Henrik Jensen

Jesper: Den går måske i Information, men ikke på polit

Min medblogger Jesper Jespersen (JJ) har til dato præsenteret to indlæg her på altandetlige.dk. ”Keynes og den aktuelle krise” (8. oktober) og ”Makroøkonomisk Metodologi” (23. oktober). Førstnævnte har været publiceret i dagbladet Information under titlen ”Mester Keynes genkomst” d. 25. september, mens sidstnævnte indlæg i en tidligere version optrådte samme sted d. 8. november 2007 som ”Samfundsøkonomisk uenighed”. Jeg går klart ind for genbrug, og begge af JJ’s indlæg er så velskrevne, at de fortjener at blive genlæst af de, som måtte have overset dem, da Information jo ikke hører til blandt landets største dagblade. Mit indlæg vil således også til dels bygge på genbrug, idet jeg tager udgangspunkt i min kommentar til JJ’s 2007 artikel, som blev bragt i Information d. 12. november 2007 under titlen ”Samfundsøkonomiske stråmænd”. (note 1) Deri kritiserer jeg JJ’s måde at karikere moderne makroøkonomi på. Denne kritik vil jeg i lyset af JJ’s to blogindlæg gentage og uddybe i dette indlæg.

Karikaturer er overdrivelser, og overdrivelser fremmer ofte forståelsen, hvorfor de kan være nyttige. Men JJ’s karikaturer er så overdrevne og misvisende (og dermed rene stråmænd), at jeg af hensyn til økonomistuderende, som måtte have overset det i forbifarten, eller andre interesserede, føler det nødvendigt at kommentere på dem her. Jeg vil også argumentere for, at karikaturerne nok glider nemt og ubesværet ned hos rigtig mange af Informations læsere, hvorfor JJ’s fremstillinger går nogenlunde smertefrit igennem dér. Men her på polit, der går den altså ikke.

JJ’s samfundsøkonomiske stråmænd: En række af fejlopfattelser

JJ’s udgangspunkt er, at mainstreamøkonomer ikke har kunnet forudse eller forklare den igangværende finanskrise. Dette ses som udtryk for, at deres modeller er sat skakmat. Hovedårsagen er ifølge JJ, at disse modeller er generelle ligevægtsmodeller, hvor der blindt stoles på, at markedsmekanismerne alene fører til eksempelvis fuld beskæftigelse. Modellerne er matematisk funderede, og det er igennem matematiske beviser, at mainstreamøkonomerne fremkommer med deres anbefalinger (såsom ”nødvendige arbejdsmarkedsreformer”, som Arbejdsmarkeds-kommissionen tillod sig at foreslå for nylig, eller Velfærdskommissionens fremskrivninger med DREAM modellen). Disse anbefalinger tager iflg. JJ ikke udgangspunkt i, om modellerne har empirisk relevans.

Det er jo noget af et rædselsscenario, som heldigvis ikke har meget på sig i metodologisk forstand. Men dette bekymrer tilsyneladende ikke JJ, for der er hjælp at hente hos Keynes. Han stod for over 70 år siden overfor samme horde af markeds-hyldende økonomer, og fremkom derfor med sin General Theory, hvori bl.a. offentlig intervention tillægges en stor betydning for at opnå eksempelvis fuld beskæftigelse. Efter denne opkridtning af banen, foretager JJ noget af et modigt spring ud i en beskrivelse af, hvad der nu metodologisk adskiller økonomer. Det er tilsyneladende relativt nemt at afklare. Økonomer har siden Keynes’ tid til min store overraskelse udviklet sig til basalt set to typer. Der er på den ene side ”usikkerhedsøkonomer” som er forankret i virkeligheden (i indlægget i Information fra 2007, brugte JJ betegnelsen ”kausal-økonomer”), og som i dag forbindes med såkaldt ”kritisk realisme.” Denne type opstod netop via Keynes’ opgør mod de såkaldte ”ligevægtsøkonomer”, hvis ambition er (og her er det på sin plads at citere udførligt):

. . . at udarbejde en matematisk makromodel med samme almene gyldighed for økonomi som Newtons planet-model er det for astronomien. De er overbeviste om den ideale markedsøkonomis grundlæggende stabilitet (…) Denne urværkslignende model designes så det økonomiske kredsløb kan beskrives ved en generel ligevægt, hvor efterspørgslen matcher udbuddet på alle markeder (…) Den bliver ikke gjort til genstand for en empirisk test.” – Fra Jesper Jespersen, 2009, ”Makroøkonomisk Metodologi”, www.altandetlige.dk

Her får læseren således i bedste valgkampsstil præsenteret to kandidater (note 2). Og krydset er jo nemt at sætte. Hvilken læser kan i sin vildeste fantasi få sympati med en ”ligevægtsøkonom”? Det er jo virkelighedsfjerne matematikere, som tror alting i økonomien virker perfekt. Men ”usikkerhedsøkonomen/kausaløkonomen” er unægtelig en mere spiselig fætter. Han/hun er virkelighedsnær, tager usikkerhed alvorligt, er kritisk og også realistisk. Problemet er bare, at JJ anvender tricket med at opstille en stråmand for at vække sympati for den af de to typer økonomer, han holder med (at det så er uklart, hvad de egentlig gør, kan og vil, er problematisk, og jeg vender tilbage til det senere). Og anvendelser af stråmænd bør altid give anledning til at være på vagt. Dette gælder full force her. Alt, hvad JJ tilskriver denne type i ovennævnte citat (og andre dele af indlægget) stort set helt forkert. Om det skyldes en manglende viden om, hvad der er foregået i moderne international makroøkonomisk forskning i de sidste mange dekader, eller om det blot er for at sætte tingene på spidsen, skal jeg ikke kunne sige. Måske var det endda rigtigt for 70 år siden, men det er det ikke i dag, og derfor er det umuligt at sidde overhørigt.

