Service handel og Vækst: Udnytter Danmark Internettet godt nok?

Det er efterhånden velkendt, at service sektoren skal i fokus, hvis produktivitetsvæksten i Danmark skal accelereres; se f.eks. Nationalbankens seneste kvartalsoversigt, som Poul Schou omtaler her på bloggen. Når denne sektor er så vigtig, så skal det specielt ses i lyset af:

(i) At sektoren udgør langt størstedelen af den danske økonomi (og har gjort det i et stykke tid);

(ii) At den primære årsag til konvergensen indenfor OECD i BNP per indbygger, fra 1950 og frem, skal tilskrives catch-up indenfor service sektoren. Så når f.eks. Danmark gradvist øgede sin produktivitet i forhold til USA var det specielt service sektoren der "trak". (Det klassiske bidrag er her Bernard og Jones, 1996)

Men konvergensen er, som bekendt, hørt op. Og det skyldes også særligt udviklingen i service sektoren. For siden midten af 1990'erne er produktivitetsvæksten accelereret i USA, indenfor netop denne branche. Det samme er ganske enkelt ikke sket i Europa, herunder i Danmark. Hvad er det USA, men ikke Europa, har formået siden midten af 1990'erne, og som kan forklare denne udvikling?

Der er utvivlsomt mange mulige forklaringer. Men ét sæt af forklaringer graviterer omkring internet brug, siden Internettets udbredelse ( i WWW forstanden) for alvor tager fart i midten af 1990'erne.

Krueger og Kumar (2004) har således fremsat den hypotese, at forskelle i uddannelsessystemer spiller en rolle; hvor det europæiske uddannelsessystem sigter mod at fostre specialister, er det amerikanske system mere generalist-orienteret. I følge forfatterne kan denne forskel betyde, at amerikanerne er bedre til at se forretningsmulighederne i nye teknologier, end europæerne. Omvendt er specialist uddannelser potentielt mere effektive i "normale" tider (hvor "gamle" teknologier skal forbedres for at fremme produktiviteten), hvilket kan motivere konvergensen frem til internettets udbredelse. Men hvordan bør sådanne forskelle i "evner til udnyttelse af Internettet" manifestere sig?

Det er velkendt, at internettet åbner nye muligheder for handel; ikke mindst i forhold til handel med service ydelser. Freund og Weinhold (2002) var nok blandt de første til at dokumentere, at Internettet har stimuleret (specielt) service handlen; dette fund er sidenhen blevet genfundet i en række andre studier. Hvis amerikanerne er bedre til at udnytte service sektorens muligheder (måske bl.a. p.g.a. nævnte uddannelsesforskelle), i forhold til køb og salg af varer, kunne dette være en mulig mekanisme. For erfaringerne viser, at vækst accelerationer (så som den USA har oplevet fra midten af 1990'erne) ofte falder sammen med accelerationer i omfanget af samhandel med omverdenen (fx Jones og Olken, 2008); altså stigninger i eksport + import som andel af BNP. Under all forhold er det uomtvisteligt, at Internet handel er et område i kraftig vækst; fra 2001 til 2006 voksede denne form for handel i USA med ca. 25% om året!

Men, kan man jo så sige, Danmark er jo helt vildt med på IT-vognen! Så denne type forklaring har næppe livets gang på jord; det må være noget andet der kan forklare produktivitetsdivergensen til USA.

Måske. Men tag et kik på tabellen nedenfor; tallene vedrører 2007, og viser procentandelen af danske virksomheder der hhv. har Internet forbindelse, har en hjemmeside, har afgivet ordrer via nettet og modtaget ordrer via nettet.

De første par kolonner bekræfter forventningen om et meget IT orienteret erhvervsliv; næsten alle er på nettet, og har en hjemmeside. Men når man så kikker på de sidste to kolonner bliver man lidt mere i tvivl, for det lader ikke til at virksomhederne overvejende anvender internet adgangen til at sælge deres varer! Specielt er det ( i mit sind, i al fald) lidt overraskende, at mens 3/4 af virksomhederne indenfor forretningsservice (der bør være særligt internet baseret) har afgivet ordrer via nettet, er det kun 1/3 der har modtaget ordrer.

Denne tendens synes generel: mindre end halvdelen af virksomhederne har modtaget ordrer via nettet, branchen uagtet; en lidt større andel har brugt nettet til køb. De medtagne virksomheder har mere end 10 ansatte; men tendenserne i tabellen ændres ikke hvis man kikker på større virksomheder. Hvis man således udelukkende betragter store virksomheder (+100 medarbejdere) er det kun 39% der har modtaget ordrer på nettet i 2007.

Når man går frem til 2011 har DS valgt at ændre på opgørelsen, hvilket betyder at det er svært at følge udviklingen over tid indenfor brancher. Men omvendt kan man opsplitte service lidt mere finmasket. Hvis man ser på tallene (data er frit tilgængelige via Danmark Statistisk’s "statistikbank") lærer man, at indenfor "Information og Kommunikation" har 87% afgivet ordrer på nettet, men blot 25% har modtaget ordrer. Indenfor "Erhvervsservice og Finans" er det blot 16% af virksomhederne der har modtaget ordrer via nettet (mens 77% har afgivet dem på nettet). Hvad mere er: det internet salg der trods alt foregår i danske virksomheder er i langt overvejende grad rettet mod hjemmemarkedet (se Danmarks Statistisk's "Danske Virksomheders brug af IT - 2011").

Er vi monstro lidt mindre "med på Internet vognen" end vi går og tror? Det kunne (også) være et emne den kommende produktivitets kommission kunne se nærmere på.

Litteratur

Bernard, A.B. and Jones, C.I, 1996. Comparing apples to oranges: productivity convergence and measurement across industries and countries. American Economic Review 86, 1216--1238

Freund, C. og Weinhold, D., 2002. The Internet and international trade in services. American Economic Review, 92, 236--240.

Jones, B.F. and Olken, B.A., 2008. The Anatomy of Start-Stop Growth. Review of Economics and Statistics, 90, 582--587.

Krueger, D. and Kumar, K.B., 2004. Skill-specific rather than general education: A reason for US--Europe growth differences? Journal of Economic Growth, 9, 167--207.