlysende og naturlige frihed sig af egen drift. Enhver person er fri til at forfølge sine egne interesser på sin egen måde…” (p. 696-7). I en forelæsning fra 1755 siger Smith: “Der kræves ikke meget andet for at bringe et samfund til den højeste grad af velstand fra det laveste barbari end fred, lempelige skatter og en tålelig administration af retsvæsenet: så følger alt andet af tingenes naturlige gang.”

Alle økonomer kender Adam Smiths væsentligste pointer, så der er ingen grund til at gentage dem alle her.  Nationernes velstand indledes med forklaringen på, hvordan arbejdsdelingen er en kilde til stigende arbejdsproduktivitet og maskinel udvikling, og hvordan arbejdsdelingen fremmes af udvidelsen af markedet. Det er her man finder det berømte citat om bageren, slagteren og bryggeren, om menneskets naturlige trang til at handle, jf. nedenfor.

Læsning af Adam Smith er en god vaccination mod alle forestillinger om, at gode resultater kommer af gode intentioner, der er fremherskende i venstrefløjspolitik. For Smith ligger godgørenhed naturligt i menneskets natur, og det følger af, at vi grundlæggende føler sympati for andre og er sociale væsener, men alligevel er det sådan, at de, der søger at forbedre deres egen situation, ofte fremmer det fælles bedste langt mere, end de, der stræber efter at gøre det gode for andre.


Det skyldes, at markedsmekanismen nok giver den enkelte et incitament til at forfølge sin egeninteresse, men det kan kun ske ved at producere eller sælge noget, der opfylder andres behov, så selv når alle forfølger deres egeninteresse, fremmes den fælles interesse, som var enkeltindividerne styret af en usynlig hånd:

Ved at støtte den hjemlige industri frem for den udenlandske har han alene sin egen gevinst i tankerne, og han ledes i dette som i så mange andre spørgsmål af en usynlig hånd til at gavne et formål, som ikke indgår i hans hensigt,” (p. 472).

Markedet sikrer altså, at ”Ved at forfølge sin egen interesse fremmer han ofte samfundets interesse mere effektivt, end hvis han virkelig havde til hensigt at fremme den,” (p. 472).

Kun tiggeren baserer sit liv på andres godgørenhed, hvorimod vi andre sætter vores lid til andre menneskers egeninteresse, når vi søger at opfylde vores egne behov:

”Det er ikke på grund af slagterens, bryggerens og bagerens velvilje, vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse.” (p. 54).

Adam Smith går endda så langt som til at sige, at det er sjældent, at de, der angiver at handle i fælleskabets interesse, gør meget godt: ”Jeg har aldrig oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel,” (p. 472).

Det var en af Smiths indsigter, at markedet er en spontan orden, der er opstået i en evolutionær proces som det ikke-intenderede resultat af menneskers handlinger. Markedet er – som andre spontane ordener såsom samfundet, sproget, moral, sædvaner, kultur, sædvaneret – med Adam Fergusons (1723-1816) ord, “Results of human action but not of human design.”

Den evolutionære tankegang var et kendetegn ved den skotske oplysning og blev et særkende ved den klassiske engelske liberalisme. Det var de skotske oplysningstænkere, især David Hume og Smith, der ”opdagede” samfundet og markedet, eller i hvert fald som de første forklarede, hvordan samfundets institutioner opstår uden statens indblanding i en evolutionær proces, og hvordan institutioner påvirker individerne til at opføre sig socialt, så der opstår en spontan samfundsmæssig orden. Hvor David Hume er optaget af at forklare oprindelsen og virkningerne af de selvregulerende mekanismer i samfundet, er Adam Smith optaget af at forklare de selvregulerende mekanismer på markedet.