Det er korrekt, når Jesper Jespersen skriver at ”ligevægtsøkonomer” benytter matematik (lad mig nu for nemheds skyld blive ved med at anvende denne i øvrigt sære typebetegnelse). Dette er dog ikke ud fra en idé om dermed at kunne beskrive alting i verden som et urværk 40 år ud i fremtiden med astronomiens lovmæssighed. Det er for at have et koncist og let forståeligt sprog, som gør ens forudsætninger om økonomiens sammenhænge præcise og klokkeklare. Ganske som man i musik anvender små sorte symboler på hvidt papir (noder) for at præcisere lydmæssige sammenhænge (de samme noder kan jo godt spilles rædselsfuldt af nogle og sublimt af andre; men det har ikke fået musikverdenen til at fornægte dette universelle sprog). Det hævdes også, at den empiriske relevans ikke overvejes. Dette er et forkert udsagn. Alle matematisk funderede modeller vurderes naturligvis i forhold til deres evne til at beskrive den del af virkeligheden, de er konstrueret til. Moderne makroøkonomi er til orientering også en empirisk disciplin.

Hvad er værre, er at navnet på stråmanden, ”ligevægtsøkonomen,” er tildelt, fordi det hævdes, at denne antager at alle markeder er ”i generel ligevægt”, som for JJ reflekterer det forhold, at udbud er lig med efterspørgsel. Dette får jo med det samme en til at tro at disse økonomer ikke opererer med begreber som rationering og dermed f. eks. arbejdsløshed. Lad det være sagt krystalklart: Dette er nok den mest fejlagtige fremstilling af moderne makroteori, man kan forestille sig. Jeg håber fejlen bl.a. opstår, fordi ordet ”ligevægt” lyder af noget ”godt”. Men når en ”ligevægtsøkonom” taler om en ligevægt i en model, så er det blot et udtryk for en beskrivelse af modellens løsning for de variable, den nu beskæftiger sig med. Og det kan sagtens være en rigtig dårlig ligevægt karakteriseret ved arbejdsløshed, rationering på varemarkeder, lånebegrænsninger af fattige, ventelister på sygehusene, m.m. (note 3) Ufattelig meget forskning har i de seneste mange, mange år fokuseret på at modellere det grus som er i de moderne økonomiers ”maskineri” på en måde, så man gennem den økonomiske politik kan afhjælpe de negative konsekvenser. I den forbindelse er det interessant at læse, at JJ i sin doktorafhandling har ”nyfortolket” ligevægtsbegrebet, med udgangspunkt i Keynes, således at det er en beskrivelse af en ”stilstand” med f.eks. høj arbejdsløshed. Jamen, det er sådan økonomer har anvendt ordet ligevægt i overordentlig lang, lang tid; se f.eks. ”ligevægtsøkonomen” Grandmonts (1977) oversigtsartikel, sektion 4.

Læseren får også at vide, at ”ligevægtsøkonomen” ignorerer den usikkerhed, som udviklingen i verden uvægerligt er omfattet af. Intet kunne være mere forkert. Igen, ufattelig meget forskning handler om, at vurdere implikationerne for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik, når man tager hensyn til usikkerhed i alskens dimensioner (usikkerhed om virkningen af selve politikken, usikkerhed om opfattelsen af politikken i økonomien, usikkerhed om fremtidige hændelser af enhver art). Hvis man gjorde sig det besvær eksempelvis at kigge på pengepolitiske rapporter fra eksempelvis Norge, Sverige og UK, vil man kunne se, hvordan man visuelt beskriver for læseren, at man 2-3 år ude i tiden ikke ved ret meget om, hvor økonomien er. Det er for usikkert. Lad mig tage Norge som eksempel, da det er en centralbank, som mest gennemgribende anvender moderne dynamiske stokastiske generelle ligevægtsmodeller (”DSGE” modeller) i deres konjunkturevalueringer (så i JJ’s optik må Norges Bank repræsentere den arketypiske ”ligevægtsøkonom”). Disse modeller er estimerede, og evalueres derfor selvfølgelig i relation til deres evner til at beskrive data.

En meget repræsentativ figur fra en pengepolitisk rapport fra Norges Bank er som følger (Norges Bank, 2009):

Her ses det at man 3 år frem i tiden betragter inflationsudviklingen som meget usikker. Man tør kun komme med et probabilistisk statement: Med 90 % sikkerhed regner man ikke med, at inflationen om 3 år er hhv. over 4,5 % eller under 0,75 %. Norges Bank har et inflationsmål på 2,5 %, og da denne fremskrivning antager en politik i overensstemmelse med denne målsætning, er det ikke underligt at middelværdien på gættet er omkring 2,5 %. Men det kan regnes for fuldstændig sikkert, at man ikke rammer en inflation på præcis 2,5 %, og at man heller ikke selv regner med at gøre det.

JJ har en interessant pointe i relation til hans postulater om, at ”ligevægtsøkonomer” ignorerer usikkerhed (en velkommen præcision som er med i det seneste blogindlæg, men ikke i Informationsartiklen, det er baseret på). Det er selve definitionen af konceptet usikkerhed. I beslutningsteori opererer man med to typer. Under den ene slags usikkerhed vurderes mulige fremtidige hændelser, men hvor alt er kendt om deres sandsynlighedsfordelinger og mulige udfaldsrum. Nogle betegner denne form for usikkerhed som ”risiko”. Den anden slags usikkerhed er den, hvor graden af imperfekt information øges, idet sandsynlighedsfordelingerne og de mulige udfaldsrum ikke kendes. Denne usikkerhed kaldes ofte ”genuin” usikkerhed eller ”Knightian uncertainty” efter Knight (1921) (note 4). Det vil selvfølgelig være optimalt at kunne integrere denne type usikkerhed i makroøkonomiske modeller, men som en empirisk disciplin, må man forlade sig på de data man har. Og de beskriver fortiden, og dermed udfald i kendte udfaldsrum. Men det er en relevant kritik, at modeller som empirisk tager udgangspunkt i fortidens stokastik kan beskrive sammenhænge som muligvis bryder sammen, når en hændelse fra et hidtil ukendt udfaldsrum pludselig viser sig. Dette er essensen af Lucas (1976) kritik af makroøkonometriske modeller, som også gælder her. Den omfattende (mest mikroøkonomiske) litteratur om beslutningstagning under ”Knightian uncertainty”, er dog endnu ikke blevet integreret i makromodeller (note 5).

Men i den makroøkonomiske state-of-the-art af i dag, er det ikke sådan, at man ignorerer den, eller ligefrem har bevidst valgt at blæse på den. Som det sås, rapporterer man i eksempelvis Norges Bank sine fremskrivninger med konfidensintervaller. Det udelukker ikke, at man også tænker på mere end observerbar stokastik. Men lad Norges Bank selv forklare det, så det burde være krystalklart at usikkerhed (hvordan man end definerer det) og empirisk relevans ikke er noget, denne samling af Norske ligevægtsøkonomer negligerer (igen er et langt citat på sin plads, og jeg håber det norske glider ned):

Anslagene tar utgangspunkt i den informasjonen Norges Bank nå har om økonomien hjemme og ute, og Norges Banks syn på hvordan økonomien fungerer. Erfaringsmessig utsettes økonomien for forstyrrelser som gjør at utviklingen kan bli annerledes. Vurderingen av vår nære fortid og nåsituasjonen kan endre seg etter hvert som tiden går, og bedre statistikk blir tilgjengelig. Også økonomiens virkemåte vil kunne endre seg. Vi må derfor være forberedt på at utsiktene for renten kan endre seg over tid. Basert på de forstyrrelsene økonomien har vært utsatt for de siste 10-15 årene og Norges Banks syn på hvordan økonomien fungerer, har vi beregnet usikkerheten i anslagene for rente, kronekurs, inflasjon og produksjonsgap” – Fra Norges Bank (2005), s. 19.

Det kan vel ikke siges meget klarere: ”Også økonomiens virkemåte vil kunne endre sig”. Og bemærk lige ordet ”produksjonsgap”. Man opererer med andre ord med at produktionen kan afvige fra den produktion, som ville opstå i den ideelle markedsøkonomi med fleksible priser. Så disse nordmænd ville nok heller ikke genkende noget i JJ’s definition af en ”ligevægtsøkonom”. Og Newtons planet-model? Nej, helt ærligt. Den er der ikke meget af i moderne makro, som eksemplet med Norges Bank viser. Newtons planet-model og astronomiske love bliver brugt, hvor de skal: Til f.eks. månelandinger. Dem blev der som bekendt foretaget seks af mellem 1969 og 1972. Næste figur viser et typisk Apollofartøjs rute fra jorden til månen og tilbage igen (Kilde: NASA):


Her er der tale om en fremskrivning, som er tiltænkt at skulle virke som et urværk. Ellers risikerer man jo, at de stakkels astronauter omkommer. Med lidt hurtig introduktion af usikkerhed i denne figur, baseret på nogle nødtørftige beregninger (som bl.a. ignorerer rummets tredimensionalitet), vil jeg på en simpel måde anskueliggøre hvad der adskiller astronomer og økonomer (altså rigtige, empirisk funderede økonomer, ikke JJ’s stråmænd). Usikkerheden i Norges Banks inflationsfremskrivning betyder, at de med 90% sikkerhed ikke rammer mere end 3 % ved siden af prisniveauet over den betragtede periode. En tur til månen er på mindst 365.000 km, så en 3 % fejl på den rejse vil betyde, at Apollo 11 højst vil flyve forbi sit mål med omkring 11.000 km. Så NASA ville, baseret på Norges empiriske inflationsusikkerhed, kunne sige, at Apollo med 90 % sikkerhed ikke rammer mere end plus-minus 11.000 km. forkert fra planlagt landingssted (note 6). Da månen har en diameter på knap 3.500 km, vil dette konfidensinterval sådan cirka se sådan ud:


Selvom Neil Armstrong og de andre astronauter var meget frygtløse, kunne dette billede nok forårsage mere svedige hænder, end de havde i forvejen (især da et for stort fejlskud ville betyde et farvel til jorden for evigt; med fuldstændig sikkerhed!). Heldigvis virker Newtons love bedre end økonomers: Apollo 11 landede blot 6 km fra det planlagte landingssted.

Jeg håber at have anskueliggjort, at JJ’s karikatur af den moderne mainstream makroøkonom er en stråmand, som er så fjernt fra virkeligheden, at den ikke bør virke som et indirekte argument for det eneste alternativ: ”usikkerhedsøkonomen”, hvis gode egenskaber JJ søger at fremme. Men selv karikaturer, som i dette tilfælde reflekterer direkte usandheder, kan (desværre) godt virke i en debat, hvis læseren føler sig bekræftet i det slemme ved karikaturen, og således må søge trøst i det eneste præsenterede alternativ. Den argumentationsteknik går bare ikke i denne sammenhæng ved en uddannelsesinstitution for økonomer, men jeg forstår godt hvorfor den går i Information. Derom i næste afsnit.

Dagbladet Information

Dagbladet Information startede under 2. verdenskrig som et illegalt blad for den danske modstandsbevægelse. Om natten til befrielsen d. 5. maj 1945 besatte redaktionen ved en væbnet aktion det nazistiske dagblad ”Fædrelandet”, som havde til huse i Store Kongens Gade i København. Dér ligger Information endnu, helt legalt og ubevæbnet. Avisen blev fra starten, og i mange år fremover, præget af redaktøren Børge Outze, som var avisens egentlige stifter. Han havde det grundlæggende princip, at avisen skulle ”forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen”. Derfor er avisen et sted hvor autoriteter sættes under granskning, og etablerede ideer og levevis gøres til genstand for kritik. Alt sammen under hensyntagen til, at avisen er helt uafhængig af nogen økonomiske interesser. Dette synes jeg er enormt respektabelt, men det kan fra tid til anden gøre læsningen en smule trættende fra en politisk synsvinkel, da der nogen gange er en overvægt af fokus på idéer og holdninger fra den venstreorienterede sfære. Det sidste er ikke noget jeg finder på, idet avisen selv erkender, at det ikke er helt skævt, at karakterisere dens læsere som venstreorienterede (og veluddannede). Men jeg tager det meget gerne med i købet, da avisen indeholder mængder af glimrende kulturstof, uddannelsesstof, udenrigsstof, og ikke mindst den daglige dosis af tegneserien Doonesbury. Så jeg har været trofast abonnent i næsten 30 år.

