Faldende offentligt forbrug siden 2010

Nulvækst eller ikke nulvækst synes nærmest at være et spørgsmål om verdens undergang, hvis man følger den politiske debat.

Siden før krisen, 1. kvartal 2008, er det offentlige forbrug vokset med 5 pct., hvorimod det private forbrug er faldet med 3,6 pct. Det sidste - der om noget er det, der giver forbrugerne og husholdningerne velfærd - burde vel være det, der optog politikerne, men sådan forholder det sig ikke i den politiske verden.

Tal for udviklingen i det offentlige forbrug viser, at det er faldet realt siden 2. kvartal 2010, og at det i 3. kvartal 2014 var 1,7 pct. lavere end i 2010k2. Se figur. Vi har altså ikke bare haft mere end fire år med nulvækst men med et realt faldende offentligt forbrug.

Da jeg for et år siden kiggede på samme tal, viste tallene en nulvækst frem til 2013k3, men efterfølgende revisioner af nationalregnskabet, nyt indeksår for kædede fastprisberegninger viser nu, at det offentlige forbrug i 2014k3 ligger 1,7 pct. under niveauet i 2010. Man skal selvfølgelig tage de kvartalsvise tal for det offentlige forbrug med et gran salt.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk