Jonas Herby

Hvem vinder på protektionisme?

Det er et klassisk synspunkt, at protektionisme er med til at berige særinteresser (fx landbruget) på bekostning af forbrugerne. Argumentet er, at når staten indfører told eller kvoter på udvalgte varer (fx landbrugsvarer) så stiger de indenlandske priser, hvilket er til gavn for landbruget, men skader forbrugerne.

Synspunktet er som sådan ikke forkert. Men argumentationen stopper for tidligt i forhold til at finde ud af, hvem de egentlige vindere og tabere ved protektionisme er.

Websitet punditokraterne.dk [punditocracy, /pʌndɪˈtɒkrəsi/, noun, an elite or influential class of experts or political commentators.] kører denne sommer en serie om handel. Serien beskriver mange af problemerne ved at begrænse den frie handel. Og i det seneste indlæg går Christian Bjørnskov længere ned i dybden med, hvem der egentlig vinder på protektionisme. Og svaret er bliver vel i sidste ende, at:

Ingen vinder på øget protektionisme!

For at forstå hvorfor, kan vi tænke på en situation, hvor en virksomhed gerne vil have indført told på import for at beskytte sine egne produkter mod konkurrence fra udlandet. For at få politikerne til at indføre tolden, er virksomheden nødt til at investere i lobbyisme eller bestikkelse, for at få overtalt politikerne til at indføre tolden. De første promille i told er ikke noget problem, fordi tolden ikke generer særligt mange mennesker, og derfor er politisk billigt at gennemføre. Men efterhånden som toldsatsen hæves, bliver de politiske omkostninger så store, at det kræver meget lobbyisme eller bestikkelse at få hævet toldsatsen. På marginalen vil den ekstra gevinst, der tilfalder virksomheden, blive modsvaret af den ekstra omkostning, virksomheden skal bruge på at smøre politikerne.

Er budskabet så, at det det i sidste ende altså er lobbyisterne og/eller politikerne, der vinder på protektionisme? Nej.

Lad os først se på tilfældet, hvor virksomhederne køber protektionisme gennem bestikkelse. I dette tilfælde bliver det mere lukrativt at være politiker, hvilket betyder, at konkurrencen om at blive valgt vil stige. Potentielle politikere vil altså investere flere ressourcer i konkurrencen om at blive valgt. På marginalen vil politikerne bruge så mange penge på at købe politisk support, trykke valgplakater mv., at det netop modsvarer gevinsterne ved at blive valgt og kunne opkræve bestikkelse fra virksomhederne. Det er naturligvis heller ikke trykkerierne, der skal trykke valgplakaterne, der vinder på protektionisme, for de konkurrerer på lignende vis på marginalen.

En fuldstændig lignende historie kan fortælles, hvis virksomhederne "køber" protektionisme gennem lobbyisme. På marginalen vil der blive investeret så mange ressourcer, at gevinsten netop svarer til omkostningerne.

Resultatet er, at protektionisme -- på marginalen -- ikke giver nogen som helst nogen gevinst. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan være gevinster i gennemsnit, men de vil være langt mindre end de omkostninger, protektionisme medfører (læs mere i Punditokraternes sommerserie. Min kollega, Otto Brøns-Petersen, har desuden skrevet et glimrende indlæg i Berlingske som illustrerer dette).

7 kommentarer


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 01. august #1

Man skal generelt ikke laegge for meget vaegt paa hvad punditokraterne skriver. Fra deres foerste artikel om handel:
"Det paradoksale er, at økonomer har vidst mindst siden Adam Smiths arbejde i 1770erne, at de merkantilistiske idéer er forkerte ... Fra den faglige side står vi derfor med den frustrerende situation, at mange mennesker og de fleste politikere enten ikke forstår eller benægter, hvad der blandt os har været konsensus om i 200 år"

Naar man ser folk der har en anden mening kan man enten antage (som punditokraterne) at de er fjolser, eller man kan proeve at forstaa deres point of view. Det ene leder til at man har det godt med sig selv og synes man er et geni, den anden kan lede til oeget indsigt og viden. Saa kan man vaelge selv.

Et par pointer som punditokraterne mere eller mindre misser:
1) det korte sigt - de naevner det hurtigt, men, selvom et land paa sigt bliver bedre stillet ved handel er der samtidig nogle der bliver haardt ramt. Et andet hot emne i oekonomi - ulighed - har jo det paradoks at verden er blevet MERE lige, men i i-lande er den blevet mindre lige. Hvordan kan det vaere? Det er maaske nok fordi en fabriksejer kan saelge samme maengde varer men nu kan producere i kina. Det er godt for ham og goer verden mindre ulige (Kina arbejdere op, USA arbejdere ned), hvilket hurtigt forklarer paradokset. Der er jo mange der er forargede over den stigende ulighed i vesten, men handel er faktisk en stor aarsag. Paa sigt kan man maaske genuddanne folk, men de bil arbejdere der nu bor paa gaden i Detroit eller en staalarbejder er nok ikke fan, og stemmer derfor maaske mere paa folk der vil blokere handel. Man kan saa sige at de er "dumme", eller man kan taenke paa hvordan man kan oege handlen OG goere overgangen mindre smertefuld. De stoerre sociale ydelser i Danmark kan maaske vaere en grund til at vi ikke indtil nu har haft en stor anti-handels bevaegelse i dk?

