God undervisning

God undervisning

I denne tid foregår de årlige forhandlinger om kvalifikationstillæg for medarbejderne på instituttet. Jeg deltager som tillidsmand, så derfor dette indlæg..

Ideen er, at en individuel løndannelse virker incitaments fremmende, så vi alle yder noget mere og bedre. Dette udgangspunkt kan selvfølgelig diskuteres, for 10-20.000 højt beskattede kroner er ikke meget. Men de ydre rammer kan der ikke ændres på - det er kernen i "Ny løn" som er med i alle AC overenskomster. Men hvordan skal det så udmøntes?

I praksis har vi et detaljeret system for publikationsbonus, hvor visse artikler i fine tidsskrifter udløser en ret høj pekuniær belønning. Dette system kan kritiseres, men det er objektivt og i realiteten accepteret af de fleste. Desuden er det enkelt.

Men så kommer vi til det med en bonus for god undervisning, for hvad er dog god undervisning? For mig at se er det noget med de studerede helst skulle blive klogere efter kurset, end de var før. Men det har mange facetter - de studerende skal ikke falde i søvn, de skal accepteres, de skal eksamineres troværdigt etc etc. Men pauseklovneri er ikke god undervisning, et lavt fagligt niveau lærer ingen noget af, et højt fagligt niveau går hen over hovedet på flertallet - det er ikke let at undervise og det er svært art vurdere kvaliteten af andres undervisning. Jeg har lært meget af lærere, jeg ikke kunne lide, og jeg har lært "next to nothing" af lærere, der virkelig skabte en god stemning i lokalet.

Ofte gives der tillæg for pensumskift, overtagelse af undervisningsopgaver med kort varsel, nye eksamensformer og andet, der objektivt kan måles, men som ikke i sig selv udtrykker kvalitet. Men den slags er objektivt og enkelt at give løntillæg for.

Vi har en pris "Den usynlige hånd" som studenterne i høj grad bestemmer over. Hvordan det foregår i praksis ved jeg ikke, men modtagerne ser ud til at være velvalgte. Man kunne forestille sig at Studielederen ud fra sit store kendskab til studiet ligeledes kunne foreslå bonus til visse undervisere. Men jeg har svært ved at se objektiviteten og jeg er ikke sikker på at sådanne systemer ville møde bred anerkendelse.

Popularitetsafstemninger blandt studerende favoriserer forelæsere på årsprøverne, hvor de mange studerende findes. Desuden virker de studerendes engagement ikke overvældende, når man ser på besvarelsesprocenterne ved evalueringerne. Indstillinger fra studerende (enkeltvis eller i grupper) kan opfattes som bestikkelse. Tænk på en indstilling fra en student for god specialevejledning før karakteren gives (sådan set heller ikke hvis indstillingen kommer efter at karakteren er givet). Tilsvarende dur gennemsnitskarakterer og beståelsesprocenter heller ikke.

Så hvordan kan det måles objektivt? Skaf en kvalitetsmåler! Mit bedste bud er et tillæg til den lærer, der bliver gjort mest til grin ved Politrevyen.

Please: Hold indlæg neutrale uden hentydninger til konkrete undervisere!