Jonas Herby

Unintented Consequences: Var Nyrups arbejdsmarkedspolitik efterkrigstidens største massemord?

Dette er første indlæg i min artikelserie under fællesnævneren ”Unintended Consequences”. Jeg vil med artikelserien vise, hvor utroligt svært det er at designe økonomien fra centralt hold. Og hvor nemt overskrifterne kunne have været helt anderledes, hvis den intention, politikerne havde meldt ud, havde været i tråd med de utilsigtede konsekvenser. Jeg håber, I vil læse det med interesse og huske på, at gode intentioner ikke er det samme som gode resultater. Og husk så på F. A. Hayeks vise ord i jeres virke som økonomer: “The curious task of economics is to demonstrate to men how little they really know about what they imagine they can design.”


Da man frygtede svineinfluenzaen i 2009 og ikke havde vacciner nok, valgte man at prioritere sundhedspersonale og mennesker i nøglefunktioner — herunder sygeplejersker — som var særligt værdifulde for samfundet, hvis der kom en epidemi. For hvad ville der ske, hvis en stor andel af sygeplejerskerne pludselig blev syge eller ligefrem døde? Epidemien udeblev heldigvis, men vi ved alligevel, hvad der sker, hvis en stor andel af sygeplejerskerne pludselig forlader arbejdsmarkedet.

Barselsorloven reducerede antallet af sygeplejersker med 12%

15 år tidligere var det nemlig andre problemer, den daværende SR-regering, ledet af Poul Nyrup, stod overfor. Arbejdsløsheden var høj, og man havde et politisk ønske om at nedbringe arbejdsløsheden ved bl.a. at øge det offentlige forbrug og trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet. En af de metoder, man endte med at bruge, var at forlænge barselsorloven, så den periode, hvor man kunne få barselsdagpenge, fra 1. januar 1994 blev forlænget fra 6 til 12 måneder.

Ordningen blev særdeles populær. Men som med så meget anden politik, var midlet meget indirekte i forhold til det egentlige formål: At reducere arbejdsløsheden. Og derfor endte det også med at have uønskede sideeffekter. Det viser et nyt studie af Friedrich & Hackmann (2017).

I 1994 var arbejdsløsheden blandt sygeplejersker relativt lav. Det betød, at de sygeplejersker, der gik på barselsorlov, ikke umiddelbart kunne erstattes med arbejdsløse sygeplejersker. Kombineret med at det primært var kvinder, der tog barselsorlov, og at 97% af alle sygeplejersker var kvinder, betød det, at den aktive arbejdsstyrke af sygeplejersker faldt med hele 12%.

Over 5.000 døde

Det store fald i antallet af sygeplejersker havde drastiske konsekvenser for de danskere, der var afhængig af sygeplejerskernes hjælp. Antallet af genindlæggelser på hospitalerne steg med 21% for indlagte og hele 45% for nyfødte. På plejehjemmene var konsekvenserne endnu mere drastiske. Friedrich & Hackmann (2017) viser, at dødeligheden på plejehjemmene steg med 13% svarende til 1.700 personer om året. Effekten var konstant de første 3 år, hvorefter effekten aftog — bl.a. fordi de ældre reagerer på den dårligere service og finder alternativer.

Unintended Consequences

Historien om Nyrups barselsorlov viser, hvor svært det er at designe økonomien fra centralt hold. Ingen havde i 1993 forestillet sig, at over 5.000 mennesker ville dø som følge af et arbejdsmarkedspolitisk tiltag. Men det blev faktisk resultatet.

Historien viser også, hvor nemt det er at introducere nye ydelser, som få år senere bliver taget for givet af befolkningen. Der var i 1993 — da man selv skulle betale for de sidste 6 måneder — kun få, der valgte barsel ud over de første 6 måneder. Som økonom kan man kun fortolke det, som at forældrene dengang ikke vurderede det som afgørende, at gå hjemme med barnet fra 6. – 12. måned. I dag ses 52 ugers barsel derimod nærmest som en menneskerettighed i Danmark. Men det er selvfølgelig heller ikke længere forældrene, der selv direkte skal betale for de sidste 6 måneder.

* Friedrich, Benjamin U., og Martin B. Hackmann. “The Returns to Nursing: Evidence from a Parental Leave Program”. Working Paper. National Bureau of Economic Research, februar 2017. https://doi.org/10.3386/w23174.

2 kommentarer


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 03. januar #4

Det er et meget interessant papir, som man lige burde videresende til Danske Patienter, der meget aktivt kæmper imod, at man på nogen måde opstiller et objektivt kriterium for prioritering af sygehusmedicin.

(https://www.danskepatienter.dk/politik/nyhedsarkiv/patienterne-betaler-prisen-i-regionernes-model)

Der dør stadig årligt omkring 3000 patienter af infektioner, de pådrager sig på sygehuset. Nogle af de 3000 kunne måske reddes, hvis man undlod at købe medicin, der redder langt færre menneskeliv per krone end en sygeplejerske.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 04. januar #5

Hej Frederik

Helt enig. Samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser bliver heldigvis mere og mere anvendt på sundhedsområdet, så det går den rigtige vej. Målet må være, at én krone skal give samme afkast i nytte (alternativt fx QUALY) overalt i sundhedssektoren (faktisk i hele samfundet, men der går nok mange år, før vi kan lave gode sammenlignelige analyser på tværs af sektorer).

Hilsen
Jonas


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger