Er prognoserne over den økonomiske vækst virkelig så temmelig meget forkerte?

I Detektor torsdag d. 22. september 2016 var der et indslag om, at (de økonomiske) "eksperterne altid regner temmelig meget forkert", når det handler om prognoserne over den økonomiske realvækst.Detektor 22. september 2016 (stopper 2. januar 2017)- ca. 13 min inde i udsendelsen. En sådan vurdering handler i høj grad om vinklingen, herunder også hvad eksperterne selv kommuniktere ud til offentligheden. Det er nemlig altid den årlige realvækst i pct., det vil sige ændringen mellem det samlede bruttonationalprodukt (niveauet) i år 0 (fx 2013) og år 1 (fx 2014), hvad enten der er tale om prognoser eller foreløbige skøn for bruttonationalproduktet (BNP) i et givent år.

Figur 1 Realvæksten i BNP i 2014 i henhold til prognose (vismændene) og offentliggjort vækstrate (Danmarks Statistik)

Kilde: Udvalgte rapporter fra DØR samt Danmarks Statistik.

Af figur 1 kan man se et eksempel på nogle vækstskøn (år-til-år ændring i pct.) fra nogle eksperter (her vismændene fra Det Økonomiske Råd), og hvad den årlige realvækst p.t. skønnes at blive i henhold til de foreløbige tal fra Danmarks Statistik vedr. 2014. Af figur 1 kan man i øvrigt også se, at prognosen, fx fra foråret 2014, p.t. ikke er langt fra de foreløbige data fra Danmarks Statistik vedr. realvæksten i 2014.Omvendt vil nogle måske pege på forskellen mellem prognosen i foråret 2013 for realvæksten i 2014, som er 0,5 procentpoint forkert, hvilket er en relativ stor andel af den samlede årlige vækstrate på 1,3 pct, når man zoomer ind på ændringen.

Figur 2 Bruttonationalproduktet målt i 2010-priser, kædede værdier, 2014 prognose (vismændene) og offentliggjort værdi (Danmarks Statistik)

Kilde: Udvalgte rapporter fra DØR samt Danmarks Statistik.

Tilsvarende nævner værten i udsendelsen, at der i 2015 er en forskel mellem prognosen og det faktiske BNP på hele 13,2 mia.kr., svarende til 0,7 procentpoint, men det er jo ingenting. Både i forhold til det samlede BNP på ca. 1.858 mia.kr. i 2015, men også i lyset af usikkerheden. Der er som bekendt tale om et ikke endelige tal i 2014 eller 2015 (det velkendte forbehold) og givet vi er ca. 5,66 mio. indbyggere, så svarer det blot til en forskel på ca. 2.300 kr. pr. indbygger.

Givet usikkerheden, fx i forhold til hvad de ca. 5,6 mio. forbrugere vælger at købe ind, og hvad de tusinder af virksomheder vælger at investere, væksten i udlandet, så er svaret at blive bedre til at kommunikere usikkerheden til offentligheden. Ligesom vi kender fra vælgermålingerne, hvor en del af pressen forsøger at kommunikere, at der er en usikkerhed (andre dele glemmer det). Det kan ske ved enten at kommunikere en spredning fremfor for et enkelt tal eller ved i en fodnote hver gang at skrive, at der er en usikkerhed på fx +- en procentpoint.Så vil de økonomiske prognoser få en større troværdighed, men også en plads som prognoser og ikke som naturlove. Prognoser er klart at foretrække frem for mavefornemmelser, som også adjunkt Søren Hove Ravn siger i udsendelsen. Uanset så rammer prognoserne ganske godt, når der netop tages hensyn til de meget store talstørrelser og ditto usikkerhed. Så eksperterne rammer med deres prognoser ikke så temmelig meget forkert, kommunikationen kunne derimod nok blive bedre. Det bliver spændende at se, om vismændene i deres næste prognose (tirsdag d. 11. oktober 2016) tager højde for usikkerheden, fx ved angivelse af et interval.