Henrik Jensen

Absalons Hemmelighed

Indledning
D. 1. december 2006 havde Danmarks Radio premiere på sin julekalender ”Absalons Hemmelighed”. Igennem december måned kunne spændte børn, unge og forældre følge Cecilies kamp for at redde julen, og ikke mindst lillesøsterens skrantende helbred. Serien forbandt på fornem vis mystik, realisme, og udforskningen af det ukendte, så efter min mening er det en af de bedste TV-julekalendere nogensinde (Anders Matthesen’s ”Jul på Vesterbro” (2003) placerer sig også i denne kategori). Jeg havde nok også den rigtige alder, da mine to børn stort set var på alder med hhv. Cecilie og lillesøsteren, så de levede selvfølgelig intenst med, og serien indeholdt en passende mængde ”voksne” problemstillinger og historiske elementer som fangede mig (udover at det ikke skadede, at Ellen Hillingsø spillede Cecilies mor). Man fik en del at vide om Københavns historie, og som mange måske husker var hele historien inspireret af en del arkæologiske fund som dukkede op under udgravningerne i forbindelse med metrobyggeriet ved Kgs. Nytorv og Magasin (Cecilies far var direktør i Magasin, og familien boede gudhjælpemig i en lejlighed på toppen af Magasin). I serien er der i Magasin lavet en udstilling om Absalon, som af mange regnes for en af grundlæggerne af København. Cecilie undersøger i ren forskerstil alt om Absalon, og om hans historie måske gemmer på en hemmelighed, som kan løfte sløret for en hel del mystiske hændelser, og måske samtidig være nøglen til en helbredelse af lillesøsteren. Pænt genialt lavet serie.

Den nød da også stor popularitet, og nævnes ofte som en af de bedste julekalendere på danske tv. Jeg tror også den stod for en særlig nyskabelse, som jeg dog ikke har videnskabeligt belæg for. Men jeg mener ikke, at man tidligere i ”primetime” på DR, dvs. mellem 20.00 og 20.30, havde set et close-up af en teenagepige, der højt og tydeligt siger ”fuck”. Serien affødte en del merchandise, og af en vis lødig karakter, da mange blev interesseret i at lære om Absalon, og om han nu også havde gemt på nogle hemmeligheder i sit virkelige liv. Der er desværre ikke rigtig kommet noget frem, der emmer af mystik, men det skabte en sund interesse for noget historisk.

Absalon og Københavns Universitet
Glæden over dette blev kort efter ødelagt af Københavns Universitet, da man besluttede sig for at indføre et nyt IT system som skulle hjælpe lærere med at oprette kursussider for deres fag, fremme interaktionen mellem studerende og lærere osv. Dette var i sig selv et prisværdigt initiativ, da læreres brug af hjemmesider ikke var strømlinet. På Økonomisk Institut var der dog i 2006 temmelig mange lærere som havde kursushjemmesider, hvorfra man kunne downloade slides og noter, holde øje med opdateringer, osv. Jeg havde selv i al beskedenhed arbejdet med det siden 1996, fordi jeg synes det var sjovt, men selvfølgelig var ikke alle lige interesserede i at html programmere (fiks og færdige hjemmesideskabeloner fandtes ikke dengang som nu). Så noget systematisk støtte fra KU var skam en fin ting.

Som med alle offentlige IT-systemer, så er noget af det vigtigste, at det får et godt navn. Altså ikke forstået sådan, at det opnår et godt omdømme, men at det får et fedt navn, sådan rent bogstaveligt. Der blev derfor udskrevet en navnekonkurrence, og vindernavnet blev ”Absalon”. Det skulle hurtigt vise sig at lægge et kedeligt skær over min glæde over DRs julekalender.

Det stod hurtigt klart, at programmets funktionalitet var latterlig dårlig. Det kunne tilskrives begyndervanskeligheder, og med tiden kunne man da få det til at fungere, og mange ting er blevet bedre med årene. Men en ting har stået fast lige siden 2007: Absalonsystemet lever i en enkelt dimension helt op til den TV-serie, det tiltuskede sig sit navn fra: Alt er fuldstændig hemmeligt.