2) infant industry teorier. der har vaeret en stor del af litteratur der har kigget paa om handel nu virkelig altid hjaelper. paradokset er at mange oekonomier blev ramt haardt efter de aabnede op. disse teorier startede i LatAm lande som netop blev ramt haardt. intuitionen er at handel paa sigt nok er godt, men hvis man aabner for hurtigt bliver den lokale oekonomi overvaeldet hvilket kan vaere destruktivt ift human og fysisk kapital, saa selvom vaekstkurven paa sigt er mere stejl, har man startet lavere. Mange af disse teorier tilsiger at man skal opretholde barrierer og kun langsomt aabne op saa de lokale virksomheder kan tilpasse sig. det sjove er maaske at rent empirisk set har disse teorier faaet et comeback - de udviklingslande der er vokset hurtigst (tiger lande og kina) har generelt gjort det ved at restriktere handel, mens lande der fulgte alle teorierne om at handel var godt generelt ikke har rykket sig meget. saa naar punditokraterne saa direkte siger at merkantilister tager fejl ignorerer de en stor del produktiv teori som man ikke helt kan afvise...

3) snakken om kina bringer mig saa til min sidste pointe: var handel fair foer? de forskellige teorier af riccardo, melitz osv snakker om handel hvor de to parter er lige. men hvad hvis handelsaftaler ikke er lige? Man er noedt til at kigge paa baggrunden for GATT/WTO for at forstaa dette. GATT og senere WTO blev skabt til at regulere handel i den foerste verden post ww2. disse oekonomier var teknologisk set paa linje, og de havde ogsaa tilsvarende juridiske setups. et amerikansk firma kan investere i europa, og vice versa. GATTs store fleksibilitet tillod saa flere og flere lande - kina for eksempel i 2001 - at vaere med paa trods af at de ikke handlede paa lige fod med andre. Det accepterede vesten fordi disse lande ikke var store. Men som kina/andre landes andele af verdens BNP er oeget er det ikke laengere lige saa acceptabelt. punditokraterne beroer et af problemerne, non-tarrif barriers, hvor kina naermest er ekspert (google blev for eksempel stillet over for helt urimelige krav for at kunne operere i kina). Et andet problem er investerings barrierer som er maaske lige saa vigtige. en kinesisk virksomhed kan operere frit i usa, en amerikansk ikke i kina (der skal blandt andet vaere >50% kinesisk ejerskab og al IP er derfor ejet af kina). man kan se effekten nemt - i de finansielle markeder plejede IPO launches for kinesiske banker at blive haandteret af internationale banker mens de nu er naesten komplet dominerede af kinesiskse banker. disse barrierer er direkte skadelige for vestlige oekonomier og ganske givtige for kina.

der er flere fejltagelser i debatten om handel. dertil er der selvfoelgelig ogsaa meget rigtigt: der er interesser udover det almene ve og vel som influerer politikken (virksomheder der koeber sig til hjaelp med barrierer, politikere som indfoerer barrierer for at blive valgt osvosv). MEN, det er meget vigtigt at man soerger for at man har et aabent sind. Hvis man gerne vil vaere den store i debatten skal man paastaa at de andre har totalt misforstaaet 200 aars "konsensus", i stedet boer man proeve at saette sig ind i den anden sides argumenter og proeve at se hvordan man kan afhjaelpe dem.


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 01. august #2

Det er vel ikke marginalen der er interessant her. I den model du opstiller, køber virksomhederne toldsatser med bestikkelse indtil prisen på øget told marginalt er lig med gevinsten. For at finde gevinsten af det marked så må man vel kikke på arealet under kurverne (udbud/efterspørgsel).


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 16. august #3

Hej Frederik

Der kan være en gevinst på vejen mod marginalen, men jeg synes nu alligevel marginalen er interessant (fordi vi før eller siden ender der, hvis ikke vi allerede er der).

Bemærk i øvrigt, at gevinsten på vejen mod marginalen forsvinder, hvis der også er konkurrence her (fx kan virksomhederne konkurrere om politikernes opmærksomhed).

Men det vigtige er, at gevinsten på marginalen bliver spildt.


Jannik Thorsen

Jannik Thorsen @ d. 06. november #4

Hej Jonas

Jeg ved godt at debatten er nogen måneder gammel. Men det ville være interessant at høre en kommentar fra din side af, til Christian Stassens glimrende indlæg?


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 08. november #5

Hej Jannik og Christian

Sorry. Den gik i glemmebogen.

Ad 1. Der er så vidt jeg ved ikke klar evidens for, at ”arbejderne” taber på globaliseringen. De får billigere produkter, og i mange tilfælde bevæger de sig opad i ”fødekæden”, så de kan gå fra at være ”på gulvet” til at være ansvarlig for et par udlændinge ”på gulvet” (se fx afsnit 1.3 her: https://oim.dk/media/18744/oekonomisk-redegoerelse-august-2017.pdf). Derfor skyldes den stigende ulighed i vestlige lande nok bl.a. 1) at der er nogen, der vinder ekstra meget på globaliseringen, og 2) at man — efter at have set de negative konsekvenser af velfærdsstaterne — har rullet nogle af ordningerne tilbage (fx fra uendelig til to års dagpenge i Danmark). Om det er et problem afhænger vist af øjnene, der ser. Jeg har selv intet problem med, at der er nogen, der bliver meget rige. Særligt fordi meget tyder på, at de selv kun får en lille del af den værdi, de skaber for samfundet.
Men at globalisering generelt set ikke er skadelig for folk med lave indkomster, er jo ikke det samme som, at det ikke kan ramme den enkelte. Og derfor kan der også være stemmer i fortællingen. Jeg tror snarere, at det er her, vi skal finde årsagen til ”forargelsen”.


Ad 2. Jeg vil ikke afvise, at man skal passe på med at gå fra statslig indblanding til frie markeder ”over night”. Det ændrer dog ikke på, at det langsigtede mål bør være frihandel, da det vil være til glæde for befolkningen som helhed.
Og hvordan vil du i det hele taget sikre dig, at en langsom overgang ikke primært benyttes til at mele magthavernes og lobbyisternes egen kage? Du kan muligvis finde eksempler på, at nogen et eller andet sted har gjort noget smart set i bakspejlet, men er det ikke blot heldige undtagelser, som skal sammenholdes med alle de tilfælde, hvor protektionisme har skadet befolkningen? Enkeltstående tilfælde bør ikke få os økonomer til at forkaste den primære konklusion: Frihandel er godt. (se evt. også denne artikel af Krugman: https://www.staff.ncl.ac.uk/david.harvey/ACE2006/Competition/KrugmanAER1993.pdf)


Ad 3. Du (Christian) er simpelthen nødt til at dokumentere, at ”disse barrierer er direkte skadelige for vestlige oekonomier og ganske givtige for kina.” Jeg vil umiddelbart mene, at de er til skade for Kinesiske forbrugere. De gavner rigtignok særinteresser, men det er jo netop pointen i indlægget.


Har I nogensinde mødt en vaskeægte merkantilist? Det kan nemt være en selvstændig erhvervsdrivende, som har en mindre virksomhed. Altså en hamrende dygtig person. Alligevel tror han, at Danmark som helhed skal ”tjene penge” på handlen med udlandet. Altså at eksporten skal være større end importen. Og det synspunkt møder man overalt - lige fra toperhvervsmanden over levebrødspolitikeren til manden på bænken.

Jeg synes derfor ikke, det er forkert at sige, at ”mange mennesker og de fleste politikere enten ikke forstår eller benægter, hvad der blandt os har været konsensus om i 200 år”. Fx noget så simpelt, som at eksport er dårligt og import godt. Eksport er bare et nødvendigt onde for import.


Hilsen
Jonas


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 08. november #6

Hej Jonas

Du beder om dokumentation. Kan du give dokumentation for at det skulle vaere lige givtigt for begge lande med frihandel der kun gaar i en retning (dvs kina kan frit saelge og koebe i USA, USA kan intet i kina)? Det er jo netop den ekstreme version af hvad der er tilfaeldet lige nu. Det kan godt vaere at en modellering af et saadant scenarie vil vise at USA "vinder" dette.

Ad3: Tag post unionen (som Trump jo netop er traadt ud af) - et kinesisk firma kan sende en pakke til Danmark til en lavere takst end et dansk firma kan sende en pakke til Danmark (og selvf ogsaa lavere end et dansk firma til kina). Forskellen i pris betales udelukkende af Post Nord. Er det ikke ret klart at det er en konkurrendemaessig fordel for Kina som kun er givtig "one way"? Man har her et scenarie hvor a) Kinesiske virksomheder har naermest fri adgang til USA/EU, b) USA/EU subsidierer kinesiske virksomheders salg i USA/EU, c) USA/EU virksomheder har meget lidt adgang til Kina, d) Kina kan opkraeve afgifter fra disse virksomheder, men kan ogsaa lade vaere. Det er imo en situation der er mere skadelig for USA/EU end for Kina (selv hvis det for kina maaske ville vaere bedre med 100% fri handel, hvilket jeg ikke ved er tilfaeldet)

Der er utallige barrierer der fungerer paa denne maade men som til en layman som dig (no offense, mener bare at du for eksempel ikke kan se de barrierer der er i de finansielle markeder paa samme maade som jeg kan) kan vaere svaere at gennemskue. Jeg tror det er meget svaert at argumentere for at disse ikke er givtige for Kina, men jeg vil da gerne se dig forsoege?

Og saa lige: det er absolut ikke konsensus at frihandel udelukkende er godt. der findes baade akademikere, politikere, finansfolk, erhvervsfolk, og "maend paa baenke" der er uenige i det. Du kan saa mene de tager fejl, men det er ikke konsensus, selv ikke i de kredse som punditokraterne befinder sig i.

Ad1: det er ikke alle arbejdere der bevaegede sig op i foedekaeden. mange endte som arbejdsloese. se blandt andet "Factors Influencing Employment in the U.S.Automobile Industry" og mange, mange andre artikler der viser aendringer i beskaeftigelse. det er forhaabentligt ikke noget du modsiger. det er rigtigt at a) nogen fik bedre job og b) alle fik bedre priser, men det betyder ikke at der ikke var mange der fik det vaerre (lavere priser betyder ikke meget naar man ikke har et job).

Ad2: enig. Frihandel er godt. Jeg sagde blot at det IKKE er konsensus at frihandel er ubetinget godt i alle henseender (og i #1 beskrev jeg at der kan vaere temporale effekter der er negative). At der er scenarier hvor infant industry protection er noget skidt har du helt ret i, og det kan godt vaere du har ret i at antallet af cases hvor det misbruges er saa stort at man kan forkaste teorien. Det ved jeg ikke meget om. Men der er ogsaa historier hvor det ikke er tilfaeldet. Saa man er noedt til at tage disse teorier mere serioest end hvad tilfaeldet var hos punditokraterne.

Sidst: dine argumenter er meget saglige, og jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Jeg bryder mig dog ikke om punditokraternes meget superioere tilgang til emnet (her mener jeg kommentaren om at folk ikke forstaar eller benaegter "konsensus"). Det er en direkte uintelligent kommentar som desvaerre bringer debatten ned paa et lavt, mudderkastende niveau.


Jonas Herby

Jonas Herby @ d. 08. november #7

Ad 3: Jeg mener, din tilgang til det her er merkantilistisk. Når Kina har barrierer for import fra USA mv., så skader det de kinesiske forbrugere mest. De går glip af gode produkter udefra. Gevinsterne for Kina (i hvert fald hvis det var en markedsøkonomi) er der ingen af, da der jo ikke er nogen overnormal profit for de nationale producenter. Hvis 2 kg hvedemel koster $2 i stedet for $1 i Kina pga. restriktioner på import fra USA, så skyldes det jo, at det koster 2$ i ressourceanvendelse at lave hveden. Restriktionerne redder selvfølgelig nogle enkelte producenter fra at opleve omkostninger ved konkurrence, men til gengæld går alle forbrugere glip af gevinsterne.

Ift. postunionen, så taber danskerne rigtignok på den, men kineserne vinder altså ikke noget (af samme årsag). Danskerne taber, fordi de udføre en ydelse til langt under det, den koster at producere. Og det er selvfølgelig stærkt uheldigt og økonomisk inefficient.


Ad 1. Din case tager udgangspunkt i en enkelt industri. De kan sagtens opleve tab og midlertidig arbejdsløshed, men som helhed er der ikke noget, der tyder på, at der er store omkostninger ved frihandel. Men som jeg skrev: "at globalisering generelt set ikke er skadelig for folk med lave indkomster, er jo ikke det samme som, at det ikke kan ramme den enkelte. Og derfor kan der også være stemmer i fortællingen. Jeg tror snarere, at det er her, vi skal finde årsagen til ”forargelsen”."


Ad 2. Enig. Men man skal også forholde sig til, hvem der kommer med argumenterne mod frihandel. Hvilken egeninteresse har de i det?


Sidst: Det er en blog med kant. Ikke en blog, der skal blive venner med folk. Det er jo deres valg, hvad de synes, fungerer bedst. Jeg synes dog ikke på nogen måde, at deres udsagn er forkert. Det er rigtigt, at mange økonomer interesserer sig for særtilfældene og de mulige fordelingsmæssige effekter (bl.a. for at kunne forklare, hvorfor folk stemmer på Trump). Men mit bud er, at 99% af alle økonomer mener, at frihandel øger velstanden i et samfund (og så kan der rigtignok være lidt usikkerhed ift. hvordan den fordeles -- den del er der til gengæld langtfra konsensus om).


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger