Torben Pedersen

Gyldne håndtryk og ufuldkomne kontrakter

Der er en udbredt forargelse blandt mange over, at Thomas Borgen i Danske Bank får et gyldent håndtryk på et tocifret millionbeløb efter hvidvaskskandalen.
Og der er da også noget helt galt med mange ansættelseskontrakter for topdirektører både i det private og offentlige, når direktører kan blive fyret og få et kæmpe gyldent håndtryk, selv om de er er ansvarlige for store tab i forretningen (eller i SKAT) eler har begået noget kriminelt

Det er derimod svært at forestille sig, hvordan Danske Banks bestyrelse skulle have skrevet en ansættelseskontrakt med Thomas Borgen, der ikke ville udløse et gyldent håndtryk i den nuværende situation, hvor han ikke er hverken dømt eller sigtet for noget kriminelt, hvor bankens egen interne undersøgelse (hvad den så end er værd) viser, at han ikke har gjort noget forkert, og banken ikke har lidt store tab som følge af hans beslutninger (tværtimod).

Kontrakter er UFULDKOMNE, og de kan aldrig tage højde for alle "contingencies" - specielt ikke uden at overlade en enorm diskretiionær magt til bestyrelsen om at vurdere, om direktøren har overtrådt en eller anden betingelse i en kontrakt.

Kunne en bestyrelse eksempelvis hævde, at Thomas Borgen personlig er skyldig i en eller anden "reputational effect", der har kostet på aktiekursen? Hvordan bevise det?

Hvis nogen direktør skal indvillige i at skrive under på en kontrakt, så skal betingelserne for dens opfyldelse naturligvis være så objektivt konstaterbare som menneskeligt muligt, ellers er det en åben invitation til tvister og retssager bagefter.

Kort sagt: Det er svært at se, at se, at Danske Bank kunne undgå at udbetale et gyldent håndtryk efter fyringen (?) af Thomas Borgen.
Hvad mener du?

1 kommentar


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 27. september #1

Der er vel to forskellige spm her:
1) kunne danske, givet den eksisterende kontrakt, undgaa at betale?
2) kunne man have designet denne kontrakt bedre for at undgaa at betale?

#1 er svaert at udtale sig om da vi ikke kender kontrakten (tror jeg?). Jeg gaar ud fra at danske har taenkt dette igennem og at svaret nok er NEJ

#2 er hvor det er interessant. det er vel aabenlyst at havde man betalt i langtidsindloeselige optioner, saa kan en faldende aktiekurs betyde at disse optioner ikke kan indloeses, og dermed betales han 0. Det er jo netop rationalet ved at betale i optioner. Men perioden op til krisen udloeste stor furore netop om optioner da de (dengang) stigende aktiepriser gav uhyggeligt store loenninger som saa efterfoelgende ikke kunne kraeves tilbage. hvis man goer optionernes expiry meget lang burde man i teorien kunne goere problemer som det mindre, men det kommer saa med andre problemer.

derudover kan man sige at en kontrakt der er linket til aktiepris/profit ikke kan ramme ting som daarlig opfoersel som IKKE rammer bundlinien, men det er maaske ikke saa stort et problem.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Torben Pedersen

Cand polit. et exam art, Ph.D. fra Københavns Universitet. Har studeret økonomi i et år på Harvard University og på University of Chicago. Redaktør af Libertas. Blogger om økonomi og liberalisme, om frihed og velstand.