Jeg var naiv og troede, at det var nogle indstillinger man kunne justere på eller lignende, men nej. Et kursusrum var kun for deltagere i kurset.
 

Hemmelighed er ikke godt

Denne hemmelighed prøvede jeg at protestere mod, idet det blev forventet, at alle fremover brugte Absalon som platform for undervisningen. Dette ville sige, at man nu afskar en lang række relevante personer indsigt i et kursus: Interesserede studerende som overvejer at følge faget, interesserede udenlandske studerende som overvejer at studere ved KU, kolleger som vil holde sig orienterede om fagudviklingen på arbejdspladsen, andre akademikere fra ind- og udland, m.m.m.

Jeg skrev til dekan, til pro-dekan (der var vist kun en i 2007), og tidligere studieleder Peter Erling Nielsen og jeg talte vores sag overfor ”Center for Webaseret Læring”. Til min overraskelse blev vi mødt med stort set ingenting. Vi blev egentlig betragtet som lidt latterlige. Vi fik argumenter for at den offentlige utilgængelighed var en god ting p.gr.a. potentielle copyrightproblemer, at andre universiteter havde samme politikker, og så var der vist noget om at sælgeren af systemet ville skulle have flere penge for softwaren, hvis den blev brugt på offentlige hjemmesider. Alle argumenter som jeg den dag i dag ikke kan acceptere. (Copyright problemer forsvinder ikke ved at gøre en side hemmelig; at andre gør samme dumme ting er ikke et seriøst argument; og økonomiske hensyn skulle helst ikke stå i vejen for vidensdeling).

Så siden den tid har jeg bare stille protesteret ved at køre mine kurser med offentlige hjemmesider. Dagbladet Information havde en historie om ”sagen” i 2007, men siden da er der ikke rigtig nogen, der har skænket det en tanke. Jeg har pippet lidt op om det fra tid til anden gennem årene, når chancen bød sig, men jeg bliver for det meste mødt med venlige smil og repressiv tolerance.

Det undrer mig egentlig lidt. KU er et offentligt universitet, og den undervisning der tilbydes er efter min mening en af de vigtigste platforme for formidling af viden til omverdenen (man kunne også komme med et skatteyderargument, om at de har en ret til at se hvad deres penge går til, men lad nu bare dét hvile). Universitetet laver under stort ståhej og med anvendelse af betydelige ressourcer den ene strategiplan efter den anden om vigtigheden af ”omverdensrelationer”, ”tværfaglighed” osv. Hvordan det spiller sammen med, at man gør en af sine hovedaktiviteter hemmelig, det går over min forstand. Og tværfaglighed fremmes ikke af, at forskere og undervisere ikke kan få indblik i fagindhold på andre institutter og fakulteter.

Det er værre endnu. Indenfor et institut kan medarbejderne ikke få adgang til kollegers kursusrum. Det kræver ikke mange overvejelser at indse, at det kan gøre fagkoordination en smule besværlig. For nu at underdrive lidt. Selvfølgelig kan vi da bare mødes og snakke, men vi er flyvske folk, og jeg kan nogle gange have behov for at se, hvor grundigt et givet emne er blevet dækket i et andet fag. Lige nu. Før 2007 kunne jeg bare hoppe til den seneste faghjemmeside og kigge i slides m.m., og få et godt indblik i det hele. Nu skal jeg have fat i pågældende lærer, og det er ikke altid det bare lige kan ske fra det ene minut til det andet (og slet ikke, hvis det er en ekstern). Så Absalons Hemmelighed er en reel barriere for ordentlig fagkoordination. Den summariske information man får om et fags indhold fra kursuskataloget (som nu også er puttet in under ku.net for at skjule det endnu mere, og dermed gøre det endnu sværere for udenlandske studerende at få bare noget information), den siger simpelthen ikke nok om et fags reelle indhold. Dets ”DNA” så at sige.

Det er mig derfor en gåde, at studerende ikke har klaget over denne tilstand, som nu har varet i 8 år. Der bliver fra studenterside klaget over alle mulige andre ting (ofte med rette, nogen gange ikke, men sådan må det være), men et ønske om at kunne foretage informerede valg om, hvilke fag man skal tage fremover, har tilsyneladende ikke været ret stærkt.
 

Og nu kan det kun blive værre

Men jeg kan fornemme, at det begynder at blive mere presserende nu. Efter den såkaldte ”fremdriftsreform” nu bliver en realitet, bliver problemet formentlig større.[1] Nu kan man ikke længere shoppe rundt til forelæsninger i starten af et semester, og tjekke ud, hvad der fanger eller ej. Nu skal man melde sig til fag på forhånd, og hvis faget så viser sig at være et fejlvalg af horrible dimensioner, tja, så er det bare ærgerligt. Man hænger på sit valg.

Når man på denne måde tvinges ud i irreversible beslutninger, så skal informationsmængden gerne være så stor som muligt. Og der ligger tonsvis af information om fag liggende som Absalons Hemmelighed. Mange studerende kom til mig her i foråret og spurgte til andre kandidatfag. Om deres indhold, sværhedsgrad osv. Det er jo bindegalt, at de ikke selv kan få adgang til informationen direkte. Og da jeg ikke selv har fulgt de forskellige fag, så er jeg reelt ukvalificeret til at svare ordentligt på disse enormt relevante spørgsmål.

 

En blivende hemmelighed?

Jeg spørger tit mig selv om, hvor længe det kan vare ved. Og bliver nogen gange i tvivl om, hvorvidt jeg har misforstået det hele. Måske er det godt, at jeg ikke kan følge strukturen i f.eks. Makro A eller Mikro B. Jeg skal vel bare stole på at mine kolleger lærer dem alt, hvad der er værd at vide? Og når jeg skal give meritvurderinger vedr. udenlandske fags overlap med vores egne fag, så må det vel være nok at jeg kan se om der er brugt den samme bog? Om der er brugt nogle forskellige kapitler er vel uvæsentlige detaljer?

Hmmmmm, jeg synes nu stadig det er underligt, at jeg her i 2015 på nettet kan se, hvor meget min underbo skylder i sin lejlighed, men jeg kan ikke se, hvad der f.eks. foregår i Økonomiske Principper på min egen arbejdsplads.

KU kunne overveje situationen igen, og Absalon er da også under stadig udvikling, og efter sigende vil der ske nogle ændringer i 2017. Men som alle offentlige IT-systemer ved man ALDRIG, hvad der kan være af tekniske restriktioner – så jeg holder ikke vejret. I mellemtiden må vi derfor leve med Absalons Hemmelighed, mens vi igen og igen lytter til planer for omverdensrelationer, nye læringsinitiativer, tværfaglighed, m.m.m. fra KUs ledelse.

Som Cecilie sagde på DR i december 2006: ”Fuck!”



[1] Jeg tror, det kan siges med nogenlunde sikkerhed, at ikke mange på KU er begejstrede for denne reform. Administrativt bliver det et helvede, og princippet om at hastighed skal veje tungere end fordybelse, er meget uakademisk. At polit-studerendes længere studietider for en stor dels vedkommende kan forklares med relevante studenterjobs på kandidatdelen til studerendes og fremtidige arbejdsgiveres udelte glæde, det har der så ikke været nogen forståelse for. I dansk politik gælder der tilsyneladende strenge principper om, at alle skal behandles fuldstændig ens. Plus at en ministers eftermæle vurderes efter antallet af reformer vedkommende har gennemført. Om reformerne så er fuldkommen idiotiske eller ej, det synes at tælle mindre.

14 kommentarer


Laura Nielsen

Laura Nielsen @ d. 22. maj 2015 #3

Jeg tror, at mange studerende pga. "Absalons Hemmelighed" har benyttet sig af venners erfaringer fra forskellige fag og prioriteret det at "shoppe rundt", som du også selv nævner i artiklen. Men det er faktisk skide irriterende, at man ikke kan få adgang til fagenes Absalon uden at være tilmeldt! For mig har det haft stor betydning i forhold til, hvor villig jeg er til at tilmelde mig et fag, som lyder godt, men hvor jeg ikke har en troværdig kilde med positive erfaringer. Det er så meningsløst.


Bjørn Meyer

Bjørn Meyer @ d. 23. maj 2015 #4

Du har efter min mening helt ret Henrik.
Jeg er pt. paa udveksling i USA, og har haft rigtigt meget nytte af at kunne kigge paa kurserne paa forelaesernes hjemmesider. Aergerligt man ikke har mulighed for det paa polit.

Det skal dog lige naevnes, at der ogsaa er et lukket IT-system her paa UCSB, men de fleste alligevel koerer deres egne sider parallelt lige som dig.


Jacob Morsbøl

Jacob Morsbøl @ d. 23. maj 2015 #5

Det er vel ikke så slemt, som du får det til at virke til, Henrik? Jeg fulgte Analyse 0 på matematik sidste blok. Da jeg er kandidatstuderende, kan jeg ikke få merit for det fag. Det ærgrede mig egentlig, for det er et virkelig godt og anbefalelsesværdigt fag. Søren Eilers, der er forelæser i faget, hjalp mig dog lidt på vej. Han gav mig nemlig en såkaldt 'gæsteadgang' til Absalon. Med den kunne jeg følge med i aktiviteten på Absalon og deltage i diskussioner. Jeg havde adgang til forelæsningsnoter, ugesedler og de forskellige øvelsesholds mapper. Kan I ikke det på Økonomisk Institut?

Din kommentar om hvor vidt 'reformerne så er fuldkommen idiotiske eller ej', synes jeg, er fuldkommen uforståelig. En reform er vel en (svag) forbedring af et samfundsanliggende. Kan en forbedring være idiotisk? I det lys, er 'Studiefremdriftsreformen' overhovedet en reform?


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 23. maj 2015 #6

Problemet er jo at du skal bede fx forelæseren om det. Hvis man overvejer seks fag er det så seks forelæsere der skal skrive til. Forelæserne i den anden ende får så hundredevis af anmodninger. Tror du det vil blive honoreret?


Niels-Jakob Harbo Hansen

Niels-Jakob Harbo Hansen @ d. 24. maj 2015 #7

Jeg er helt enig. Da jeg i tidernes morgen som gymnasie elev overvejede polit, så var det en stor hjaelp at jeg på den nu hengangne Isis (sic!) kunne laese i detajler om alle fag og se slides. Desuden kunne det som faerdig kandidat vaere yderst brugbart, at vaere i stand til at holde sig opdateret ved at se slides til de fag som nu koerer på polit.

Mange store universiteter laegger idag mere og mere materiale ud (f.eks. igennem online universiteter som Coursera). Det er mig uforståeligt, at KU er gået den anden vej.

Fra et social planner perspektiv giver det heller ikke megen mening. Omkostningen ved at distribuere viden er i dag taet på nul. Hvorfor goer KU så ikke det igennem åbne kurser?

Kudos til Henrik for at holde sagen varm.


Jakob Saugbjerg Kristensen

Jakob Saugbjerg Kristensen @ d. 24. maj 2015 #8

Hørt! Jeg har netop valgt fag til et semesters studier i USA, hvor det pågældende universitets pendant til Absalon heller ikke tillod én at se kursussider fra tidligere. Det er meget frustrerende at vælge fag uden at kende andet end titel og enkelte overordnede læringsmål.
Redningen var, at de amerikanske undervisere med største selvfølgelighed har lagt pensumliste, undervisningsplan, øvelsesopgaver og slides frit tilgængelige på deres egne hjemmesider. Det er en god, omend lidt besværlig, praksis, som man godt kunne ønske sig som en 2nd best option på KU, når nu Absalon ikke går nogen steder foreløbigt.
Er det her ikke noget polit-rådet kan tage op?


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 25. maj 2015 #9

@ Jacob Det er godt at høre, at du har haft mulighed for at følge et fag på grund af en lærers velvilje. Det du har været ude for, er selvfølgelig teknisk muligt på polit også. For mig at se gør det dog ikke det fundamentale problem mindre: Hvis man vil vide noget om et fag, skal man dermed "optages" i kursusrummet af en lærer. Det vil, som Frederik anfører ovenfor, give anledning til en uoverskuelig mængde ansøgninger, som skal godkendes løbende. Desuden er jeg som nysgerrig i relation til et fag ikke interesseret i at følge det (og dermed modtage en række mails løbende, hvilket vil betyde at jeg på et tidspunkt skulle melde mig fra igen, hvilket igen belaster den kursusansvarlige). Jeg har ofte brug for at danne mig et hurtigt overblik over indholdet, og typisk vedr. HELE faget, dvs. kursusrummet fra senest afholdte version. Jeg synes ærlig talt, at forlade sig på tilmelding/accept/framelding/m.m. er at gå en kæmpe omvej.

