Mogens Nørgaard er træt af klynkende..
Mogens Nørgaard giver i et læserbrev en opsang til..

Johan Mathiesen Dam har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.

Markedsøkonomi er løsningen ikke årsagen


Mikkel Høegh
Af Mikkel Høegh,
4 jan. 2012 11:03 - i kategorien Økonomi i Danmark - #finanskrise  #Regulering  #markedsøkonomi 

Markedsøkonomi er løsningen ikke årsagen

Der er mange der har stået i kø for at aflive markedsøkonomien, som følge af Finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise. Det er en fejl! I virkeligheden burde man hylde markedsøkonomien og dens succes. Det er anerkendt blandt alle økonomer, at markedskræfterne er den mest effektive ressource alkeringsform. Bevares markedet kan have fejl, men der intet der tyder på at disse fejl løbende skulle udmønte sig i egentlige kriser, snarer mindre uhensigtsmæssigheder. Finansielle kriser er således ikke skabt af markedet, men er menneskeskabt, idet mennesker ofte har en tyrkertro på, at de er klogere end markedet. Det er imidlertid ikke tilfældet.

 

Regulering er en svær disciplin

Det er en kendt sag blandt økonomer, at det er uhyre vanskeligt at regulere markedet, og i de tilfælde hvor en regulering kan retfærdiggøres er det mindst lige så problematisk at dosere reguleringen. I 1986 blev den såkaldte kartoffelkur indført for at løse de ubalancer, der herskede i dansk økonomi. Kartoffelkuren blev alt for kraftig og sendt dansk økonomi ud i en syv år lang krise. I 1993 indførtes efterfølgende kickstarten af dansk økonomi af Nyrup-Rasmussen regeringen. Kickstarten blev en succes og medførte et opsving. Kickstarten var en blanding af ufinansierede skattelettelser og en liberalisering af realkreditlovgivningen, hvor man ophævede den formålsbestemte tillægsbelåning ligesom at man genindførte 30-årige annuitetslån. Undersøgelser fra Nationalbanken viser, at det i mindst lige så høj grad var liberaliseringen af lånemarkedet, hvor mere end 300 mia. kr. blev konverteret til en mere effektiv låneform end det var finanspolitikken, der gav anledning til opsvinget i dansk økonomi. Krisen var altså menneskeskabt og løsningen var en liberalisering af lånemarkedet.

 

Overophedning også problematisk

Som en følge af de uroligheder terrorangrebene og .com-boblen gav anledning til førte man i 2001 og årene frem en meget lempelig økonomisk politik. Den lempelige økonomiske politik og en yderligere liberalisering af realkreditmarkedet fortsatte ind i en opgangstid, hvorfor man nærmest fik overophedet økonomierne. Det var en overdossering af den medicin økonomierne havde brug for, og medførte derfor en række af de problemstillinger vi aktuelt slås med. Overophedningen var igen menneskeskabt og tilsvarende er den fastholdelse vi aktuelt har af krisen. Efterdønningerne af diverse hjælpepakker efter Finanskrisen er nemlig en stor fokus på kapitalisering og regulering af den finansielle sektor. Da historien har det med at gentage sig har denne fokus medført en forventning om en overregulering af det finansielle system, hvilket i form af rettidig omhu har ført til en stram kreditpolitik. En udvikling der i sig selv er aktivitetsdæmpende og kriseforlængende. Den fremtidige og mulige regulering er også paradoksal i forhold til, at en stor del af liberaliseringen af lånemarkederne, der indledningsvist pågik i opgangstiderne, har været en del af redningen i forhold til den finansielle krise. Krisen havde formentlig været meget værre for dansk økonomi uden rentetilpasningslån og muligheden for afdragsfrihed. Regulering af intertemporale beslutningsvalg er i øvrigt stærkt forvridende, hvilket igen er et anerkendt resultat i det økonomiske teoriapparat. Derfor vil det skabe uhensigtsmæssigheder at regulere, hvornår folk skal spare og i hvilke aktiver. 

 

Lad markedet råde og vi vil få stabile forhold

Løsningen ud af denne krise er således ikke en yderligere regulering, der hen af vejen skaber nye problemer. Ej heller er det en løsning at tilbagerulle tidligere tiders liberalisering, idet det blot vil kaste os ud i omvendte kriser. Frem og tilbage må nu engang være lige langt. Nej den mest effektive løsning er blot at lade markedet råde og så give et minimum af regulering i forhold til de markedsfejl vi løbende støder på. Eventuelt kan der være behov for at bløde op for nogle af de uhensigtsmæssigheder tidligere regulering har medført. I forhold til at komme ud af den økonomiske krise er det således vigtigt at være tålmodig og vente på, at økonomien ”clearer” fremfor at lave førtidig indblanding. Historisk har det vist sig, at det er liberalisering og ikke regulering, der er vej ud af krisen. Man skal derfor en ekstra gang overveje, om det nu er en god ide at skærpe kapitalkravene til den finansielle sektor i en tid, hvor krisen fortsat kradser. De virksomheder der har behov for at konsolidere, vil i et velfungerende marked alligevel blive presset ud i en konsolidering af markedskræfterne. Der er dog ingen grund til, at tvinge sunde virksomheder til at konsolidere sig, hvilket i øvrigt hæmmer væksten i næste led i økonomien. Ønsker man sig absolut at begrænse markedskræfterne, vil det formentlig give bedre økonomisk mening at lave en regulering, der giver kontracykliske incitamenter fremfor procykliske, som det eksempelvis er sket i sdo-lovgivningen, hvor realkreditinstitutterne skal polstre sig i nedgangstider.

 

7 kommentarer

Astrid (gæst) @ d. 26. januar 2012 #1
Gæst
'lad os rulle gælden videre' er sikkert glimrende parole for en optionsaflønnet bankansat, men et ponzi-scheme, der kollapser , har alvorlige reale effekter på samfundet. Siden den famøse kartoffelkur har vi stort set haft udlånsvækst (gns. 10% om året) i DK. På et eller andet tidspunkt skal vi vel betale de udlån tilbage med andet end nye lån? I bakspejlet skulle vi nok have overvejet at geare lidt ned i 2005-2007, men der 'havde vi det jo så godt', og hvorfor skulle man så spare? At økonomien 'clearer' er et teoretisk begreb, det sker sjældent i virkeligheden. Men er meget interesseret i at høre nogle flere eksempler på/ideer til kontracykliske incitamenter? Tobinskat? Boligskat? Det giver teoretisk meget god mening, at vi ikke skal betale tilbage nu - men hvornår vil du så mene, at det ville være politisk acceptabelt at betale for 15 års udlånsfest? Jeg er bare nysgerrig, men ville du personligt stemme på en regering, der lovede at føre kontraktiv finans(kredit)politik midt i den næste opgangsperiode? Jeg savner lidt konkretisering i dette Smith-er-(stadig)-gud manifest. 'historisk har det vist sig ..' at det nemlig ikke passer!
Mikkel (gæst) @ d. 26. januar 2012 #2
Gæst
"Finansielle kriser er således ikke skabt af markedet, men er menneskeskabt, idet mennesker ofte har en tyrkertro på, at de er klogere end markedet. Det er imidlertid ikke tilfældet."

Fra et videnskabsteoretisk synspunkt er dette et problematisk standpunkt. Markedet er vel netop determineret af menneskelig adfærd, og ikke en af mennesket uafhængig perfekt allokerende fordelings mekanisme?
Lars S (gæst) @ d. 26. januar 2012 #3
Gæst
Synes det er lidt fattigt at spise økonomistuderende af med sådan en gang propaganda. Selvom jeg ikke er enig i Mikkel Høeghs poltiske holdninger, ville jeg da have haft væsentligt større respekt for ham hvis hans pointer var backet op af data eller henvistninger til konkrete historiske situationer eller modeller - eller i det mindste var logisk konsistent. Nedenfor et par eksempler på hvor det går galt:

"Finansielle kriser er således ikke skabt af markedet, men er menneskeskabt, idet mennesker ofte har en tyrkertro på, at de er klogere end markedet."
- Dvs. du skelner mellem markedsfejl og manglende rationalitet hos de folk der agerer på markedet.

"Regulering af intertemporale beslutningsvalg er i øvrigt stærkt forvridende, hvilket igen er et anerkendt resultat i det økonomiske teoriapparat. Derfor vil det skabe uhensigtsmæssigheder at regulere, hvornår folk skal spare og i hvilke aktiver."
- Jeg troede du lige havde skrevet at folk manglede rationalitet? Jeg forstår godt hvor dette kommer fra, det har jeg også lært i Mikro 1. Men semestret efter i Mikro 2 lærte jeg så noget om theory of the second best. Check det ud.

"Nej den mest effektive løsning er blot at lade markedet råde og så give et minimum af regulering i forhold til de markedsfejl vi løbende støder på."
- Men har finansverdenen ikke demonstreret at den ikke kunne styre den systemiske risiko uden regulering? Eller det er måske blot de mennesker der agerer på markederne? Og det ordner man ikke med regulering eller hvad? Jeg er helt forvirret!
Lars (gæst) @ d. 27. januar 2012 #4
Gæst
[Kommentaren er slettet - mens jeg minder om at holde en ordentlig tone, særligt når man kommenterer anonymt, Peter Juel]
Peter B (gæst) @ d. 30. januar 2012 #5
Gæst
Hvordan er markeder forskellige fra menneskeskabte fænomener? Er Økonomi en naturvidenskab?

Fantastisk dygtige psykologer - deriblandt en nobelpristager i økonomi - har peget på et fænomen, der virker ret passende på dette blog-indlæg: Det er sværere for mennesker at håndtere modargumenter end støttende argumenter, og derfor 'overser' vi tit vores egne selvmodsigelser og rodede forklaringer. Du (Høegh) er hermed stærkt inviteret til at opklare det rod som Lars S og Mikkel peger på og til at blogge videre, for du kan tilsyneladende få meget ud af at vende dine tanker med 'intellektuelle djævelens advokater.'
nb (gæst) @ d. 31. januar 2012 #6
Gæst
Hvad mener du med at en krise kan være skabt af grådig mennesker der søger en hurtig på et marked, uden samtidig at være skabt af markedet?
Rasmus Hougaard Nielsen @ d. 01. september 2012 #7
Rasmus Hougaard Nielsen
70%
Jeg forstår ikke denne artikels målsætning. Du argumenter imod regulering og det bruger du som argument for at markedet er en glimrende måde at allokere ressourcer? Lugter lidt af en fejlslutning. Det er vel ikke de eneste to måder at styre allokering af ressourcer på? Det som du forklarer som regulering er vel i et tæt samspil med netop markedet. Endnu engang. Økonomi er ikke en naturvidenskab og det virker meningsløst at blive ved med at forsøge på at gøre det til en.
Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger