Sov vismændene i timen?

Tidl. overvismand og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Christen Sørensen (CS) har gentagne gange fremført, at det Økonomiske Råd har givet ”uansvarlig rådgivning” (siden han forlod det, forstås). I en artikel i Samfundsøkonomen fra 2010 lød det fx at : ”Selv under toppen af højkonjunkturen – i 2006 – ville vismændene ikke engang diskutere en finanspolitisk stramning.”.

Senest har han gentaget dette synspunkt på debatsiderne i Politikken (6.11), under feltråbet "Fyr Topøkonomerne": "Da dansk økonomi var mest overophedet i 2006 – hvor det var påkrævet med en betydelig finanspolitisk stramning i form af øgede skatter og/eller lavere offentlige udgifter – konkluderede vismændene, at man ikke engang skulle diskutere en finanspolitisk stramning!" Christen mener det (og meget andet) er alt, alt for galt. Politik anbefalingen ligger, iflg CS, ligefor:"Personlig mener jeg som fhv. overvismand, at de nuværende vismænd i den grad har taget fejl og svigtet, at de selv burde trække sig for at beskytte institutionen." Tja, han pakker altså ikke tingene ind, ham CS.

Men er det nu også helt rigtigt at vismændene snork sov i timen?

Tag rådsrapporten fra foråret 2006 (F06) der vel må siges at være udkommet tids nok til at politikerne kunne tage højde for den i finansloven for 07 (jvf. CS's kronik). Her bruger formandskabet meget krudt på at forklare hvilke problemer Holland kom i mod slutningen af 1990’erne, ved at køre med for store offentlige udgifter under et brølende opsving. Pointen i at bruge tid på dette case (s. 92-95) er vist ret oplagt.

I konklusionen på konjunkturvurderingen (F06) lyder det videre (p. 114): ”Finanspolitikken har gennem skattelettelser, skattestop og overskridelser af rammen for den offentlige forbrugsvækst bidraget til væksten de seneste år. Det er uhensigtsmæssigt, at den økonomiske politik stimulerer aktiviteten på et tidspunkt, hvor økonomien er tæt på sin kapacitetsgrænse. Yderligere lempelser, f.eks. i form af ufinansierede skattelettelser eller øget offentligt forbrug, vil være skadelige for økonomien under den nuværende højkonjunktur og bør selvsagt undgås.”

Nuvel. Så vismændene havde altså lidt at sige i 2006. Men var det ikke nærmest for sent? Måske...men sandt at sige var det nu heller ikke første gang der blev "øffet" af den førte finanspolitik.

I konklusionen i efterårsrapporten 2005 lyder anbefalingen: "Der må i den sammenhæng advares imod, at et forventet fremtidigt råderum anvendes til ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter ... [da] den aktuelle økonomiske situation med lav og faldende ledighed ikke alene gør ufinansierede skattelettelser eller andre finanspolitiske lempelser overflødige, men decideret skadelige."

Hvis man kan læse bare en lille smule indenad er der, efter mine begreber, tale om en ret klar opfordring til at stramme op på finanspolitikken allerede i efteråret 05, og oplagt i foråret 06. I bakspejlet kan man selvfølgelig altid sige, at der skulle være råbt højere; det er stort set en gratis omgang.

Sammenligningen med Holland i F06 rapporten, og advarslen om et ”hård opbremsning” ved en pludselig krise, viste sig også velanbragt. Der kan således næppe herske tvivl om, at det store BNP fald vi har set i Danmark i betydelig grad kan tilskrives, at økonomien ved krisens start var voldsomt overophedet, med et output gab på op mod 4 pct i 2008; 4 pct point af faldet i det danske BNP er således alene udtryk for en tilbagevenden til trend.

Det er muligt, at politikerne valgte at lukkede øjnene for advarslerne om det makroøkonomisk usmarte i at føre ekspansiv finanspolitik under et opsving. Men det kan ikke hævdes, at de ikke blev advaret ... også af vismændene.