Korrelation eller kausalitet?
Korrelation eller kausalitet? Et par spuriøse..

Johan Mathiesen Dam har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.

Betalingsbalancen: Et paradoks?


Carl-Johan Dalgaard
Af Carl-Johan Dalgaard,
9 jul. 2012 16:03 - i kategorien Økonomi i Danmark - #Betalingsbalance  #Dansk Økonomi 

Det fremhæves under tiden i den offentlige debat, at det er noget nær et paradoks, at Danmark har store overskud på betalingsbalancen (i.e, de løbende poster) samtidigt med at landet skulle have problemer med konkurrenceevnen. I maj måned androg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster således små 14 mia kroner; angiveligt en rekord, for en enkelt måned.

Det virker måske lidt mystificerende, men i realiteten har vi næppe med et paradoks at gøre. En velkendt nationalregnskabsmæssige identitet fortæller os, at saldoen på de løbende poster svarer til forskellen mellem den indenlandske opsparing og ditto investering. Sagt ligeud: saldoen på de løbende poster fortæller os om Danmark forbruger og investerer mere eller mindre end dét der er indkomstmæssig basis for. Siden indkomsten ikke vokser med rasende hast i disse år, er det derfor naturligt at søge årsagen til overskuddene i enten en stigning i opsparingen, eller et fald i investeringerne (eller begge dele).

Figuren nedenfor viser udviklingen i opsparing og investering (begge opgjort som andel af BNP) fra 1. kvt 1991 og frem til 1 kvt 2012; forskellen mellem de to serier giver saldoen vi har i fokus. Det er nok desværre ret oplagt at forskellen mellem de to serier primært skal tilskrives et faldende investeringsomfang. Som andel af BNP ligger investeringerne på det laveste niveau siden begyndelsen af 1990'erne.

Man kan så stille sig selv følgende spørgsmål: hvorfor er de indenlandske investeringer aftaget siden begyndelsen af 00'erne? En mulig forklaring kunne være en gradvis forringelse af konkurrencevnen, hvorved enhedslønomkostningerne i Danmark begynder at overstige ditto i den relevante del af omverdenen (se fx Figur 3 her). Vurderingen kan dermed have været, at mulighederne for at tjene penge med base i Danmark, ville være beskedne i det følgende år, hvorfor virksomhederne reducerede nyinvesteringerne.

Der er desværre ingen nødvendig modstrid mellem overskud på betalingsbalancen og en eroderet konkurrenceevne.

18 kommentarer

Mathias M @ d. 10. juli 2012 #1
Mathias M
15%
Hvis jeg forstår indlægget korrekt, er den bærende tese, at dårlig konkurrenceevne fører til lavt investeringsniveau, og at dette fører til overskud på handelsbalancen. Der er næppe nogen tvivl om, at der vitterligt eksisterer et link mellem konkurrenceevne og investeringsniveau – spørgsmålet er, om det er kraftigt nok til at modsvare den umiddelbare effekt ved lav konkurrenceevne.

Inden vi ved at inddrage empiri kaster lys over dette spørgsmål, kan vi jo analysere tesens konsekvenser. Hvis man ønsker at forbedre betalingsbalancen, vil løsningen - jævnfør den Dalgaarske tese - være at øge lønningerne! Det er muligvis et budskab, der vil vække ørenlyd blandt populistiske græske partier, men det strider unægtelig mod økonomisk intuition.

Hvis den Dalgaarske tese holder vand – og DKs konkurrenceevne er svækket – bør dette kunne aflæses i et lavere investeringsniveau. Investeringerne er unægtelig konjunkturafhængige, så det er hensigtsmæssigt at måle disse over en længere periode. Det viser sig (statistikbanken, Nat1) at det gennemsnitlige investeringsniveau de seneste 15 (1997-2011) år har været 19,8% af BNP. I de foregående 15 år (1982-1996) var tallet 19,2%. Fra 97-11 var overskuddet på handels- og tjenestebalancen i gennemsnit 4,6% af BNP, mens den fra 82-96 var 2,5% af BNP. Dette harmonerer ikke just med tesen.

Hvad er da forklaringen? Den oplagte forklaring er den, at DKs konkurrenceevne – modsat hvad vi ofte bliver fortalt – er bom stærk. Problemet med denne forklaring er, at den er meget svær at begribe for alle, der kan huske 70’erne. Faktum er imidlertid, at DK har haft overskud på vare- og tjenestebalancen i hele min levetid (25 år). Vores konkurrencevene er så stærk, at der er tale om en makroøkonomisk ubalance. Hver gang et land har overskud, vil et andet nemlig per definition have underskud. Og det er ikke svært at komme i tanke om hvilke lande, der her er tale om…

I sit indlæg behandler Dalgaard et uhyre vigtigt tema, men analysen bærer præg af en frygt for at bryde med den herskende 70’er anakronisme; det paradoks, der er omdrejningspunktet i indlægget, er ikke-eksisterende, og indlægget har i bedste fald karakter af teoretiske overvejelser uden nævneværdig relevans for DKs aktuelle økonomiske tilstand.
Carl-Johan Dalgaard @ d. 10. juli 2012 #2
@Mathias

Jeg anser det for at være en kendsgerning, at konkurrenceevnen er blevet forværret systematisk over en længere periode; ikke mindst op igennem 00’erne. Beregningerne fra bl.a. Nationalbanken (som jeg linkede til) er – mig bekendt – ikke blevet udfordret. Før nu, i al fald. Hvis du ligger inde med andre beregninger som dokumenterer noget andet er vi sikkert mange der er interesserede. I lyset af tonen i din kommentar må man næsten forvente at du er i stand til noget sådant. Men indtil det sker, anser jeg konkurrenceevne forværringen som en kendsgerning.

I de sidste par år har vi set meget store overskud på de løbende poster, sammenlignet med årene før krisen. I 10 og 11 var det i et leje af 6-7 procent af BNP. Disse overskud har haft en del pressebevågenhed, som du sikkert har bemærket. Hvis Danmarks konkurrenceevne har det skidt, hvordan kan det hænge sammen med en forbedring af de løbende poster? Det er spørgsmålet.

Min simple pointe var så, at en mulig forklaring på det tilsyneladende ”mysterium” kan være, at danske virksomheder har valgt at reducere investeringsomfanget (måske bl.a.) i bekymringen over udviklingen i konkurrenceevnen. Kan hænde at krisen gav mange (eksportorienterede) virksomheder motivation for at genoverveje deres forretningsplan? HVIS den forværrede konkurrenceevne har været med til at drive investeringskvoten ned i forbindelse med krisen, trækker det i retning af et øget overskud på betalingsbalancen. Det første anser jeg for at være plausibelt; det sidste er udtryk for en identitet.

Hvordan man end ser det, så er det tydeligvis et faktum at investeringskvoten er faldet kraftigt siden krisens udbrud; det kræver blot at du kikker på figuren i mit indlæg. Du kan måske så anklage mig for, at jeg ikke forklarer hvorfor opsparingskvoten ”holder sig oppe”. Men det er måske ikke det helt store mysterium, midt i en lavkonjunktur.

I min optik repræsenterer ovenstående en simpel forklaring på udviklingen på de løbende poster siden krisen udbrud, der er konsistent med data. Der kan meget vel være andre. Du er velkommen til at bidrage.
Niels Storm Knigge @ d. 10. juli 2012 #3
Niels Storm Knigge
90%
Denne konklusion:
"En mulig forklaring kunne være en gradvis forringelse af konkurrencevnen, hvorved enhedslønomkostningerne i Danmark begynder at overstige ditto i den relevante del af omverdenen (se fx Figur 3 her). Vurderingen kan dermed have været, at mulighederne for at tjene penge med base i Danmark, ville være beskedne i det følgende år, hvorfor virksomhederne reducerede nyinvesteringerne.

Der er desværre ingen nødvendig modstrid mellem overskud på betalingsbalancen og en eroderet konkurrenceevne."

Er altså noget søgt.

En anden mulig, og måske knap så polemisk og i mine øjne noget mere ligetil forklaring kunne være at det bare er konjunkturcykler.

Vi kan vel godt blive enige om at det markante fald i din I/Y er nærmest mistænkeligt sammenfaldende med den store recession. Og stigningen sammenfaldende med 'boblen' i 2005-2006. Og at den konstante I/Y siden de værste var overstået fra 2010 og frem går ganske udmærket i spænd med det fraværende indenlandske opsving vi har oplevet i Danmark (hvorimod eksporten faktisk havde klaret det relativt pænt henover kriseårene sidst jeg kiggede på det). Hvilken vej kausaliteten går kan så diskuteres, men jeg mindes det er basal lærdom fra Samfundsbeskrivelse på første og andet semester, at I/Y kvoten følger konjunkturcykler. Hvilket passer fint med figuren. Det virker nærmest som CJD glemte at overveje dette da han for til sin konklusion om vores forfærdelige konkurrenceevne, eller læser jeg indlægget helt forkert? Hvorfor er det at figuren fortæller os noget om konkurrenceevne og ikke konjunkturcykler. Oplys mig venligt for jeg stirrer måske direkte ind i en stor træstamme her.

At S/Y forholdet har en trendvækst skal vi også lige huske at minde hinanden om kan relateres til oparbejdningen af de massive fordringer på udlandet der er oparbejdet som følgende af ovennævnte overskud. Når BNI stiger ift. BNP (hvilket er de sidste 20 års udvikling ungefähr i DK) oparbejder vi en større indkomst og der vil opsparingen alt andet lige også vokse ift. produktionen. Det er der intet odiøst i.
Carl-Johan Dalgaard @ d. 11. juli 2012 #4
@ Niels

Tak for kommentaren. Betyder det mon, at både AE og CEVEA ( undskyld Mathias, hvis det ikke er rigtigt, så retter du mig bare) benægter konkurrenceevnen gradvist er blevet forværret siden – specielt – 00’erne? Hvis vi accepterer at den er blevet forringet: Er det lidt underligt, at DK har haft et øget overskud på de løbende poster, op til melodien af 6-7%, de sidste par år, med en tilsyneladende ringe konkurrenceevne?

I fald svaret er "ja". Mathias forklaring er, indtil det modsatte er bevist: "Antag der intet problem er". Du vil helst forklare det ved at det er en konjunktur ting. Jamen, det var faktisk et sådan jeg gav? Justering af investeringsadfærden.

Jeg afviser ikke, at der er en bedre forklaring. Jeg har bare ikke hørt den endnu, med al respekt.
Niels Storm Knigge @ d. 11. juli 2012 #5
Niels Storm Knigge
90%
@CJD:
Jeg er forundret over at det kan komme som en overraskelse, men på studieportalen for politstudiet (altandetlige.dk) så udtaler jeg mig altså i min rolle som politstuderende - altså en privatperson. Hvad AE i øvrigt har af holdninger er selvklart fuldkommen irrelevant ift. hvad jeg har private holdninger, og vice versa. Hvis du er interesseret i at høre AEs holdning til konkurrenceevnen så kan du ringe på 33557710 og spørge efter Frederik eller Lars.

At du overhovedet har behov for at lave den slags implicitte motivfortolkninger som du er ude i her er ikke ligefrem fordrende for et godt debatmiljø.

Jeg sagde intet om konkurrenceevnen. Min pointe var sådan set bare at det gør din I/Y og S/Y figur heller ikke. Derfor forstår jeg ikke hvordan du kan komme til den konklusion du gør. Jeg savner i hvert fald argumenter for hvorfor I/Y grafen ikke bare følger det konjunkturmønster man kunne forvente, mens S/Y grafen blot følger det mønster man kunne forvente i en situation med et BNI der vokser hurtigere end BNP.
Mikael Olai Milhøj @ d. 11. juli 2012 #6
Niels:

Hvordan forklarer du i så fald gabet i 00'erne? Jeg synes nu, at folks forsøg på at affeje, at vi har et konkurrenceevneproblem, er markant mere søgt, end CJDs forklaring.

At man skal tage højde for konjunkturmæssigeårsager ændrer jo ikke ved konklusionen, jf. grafen.
Mathias M @ d. 11. juli 2012 #7
Mathias M
15%

Tak for svar.

Jeg tror, at en del af uenigheden bunder i forskellige opfattelser af, hvad der menes med ”konkurrenceevne”. Du definerer – ret mig hvis jeg misforstår dig – konkurrenceevnen som udviklingen i de relative enhedsomkostninger (og det er du så langt fra den eneste, der gør). I mine øjne svarer det til at forsøge at belyse fugles flyveevne ved alene at måle deres massefylde. Jeg har ikke noget umiddelbart bud på en bedre indikator (hverken for flyveevne eller betalingsbalance), men det faktum, at fugle rent faktisk flyver på trods af at de er langt tungere end luft, vidner om, at dette er en dårlig proxy, ligesom Danmarks rekord store betalingsbalanceoverskud vidner om stærk konkurrenceevne i bred forstand.

Det kan diskuteres, om din tese er datakonsistent. I lighed med Niels ser jeg også først og fremmest investeringsudsvingene gennem 00’erne som et udtryk for konjunkturer. Men som sagt anerkender jeg, at effekten højest sandsynligt eksisterer, om end jeg tvivler på, at den er af nævneværdig praktisk betydning.

Afslutningsvis vil jeg beklage, hvis jeg slog en lige lovlig polemisk tone an i mit oprindelige indlæg – det er ikke min intention at beklikke din faglighed, og jeg håber ikke, at du har opfatter det således, Johan.
Morten Isaksen @ d. 12. juli 2012 #8
Morten Isaksen
70%
For lige at vise CJDs udsagn: "En velkendt nationalregnskabsmæssige identitet fortæller os, at saldoen på de løbende poster svarer til forskellen mellem den indenlandske opsparing og ditto investering."

Hvis vi omarrangerer nationalregnskabsidentiteten:
Y M=C G I X (tilgang=anvendelse)
=> X-M=Y-C-G-I

Definer opsparingen S, S=Y-C-G (produktion minus forbrug)
=> X-M=S-I

Dvs. at overskuddet på (handels-)balancen er lig med opsparingsoverskuddet. Når investeringerne falder, så stiger overskuddet på trods af den forringede konkurrenceevne. Det er der da ikke noget odiøst i?
Morten Isaksen @ d. 12. juli 2012 #9
Morten Isaksen
70%
Hov, alle plus'er forsvandt i ovenstående indlæg.
Niels Storm Knigge @ d. 12. juli 2012 #10
Niels Storm Knigge
90%
@Michael,

Som sagt synes jeg det er lige lidt voldsomt at konkludere på en graf, hvor man negligerer konjunkturernes betydning. Fx ville vi hvis vi kom ind i en god højkonjunktur formentligt se I/Y hoppe tilbage til niveauet for starten af årtusindet. Så forsvinder lidt af historien, må man sige. Så jeg ville først og fremmest tilskrive I/Y grafen konjunkturmæssige forklaringer, hvis de er der (og det vil jeg mene de er!), dernæst vælge at lade det indgå i en dybere liggende teori a la den CJD er ude i. Men at gå den anden vej synes jeg er forkert.

S/Y grafen kan jo også have andre forklaringer. Hvad er årsagen til de meget store opsparinger i slut 90'erne? Well, tænk på de usædvanligt sunde offentlige finanser. Der blev sparet massivt op i den offentlige sektor takket være gode konjunkturer og ekstraordinært demografisk medløb. Det medvirker til national opsparing.
Det demografiske medløb kan måske også medvirke til at forklare den private sektors opsparingsoverskud. Jeg vil gætte på at der er en tendens til at folk sparer meget op til pension i årene lige inden pensionen... og at vi med efterkrigsårgangene havde en meget stor befolkningsgruppe i netop denne "tæt på pension" alder (De første er lige fyldt 65 og de næste, større årgange følger de kommende år). Denne store grupper sparer meget op, ergo er opsparingen større end i et konjunkturneutralt forløb. Det var bare et eksempel på nogle midlertidige faktorer man kunne pege på.

@Morten: Nu må vi ikke glemme at virkeligheden ikke er en Mankiw model. Identitet er selvfølgelig korrekt, men ift. hvad opsparing er glemmer du i dine udregninger den faktor at der også overføres indkomst til og fra udlandet jvf. min tidligere kommentar om BNI og BNP. I kraft af vores store nettofordringserhvervelse er der jo også sket et betydeligt ryk i netto-overførslerne fra udlandet, dvs. vores indkomst og dermed alt andet lige vores opsparing er vokset kraftigere end de tilsvarende indenlandske produktionsmål. Det er altså vigtigt at have i baghovedet når man kigger på udviklingen i S/Y grafen.
Niels Storm Knigge @ d. 12. juli 2012 #11
Niels Storm Knigge
90%
(savner en redigeringsknap helt sygt)

Hvad er årsagen til de meget store opsparinger i slut 90'erne? => slut 90'erne og frem.
Mikael Olai Milhøj @ d. 13. juli 2012 #12
Niels:

I 00'erne var der mere eller mindre højkonjunktur, hvilket under din forklaring må medføre et øget I/Y. Det kan du jo se fra grafen ikke er tilfældet (bortset fra til allersidst i boblen). Faktisk ser det ud til, at trenden er nedadgående. Kan du forklare det på en anden måde? Synes ikke rigtigt, at dit indlæg besvarer det grundlæggende spørgsmål.
Mikael Olai Milhøj @ d. 13. juli 2012 #13
(Når det så er sagt, har du meget fine betragtninger omkring S/Y, men det har bare ikke så meget at gøre med, hvorvidt I/Y kan ses som et udtryk for dårlig konkurrenceevne. Jeg erkender fuldt ud, at den ikke er et helt billede, men den udtrykker da noget af historien, alt andet lige).
Morten Isaksen @ d. 13. juli 2012 #14
Morten Isaksen
70%
@Niels: Korrekt, man kan inkludere nettooverførsler fra udlandet "A" på begge sider: X A-M=S A-I
Nu er venstresiden betalingsbalancen (ikke handelsbalancen), og S A er opsparingen opgjort ud fra BNI og ikke BNP. Hvordan er S/Y defineret i CJDs graf, er det med eller uden nettooverførsler?
Morten Isaksen @ d. 13. juli 2012 #15
Morten Isaksen
70%
[mellemrum mellem symbolerne skal være plus'er]
Niels Storm Knigge @ d. 13. juli 2012 #16
Niels Storm Knigge
90%
@Mikael: Ah, de første år af 00'erne var nu ikke just præget af højkonjunktur. Ledigheden steg desværre en del osv. Men ved alene at inddrage disse forhold synes ja da også vi er kommet et stykke vej - jeg blev først og fremmest stødt af fraværet af skæven til at til så få data-observationer, så vil kortsigtede forklaringer ofte dominere.

Det kan da bestemt ikke udelukkes at der ligger en underliggende trend i I/Y. Men er det som sådan et tegn på faldende konkurrenceevne? Det kan vel ligeså godt være et tegn på at i et kapital-intensivt land som DK så findes der altså andre steder i verden, hvor investeringer giver et højere afkast simpelthen fordi deres K/Y forhold er lavere (og deraf højere marginal produkt). Det behøver jo ikke nødvendigvis betyde at danske virksomheder ikke er konkurrencedygtige, men blot er der er bedre steder i verden at investere i fysisk kapital? Jeg ser ikke at man nødvendigvis SKAL koble det til dårlig konkurrenceevne. Konkurrenceevne skal vel måles ift. vores evne til afsætte varer, og der vil jeg pege på at vi indtil nu har klaret os markant bedre gennem krisen i vores eksportsektor end i den indenlandske efterspørgsel. De seneste tal ser dog knap så gode ud, men det er der kanske andre konjunkturmæssige forklaringer på :)
Niels Storm Knigge @ d. 13. juli 2012 #17
Niels Storm Knigge
90%
@Morten: Jeg ved ikke hvordan det er opgjort, der er jo desværre ikke nogen kilde på.
Mikael Olai Milhøj @ d. 16. juli 2012 #18
@Niels

01, 02 og 03 er svære at betragte som den store lavkonjunktur, så overordnet set er 00'erne stadigvæk overordnet set at betragte som højkonjunktur og med nedadgående trend i I/Y.

Jeg er som sagt enig i, at man ikke kan aflæse konkurrenceevnehistorien i sin fulde længde ud fra den graf. Men synes nu stadigvæk artiklen er god i forhold til at vise, hvorfor betalingsbalancen er et dårligt mål for, om vi klarer os godt eller ej.
Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Carl-Johan Dalgaard

Carl-Johan Dalgaard blev Ph.D. i økonomi i 2002, og er i dag Professor ved Økonomisk Institut. Mellem 2002 og 2012 var han adjunkt, lektor og mso professor ved Instituttet. Undervejs har han desuden været kortvarigt ansat ved den Internationale Valutafond, Göteborgs Universiet og Universitat Pompeu Fabra. Han forsker/ underviser fortrinsvis i økonomisk vækst og udvikling og er tilknyttet redaktionen af tidsskrifterne Economica og Journal of Economic Growth.