Men. Og der er jo altid et men. Når det kommer til dækning af økonomiske problemstillinger, dér er Information mere anstrengende end på andre områder. Mange, rigtig mange, artikler hænger fast i forestillinger om, at verden er af lave på grund af egoistiske spekulanter, uduelige banker, griske bestyrelser, amoralske frihandelstænkere, arbejderfjendske arbejdsgivere, globaliseringsfreaks som vil udnytte u-lande, og så videre (note 7). Kort sagt bliver man præsenteret for den opfattelse, at de fleste vigtige økonomiske beslutninger rundt omkring i verden foretages af økonomer, som har Ronald Reagan, Margaret Thatcher og/eller Milton Friedman som deres helte; mindst. Kodeordet for en sådan person for tiden er i Information en ”neoliberal økonom”. Jeg har opgivet at finde ud af præcist, hvad det betyder, men der er ingen tvivl om, at det er noget meget, meget ubehageligt (note 8). Det er i hvert fald mindst en økonom, som frådende tror på de frie markedskræfter som løsning på alt. Så ikke overraskende vil enhver kritik af en sådan djævel falde i god jord hos den gennemsnitlige læser af Information.

Og derfor er det nok på én måde strategisk klogt af JJ at præsentere moderne makroøkonom som en meget nær slægtning til den ”neoliberale økonom”. I hvert fald klogt, hvis man vil bekræfte læseren i dennes fordomme, og dermed nemt bringe læseren til at godtage JJ’s verdensbillede. Så det er ikke overraskende at JJ skriver ofte i Information og udtaler sig ofte til avisen. Hans tilgang vil uvægerligt give pote. Men måske er strategien mindre klog, hvis målet er at præsentere sine synspunkter på en lærerig vis. Mange af de interessante aspekter ved diskussionen af Keynes (som JJ vel nok er den mest vidende person om i dette land), forplumres fuldstændigt af, at der skal bruges så meget plads på at stille stråmanden op til nedskydning. Det kan gå i Information, men ikke på polit. Her vil vi gerne blive klogere.

Og problemet med JJ's indlæg er, at man lærer ikke særlig meget om Keynes. Heller intet om, hvad han og kausal/usikkerhedsøkonomer egentlig kan bidrage med. Så måske gør han Informationslæseren (som jo er veluddannet!) en bjørnetjeneste. Joh, vi får at vide, at Keynes mente virkeligheden var vigtig, og at den var usikker, men det kan da ikke være det hele? (note 9)

Ethvert menneske har indset dette efter et par år på denne jord. Og enhver mainstreamøkonom, ”ligevægtsøkonom”, eller neoliberal økonom, arbejder faktisk med dette for øje!

Er det vejen frem at få ret?

JJ nævner som nævnt ikke meget om, hvad ”usikkerhedsøkonomer” egentlig kan bidrage med. Og dette vil unægtelig være mere interessant at høre om, end at blive præsenteret for en række af mere eller ukorrekte beskrivelser af ”ligevægtsøkonomer”. Men vi får mod slutningen af hans sidste blogindlæg at vide, at en af ledetrådene i hans bog (og dermed ”usikkerhedsøkonomernes”?) er Marshall’s gamle udsagn om at ”It is better to be vaguely right, than perfectly wrong”.

Det er lidt fattigt, at det skal ende med, om man har ret eller ej. Medmindre man er professionel forecaster, kæmper lidt med selvtilliden, eller er meget ung, så burde man smide sådanne konkurrencemæssige aspekter over bord, og koncentrere sig om at blive klogere hele tiden. Det er vel især en luksus, som en offentlig ansat akademiker bør tillade sig. Om man har ret eller ej er flintrende ligegyldigt i sig selv; økonomi er ikke en olympisk disciplin. Og at få ret på en vag måde, må da være det værste. Hvad har man lært af det? Intet! Jeg vil da hellere tage fejl med fynd og klem, men samtidig have en solid forståelse for, hvorfor jeg tog fejl. Så er der endda en chance for, at jeg samtidig også er blevet klogere.

Noter

Note 1: Efterfølgende bragte JJ et gensvar, ”Mistænkelige økonomiske stråmand” (18. november), som jeg kun fik mulighed for at kommentere på via Informations hjemmeside. (I rækken af kommentarer kommer min kollega Tobias Markeprand i øvrigt også med en kritisk kommentar til JJ.)

Note 2: Jeg er godt klar over, at JJ’s indlæg ikke var/er tænkt som bidrag til nogen valgkamp, hvilket JJ syntes at tro i sit gensvar i Information, 18/11 2007. Ordet ”valgkamp” var/er blot tænkt som en lille metafor.

Note 3: JJ skriver ”Urværksmodellen er en matematisk konstruktion, der indeholder en stribe forudsætninger om virksomhedernes og husholdningerne adfærd (fuld forudseenhed) og markedsmæssig funktion (generel ligevægt)”. Dette viser klart for mig, at JJ ukorrekt sætter lighedstegn mellem perfekte markeder og generel ligevægt. Det kan også bemærkes, at JJ heller ikke fremstiller forventningsdannelsen korrekt. Der er ikke fuld forudseenhed i stokastiske generelle ligevægtsmodeller. Der er i mange dimensioner antaget rationelle forventninger (og i andre antaget adfærd baseret på simple tommelfingerregler), men i en stokastisk model betyder rationelle forventninger, at der kun er fuld forudseenhed hvis variansen på alle chok er nul. (Misforståelsen om at rationelle forventninger er det samme som fuld forudseenhed, demonstreres også tidligere ved sætningen ”under antagelse af rationelle forventninger (at fremtiden kendes)”).

Note 4: Keynes skrev om dette også i 1921, men af en eller anden grund er det mere Knight’s navn der forbindes med dette.

Note 5: JJ skriver at denne usikkerhed ikke kan modelleres matematisk. Dette er ikke korrekt. Se Dow og Ribeiro da Costa Werlang (1994) eller Schmeidler (1989) for eksempler. Jeg har cojones nok til at indrømme, at jeg ikke har tilstrækkelige evner og tid til at vurdere, om det er godt matematisk modelleret. Jeg konstaterer bare, at det kan gøres.

Note 6: Jah, beregningerne er fornærmende simplificerende for en astronom. Jeg beklager, og modtager gerne rettelser og eller præcisioner.

Note 7: Ofte er det gennem elegante artikler indeholdende ganske mange fremmedord, og hvor skribenten ikke altid er uddannet økonom. Retfærdigvis skal det siges, at Information giver veluddannede økonomer som eksempelvis Dani Rodrick spalteplads. Som jeg siger: Det er en anstændig avis.

Note 8: En søgning på Infomedia afslører, at der i de seneste to år forekommer 120 artikler i Information, hvor ordet ”neoliberal” (eller variationer deraf) indgår. Vi kan tage turen mod højre: I samme tidsrum forekommer ordet i 79 artikler i Politiken, 25 artikler i Berlingske Tidende og i blot 21 artikler i Jyllands Posten (inkl. en af JJ). Læg dertil at Information har et antal sider, som er pænt mindre end gennemsnittet af de andre avisers. Så ”neoliberalisme” er noget, der fylder relativt meget i Information!

Note 9: Og lad det være sagt med det samme, at jeg ikke synes svar som "læs min bog" er specielt tilfredsstillende. Ej heller svar som "Havde HJ således været oprigtigt interesseret i at diskutere økonomisk metode, så skulle han være mødt op ved forsvaret." (Information, 18/11 2007; "HJ" - det er mig). A) Det må simpelthen være muligt at få et indblik i bogens indhold uden at skulle læse den fra A til Z. Jeg kan omvendt sagtens kaste 117 akademiske referencer i hovedet på JJ og sige "læs dem, så du kan forstå"; men det ville ærlig talt være lidt tyndt. B) Min oprigtige interesse skulle være tydeliggjort tilstrækkeligt ved, at jeg gider bruge tid på at kommentere tingene her og dér. Jeg hørte i øvrigt først om forsvaret gennem JJ's artikel i Information dagen før. Og jeg følte ikke, jeg havde tid til at gå til et forsvar af en doktorafhandling, som sandsynligvis lå udenfor mit fagområde (det fremgik nemlig ikke i Information, hvad graden skulle opnås i, og der er ikke mere nogen, som bliver doktorer i økonomi i den verden, jeg kender til).

Referencer

Dow, K., S. Ribeiro da Costa Werlang, 1994, Nash Equilibrium under Knightian Uncertainty: Breaking Down Backward Induction, Journal of Economic Theory 64, 305–324.

Grandmont, J. M., 1977, Temporary General Equilibrium Theory, Econometrica 45, 535–572.

Lucas, R. E., Jr., 1976, Econometric Policy Evaluation, Carnegie-Rochester Conference Series on Public Policy 1, 19–46.

Knight, F., 1921, Risk, Uncertainty and Profit, Houghton Mifflin, Boston.

Norges Bank, 2005, Inflasjonsrapport 3/2005, Norges Bank.

Norges Bank, 2009, Pengepolitisk rapport 3/09, Norges Bank.

Schmeidler, D., 1989, Subjective Probability and Expected Utility without Additivity, Econometrica 57, 571–587.

21 kommentarer


Gæst

Lell (gæst) @ d. 07. december 2009 #1

Like


Gæst

LDN (gæst) @ d. 07. december 2009 #2

Endnu en gang et fremragende indlaeg. Man kunne haabe at JJ laeste dette, men ak, venstrefloejsoratorer gemmer sig altid naar de loeber toer for krudt!


Gæst

Seb (gæst) @ d. 07. december 2009 #3

Kære Henrik.

Tak for endnu et fremragende interessant indlæg. Din disputs med Jesper er efterhånden velkendt, men selv for dem af os der fulgte debatten i Information på daværende tidspunkt er det altid spændende at blive præsenteret for opdaterede argumenter.

Men som du selv siger: der er jo altid et men. Når det angår din fremstilling af Information hopper kæden efter min mening helt af.
Du fremfører, at Informations økonomi-dækning frustrerer dig, i det

"Mange, rigtig mange, artikler hænger fast i forestillinger om, at verden er af lave på grund af egoistiske spekulanter, uduelige banker, griske bestyrelser, amoralske frihandelstænkere, arbejderfjendske arbejdsgivere, globaliseringsfreaks som vil udnytte u-lande, og så videre"

Jeg får lyst til at spørge dig: synes du ikke der er noget om ovenstående? Jeg synes ofte jeg møder argumenter af denne karakter, selv fra økonomer du sandsynligvis respekterer (et nyligt eksempel så vi i Deadline forleden hvor Rogoff og Stiglitz var på besøg).
I tilfælde af du synes ovenstående er noget oldhistorisk marxistisk vrøvl, skylder du os at lægge saglige argumenter frem - ellers er din kritik vel ikke så væsensforskellig fra JJ's stråmænd?

Du fortsætter med at fortælle, at ifølge Information befolkes verden af topøkonomer, der har et næsten religiøst forhold til Reagan, Thatcher og Friedman. Er dette endnu en stråmand? Det er under alle omstændigheder et gratis postulat, som ender med at stå og flagre i luften, selvom det ikke er åbenlyst at du har ret. Jeg har ikke tid til at gennemgå alle mulige eksempler, men Bernanke sagde da for ikke så længe siden:

"Regarding the Great Depression. You're right, we did it. We're very sorry. But thanks to you, we won't do it again."

om Friedman og Schwartz' GD-analyse. Herhjemme uddeler vi "den usynlige hånd" til årets underviser, og en del af mine egne professorer nævner ofte Lucas og Friedman som deres personlige inspirationskilder - vel ikke ligefrem økonomernes svar på Michael Moore vi her har fat i?

I det efterfølgende fortæller du os, at du har opgivet præcist at finde ud af hvad en "neoliberal økonom" præcist dækker over, men at det for Informations hold af venstresnoede økonomi-journalister er:

"noget meget, meget ubehageligt. Det er i hvert fald mindst en økonom, som frådende tror på de frie markedskræfter som løsning på alt"

I noten underbygger du det synspunkt, at Information som du skriver er meget interesserede i denne type "neoliberale økonomer" (eller i hvert fald har en forkærlighed for at bruge begrebet...). Du underbygger imidlertid på intet tidspunk synspunktet præsenteret i ovenstående citat. Endnu en stråmand?

Hvis vi hurtigt kaster et blik på det danske avismarked har vi to ligegyldige tabloidaviser i BT og EB, der for fagøkonomer må betragtes som inderligt uinteressante. Derudover har vi tre (erklæret) borgerlige aviser i Berlingske, JP og Børsen. Alle slår på tromme for generelt lavere skatter og mindre offentlig sektor. Et eller andet sted roder Politiken rundt, som relativt ofte lægger sig i slipstrømmen på forskellige kommisioner (Skat-, Velfærd-, Arbejdsmarked-, etc.) og til sidst har vi Information: en marginaliseret nicheavis, der - ofte med baggrund i tågede tyske, franske og italienske kapitalismekritikere - prøver at udfordre mainstream, hvor uenigheden på det økonomiske område ellers kan ligge på et meget lille sted. Er det virkelig denne marginale nicheavis vi har brug for at slå løs på? Synes du Børsens eller Jyllands-Postens dækning er mere divers, saglig eller kritisk?

Jeg får lyst til at spørge dig: i tilfælde af du virkelig mener de ting du skriver om Information (og man fornemmer en mere generel kritik af danske mediers dækning af nationaløkonomi?) hvorfor blander du dig så ikke i debatten? Hvis vi skal gøre status over 2009 (og det er - indrømmet - lidt tidligt) så har David Dreyer haft to interessante indlæg i Weekendavisen, mens Claus Thustrup og Ingrid hver i sær har bidraget med ét indlæg. Derudover er det kun vismændene, men da de er betalt for at lave netop dette, vil jeg ikke give dem yderligere ros for blot at gøre deres job.
I en tid hvor økonomi er på dagsordenen i sjælden grad kan det undre, at meget få forskere på Økonomisk Institut gider (?) bidrage til den offentlige debat. Det står i grel modsætning til forskere på Statskundskab, Sociologi, mv. Institutter, som Økonomisk Institut som regel ikke holder sig tilbage for at kritisere.
Det er naturligvis glædeligt at du bidrager på dette site, men her prædiker du vel (i lighed med Information?) for de frelste. Hvis du vitterligt mener, at finanskrisen IKKE skyldes egoistiske spekulanter, uduelige banker, mv., hvorfor blander du dig så ikke i den brede samfundsdebat?
Jeg kunne forstå på dit sidste indlæg, at vi delte forbillede i Krugman. Ham kan der siges meget om, men at han er en fremragende skribent kan der næppe være tvivl om. At han blander sig i den offentlige debat taler efter min mening også kun til hans fordel,
selvom hans argumenter til tider er lige lovligt letkøbte. Men selvom man siger A behøver man vel ikke sige BEKAT?
Det kunne være interessant at høre dig fremføre ovenstående argumenter for en bredere gruppe end skolede polit-studerende.
Ja, nogle ville vel ligefrem sige det var en slags pligt?


Gæst

Henrik Jensen (gæst) @ d. 07. december 2009 #4

Kære "Seb": Jeg prøvede ved referencerne til Informations egne sider, at anskueliggøre, at avisen selv betegner sig som venstreorienteret. Jeg holder meget af avisen, men finder deres økonomidækning for forudindtaget. Det kunne jeg da godt lave en specifik analyse af (sammen med den neoliberale økonom), men det må lige for nu stå som mit postulat baseret på 30 års læsning af avisen. Jeg havde håbet, det fremgik tydeligere.

Mht. selv at blande sig, så kan jeg oplyse om, at jeg ofte sender artikler til aviser (udover Information) - det er ikke et spørgsmål om ikke at "gide", men også at huske på, at man som universitetsansat skal forske og undervise. Jeg ser fortsat disse to elementer som værende de vigtigste (og undervisning er noget af det vigtigste formidling, jeg kan forestille mig). Nogle virker modsat som om, de har lovlig meget tid til at være i medierne. (Og her VIL jeg ikke komme med referencer, så det er et rent postulat.)

Desuden virker det ofte som om, at kriterierne for optagelse i medierne er smarte oneliners frem for saglig analyse. Så jeg må nok nøjes med at "prædike for de frelste". Beklager.


Gæst

Morten (gæst) @ d. 07. december 2009 #5

Tak


Gæst

Seb (gæst) @ d. 07. december 2009 #6

Kære Henrik.

Tak for dit svar. Jeg er selv dobbelt overfor Informations dækning af økonomi: på den ene sider er jeg glad for de rent faktisk prøver at inddrage et par skæve vinkler, på den anden side synes jeg ligesom dig engang imellem det bliver en tak for forudindtaget. Men der ved jeg nu ikke om de eksempelvis adskiller sig fra Børsen (ikke at det skal undskylde dem).

Mht. at blande sig kom mit spørgsmål udelukkende af en generel undren, og faktisk også et håb om at høre flere af de vinkler man præsenteres for på studiet i den offentlige debat. Jeg har fuld forståelse for at forskere selvfølgelig skal fokusere på forskning og undervisning - det er naturligvis det de får penge for. Men på den anden side - for blot at tage et par eksmpler: Peter Kurrild Klitgaard, Tim Knudsen, Marlene Wind, Ole Wæver, m.fl., er alle ekstremt aktive i den offentlige debat, samtidig med de passer deres arbejde på statskundskab, og det undrede mig bare, at økonomer er stærkt underrepræsenterede i gruppen af offentligt kendte forskere (fratrukket vismændene). Vi savner ofte jeres vinkler og argumenter.

Men under alle omstændigheder: mange tak for en yderst læseværdig blog.


Gæst

Peter (gæst) @ d. 11. december 2009 #7

Kære Henrik.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til både dig og JJ for nogle meget interessante indlæg.

