Jonas Herby

Unintended Consequences: Var EU's prisregulering af dataroaming en god idé?

Dette er tredje indlæg i min artikelserie under fællesnævneren ”Unintended Consequences”. Jeg vil med artikelserien vise, hvor utroligt svært det er at designe økonomien fra centralt hold. Og hvor nemt overskrifterne kunne have været helt anderledes, hvis den intention, politikerne havde meldt ud, havde været i tråd med de utilsigtede konsekvenser. Jeg håber, I vil læse det med interesse og huske på, at gode intentioner ikke er det samme som gode resultater. Og husk så på F. A. Hayeks vise ord i jeres virke som økonomer: “The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design.”

NB: CEPOS søger en ny student til at hjælpe med at opgøre konsekvenserne af regulering. Ansøgningsfrist søndag d. 8. juli. Læs mere her.

15. juni 2017 indførte EU nye regler, der satte en grænse for, hvor meget mobilselskaberne kan opkræve for dataroaming i udlandet. Formålet var at få teleselskaberne til at sænke priserne, da mange mente, at priserne på data i udlandet var alt for høje. 

Men var priserne det?

Hvad betyder "for høj"? 

Før vi kan svare på spørgsmålet, er vi nødt til at definere, hvad en "for høj" pris egentlig er. Vi ved fra økonomisk teori, at den optimale pris er, hvor prisen (p) er lig med omkostningen ved at producere én ekstra enhed af godet (mc). 

I virkeligheden er det nok meget, meget få markeder, hvor p = mc (hvis det overhovedet findes). I min tid hos konsulenthuset Incentive var jeg selv med til at rådgive virksomheder om, hvordan virksomheder skulle sætte priserne optimalt, og "p = mc" var ikke en del af vores repertoire.

Så for at gøre en lang historie kort, så er et helt generelt resultat fra økonomisk teori, at prisen er for høj (i forhold til det nyttemaksimerende niveau), hvis der er for lidt konkurrence.

Var der manglende konkurrence?

Et af argumenterne for EU's prisregulering af dataroaming var, at teleselskaberne tjente godt på dataroaming. Men betyder det nødvendigvis, at der var manglende konkurrence til skade for samfundet? 

Alle kender udtrykket om gynger og karruseller. Og som prissætningsspecialist ville den klare anbefaling til teleselskaberne være, at man designede mobilabonnementerne, så de mest prisbevidste forbruger fik det, de ville have (et billigt abonnement), mens de mindre prisfølsomme forbrugere blev opkrævet lidt ekstra (via fx dyr data i udlandet). Det kalder vi økonomer prisdifferentiering, og det er faktisk gavnligt i forhold til nyttemaksimeringen i samfundet, fordi den samlede produktion stiger. 

Så det er altså ikke et tilstrækkeligt argument, at en virksomhed (eller en hel branche) tjener godt på ét produkt. Og tænk lige over det: Ville man på lignende vis argumentere for, at staten skule regulere prisen på popcorn i biograferne?

Det centrale spørgsmål er, om der var konkurrence på markedet. Og med mere end 120 mobilselskaber i Danmark før EU's lovgivning trådte i kraft, er det svært at løfte et argument om, at der ikke var konkurrence, og at forbrugerne ikke havde tilstrækkeligt med valgmuligheder. Særligt når visse selskaber allerede dengang havde gratis/meget billig dataroaming (det havde fx 3, som også allerede i 2008 havde gratis telefoni fra visse lande).

Var der manglende information

En anden anledning til manglende konkurrence kan være manglende information. Mit eget speciale (med Christian Schultz som vejleder) handlede netop om, hvordan information påvirker konkurrencesituationen (links: speciale + slides).

Men forbrugerne vidste jo godt, at dataroaming var dyrt. Og man fik løbende sms'er, som man skulle reagere aktivt på, for at man kunne komme til at bruge mange penge (når det alligevel gik galt for Anker Boyes (S), som fik en meget høj regning, var det fordi han og Odense Kommune sagde ja til at købe ekstra data). Så informationen var der (og ellers kunne EU have reguleret informationsniveauet, hvilket ville have været mindre indgribende i markedet).

Hvad er der sket efter EU regulerede priserne?

Hvad har effekten af prisreguleringen så været? Først og fremmest er prisen på dataroaming naturligvis faldet. Det var hele formålet med loven, og sådan er det efter alt at dømme også gået. 

Men det er ikke nok til at kalde det en succes. For der er også sket andre ting. Fx var et af et af de første modtræk fra mobilselskaberne at hæve prisen på deres abonnementer, fordi de nu ikke længere kunne "tjene på karrusellerne". Det brød EU sig ikke om. Et andet modtræk var, at mobilselskaberne fjernede muligheden for dataroaming fra deres billigste abonnementer. Begge modtræk trækker i retning af, at de økonomisk dårligst stillede har fået et dyrere abonnement eller et abonnement med dårligere service.

Fra andre studier har man se, at en maksimalpris kan fungere som en samarbejdspris (tacit collusion) (se fx her). Om det er (eller kan blive) tilfældet for dataroaming, er uvist.

Min udlægning

Fra udenlandske studier ved vi, at regulering ofte rammer de økonomisk dårligts stillede (se bl.a. dette interessante paper fra Mercatus -- jeg har desuden flere kilder i mit eget notat om reguleringsmængden i Danmark). Fra mit skrivebord ligner EU's prisregulering på dataroaming endnu et eksempel på, at middelklassen indfører regulering, som potentielt skader de økonomisk dårligst stillede.

Så inden vi klapper i hænderne over EU's evner til at regulere markeder, så bør vi huske på Bastiats "That Which Is Seen, and That Which Is Not Seen"? Vi ser prisfaldet på dataroaming, men vi overser de umiddelbart usete negative konsekvenser, som (teoretisk set) sandsynligvis overstiger de positive, og som måske (=sandsynligvis?) rammer de økonomisk dårligst stillede.

