Effekten af "kvindekvoter": Norske erfaringer

I Danmark er der angiveligt ca 30% kvinder i landets bestyrelseslokaler, samlet set. Men hvis man blot betragter børsnoterede selskaber er tallet betydeligt mindre: ca. 11%. Tal i denne størrelsesorden har affødt en del debat om hvorvidtdet bør være lovpligtigt, at en vis procentdel af en virksomheds bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Det er en sammensat debat, med mange forskellige argumenter. Her vil jeg fokusere på de økonomiske.

Fortalerne for "kvindekvoter" argumenterer, at den lave repræsentation af kvinder tyder på diskrimination.Hvis (køns-) diskrimination i Danmark er tilpas udbredter denne tingenes tilstand potentielt temmelig skadelig for den danske økonomi som en helhed.Et interessant studie af Hsieh, Hurst, Jones and Klenow motiverer for eksempel, at mellem 15 - 20% af den amerikanske vækst fra 1960 og frem kan redegøres for via forbedret "allokering af talent", hvilke bl.a. skal tilskrives, at der er kommet flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og nu bidrager i højtuddannede stillinger som fx læger og advokater. I det lys kan det ikke undre, at der fremføres økonomiske argumenterfor kvoterne.

Modstanderne af kvoterne vil for sin del måske hævde, at de 11% er udtryk for manglende udbud af egnede kandidater, og tilføje, at det er i profitorienterede virksomheders egen interesse at få de bedste kandidater i bestyrelsen. Ergo: udbuddet er nok udtømt i dag (altså de ca. 11%). Hvis dette er korrekt (ingen diskriminering, men optimal bestyrelsesssammensætning) vil kvoterne være økonomisk skadelige.

Interessant nok opererer modstandere og tilhængere af kvoter altså ud fra en fælles antagelse om, atbestyrelsens sammensætning er vigtig for virksomhedens indtjening. (fsva den økonomiske del af argumentationen, som er fokus her.) Det er jo derfor det er (økonomisk) skidt, at der bliver diskrimineret, siger tilhængerne, mens modstanderne mener, at netop fordi bestyrelsen påvirker indtjening vil diskrimination ikke forefindes (i nævneværdigt omfang, om ikke andet).

Problemet er imidlertid, at der er et kausalitetsproblem. Hvis man ser dygtige bestyrelsesmedlemmer i fremgangsrige virksomheder er disse så årsagen? Eller er fremadstormende virksomheder bare bedre til (også) at rekrutere bestyrelsesmedlemmer? Hvis besættelsen af bestyrelsesposterne ikke betyder så meget for virksomhedens trivsel bortfalder det økonomiske argument fra begge sider.

Et studie der blev udgivet sidste år i Quarterly Journal of Economics sigter mod at undersøge betydningen af bestyrelsen ved at studere det norske "naturlige eksperiment", hvor man i 2006 indførte tvungne kvindekvoter: 40% repræsentation af kvinder indenfor 2 år, ellers opløsning af virksomheden. I følge forfatterne er resultatet:

"We find that the constraint imposed by the quota caused a significant drop in the stock price at the announcement of the law and a large decline in Tobin'sQover the following years, consistent with the idea that firms chooseboards to maximize value. The quota led to younger and less experiencedboards, increases in leverage and acquisitions, and deterioration in operating performance."

Noget kunne altså tyde på, at den norske reform ikke var en økonomisk succes. Den vigtigere indsigt er, at det faktisk betyder noget hvem der sidder i bestyrelserne. For det er selvfølgelig ikke det blotte forhold, at flere kvinder kom i bestyrelsen der genererer resultaterne, men derimod, at reformenændrede sammensætningen af bestyrelserne i forhold til alder, erfaring m.v. Så blev vi så meget klogere.