Disse samfundsmæssige institutioner virker disciplinerende på menneskets adfærd, fremmer moderation og selvkontrol og den langsigtede interessevaretagelse, og dermed kanaliseres menneskers virke i en retning, hvor de gavner hele samfundet. Det geniale ved markedsmekanismen er dens evne til at transformere selviske motiver til samfundsmæssigt gavnlige effekter. Det er måske Adam Smiths mest centrale budskab, at der vil herske en naturlig harmoni af interesser, hvis individerne får lov til at forfølge deres egne mål i et frit samfund, som Smith kalder for the system of natural liberty.

Det kan godt være, at 949 sider af en bog fra 1776 vil skræmme mange, men er man blot lidt økonomisk og idéhistorisk interesseret, så er den danske udgave af "Nationernes Velstand" af Adam Smith en overraskende stor læseoplevelse. Der er forbløffende mange moderne betragtninger i bogen. Man kan eksempelvis læse Smith som et opgør med visse politikeres forestilling om, at de skulle være i stand til at udpege særlige vækstindustrier, som det angiveligt skulle være samfundsøkonomisk værd at støtte:

”Den politiker, der vil forsøge at fortælle privatpersoner, på hvilken måde de bør anvende deres kapital, ville ikke blot belemre sig selv med alt for stor opmærksomhed, men anlægge en autoritet, som ikke burde tages for gode varer af nogen enkeltperson (…). Intetsteds ville det være så skadeligt,  som hvis det kom i hænderne på en person, der var dum og indbildsk nok til at tro, at han vidste, hvad han talte om,” (p. 472).

Eller hvad med denne svada mod politikere, der igennem årtier har kørt med strukturelle underskud på statsbudgettet?

”Det er … topmålt frækhed, når konger og ministre foregiver at våge over privatpersoners økonomi og dæmpe deres udgifter (…). De er selv til enhver tid og helt undtagelsesfrit samfundets ødsleste flottenhejmere. De burde se på deres egne udgifter og trygt overlade til privatindivider at våge over deres.” (p. 369).

Man behøver ikke læse værket fra ende til anden. Teksten er ordrig, og man kan sagtens springe afsnit over, selv om man så risikerer at gå glip af nogle af Smiths indsigter og prægnante formuleringer, der er spredt med generøs hånd ud over værket.

Helt bortset fra den idéhistoriske interesse i værket er Adam Smith også relevant i dag, fordi staten i dag afviger meget langt fra de grundlæggende funktioner, som Smith betragtede som de eneste, der er i overensstemmelse med ”obvious and simple system of natural liberty.”

Det er svært at forstå, at nogen har villet give sig i kast med at oversætte og udgive hele Wealth of Nations til dansk, og det er ironisk nok næppe sket uden statsstøtte. Men det er fantastisk, at der nu foreligger en ny dansk oversættelse af hele værket, så gak ud og køb dit eget eksemplar. Den kan købes for 559 kr. på nettet, hvilket er billigt for to store bind i hardcover udgave.

Lidt kritik: For den studerende eller forskeren, der hurtigt vil finde et bestemt citat eller afsnit, er det ærgerligt, at der ikke er inkluderet et dansk indeks, ligesom afsnitsnummereringen i min engelske udgave heller ikke genfindes i den danske. En mere subjektiv kritik er designet. Første bind er skrig-orange med sort titel, og andet bind er sort med skrig-orange tekst. Det er et værk, det ikke er let at overse i reolen.

Referencer

Adam Smith (1776): Nationernes Velstand. København: Informations forlag, 2013.

Sandmo, Agnar (2011): Economics Evolving. A History of Economic Thought. Princeton.

Skousen, Mark (2009): The Making of Modern Economics. 2nd ed. Armonk N.Y.


1 kommentar


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 06. juli 2013 #1

For de mindre tålmodige er der p.t. et video-kursus om Wealth of Nations m.m.:

http://mruniversity.com/courses/great-economists-classical-economics-and-its-forerunners


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Torben Pedersen

Cand polit. et exam art, Ph.D. fra Københavns Universitet. Har studeret økonomi i et år på Harvard University og på University of Chicago. Redaktør af Libertas. Blogger om økonomi og liberalisme, om frihed og velstand.