I mine øjne bør myndighederne være varsomme med at indføre ny regulering, med mindre de er meget sikre på, at de forbedrer situationen for borgerne. Ellers risikerer vi at skabe utilsigtede konsekvenser, der er større end de umiddelbare gevinster. Jeg tror desværre, at EU's prisregulering falder i den kategori...

Hilsen
Jonas

6 kommentarer


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 13. juli #1

Det er kompliceret at vurdere en pay-per-use kontrakter mod hinanden, som roaming tidligere blev solgt under (x kroner pr. megabyte). En forbruger kan selvfølgelig lære, at roaming er dyrt (se fx https://pubs.aeaweb.org/doi/pdf/10.1257/000282803321455304), men for at finde ud af, hvilken ppu kontrakt der er billigst, kræver det at forbrugeren er i stand til at estimere sit forbrug. Når man ser på roaming betyder det, at man skal estimere, hvad man kommer til at bruge i måske 50 forskellige lande og så gange det med den vektor af priser for de 50 lande, hvert selskab tilbød. Det tvivler jeg på, at særlig mange forbrugere har gjort, og derfor er konkurrenceparameteren selvfølgelig blevet det som er mest tydeligt for forbrugeren, nemlig den faste indenlandske abonnementspris. Nu er det blevet nemmere for forbrugerne at sammenligne de forskellige kontrakter, fordi roamingpriserne alle er nul. Det burde sådan set styrke konkurrencen. Synes egentlig også, at din evidens for, at det er blevet dyrere, er lidt svag. https://www.oister.dk/ har et abonnement til 59 kroner som endda inkluderer roaming.


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 13. juli #2

... og det synes jeg fandme er billigt.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 13. juli #3

Ja, det ER billigt. Det har dog næppe noget med EU's regulering at gøre, da EU har ikke sat prisen til nul. Måske skyldes det, at Oister er et 3-selskab? Og derfor leverer en art 3likehome (som de gjorde FØR EU regulerende priserne).

Ift. at sammenligne priser, så er verden kompleks. Hvis du har prøvet at hyre håndværkere til et større projekt, så har du for alvor mødt kompleksiteten i livet. Men er kompleksitet et tilstrækkeligt argument for at regulere?


Christian Stassen

Christian Stassen @ 6 timer siden #4

Jonas man kan maaske ogsaa argumentere for at regulering kan fremskynde en naturlig markedsudvikling. Efterhaanden som EU bliver mere integreret (et statement som med brexit maaske er lidt kontroversielt, men lad os antage at det er sandt) bliver der stoerre behov for abonnementer der ikke er hundedyre i roaming (grunden til at roaming var dyrt selv under konkurrence var at en prisdifferentiering paa roaming udgjorde en meget lille procentdel af den samlede pris, isaer hvis man ved hvor lidt folk maaske reelt vidste om prisen, men for en som rejser mere er det en stoerre procentdel).

Med et saadant stoerre behov vil der komme udbydere (som 3) der udbyder saadanne tjenester.

Hvis man er meget idealist kan man maaske endda sige at saadanne tjenester kan oege EU integration da det nu er nemmere at arbejde cross border. Mere int --> mere udbud --> mere int, cycle.

Hvis man som EU fokuserer mere paa integration af EU og ikke kun oekonomiske cost/benefit analyser, hvilket vi alle ved ofte er tilfaeldet, saa kan man maaske sige at det var rationelt, selv hvis det oekonomisk ikke var. At der bliver brugt oekonomiske argumenter for det kan vaere fordi 1) det er lidt kontroversielt at prisregulere for integration og derfor bruger de bevidst et andet argument, eller 2) at de ikke mener du har ret i din analyse. Who knows which is true...


Jonas Herby

Jonas Herby @ 3 timer siden #5

Hej Christian

Jeg tror, du har ret i, at regulering (i de gode tilfælde) kan være med til at fremskynde en markedsudvikling. Fx kunne det være, at vi haft masser af værtshuse mv. med rygeforbud i dag, selv hvis vi ikke havde haft rygeloven. I mine øjne er det dog en lidt farlig politik at føre, da det kræver, at politikerne kan tænke forud for markedet -- og det kender jeg ingen evidens for (snarere det modsatte - læs fx: https://www.ifn.se/publikationer/ovriga-serier/ovrigtpasvenska/2018/2018-01-04-derfor-gar-det-ofte-galt-med-okonomisk-politik

Om der er en mere konspiratorisk grund til reguleringen, tror jeg til gengæld ikke ;-) Det er mere sandsynligt, at de *tror*, de hjælper. Spørgsmålet er, hvem de er blevet overbevist af... (https://www.ced.org/images/uploads/prob_432_190_84_s.jpg)


Christian Stassen

Christian Stassen @ 3 timer siden #6

det var ikke helt det jeg mente. det jeg mente er, deres maal er integration over oekonomi. jeg tror ikke der er saerligt mange i EU der maaler deres performance i penge sparet for forbrugere, snarere tror jeg de kigger (saadan overordnet set) paa hvor meget de faar fremmet integration i EU. Hvis ovenstaaende fremmer integrationen, uden at vaere specielt skadende, er det i deres oejne godt.

jeg mente heller ikke konspiration, jeg mente blot at hvis deres motivation var at fremme integration, men hvis de samtidig mener de ikke kan bruge det argument offentligt, saa kan de fristes til at bruge et oekonomisk argument. det er ikke foerste gang at politikere har brugt (ret haltende...) oekonomiske argumenter for at fremme deres politik (mange danske tilfaelde, isaer paa venstrefloejen, comes to mind...)


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger