Nikolaj Mose Dreisig Hansen

Har Danmark verdens højeste skattetryk?

30. juni udkom Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 (SR2017) fra Skatteministeriet. En af pointerne i rapporten er, at skattetrykket i Danmark er verdens højeste. Denne konklusion kommer redegørelsen frem til ved at se på samlede skatter og afgifter over landenes produktion, BNP. Ved at tage gennemsnittet over perioden 2000-15 fås følgende figur:

Som jeg tidligere har skrevet om, bør skatten ses i forhold til en indkomstafgrænsning, som beskriver den reelle udvikling i indkomsten og dermed forbrugsmulighederne. Det gør BNP ikke i åben økonomi som den danske. Hvis et land får en indkomst fra udlandet pga. en udlandsformue, vil forbrugsmulighederne og beskatningsgrundlaget være større end landets produktion vil tilsige. Er man derfor interesseret i at vurdere skattetrykket i forhold til forbrugsmuligheder/velstand, er bruttonationalindkomsten, BNI, en bedre nævner end BNP. Derudover bør man korrigere for afgiftsindtægterne fra omlægningen fra kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget aldersopsparing i perioden 2013-15. I de tre år blev der betalt en ekstraordinær afgift på hhv. 34, 62,1 og 25 mia. kr. Set over hele pensionsforløbet er der alene udtryk for en tidsforskydning i skatterne og ikke for skatternes egentlige niveau. Derfor bør de ekstraordinære afgifter holdes ude af skattetryksberegningen for at få skatteudtrykket til at svare til indkomstudtrykket. Laves samme figur som i SR2017 med BNI og korrigeret for pensionsomlægningen fås følgende figur:

* Der korrigeres for de ekstraordinære afgiftsindtægter for pensionsomlægning

Her ligger Danmark forsat i top, og Danmark er kun overgået af Luxemburg. Luxemburg er lidt speciel, da deres BNI i OECDs daatabank er estimeret fra 2009 og bagud. Det er netop i den periode, hvor BNI er estimeret, at Luxemburgs skatter og afgifter i forhold til BNI ligger lavt. Generelt skal man altid være forsigtig med internationale sammenligninger, da institutionelle og tekniske forskelle kan være af stor betydning, jf. også Rigsstatistikerens blog. Fx betaler danskere på offentlig forsørgelse skat af deres overførsel, hvilket ikke er tilfældet i mange andre lande.

Desuden skal man være opmærksom på, at Danmark siden slut-90’erne har haft faldende skattetryk. Danmarks skattetryk var således det højeste i starten af 00’erne og bliver i OECDs tal først overhalet af Luxemburg i 2009. Siden har andre lande haft stigende skattetryk, og hvis man således kun kigger på 2015, er Danmark ikke engang i top 5. Når man kun ser på 2015, så har Danmark det 7. højeste skattetryk:

* Der korrigeres for de ekstraordinære afgiftsindtægter for pensionsomlægning

Helt overordnet ligger Danmark i gruppen af lande, der har verdens højeste skattetryk. Men at sige danskerne har verdens højeste, det er ikke korrekt. Hvis udviklingen i danskernes skattetryk har interesse, har jeg skrevet følgende notat, hvor problematikken omkring fradrag for pensioner også tages op.

5 kommentarer


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 18. juli #1

Du har ret, men dit eget indlæg giver heller ikke det fulde billede. Se for eksempel denne artikel for lægmand. Der er mange måder at kigge på det på, og det er klart at Danmark ligger rigtigt rigtigt højt i mange af dem (du kan lege med tabellen i artiklen). Det er nok budskabet, fremfor din konklusion som jo blot siger at måske har vi ikke det højeste, hvilket ikke er interessant.



Nikolaj Mose Dreisig Hansen

Nikolaj Mose Dreisig Hansen @ d. 18. juli #3

Hej Christian
Overordnet set er konklusionen, at Danmark ligger i gruppen af lande, der har verdens højeste skattetryk. At jeg ikke har det hele med, gør jeg vist også klart opmærksom på. Dit link til MM er ganske fint. Især de tre første figurer, der viser beskatning i forhold til en tilsvarende indkomstafgræsning (indkomstskatter i forhold til lønindkomst). Desværre vælger artiklen at opgøre det samlede skattetryk i forhold til produktionen og ikke indkomsten. Dermed afviger skatten fra beskatningsgrundlaget, hvilket netop er ’den metodiske pointe’ i mit opslag: skatten bør ses i forhold til den tilsvarende indkomstafgrænsning.
Jeg er enig med dig i, at en flad international sammenligning af skattetryk ikke er det mest interessante fra en økonoms synspunkt – udover det rent metodiske selvfølgelig. I notatet http://www.dst.dk/ext/adam/nmh050717 kigges der således på udviklingen i skattetrykket på arbejdsindkomst, betydningen af de skattebegunstigede pensionsordninger, den private sektors skattetryk mm. for Danmark. Noget af det mere interessante er, at selvom at danskernes skattetryk siden 1994 er faldet 3 procentpoint, er den private sektors skattetryk stort set uændret. Dette skyldes, at den stigende indkomst især er blevet brugt på at afbetale offentlig gæld.


Jakob Boman

Jakob Boman @ d. 25. juli #4

Spændende artikel! Findes der nogle statistikker på hvad vi får ud af vores skattekroner? For som skatteyder, er jeg mest interesseret I, at jeg får noget for mine penge. Det kunne være spændende at se hvor meget vi får ud vores skattekroner i forhold til de andre OECD lande.


Nikolaj Mose Dreisig Hansen

Nikolaj Mose Dreisig Hansen @ d. 28. juli #5

Hej Jakob

Tak.

Hvis du tænker på, hvad du får ud af dine skattekroner i forhold til at være pålagt obligatoriske ordninger, har OECD lavet en del arbejde, se fx http://www.oecd-ilibrary.org/taxation/taxing-wages_20725124 eller Christian Stassen’s link https://www.mm.dk/skattetryk/ - husk at være opmærksom på om skatten afviger fra beskatningsgrundlaget.
Hvis du tænker på hvor meget vi som dansker får ud af en krone i forhold til andre lande til sundhedsvæsnet eller andre goder som er offentlige i Danmark, men ikke nødvendigvis er det i udlandet, så må jeg være dig svar skyldig. Måske andre kan hjælpe?


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Nikolaj Mose Dreisig Hansen

Nikolaj M. D. Hansen er ansat som makroøkonom i Danmarks Statistik i kontoret for Økonomiske Modeller og er desuden undervisningsassistent på KU i Økonomiske Prognoser. Nikolaj interesserer sig især for boligøkonomi og boligmarkedets effekt på privatforbruget.