PS: Vedr. "reform", så har jeg anvendt ordet neutralt. Det ville skam være dejligt, hvis enhver reform altid var en forbedring. Det tror jeg blot ikke, der er enighed om i ganske mange tilfælde. Hvis vi kunne være sikre på, at en reform altid var en forbedring, så behøvede vi vel ikke at stemme til folketingsvalg.


Jacob Morsbøl

Jacob Morsbøl @ d. 25. maj 2015 #10

Det var bestemt ikke min mening, at vi skulle forlade os på tilmeldinger. Jeg søgte blot afklaring, da dit indlæg virker meget håbløst over for den slags løsning.

Min pointe med 'reformen' var faktisk, at jeg mener, det er forkert sprogbrug. Hvis man bladrer i diverse (nu)danske ordbøger, fremgår det, at en reform er en forbedring. Omend den kan være svag. I min ordbog herhjemme lyder det eksempelvis, at en reform er en 'forandring der skal føre til forbedringer [...]'. Jeg læser derfor 'studiefremdriftsreformen' som et ''snedigt'' men forkert sprog.

For ikke at lyde krakilsk må jeg hellere uddybe min pointe. Jeg er nemlig i det store og hele enig om, at 'studiefremdrifts...' vil skabe en masse bøvl og forværre eksisterende bøvl på KU. 'Absalons hemmelig' er et godt eksempel herpå. Problemet med at kalde 'studiefremdrifts...' en reform er, at så bliver alle disse uhensigtsmæssigheder og 'fordyrende mellemled' retfærdiggjort som en del af vejen mod et bedre uddannelsessystem.


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 25. maj 2015 #11

Er det ikke lidt ligegyldigt hvordan ordbogen definerer reform, jeg tror de fleste er med på at reformer kan være gode for nogle og dårlige for andre, sådan er det vist med alle reformer.


Sebastian  Barfort

Sebastian Barfort @ d. 26. maj 2015 #12

Henrik er det et krav at man bruger Absalon? Det er et ualmindeligt mislykket it-system.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 26. maj 2015 #13

@ Sebastian
Hvis man spørger officielt er svaret "ja". Sidst jeg spurgte (5-6 år siden), og antydede at jeg ville have en officiel hjemmeside, og ikke gad operere med to sideløbende sider, da var svaret, at der skulle være et vist minimum af oplysninger i Absalonkursusrummet. Det har jeg "opfyldt" ved i Absalon at have to links til min officielle kursusside: Til siden selv og til filen med gennemgansplanerne (som jo opdateres gennem kurset). Men jeg har aldrig fået order om, at jeg skal lægge mere ind i kursusrummet.

Problemet er, som jeg skriver, at mange ikke har lyst/interesse/kompetence til at have et personligt site. Så derfor bruger flere af forståelige grunde Absalon, da det ligger lige for. Og så opstår hemmeligheden.


Sebastian  Barfort

Sebastian Barfort @ d. 26. maj 2015 #14

@henrik
Jeg har lavet en open source skabelon til et kursus der kører til efteråret som alle i princippet kan kopiere og hoste gratis (fx på github).
Det ser således ud:
http://sebastianbarfort.github.io/dsss/

Hele source koden ligger her:
https://github.com/sebastianbarfort/dsss/tree/gh-pages

Det kræver selvfølgelig en vis teknisk snilde, men nu ligger det der da hvis nogen er interesserede.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 28. maj 2015 #15

@Sebastian Som Henrik skriver, så er det officielle svar: Ja, du skal bruge Absalon. Uden at udlevere folk er der dog flere som blot lægger links til eksterne hjemmesider og skriver aflysninger osv på Absalon, som Henrik beskriver. Så mon ikke det er ok i praksis?

Som så mange andre beskriver, har jeg også brugt åbne kursushjemmesider ofte. Jeg brugte også Absalon i starten. Der kunne man bare tilmelde sig fag fra tidligere årgange, og hente alle forelæsningsnoter, ugesedler, osv. Dette er jo netop problemet med løsningen om at skrive til en forelæser og få gæsteadgang. Det der er interessant er jo at se hvordan kursushjemmesiden ser ud i slutningen af et semester, ikke en kursushjemmeside med slides til første uge.


Peter Erling Nielsen

Peter Erling Nielsen @ d. 11. juni 2015 #16

Absalons hemmeligheder.

Når jeg læser Henriks kommentar til Absalon er det svært at undvige den erkendelse, at dette var en af de sager, der virkeligt mislykkedes for mig i min tid som studieleder. Jeg har hele tiden været enig i, at KU’s kursussider skulle være åbne – ikke bare for alle studerende og for alle medarbejdere, men for alle interesserede. Det flugter med forestillingen om et åbent, offentligt tilgængeligt universitet. Men det lykkedes ikke at overbevise det øvrige universitet om, at vi havde ret. Jeg henslæbte mange timer i et udvalg, der skulle se på sagen, men da det kom til det afsluttende møde i KUUR, så var der ingen forståelse. Mange andre fag og fakulteter var imod og nok så vigtigt, IT-afdelingen så et Absalon lukket for andre end underviser og kursusdeltagere som en del en masterplan gående ud på, at den enkelte studerende skulle gå på intranettet og der finde netop de oplysninger om eksamen, regler og kurser, som vedkommende havde brug for – andre skulle ikke se disse ting! Og ideen om, at kursussiderne kunne bruges til at orientere sig og udvælge fag blev mødt med forundring – det havde man jo kursuskataloget til. Men der kunne man jo netop ikke se så meget om den faglige substans? ”Sludder, slides og den slags er intimt mellemværende mellem underviser og studerende”. Så kom det med copy-rights og ubehaget ved, at kirurgi på patienter og retsmedicin på tidligere patienter kom ud til alle, men det var sekundært. Selvfølgelig kunne man have password-beskyttet særlig sensitivt materiale.
Så selvom sammenligningen med julekalenderen er sjov, så er et andet billede mere to the point. Da Winston Churchill i 1939 skulle forklare den russiske udenrigspolitik – som også dengang var et mysterium – udtalte han ”I cannot forecast to you the action of Russia. It is a riddle, wrapped in a mystery, inside an enigma; but perhaps there is a key. That key is Russian national interest”. Grunden til at Absalon skal være en hemmelighed er, at den skal være skjult i en større hemmelighed, intranettet, KUnet.
Men det gør ikke sagen bedre, men forklarer, at ingen rigtig tør diskutere Henriks problem – man har fra oven fastlagt en IT-politik, som implementeres med konsekvens. Universitetet ser sin ”national interest” i et fint, sammenhængende system, som ikke kan diskuteres.
I foråret var der så en høring, hvor studerende og medarbejdere blev bedt om at sige, hvad de mente om Absalon. Jeg svarende, at det var en akademisk skandale og jeg tror, at den gruppe på ØI, der indsendte et fælles svar, mente det samme. Men jeg synes ikke, at vi har fået et svar! Måske vi var alene, men så kunne man sige det. Mere sandsynligt, det fundamentale design er ikke til debat!

I de sidste to år af min studieledertid arbejdede vi med en plan, der per default skulle gøre alle medarbejdere på ØI til gæster på alle ØI-kursussider og tilsvarende andre steder. Vi fik at vide, at dette kunne lade sig gøre, men jeg ved ikke, hvorfor det ikke er sket. Det ville slet ikke have skabt fuld åbenhed – hverken udadtil eller på de fag, hvor man kan vælge et uoverskueligt antal fag fra andre fakulteter osv. Men lidt bedre ville det være blevet.
Ideen om at kopiere Absalon-sider til en frit, uden for stående system er også second best, og ville kræve en masse unødigt arbejde. Det bedste ville være at flytte Absalon ud af KUnet.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger