Hjarn Von Zernichow Borberg

Den er god nok - 97 pct. af nydanskerne er ikke kriminelle

På flere avisers hjemmesider og forskellige debattørers blogge står der, at det er forkert, når fx Øzlem Cekic i Radion 24syv og DR nævner, at 97 pct. af nydanskerne er ikke kriminelle. Hun vælger en anden formulering i en mere eller mindre ophedet debat, men uanset så passer det, at 97 pct. af nydanskerne er ikke kriminelle. Når det så er nævnt, så ved jeg også godt, at der er sociale problemer i Danmark og fx parallelsamfund. Og der er også kriminelle, og fx er de ikke-vestlige efterkommere overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Så lad os starte der.

De ca. 97 pct. er nemlig rundet af den evige diskussion om overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne, fx at mandlige efterkommere fra Somalia har et kriminalitetsindeks i forhold til voldsforbrydelser på 771, som nævnt i Indvandrere i Danmark, side 111. Man kan altid zoome ind på en gruppe personer i Danmark, som en del debattører gør. Bag indeksettallet er blot 45 mandlige somaliske efterkommere, som blev dømt skyldige i en voldsforbrydelse i 2016. Til sammenligning blev i alt ca. 5.500 personer i Danmark dømt for voldsforbrydelser i 2016, heraf ca. 4.000 danskere.

Det er i øvrigt også Danmarks Statistiks egen konklusion i samme publikation: ”Men selv om andelen er så mange gange højere, er det samtidig langt hovedparten af mændene, der ikke har fået en dom for vold i løbet af året. Et nuanceret billede af en befolkningsgruppes kriminalitet kan således ikke gives alene ved de standardiserede kriminalitetsindeks, men bør også inddrage niveauet af gruppens kriminalitet.” Det glemmer en del debattører.

I andre dele af debatten bliver et sådan kriminalitetsindeks koblet med hele gruppen af nydanskere eller evt. nydanske muslimer. De somaliske mandlige efterkommere mellem 15-45 år udgør eksempelvis ca. 1.200 personer svarende til ca. 0,3 pct. af den samlede gruppe af nydanskere på ca. 453.000 personer. Så de mandlige somaliske efterkommere er altså langtfra repræsentative for den samlede gruppe.

Det, som jeg derimod interesserer mig for, er de mange, som ikke er kriminelle – underforstået ikke har begået nogen form for kriminalitet i det eller i de seneste par år. For ved at kigge på dette aktuelle niveau, så får man et retvisende billede af den samlede kriminalitetssituation i Danmark. Så jeg zoomer ud og bruger de faktiske tal, som også ligger bag de forskellige relevante kriminalitetsindeks, og omregner det til procenter, som har begået kriminalitet, vender det bagefter på hovedet og dermed får jeg, at ca. 97 pct. af nydanskerne og ca. 99 pct. af danskerne ikke er kriminelle. Det er baseret på alle overtrædelser af straffeloven, særlove (fx våbenloven) og færdselsloven, hvor spiritus har været involveret, begået af personer af begge køn over 14 år i 2013.

Danmarks Statistik offentliggør også nogle akkumulerede tal for overtrædelse af straffeloven for forskellige årgange, fx 1987. Når man netop skal beskrive antallet af kriminelle og det modsatte, de ikke kriminelle, i dagens Danmark, så er det misvisende at medregne personer, som for fem eller ti år siden er dømt for fx mild vold (straffeloven), fordi de en enkelt gang sloges med nogle andre unge mennesker. For selvom fx et butikstyveri begået i 2005 er fuldkomment uacceptabelt, så viser det ikke noget om antallet af kriminelle i øjeblikket, fx 2016 (som er de seneste tal, der er offentliggjort).

Tilsvarende er det også misvisende at bruge disse akkumulerede tal, såfremt man skal se på udviklingen over tid, fx om de forskellige etniske grupper i Danmark bliver mere eller mindre kriminelle? Det er også derfor, at langt de fleste officielle kriminalitetstal fra Rigspolitiet, Danmarks Statistik, Justitsministeriet m.fl. tager udgangspunkt i fx et års afgørelser, domme eller skyldige personer.

