Hjarn Von Zernichow Borberg

Er prognoserne over den økonomiske vækst virkelig så temmelig meget forkerte?

I Detektor torsdag d. 22. september 2016 var der et indslag om, at (de økonomiske) "eksperterne altid regner temmelig meget forkert", når det handler om prognoserne over den økonomiske realvækst. Detektor 22. september 2016 (stopper 2. januar 2017) - ca. 13 min inde i udsendelsen. En sådan vurdering handler i høj grad om vinklingen, herunder også hvad eksperterne selv kommuniktere ud til offentligheden. Det er nemlig altid den årlige realvækst i pct., det vil sige ændringen mellem det samlede bruttonationalprodukt (niveauet) i år 0 (fx 2013) og år 1 (fx 2014), hvad enten der er tale om prognoser eller foreløbige skøn for bruttonationalproduktet (BNP) i et givent år.

Figur 1 Realvæksten i BNP i 2014 i henhold til prognose (vismændene) og offentliggjort vækstrate (Danmarks Statistik) 

Kilde: Udvalgte rapporter fra DØR samt Danmarks Statistik. 

Af figur 1 kan man se et eksempel på nogle vækstskøn (år-til-år ændring i pct.) fra nogle eksperter (her vismændene fra Det Økonomiske Råd), og hvad den årlige realvækst p.t. skønnes at blive i henhold til de foreløbige tal fra Danmarks Statistik vedr. 2014. Af figur 1 kan man i øvrigt også se, at prognosen, fx fra foråret 2014, p.t. ikke er langt fra de foreløbige data fra Danmarks Statistik vedr. realvæksten i 2014. Omvendt vil nogle måske pege på forskellen mellem prognosen i foråret 2013 for realvæksten i 2014, som er 0,5 procentpoint forkert, hvilket er en relativ stor andel af den samlede årlige vækstrate på 1,3 pct, når man zoomer ind på ændringen.  

Figur 2 Bruttonationalproduktet målt i 2010-priser, kædede værdier, 2014 prognose (vismændene) og offentliggjort værdi (Danmarks Statistik) 

Kilde: Udvalgte rapporter fra DØR samt Danmarks Statistik. 

Ændrer man vinklen og zoomer ud og i stedet ser på niveauet af de to størrelser på bruttonationalproduktet, som den årlige realvækst er målt ud fra, så synes prognosen  fra eksperterne at være god. Der er blot tale om en forskel på 29 mia.kr. vedr. bruttonationalproduktet i 2014 mellem prognosen fra efteråret 2014 (1.866 mia.kr.) og det foreløbige niveau fra juli 2016 (1.837 mia.kr.). 
Tilsvarende nævner værten i udsendelsen, at der i 2015 er en forskel mellem prognosen og det faktiske BNP på hele 13,2 mia.kr., svarende til 0,7 procentpoint, men det er jo ingenting. Både i forhold til det samlede BNP på ca. 1.858 mia.kr. i 2015, men også i lyset af usikkerheden. Der er som bekendt tale om et ikke endelige tal i 2014 eller 2015 (det velkendte forbehold) og givet vi er ca. 5,66 mio. indbyggere, så svarer det blot til en forskel på ca. 2.300 kr. pr. indbygger. 

Givet usikkerheden, fx i forhold til hvad de ca. 5,6 mio. forbrugere vælger at købe ind, og hvad de tusinder af virksomheder vælger at investere, væksten i udlandet, så er svaret at blive bedre til at kommunikere usikkerheden til offentligheden. Ligesom vi kender fra vælgermålingerne, hvor en del af pressen forsøger at kommunikere, at der er en usikkerhed (andre dele glemmer det). Det kan ske ved enten at kommunikere en spredning fremfor for et enkelt tal eller ved i en fodnote hver gang at skrive, at der er en usikkerhed på fx +- en procentpoint. Så vil de økonomiske prognoser få en større troværdighed, men også en plads som prognoser og ikke som naturlove. Prognoser er klart at foretrække frem for mavefornemmelser, som også adjunkt Søren Hove Ravn siger i udsendelsen. Uanset så rammer prognoserne ganske godt, når der netop tages hensyn til de meget store talstørrelser og ditto usikkerhed. Så eksperterne rammer med deres prognoser ikke så temmelig meget forkert, kommunikationen kunne derimod nok blive bedre. Det bliver spændende at se, om vismændene i deres næste prognose (tirsdag d. 11. oktober 2016) tager højde for usikkerheden, fx ved angivelse af et interval.  

3 kommentarer


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 10. oktober 2016 #8

Det er en god pointe som jeg også selv tænkte på da jeg så indslaget. Men måske det også er fair nok at folk stiller lidt højere krav til prognoserne end at man rammer niveauet inden for skiven. For det første så er det ret nemt at komme rimelig tæt på niveauet. Mon ikke det ender omkring 1850 milliarder for 2016. For det andet så har det en ret stor betydning om realvæksten bliver 2 % eller minus 2 %. Det er forskellen på om det går godt i økonomien eller om der er krise. Meteorologer rammer også som regel inden for skiven med deres prognoser - det er sjældent de lover snestorm i juli og hedebølge i januar. Problemet er at det behøver man ikke være meteorolog for at forudsige så hvis der skal være noget value added ved en vejrudsigt så skal den ramme et lidt højere præcisionsniveau end det. Vi vil gerne vide om det bliver 15 grader eller 25 grader for det er forskellen mellem om man kan grille eller ej.


Søren Hove Ravn

Søren Hove Ravn @ d. 16. oktober 2016 #9

Kære Hjarn,

Jeg synes du er lidt for venlig ved prognosemagerne. Det er selvfølgelig rigtigt, at afvigelsen er langt mindre, når den sættes i forhold til hele BNP. Men det er vigtigt at huske, at de modeller, som anvendes til at lave prognoserne, samt den måde, de anvendes på, jo netop sigter mod at forklare økonomiens udsving fra et trend-niveau, og ikke selve trend-niveauet. Derfor mener jeg, at Detektor gør ret i at sammenholde prognoserne med det, de forsøger at forklare, nemlig den faktiske vækst, og ikke det faktiske niveau for BNP.
Derudover er jeg selvfølgelig enig i, at afvigelsen ikke er overraskende stor, når man tager usikkerheden i betragtning, som jeg også siger i klippet. Jeg er også, som det fremgår af udsendelsen, tilhænger af at offentliggøre et interval.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 17. oktober 2016 #10

Er det ikke et problem, at man omtaler disse tal som "prognoser"? Ofte er de egentlig "blot" konsistente fremskrivninger med stort set den samme model, men betinget på en række antagelser, som aldrig nævnes når man ser på en given værdi (eller interval). Ordet prognose lyder for mig lidt som det bedste ubetingede gæt på en fremtidig variabel. Og dét er der sjældent tale om her. Ville en VAR model uden restriktioner ikke gøre det mindst lige så godt, hvis en egentlig prognose var målsætningen?

Sammenligninger på tværs af institutioner gøres også uinteressante (udover håneretten for den, som var heldig at fejle mindst), da de underliggende antagelser, som fremskrivningerne er betingede på, kan være vidt forskellige. (Eksempelvis antog Det Økonomiske råd i starten af 1990'erne altid nulvækst i offentligt forbrug af politiske grunde.)

Usikkerhedsintervaller kan anskueliggøre for mange, at dette ikke er raketvidenskab, men man kunne også overveje, at fokusere på, hvad der forårsager en ændring i en fremskrivning. Norges Bank angiver f.eks. som regel otte centrale antagelser som har ændret sig og viser, hvordan disse ændringer har påvirket ændringen i fremskrivning. Se figur 2.24, s 34 i den seneste pengepolitiske rapport: http://static.norges-bank.no/pages/105483/PPR_3_16.pdf?v=22092016122701&ft=.pdf

Her kan man faktisk lære noget (og mange institutioner gør allerede noget lignende i dag), hvilket bidrager mere til debatten om værdien af fremskrivninger, end om institution A kom tættere på BNP end institution B.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Hjarn Von Zernichow Borberg

Hjarn er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og er fortsat tilknyttet Økonomisk Institut som ekstern lektor i Samfundsbeskrivelse. Til daglig er han sektionschef i Region Hovedstaden i Center for it, medico og telefoni. Ved siden af dette underviser han indimellem i procesoptimering og forandringsledelse bl.a. i samarbejde med Djøf Efteruddannelse og Rambøll. Endelig er Hjarn forfatter til en række fagbøger og debatbøger.