Forestil dig en statskundskabsstuderende, der ikke kan fortælle om en politiker er højre- eller venstreorienteret. Forestil dig at samme student ikke kan placere Karl Marx' teori i en større teorihistorisk kontekst. Bestået?
Forestil dig en økonom. Hvilken som helst. Kan du indplacere vedkommende på en højre-venstre-skala? Peter Birch? Steen Bocian?
Nej, vel. Men findes der ikke flere meninger inden for økonomi? Er vi alle enige?
Næppe. Sammenlign bare den østrigske skole og keynesianerne - hvis du altså har hørt om dem begge, for det er sandsynligvis ikke sket på et obligatorisk politfag.
Økonomi er ikke naturvidenskab
Vi lærer en model, bygger den op og udvider den, lægger lag af matematik på, differentierer og sætter lig nul. Til sidst - det forestiller vi os i hvert fald - har vi modellen. Løsningen. Eller hvad? For vi udfordrer den aldrig.
Jeg savner - som politstuderende på 5. semester - helt konkret en større teorihistorisk sammenhæng at sætte min "obligatoriske" politviden ind i. Næste semester skal jeg skrive bachelor, og jeg føler kun, at jeg kender den ene side af sagen. Den ene version af historien.
Jeg oplever ikke, at vægten bliver lagt på at overveje, hvorfor vi gør det, vi gør. I stedet handler det hele om, hvordan vi gør det. Vi kan forsvare meget af vores teori med beviser. Men medmindre, man tror, at økonomi er en naturvidenskab, der er underlagt helt endegyldige naturlove, så skal man nok være lidt varsom med at lægge hele sin tillid her.
Du bliver ligegyldig
Min påstand om politstudiet og os politstuderende er grim. Vi mangler den teoretiske kontekst. Vi er historieløse.
Vi er rigtig gode til, hvordan vi skal gøre. Men vi ved uendelig lidt om, hvad eller hvorfor vi gør det. Studiet er "matematificeret" i en grad, der gør os meget lidt reflekterende medmindre man vælger sig til en bredere horisont med nogle meget bestemte valgfag.
Vi gør os selv overflødige som andet end regnemaskiner, hvis ikke vi i højere grad også begynder at overveje, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.
6 kommentarer
Problemet er ikke bare, at der er meget få fag der beskæftiger sig med af reflektere over hvad vi laver, men lige så meget at man tydeligt kan mærke at disse fag ikke prioriteres af studieledelsen.
Økonomisk historie og videnskabsteori køres uden holdtimer, og på 2005 studieordningen er det min påstand at de kan bestås af de fleste med nogle få dages læsning.
Hvis en Polit bare skal være en regnemaskine, så er det fint som det foregår nu. Hvis vi skal være økonomer så håber jeg virkeligt at det bliver bedre på kandidatdelen.
På mit gamle studie HA, lavet vi ikke andet end at tænke over hvad vi lavede og bruge det i en erhvervsøkonomisk kontekst. Til gengæld, kan vi ikke regne.
Jeg er ikke i tvivl om politer gennemgående er de stærkeste når det gælder ren teori indenfor det makroøkonomiske, men man skal lige have i baghovedet at der er rigtig mange andre økonomi uddannelser der er stærkere på andre felter. Der er en klar tendens på polit til at tro vi er de eneste rigtige økonomer, og alt hvad der uddannes på de andre universiteter cbs, au, aau, sdu, etc. ikke har samme høje niveau. dette er hvis i spørger mig en klar fejl, de andre er lige så meget økonomer, bare med andre specialer. jeg var inde på cbs's boghandel for nogle uger siden, og gæt, der ligger præcis de samme bøger som vi kender fra vores makro, mikro, osv, de har også vismænd, ja cbs citeres faktisk langt oftere i pressen.
jeg har via mit tidligere studiejob spurgt rigtig mange ledere i virksomheder, såvel mellemstore som helt store om hvilke folk der ifølge dem er de skarpeste, størstedelen siger statsautoriserede revisorer, lidt underligt skulle man tro, og alligevel ikke. De har makro, mikro, statistik osv, alt det grundlæggende kerne økonomiske, de er lige så stærke i erhvervsjura som en jurist, ekstremt stærke inden for finasiering og analytisk meget stærke. cand.merc.aud'en er den mest eftertragtede og højest betalte kandidat overhovedet og efter den følger de et ekstremt krævende forløb på et akademi, og ikke mindst, ved siden af 9 års skole arbejder de med det i praksis. Fællesnævneren for de fleste der pegede på dem var netop også at deres værktøjskasse er enorm.
Der er muligvis mere matematik på HA mat., mat-øk etc.
Jeg vil dog mene at polit studiet er meget matematisk i sin tilgang, når man freregner de meget specialiserede matematik økonomi uddannelser. Makro og mikro teori fylder rigtig meget i uddannelserne. Som du nævner, også en del af de mere ubrugelige dele.
Jeg tror også du har ret i at mange andre økonomer end polit har deres forcer indenfor andre områder end det samfundsøkonomiske som præger polit studiet.
Fx. indenfor de erhvervsøkonomiske fag, men også mere generelt at arbejde mere praktisk og case-baseret.
Politter kan primært bryste sig af at have en del matematik med i bagagen, og så være stærke i teorien.
Hvad artiklen sigter på, er nu ikke om politter er anvendelsesorienterede nok, men snarere om den almenedannelse og evnen til perspektivering er i orden.
Der lægges således for lidt vægt på fx. den teorihistoriske og videnskabsteoretiske del. Evnen til at kunne sætte teorien ind i en historisk og bredere ideologisk kontekst.
Artiklen har uden tvivl en pointe. Historieløsheden og skyklapperne hersker på polit, hvor modellering og tekniske redskaber fuldstændig dominerer.
Jeg er lidt bange for at tendensen er udbredt hos forskerne på ØI , man får hurtigt det indtryk at disse emner interesserer dem i meget ringe grad. Og at det er den primære årsag til at studiet er udformet som det nu engeng er.
Skriv en kommentar