Hva F…?? Er Danmark blevet til Zimbabwe!??

I denne tid flyder medierne over med udmeldinger om hvor skidt Danmark - komparativt set - har klaret krisen indtil videre. Et godt eksempel er denne artikel fra Politiken (der refererer Information) hvoraf det fremgår, at ”Danmarks økonomi skrumper i Zimbabwe-tempo”. Artiklen er baseret på en undersøgelse der åbenbart har sammenlignet vækstraten 2007-2010 for verdens lande; i Afrika er det angiveligt kun Zimbabwe der er vokset langsommere end Danmark fra 2007-2010. (På dette sted bør der i øvrigt kippes med hatten til det nationale statistik bureau i Zimbabwe, der åbenbart har slået Danmarks Statistik i forhold til at publicere BNP tallene for 2010…?)

Men er det nu også en rimelig måde at analysere problemstillingen på? Næppe. Den reelle diskussion bør gå på, om den danske økonomi er vokset langsommere igennem krisen end hvad vi ville have forventet. Ganske som man vil forvente, at trendvæksten varierer på tværs af lande, som funktion af en række strukturelle karakteristika, må man vente at ”krisevæksten” er afhængig af visse landespecifikke omstændigheder der determinerer hvor ”udsat” en økonomi er. Metrikken for om et land – fx Danmark – har klaret sig skidt igennem finanskrisen (indtil videre i al fald) må være om væksten har været lavere end hvad man ville have ventet, givet disse karakteristika.

Siden jeg ikke er bekendt med studier der systematisk kikker på disse ting (men det er der måske læsere af bloggen der er?) vil jeg selv lave et hurtigt skøn i det følgende.

Til formålet har jeg udvalgt tre faktorer der bør udøve indflydelse på krisens kortfristede indvirkning på væksten i BNP per capita. For det første har jeg udvalgt initial (2007) BNP per capita. Motivationen er dels at der generelt er en vis niveauafhængighed i væksten (betinget konvergens), og dels at rige og fattige lande tænkeligt er blevet ramt asymmetrisk af krisen (måske var boligboblen størst i de mere velstående egne, for eksempel?).

For det andet har jeg udvalgt befolknings størrelse som mål for økonomiens skala. Ideen er, at små økonomier er mere følsomme overfor chok udefra; dels som konsekvens af større international eksponering, dels fordi små lande tænkeligt at mindre veldiversificerede i produktion og service end komparativt store land.

Endelig har jeg valgt at kontrollere for økonomiens struktur: den relative størrelse på den primære, sekundære og tertiære sektor. Det forekommer plausibelt at strukturen på økonomien betyder noget for krise gennemslaget. Fx kunne man a priori forestille sig, at lande med en stor finansiel service sektor tænkeligt blev hårdere ramt af Finanskrisen end lande der var mindre eksponeret i den retning. Hertil kommer, at efterspørgslen efter mange service ydelser er karakteriseret ved en indkomstelasticitet over 1, hvorfor det er plausibelt at denne sektor generelt reagerer særligt kraftigt når nationalindkomsten falder i en krisesituation. Disse overvejelser kunne tilsige, at lande med stor service sektor (såsom Danmark) har stået med dårligere kort på hånden, da krisen satte ind, end lande med mindre service. Konkret kontrollerer jeg for primær og tertiær sektor (andel af BNP) i regressionerne nedenfor; den sekundære sektor er udeladt for at undgå perfekt MUKO.

Man kan ganske givet forestille sig, at alle mulige andre variable også kunne være vigtige; fx politiske institutioner mv. Men her holder vi analysen så simpel som mulig. Det må stå enhver frit for evt. at følge op med en mere udtømmende analyse.

Førnævnte forklarende variable er til rådighed for 149 lande i World Development Indicators. Modsat forfatterne til undersøgelsen der danner baggrunden for Politikens/Informations artikel ovenfor har jeg (… og Verdensbanken) kun data for 2007-2009. Øvelsen er altså at spørge om væksten 2007-09 systematisk har varieret med initial indkomst, skala og struktur. Det der følger er OLS regressioner, så analysen skal ses som værende deskriptiv af natur; parametrene har altså ikke (nødvendigvis) nogen kausal fortolkning. Formelt må det eksempelvis antages at restleddet indeholder information omkring output gabet ved indgangen til krisen; i fald nogle af de inddragede forklarende variable er korreleret med fx. omfanget af offentlig intervention, og derigennem output gabet, vil parametrene uundgåeligt være biased.

Tabel 1 rapporterer resultaterne. Kolonne 1 estimerer modellen på fuld sample, mens multivariate outliers (mekanisk detekteret ved Hadi-metoden) er udeladt i 2; kolonne 3 estimerer modellen med en outlier robust estimator. Siden koefficienterne er meget ens kan vi udelukke, at enkelte outliers driver resultaterne. Hvad ser vi så?

Det første resultat er, at lande der ved indgangen til krisen havde et højt BNP per capita niveau gennemgående er vokset langsommere i kriseårene. Estimatet fortæller os, at hvis vi sammenligner to lande med en indkomstforskel på 1% da vil vi forvente at det fattigere land har haft ca. 1% point højere vækst mellem 2007-09.

For det andet kan vi se, at der er en vis struktursystematik i krisevæksten. Lande med stor service sektor, i forhold til størrelsen på den sekundære sektor (husk at der betinges på den primære sektor i regressionen) har vokset relativt langsomt. Til gengæld er der åbenbart ikke den store forskel på om landet var præget af primær frem for sekundær produktion. Statistisk set er estimatet for service sektoren ikke så signifikant som indkomst afhængigheden, men økonomisk set forekommer gennemslaget at være betragteligt: Hvis man sammenligner et land helt uden en service sektor med ét hvor service sektoren udgør ”hele økonomien”, da er forventningen at sidstnævnte i gennemsnit har ca. 3 % point lavere vækstrate 2007-09.

Endelig er der en skalasystematik: store lande er tilsyneladende kommet lettere igennem krisen vurderet på den økonomiske vækst. Parameterestimatet antyder, at når befolkningen (i.e., økonomiens samlede størrelse) øges med 1 %, da forventes en vækstrate der er ca. 0.3% point højere.

Der er tydeligvis basis for forbedring af modellen, da der er masser af uforklaret variation tilbage når vi har kontrolleret for velstand, skala og struktur. Men lad os alligevel bruge modellen til forsigtigt at skønne over ”hvor godt Danmark har klaret krisen”.

Det kan vi konkret gøre ved at undersøge fortegnet og størrelsen på residualet for Danmark: hvis den forudsagte vækst overstiger den faktiske må vi konkludere at Danmark er kommet dårligere igennem end ”strukturelt sammenlignelige lande”. Og det er faktisk hvad man finder. Givet de danske karakteristika vil den simple model tilsige (jeg bruger resultaterne i kol. 1), at Danmark skulle have vokset ca. 0.9 procent point hurtigere i gennemsnit. I den forstand validerer modellen således forestillingen om, at Danmark har klaret krisen ”skidt”. En del af forklaringen kan imidlertid være, at Danmark i 2007 lå over trendniveau, i usædvanlig grad fra et komparativt perspektiv, hvorfor man må vente en efterfølgende "hård opbremsning", da krisen bryder løs. I hvilken grad dén forklaring kan motivere "vækst underskuddet" på 0.9% p.a. kunne være interessant at undersøge.

Men for nærværende må det konstateres at den danske vækst har været ringere end hvad de strukturelle karakteristika jeg inddrog kan motivere. Har Danmark så klaret sig nærmest intergalatisk ringe? Er vi Zimababwe? Dét er nok en tilsnigelse, om end der sandt at sige ikke er meget at hovere over. Vurderet på vækstdifferentialet (faktisk minus forudsagt) indtager Danmark en 96. plads ud af nævnte 149 lande. Men vi er dog trods alt placeret over lande som Sverige, England, Japan, Spanien, Tyrkiet og (naturligvis, fristes man til at sige) Irland. Det kan man så varme sig lidt ved, hvis man har lyst.

Som afrunding kan det være nyttigt kort at kikke på data specifikt for Danmark. Analysen ovenfor antyder, at en stor service sektor er lidt af en hæmsko i forhold til at komme glat igennem Finanskrisen. Er dét monstro noget vi også kan se i de danske nationalregnskabstal?

Tabel 2 dekomponerer bruttoværditilvæksten (BVT) over perioden 2007 -2009, hvor der er data til den slags i Danmarks Statistik på brancheniveau; jeg anvender altså årsdata til denne øvelse.

Kilde: Statistikbanken, Nationalregnskabet. Note: BVT og underkomponenter er opgjort i faste 2000 priser.

Fra 2007 til 2009 skrumpede BVT i Danmark med ca. 2.5% p.a. i snit. Men hvor kommer faldet fra? Industrien er jo sædvanligvis den branche der får mest opmærksomhed i den offentlige debat. Og ganske rigtigt er BVT også aftaget markant fra 2007 til 2009; faldet er på ca. 4,5% p.a.. Men når man tager branchens størrelse i betragtning finder man vækstregnskabsmæssigt, at branchen kun kan motivere en negativ BVT vækst på ca. 0.7 procent point. Hovedforklaringen på det aggregerede fald i BVT skal findes et andet sted: i service sektoren.

Indenfor handel (og her er det detail og engros der trækker) ses således et fald på knap 9% p.a., mens transport, post og tele (og her er det ”under overfladen” transport der trækker) skrumpede med næsten 10% p.a.. Tilsammen udgjorde disse brancher 25% af den danske økonomi i 2007; 10% point mere end Industrien under ét. Det viser sig, at transport og ”handel” til sammen kan redegøre for et fald i BVT på knap 2% p.a., eller hen ved 80% af det samlede fald i BVT. Den generelle regularitet om, at servicesektoren har taget et ordentlig drøn i forbindelse med Finanskrisen genfinder vi således i de danske nationalregnskabstal. Det er hovedårsagen til den svage danske vækst over perioden.

Nå, hvad står der på bundlinjen?

(1) Er Danmark verdensmestre i lav "krisevækst"? Nej, trods alt. Danmark har klaret sig ringere igennem krisen end lande der ligner Danmark mht. indkomst, skala og struktur. Men nedturen er ikke så markant som hvis man - naivt - blot sammenligner ”rå vækstrater” 2007-09.

(2) Hvorfor er Danmarks BVT skrumpet? Den primære årsag til den svage vækst 07-09, set fra produktionssiden, er at finde i service sektoren: specielt transport, engros- og detailhandel.

Hvor urolige skal vi så være på mellemlang sigt? Når det gælder transport branchen så virker det som om der nu blæser mildere vinde; dette kan give anledning til en vis forsigtig optimisme for de kommende år. Men branchens kortfristede succes står og falder naturligvis med den globale konjunktursituation; engros - og detailhandel ligeså.

Når det gælder industrien, der jo også har bidraget til BVT faldet (om end på mere beskeden vis), vil meget afhænge af om den danske arbejdskraftproduktivitetsvækst trendmæssigt er aftaget, eller blot har gennemløbet en cyklisk nedgang i de senere år (som Henrik Hansen og jeg i vores analyse ”Er der et dansk vækstkollaps?” påpeger kan være tilfældet hvis timeindsatsen er fejlvurderet). Juryen er ude; spændende tider.