Jonas Herby

Hvem vinder på protektionisme?

Det er et klassisk synspunkt, at protektionisme er med til at berige særinteresser (fx landbruget) på bekostning af forbrugerne. Argumentet er, at når staten indfører told eller kvoter på udvalgte varer (fx landbrugsvarer) så stiger de indenlandske priser, hvilket er til gavn for landbruget, men skader forbrugerne.

Synspunktet er som sådan ikke forkert. Men argumentationen stopper for tidligt i forhold til at finde ud af, hvem de egentlige vindere og tabere ved protektionisme er.

Websitet punditokraterne.dk [punditocracy, /pʌndɪˈtɒkrəsi/, noun, an elite or influential class of experts or political commentators.] kører denne sommer en serie om handel. Serien beskriver mange af problemerne ved at begrænse den frie handel. Og i det seneste indlæg går Christian Bjørnskov længere ned i dybden med, hvem der egentlig vinder på protektionisme. Og svaret er bliver vel i sidste ende, at:

Ingen vinder på øget protektionisme!

For at forstå hvorfor, kan vi tænke på en situation, hvor en virksomhed gerne vil have indført told på import for at beskytte sine egne produkter mod konkurrence fra udlandet. For at få politikerne til at indføre tolden, er virksomheden nødt til at investere i lobbyisme eller bestikkelse, for at få overtalt politikerne til at indføre tolden. De første promille i told er ikke noget problem, fordi tolden ikke generer særligt mange mennesker, og derfor er politisk billigt at gennemføre. Men efterhånden som toldsatsen hæves, bliver de politiske omkostninger så store, at det kræver meget lobbyisme eller bestikkelse at få hævet toldsatsen. På marginalen vil den ekstra gevinst, der tilfalder virksomheden, blive modsvaret af den ekstra omkostning, virksomheden skal bruge på at smøre politikerne.

Er budskabet så, at det det i sidste ende altså er lobbyisterne og/eller politikerne, der vinder på protektionisme? Nej.

Lad os først se på tilfældet, hvor virksomhederne køber protektionisme gennem bestikkelse. I dette tilfælde bliver det mere lukrativt at være politiker, hvilket betyder, at konkurrencen om at blive valgt vil stige. Potentielle politikere vil altså investere flere ressourcer i konkurrencen om at blive valgt. På marginalen vil politikerne bruge så mange penge på at købe politisk support, trykke valgplakater mv., at det netop modsvarer gevinsterne ved at blive valgt og kunne opkræve bestikkelse fra virksomhederne. Det er naturligvis heller ikke trykkerierne, der skal trykke valgplakaterne, der vinder på protektionisme, for de konkurrerer på lignende vis på marginalen.

En fuldstændig lignende historie kan fortælles, hvis virksomhederne "køber" protektionisme gennem lobbyisme. På marginalen vil der blive investeret så mange ressourcer, at gevinsten netop svarer til omkostningerne.

Resultatet er, at protektionisme -- på marginalen -- ikke giver nogen som helst nogen gevinst. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan være gevinster i gennemsnit, men de vil være langt mindre end de omkostninger, protektionisme medfører (læs mere i Punditokraternes sommerserie. Min kollega, Otto Brøns-Petersen, har desuden skrevet et glimrende indlæg i Berlingske som illustrerer dette).

3 kommentarer


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 01. august #1

Man skal generelt ikke laegge for meget vaegt paa hvad punditokraterne skriver. Fra deres foerste artikel om handel:
"Det paradoksale er, at økonomer har vidst mindst siden Adam Smiths arbejde i 1770erne, at de merkantilistiske idéer er forkerte ... Fra den faglige side står vi derfor med den frustrerende situation, at mange mennesker og de fleste politikere enten ikke forstår eller benægter, hvad der blandt os har været konsensus om i 200 år"

Naar man ser folk der har en anden mening kan man enten antage (som punditokraterne) at de er fjolser, eller man kan proeve at forstaa deres point of view. Det ene leder til at man har det godt med sig selv og synes man er et geni, den anden kan lede til oeget indsigt og viden. Saa kan man vaelge selv.

Et par pointer som punditokraterne mere eller mindre misser:
1) det korte sigt - de naevner det hurtigt, men, selvom et land paa sigt bliver bedre stillet ved handel er der samtidig nogle der bliver haardt ramt. Et andet hot emne i oekonomi - ulighed - har jo det paradoks at verden er blevet MERE lige, men i i-lande er den blevet mindre lige. Hvordan kan det vaere? Det er maaske nok fordi en fabriksejer kan saelge samme maengde varer men nu kan producere i kina. Det er godt for ham og goer verden mindre ulige (Kina arbejdere op, USA arbejdere ned), hvilket hurtigt forklarer paradokset. Der er jo mange der er forargede over den stigende ulighed i vesten, men handel er faktisk en stor aarsag. Paa sigt kan man maaske genuddanne folk, men de bil arbejdere der nu bor paa gaden i Detroit eller en staalarbejder er nok ikke fan, og stemmer derfor maaske mere paa folk der vil blokere handel. Man kan saa sige at de er "dumme", eller man kan taenke paa hvordan man kan oege handlen OG goere overgangen mindre smertefuld. De stoerre sociale ydelser i Danmark kan maaske vaere en grund til at vi ikke indtil nu har haft en stor anti-handels bevaegelse i dk?