Det er også helt på linje med udgangspunktet for den officielle vurdering af, om et boligområde er en såkaldt ghetto. Her er et af kriterierne, hvad kriminalitetsniveauet er i disse boligområder over to år, fx 2015-2016. Også her har i øvrigt en meget stor andel af beboerne fortsat ikke gjort en kat fortræd. I 2005 var det ca. 96,2 pct. af beboerne, som ikke var kriminelle, i 2015-2016 var det steget til 97,4 pct. Tallet er beregnet på baggrund af personer over 17 år i de 15 boligområder, som var på listen i både 2010 og 2017. Tendenserne svarer fint med den generelle tendens i samfundet, flere og flere begår ikke kriminalitet.

3 kommentarer


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 11. januar #1

"vender det bagefter på hovedet og dermed får jeg, at ca. 97 pct. af nydanskerne og ca. 99 pct. af danskerne ikke er kriminelle."

Er det at vende det på hovedet? Er det ikke præcist de tal du skriver bliver nævnt?

Se her: https://www.cancer.dk/skole/viden-om-kraeft/kraeft-i-tal/hvor-mange-faar-kraeft/

Der er angiveligt omkring 35000 personer som har fået kræft i årene 2010 til 2014. Skal jeg så også vende det på hovedet? "Jubel i Danmark: Millioner af Danskere fik IKKE kræft i perioden 2010-2014!"

Jeg kan ikke se hvorfor det er problematisk at kigge på de relevante tal når man ønsker at analysere et særligt fænomen i samfundet. Hvis vi ikke må betinge lærer vi jo aldrig noget. Det medfører naturligvis et vist ansvar. Når man siger "alt andet lige" skal man naturligvis kunne forsvare hvor relevant denne betragtning er.

Jeg synes dit indlæg efterlader mig med et vigtigt spørgsmål. Hvis omkring 97% (hvad er tallet præcist?) af nydanskerne og 99% (hvad er tallet? der er pæn forskel på 99.0% og 99.9%) af danskerne IKKE er kriminelle for tiden. Hvor mange færre ikke-kriminelle ville der så være i Danmark hvis vi overførte de 97% til hele befolkningen?


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 14. januar #2

I øvrigt kan man måske retfærdigvis synes at det faktum at 3% af en større minoritet (jaja) er blevet *dømt* for noget kriminelt *for nyligt* er et relativt højt tal. Hvis kriminalitet skal give mening skal der vel være en pæn sandsynlighed for ikke at blive snuppet og dømt. Du estimerer derfor ikke hvor stor en del der er kriminelle her og nu, men hvor mange som bliver dømt. Det må være sammensat af a) hvor mange kriminelle der er, og b) hvor gode de er til at slippe af sted med det. Således kan dit tal sagtens falde blot fordi en særlig type kriminalitet er blevet optimeret, ikke bliver opklaret fordi den ignoreres af politiet (hvor mange tyverier bliver reelt efterforsket?), eller lignende.

Min agenda er ikke at sige at alle de sorte, brune og lysebrune er kriminelle, men der lader dog til at være en samfundsmæssig signifikant forskel på de to betingede gennemsnit du præsenterer, og det samfundsmæssige problem der ligger i det bliver næppe løst af at blive tiet ihjel.


Mads  Nillson

Mads Nillson @ d. 17. januar #3

Interessant - og kontroversiel emne. Ikke desto mindre er det dejligt med et fornuftigt og nuanceret kig på emnet.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Hjarn Von Zernichow Borberg

Hjarn er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og er fortsat tilknyttet Økonomisk Institut som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse. Til daglig er han sektionschef i Region Hovedstaden i Center for it, medico og telefoni. Ved siden af dette underviser han indimellem i procesoptimering og forandringsledelse bl.a. i samarbejde med Djøf Efteruddannelse og Rambøll. Endelig er Hjarn forfatter til en række fagbøger og debatbøger.