Hjarn Von Zernichow Borberg

Fremskrivning af ikke-vestlige personer: Stort ståhej for ingenting

I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse af deres publikation Indvandrere i Danmark 2018 har der efterfølgende været en stor debat om, at Danmark er under stor forandring. Af Berlingske Tidende fremgår det fx, at ”i 2060 vil hver femte dansker – godt 20 procent af befolkningen – være indvandrer eller efterkommer. I dag gælder det for 13 procent af den danske befolkning. Heraf vil næsten hver ottende borger være fra ikke-vestlige lande, hvilket i dag gælder for godt otte procent af befolkningen”. Der er dog flere grunde til at tage det med ro.

For det første skal man huske på, at der altid er en usikkerhed forbundet med fremskrivninger, både når det handler om indvandring, udvandring, død og fødsler. Et tusind mere eller mindre pr. år bliver til rigtigt mange personer efter fx 40 år svarende til 40.000 personer.

For det andet, så handler stigningen i de ikke-vestlige personer for en stor dels vedkommende blot om, at de ikke-vestlige efterkommere – ligesom alle os andre – bliver ældre og ældre. I dag er de næsten alle sammen under 40 år, om 40 år vil denne gruppe være 40 år og ældre, det vil sige mellem 40 og 80 år. Samtidig med dette, vil der selvfølgelig blive født nye efterkommere – ca. 5.000 om året - ligesom hidtil. Derfor vil der også i de næste 40 år være den sammen andel af såvel børn og unge under 18 år af dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere under 18 år. Henholdsvis ca. 87 pct. i alle årene og ca. 7 pct. i alle årene frem mod 2060. Derimod vokser selvfølgelig antallet af ikke-vestlige efterkommere over 40 år, hvilket også fremgår af figur 1, som viser antallet af ikke-vestlige efterkommere fordelt på alderskategorier frem mod 2060. Det er i øvrigt heller ikke noget nyt i forhold til de sidste par års befolkningsprognoser.

Figur 1. Antallet af ikke-vestlige efterkommere fordelt på alderskategorier

For det tredje, så går det godt med integrationen. Et af de store spørgsmål i integrationsdebatten er, om de unge efterkommere (anden generation) bryder den sociale arv i forhold til at få et højere uddannelsesniveau og en højere beskæftigelsesgrad end deres indvandrerforældre (første generation). Der er særligt relevant at se på for kvinderne, for netop de ikke-vestlige indvandrerkvinder har en lav beskæftigelsesgrad, og også et lavt uddannelsesniveau med flere grupper af kvinder, som måske ikke en gang har en grundskoleuddannelse. Antages det, at disse indvandrerkvinder med en opholdstid på over 15 år i Danmark i høj grad også er mødre til de 16-24-årige ikke-vestlige efterkommere, så er der jf. figur 2 virkelig tale om et uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt løft. Det taler for, at efterkommernes (indvandrer)forældre virkelig er lykkedes med at sikre, at deres børn bryder den sociale arv, og at deres børn får de bedst mulige betingelser for at lykkedes i Danmark.

Figur 2 Uddannelse- og beskæftigelsesniveau for efterkommere og unge af dansk oprindelse versus beskæftigelsesfrekvensen for indvandrerkvinder fordelt på udvalgte oprindelseslande (opholdstid 15 år+)

Kilde: Statistikbanken.dk, RAS206 og Udlændinge- og integrationsministeriet ”Efterkommere fra visse lande overhaler personer med danske oprindelse på uddannelses-og jobfronten” 25. maj 2018.

Til sidst må jeg selvfølgelig takke William Shakespeare, velvidende at det måske slet ikke er hans citat fra skuespillet af samme navn. Uanset så er hele diskussionen om den seneste fremskrivning af antallet af ikke-vestlige personer i Danmark i det herrens år 2060 mildt talt et stort ståhej for ingenting. 


0 kommentarer


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Hjarn Von Zernichow Borberg

Hjarn er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og er fortsat tilknyttet Økonomisk Institut som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse. Til daglig er han sektionschef i Region Hovedstaden i Center for it, medico og telefoni. Ved siden af dette underviser han indimellem i procesoptimering og forandringsledelse bl.a. i samarbejde med Djøf Efteruddannelse og Rambøll. Endelig er Hjarn forfatter til en række fagbøger og debatbøger.