2) infant industry teorier. der har vaeret en stor del af litteratur der har kigget paa om handel nu virkelig altid hjaelper. paradokset er at mange oekonomier blev ramt haardt efter de aabnede op. disse teorier startede i LatAm lande som netop blev ramt haardt. intuitionen er at handel paa sigt nok er godt, men hvis man aabner for hurtigt bliver den lokale oekonomi overvaeldet hvilket kan vaere destruktivt ift human og fysisk kapital, saa selvom vaekstkurven paa sigt er mere stejl, har man startet lavere. Mange af disse teorier tilsiger at man skal opretholde barrierer og kun langsomt aabne op saa de lokale virksomheder kan tilpasse sig. det sjove er maaske at rent empirisk set har disse teorier faaet et comeback - de udviklingslande der er vokset hurtigst (tiger lande og kina) har generelt gjort det ved at restriktere handel, mens lande der fulgte alle teorierne om at handel var godt generelt ikke har rykket sig meget. saa naar punditokraterne saa direkte siger at merkantilister tager fejl ignorerer de en stor del produktiv teori som man ikke helt kan afvise...

3) snakken om kina bringer mig saa til min sidste pointe: var handel fair foer? de forskellige teorier af riccardo, melitz osv snakker om handel hvor de to parter er lige. men hvad hvis handelsaftaler ikke er lige? Man er noedt til at kigge paa baggrunden for GATT/WTO for at forstaa dette. GATT og senere WTO blev skabt til at regulere handel i den foerste verden post ww2. disse oekonomier var teknologisk set paa linje, og de havde ogsaa tilsvarende juridiske setups. et amerikansk firma kan investere i europa, og vice versa. GATTs store fleksibilitet tillod saa flere og flere lande - kina for eksempel i 2001 - at vaere med paa trods af at de ikke handlede paa lige fod med andre. Det accepterede vesten fordi disse lande ikke var store. Men som kina/andre landes andele af verdens BNP er oeget er det ikke laengere lige saa acceptabelt. punditokraterne beroer et af problemerne, non-tarrif barriers, hvor kina naermest er ekspert (google blev for eksempel stillet over for helt urimelige krav for at kunne operere i kina). Et andet problem er investerings barrierer som er maaske lige saa vigtige. en kinesisk virksomhed kan operere frit i usa, en amerikansk ikke i kina (der skal blandt andet vaere >50% kinesisk ejerskab og al IP er derfor ejet af kina). man kan se effekten nemt - i de finansielle markeder plejede IPO launches for kinesiske banker at blive haandteret af internationale banker mens de nu er naesten komplet dominerede af kinesiskse banker. disse barrierer er direkte skadelige for vestlige oekonomier og ganske givtige for kina.

der er flere fejltagelser i debatten om handel. dertil er der selvfoelgelig ogsaa meget rigtigt: der er interesser udover det almene ve og vel som influerer politikken (virksomheder der koeber sig til hjaelp med barrierer, politikere som indfoerer barrierer for at blive valgt osvosv). MEN, det er meget vigtigt at man soerger for at man har et aabent sind. Hvis man gerne vil vaere den store i debatten skal man paastaa at de andre har totalt misforstaaet 200 aars "konsensus", i stedet boer man proeve at saette sig ind i den anden sides argumenter og proeve at se hvordan man kan afhjaelpe dem.


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 01. august #2

Det er vel ikke marginalen der er interessant her. I den model du opstiller, køber virksomhederne toldsatser med bestikkelse indtil prisen på øget told marginalt er lig med gevinsten. For at finde gevinsten af det marked så må man vel kikke på arealet under kurverne (udbud/efterspørgsel).


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 16. august #3

Hej Frederik

Der kan være en gevinst på vejen mod marginalen, men jeg synes nu alligevel marginalen er interessant (fordi vi før eller siden ender der, hvis ikke vi allerede er der).

Bemærk i øvrigt, at gevinsten på vejen mod marginalen forsvinder, hvis der også er konkurrence her (fx kan virksomhederne konkurrere om politikernes opmærksomhed).

Men det vigtige er, at gevinsten på marginalen bliver spildt.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger