DJØF på vildspor

Forleden udkomProduktivitetskommissionensseneste rapport omuddannelse og innovation. Rapporten slår bl.a. til lyd for en justering af incitamenterne i uddannelsessystemet; ikke mindst for uddannelsesinstitutionerne. Dette skal bl.a. ses i lyset af det faktum, at optaget på de videregående uddannelser er øget mest over de sidste 15-20 år indenfor de uddannelser der initial havde de ringeste løn-og beskæftigelsesudsigter. Den udvikling er selvsagt uhensigtsmæssig ud fra en produktivitetsdagsorden. Derfor anbefaler vi bl.a., at uddannelsesinstitutionerne fremover ikke alene aflønnes efter hvor mange studerende der filtres igennem systemet, men også bør afspejle kandidaternes efterfølgende løn- og beskæftigelsesmuligheder.

Det kan nok ikke undre, at en sådan anbefaling skaber furore i visse kredse; fx fra de der organiserer faggrupper præget af relativ stor ledighed, og som samtidigt oplever stor vækst i indtaget på universiteterne (og dermed i den fremtidige medlemsskare). Men det kom unægtelig som en overraskelse, at den vel nok skarpeste kritik kom fra… DJØF?

Her er formand Lisa Herold Ferbing konkluderende betragtninger:

”Samlet anlægger produktivitetskommissionen den helt forsimplede vinkel på uddannelse, at kun de uddannelser, der kaster den højeste løn af sig, er noget værd for samfundet. Det er et farligt og fattigt syn på uddannelse, når man ikke anerkender den bredde og mangfoldighed af kompetencer, der kendetegner det danske samfund. Djøf anbefaler kraftigt, at politikerne ikke funderer fremtidens uddannelsessystem på så snævre parametre.”

Af udtalelsen må man forstå, at Lisa Herold Ferbing:

(1) ikke har forstået, at opdraget for Produktivitetskommissionen er at fokusere på produktiviteten. Vores kommissorie tilsiger, at vi skal give råd om hvordan denne kan styrkes på samfundsniveau. Vi er ikke blevet bedt om at udtale os om den samfundsmæssige ”herlighedsværdi”, i bred forstand, af diverse uddannelser.

(2) Ikke er bekendt med, at lønninger afspejler produktivitet, hvorfor disse ganske naturligt er af interesse for en produktivitetskommission.

Denne, og lignende, udtalelser skal måske slet og ret tilskrives uvidenhed fra formandens side, hvilket man i så fald blot bør forbigå med tavs hovedrysten. Men det er lige skrapt nok at læse, at DJØFs formand vurderer, at Produktivitetskommissionens input til en videre politisk diskussion om fremtidens uddannelsessystem er decideret farligt. Det er mildt sagt en løjerlig udmelding fra en fagforeningsformand der organiserer medlemmer hvis metier er, at udføre økonomiske analyser der kan agere input i en videre politisk debat.