Da jeg i disse dage sidder og læser til eksamen i faget 'Economics of the European Union', hvor vi blandt andet berører finanskrisen, kom jeg til at studse over et afsnit i bogen 'Economics of Monetary Union' af Paul De Grauwe, der netop omhandler generelle ligevægtsmodeller og anvendelsen af disse. I følgende uddrag forsøger forfatteren at forklare, hvorfor verdens centralbanker ikke var i stand til at forudse den finansielle krise:

"There are probably many factors that have influenced the failure of central bankers to detect the threats to financial stability. There is one factor that we want to stress here. Central bankers were 'fed intellectually' by macro-economic models developed in academia. These models were based on the assumption of perfectly informed and superbly rational agents who cannot make systematic errors, and who understand the great complexity of the world in which they live. In these 'dynamic stochastic general equilibrium' models (DSGE-models) that are now widely used in central banks, bubbles and crashes cannot occur. Prices always reflect underlying fundamentals".

I lyset af dette virker din afvisning af JJ's kritik af 'ligevægtsøkonomer' en smule skarp. Er de omtalte modeller ikke et glimrende eksempel på, hvordan modeller, der faktisk benyttes i praksis, beskriver en idealiseret verden, hvor der i modelleringen ikke tages højde for imperfekte markeder og informationsstrukturer?

Mvh
Peter




Gæst

Jannik (gæst) @ d. 11. december 2009 #8

Kære Henrik

Tak for et udemærket og fyldigt bidrag. Det er rosværdigt at både dig og Jesper ønsker at bruge kræfter på ""alt andet lige".

Jeg syntes umiddelbart at det virker rimeligt nok at du foretrækker at lægge hovedparten af dine kræfter i forskning og undervisning. Det er jo dit arbejde, og primært det formål som skatteborgernes penge er tiltænkt at opfylde.
Og det er glimrende, at du i det mindste engang imellem vælger at deltage i den offentlige debat.

Desværre er der alt for mange af dine økonom kollegaer som i den grad vælger at blande sig fuldstændig uden om den offentlige debat.
I stedet vælger de at trække sig tilbage i elfenbenstårnet for at nørkle med esoteriske matematiske modeller.

Dette mener jeg er et demokratisk problem, at fagøkonomers ekspertise ikke bliver formidlet til et bredere publikum. Hvis almindelige mennesker i længden skal kunne se det relevante i skattefinansieret forskning i nationaløkonomi, skal man som repræsentant for denne forskning også være villig til at udbrede sin viden til et bredere publikum end forskere og studerende.

Er stoffet svært, må økonomer lære at skrælle matematikken væk, og formidle de vigtigste kausale relationer og effekterne af fx. politiske indgreb.

Godt nok er økonomi teknisk, men det er trods alt ikke raketvidenskab.

Så jeg vil håbe at du og dine kollegaer bliver lidt bedre til at komme ud af busken, og gøre jer bemærket i den offentlige politiske debat.
Jeg håber at du i det mindste vil give opfordringen videre til dem som du kender.

Desuden vil det være spændende at høre en kommentar til Peters citat af Paul de Grauwe.
Personligt syntes jeg du går lidt hurtigt hen over JJs postulerede stråmænd og kritikken af den vidtgående anvendelse af GE modeller.

mvh
Jannik


Gæst

Henrik Jensen (gæst) @ d. 11. december 2009 #9

@ Peter. Tak for kommentar! (Er De Grauwe's bog ikke en gammel sag? Og hvorfor bruger han "vi" form? Nåh, men det må være en helt ny udgave). Han har helt ret i, at de standardiserede DSGE modeller ikke modellerer bobler tilfredsstillende, og derfor ikke har været til hjælp som forecastinstrument i den finansielle krise. Og han fremstiller ikke modellerne ukorrekt (omend hans betegnelse "perfectly informed" kan diskuteres, da mange modeller involverer asymmetrisk information eller modellerer adfærd igennem tommelfingerregler). Men derfor kan man da godt, som jeg, kritisere, når andre angriber modellerne ved at skrive forkerte ting om dem.

@ Jannick. Tak for kommentaren. Jeg er ikke så meget for din "I stedet vælger de at trække sig tilbage i elfenbenstårnet for at nørkle med esoteriske matematiske modeller". Niels Bohr var efter sigende en elendig underviser, og ville sikkert passe perfekt til din vidensforskrækkede beskrivelse. Men alle kan jo godt lide, at han fik Nobelprisen (selvom få vel fatter, hvad han beskæftigede sig med). Sagt på en anden måde: Hvis videnskaben skal fremad, så er der nogle som skal sidde i fred og arbejde dybt med sagerne. Nogen gange bærer det frugt, nogen gange ikke; det er en usikker investering at beskæftige sig med at få idéer.

Jeg mener personligt, at min vigtigste formidlingsopgave er at undervise (universitetet har i øvrigt på besynderlig vis bestemt, at undervisning skal foregå hemmeligt for offentligheden i "Absalon" - dér var noget at klage over; jeg HAR prøvet uden held). Igennem undervisningen håber jeg at være med til, at uddanne intelligente mennesker til at tage kvalificeret stilling til en række problemer. Skulle nogle vise sig at være gode til at formidle dem og deres løsninger, så er det supergodt for dem og samfundet. Men jeg er ikke noget kønt syn på Deadline. Sagt på en anden måde, så er det svært at finde mennesker som mestrer topforskning, superundervisning og folkelig formidling på én og samme tid. Derfor vil nogle blande sig mindre i den offentlige debat end andre. Jeg tror ikke det er villighed det kniber med, men måske har mange bare en sund selverkendelse. Og i den forbindelse vil jeg sige, at jeg håber, at man på universiteterne fortsat vil ansætte efter faglige kriterier og ikke efter, hvem der er blevet interviewet flest gange i TV-2 News.

Jeg forstår i øvrigt ikke at økonomer skal være underlagt særlige formidlingskrav, således at "almindelige mennesker i længden skal kunne se det relevante i skattefinansieret forskning". Hvorfor er det nu, at folk der beskæftiger sig med raketvidenskab ikke også skulle kunne opfylde det krav?

Til sidst: Hvad er det, jeg går lidt hurtigt hen over? Det med ambitionen om den økonomiske beskrivelse som et astronomisk system? Det med at udbud=efterspørgsel? Det med ingen empirisk tilgangsvinkel? Det med at fremtiden kendes?


Gæst

Jannik (gæst) @ d. 11. december 2009 #10

Kære Henrik

Tak for dit engagerende svar.

Så vidt jeg er orienteret, deltog Bohr i samfundsdebatten og havde iøvrigt en intellektuelt sofistikeret tilgang til både erkendelse og den menneskelige eksistens. Han magtede således både forskning på højeste niveaue og det perspektiverende udsyn. Modsat felertallet af nutidens tekniske specialister med skyklapper på.
Jeg er derfor temmelig overbevist om at Bohr er et dårligt eksempel hvad angår "elfenbentårns" forskning.
Om han så var en dårlig forelæser eller ej.

Jeg vil også gerne gå i rette med din påstand om at min indstilling er udtryk for "vidensforskrækkelse".

Ikke det mindste. Jeg ser videnskab som en meget vigtig kilde til viden om både mennesket og naturen.
At folk forskanser sig i de akademiske gemakker, og satser på en ekstrem grad af specialisering, ser jeg dog ikke som hensigtsmæssig i længden.
En matematik fetichisme har efterhånden hærget den økonomiske videnskab i en del år, desværre på bekostning af en masse anden viden som kunne være brugbart for en økonom. Jeg mener heller ikke denne tilgang på nogen måde er frugtbar hvis forskere ønsker at få ideer.
hvor mange økonomer er efterhånden velfunderet i teorihistorie? Næppe mange.

Jeg tror at vi er metodologisk uenige, snarere end at jeg blot er "vidensforskrækket". På det punkt er jeg nok mere på JJs hold.

Jeg er heller ikke enig i at samfundsforskere som mestrer formidling og topforskning er en sjældenhed.
Indenfor fx. politologi og sociologi er de faktisk udemærkede til at finde en balance. Ihverfald langt bedre end økonomer.
Man kan så påstå at deres forskningsområder er mindre teknisk krævende, og derfor mindre tidskonsumerende?
Muligvis, men det retfærdiggør ikke det store underskud af økonomer i samfundsdebatten.
Forøvrigt er der et lignende problem indenfor naturvidenskaben. Men økonomi er som bekendt ikke naturvidenskab, og derfor burde det være mere magtpåliggende for økonomer at deltage i samfundsdebatten. Økonomi har trods alt en meget stor offentlig bevågenhed.

Det vil derfor glæde mig at se dig på deadline i en skarp duel med fx. JJ. Om du så er et kønt syn eller ej. Jeg ville ihverfald sidde klar med hørebøfferne slået ud.

Fornylig så jeg Peter Birch i det poppede program med Clement Kjærdsgård. Han var bestemt ikke noget oratorisk talent, men hatten af for at han stillede sig op og kort diskuterede arbejdsmarkedsreformer og konjunkturer. Det var lidt kortfattet men stadig udemærket. Mere af det tak!

Raketvidenskab skal også underlægges formidlingskrav.
Naturvidenskab er ikke nogen hellig ko hvad det angår. Men pga. økonomiens brede bevågenhed, burde økonomer deltage oftere i debat og formidling.
Politikere snakker jo konstant om emnet, uden at folk af den grund bliver klogere.

Ved nærmere eftertanke, syntes jeg ikke du går specielt let hen over noget. Du har sådan set leveret en fyldig argumentation.
Du får analytisk defineret at der ikke nødvendigvis ligger noget normativt i ligevægtbegrebet, ligesom du får preciseret forskellen mellem usikkerhed og manglen på information.
På den måde imødekommer du sådan set karikaturen på den neoklassiske økonom ganske fint.
Selvom jeg på flere punkter er enig med JJ, så må jeg da også indrømme at han til tider ikke er bleg for at polemisere og karikere.


Gæst

Peter J. (gæst) @ d. 11. december 2009 #11

Henrik eller Jesper.

Personligt tror jeg svaret ligger et sted imellem.


Gæst

Henrik Jnsen (gæst) @ d. 12. december 2009 #12

@ Jannik. Jeg forsøgte ikke at insinuere, at du var vidensforskrækket. Beklager, hvis det kom sådan ud. Men den gamle traver om forskeren i "elfenbenstårnet" der nærmest bevidst melder sig ud af samfundet hænger mig bare langt ud af halsen. Når forskere koncentrerer sig om dybe problemstillinger bliver det f.eks. oftest bedst i samarbejde med andre. Jeg håber ikke, jeg lød som om, at jeg fandt isolationsfængsling for produktivt :-). Du synes så nok mere at mene, at det de fleste forsker i, ikke er så gavnligt. Det er helt fint, men jeg genkender ikke den matematikfetichisme, du omtaler. Som nævnt i begge mine blogindlæg er matematik blot et nyttigt sprog. Jeg kan love dig, at INGEN slipper afsted med at holde akademiske foredrag på makrokonferencer, hvis de bare går op i matematikken. Det er der ingen, der gider høre på (og når ph.d.'ere på det amerikanske jobmarked for økonomer skal præsentere sig ved interviews, så måles de på evnen til at præsentere deres resultater i ord, ikke formler.)


Gæst

Jannik (gæst) @ d. 12. december 2009 #13

Kære Henrik

Tak fordi at du gider at fortsætte sludderen om løst og fast ved økonomi faget.

Nej det var sikkert ikke din hensigt at insinuere dette.
Imidlertidigt er jeg lidt ekstra på vagt, eftersom jeg har hørt højt estimerede forskere som Solow og Mankiw anklage kritikere af den ekstreme grad af matematisering som har fundet sted indenfor den økonomiske forskning og undervisning, for at være, om ikke vidensforskrækkede, så fjender af den videnskabelige ethos.Dette er selvsagt også en stråmand.
Så lad os bare blive enige om at stråmand ikke er klædeligt for en seriøs diskussion.

Jeg kan forstå at du er træt af traveren om forskeren i elfenbenstårnet. Fair nok. Denne karikatur bliver vel nok en kende trættende i længden. Omend den så passer på nogen typer.

Jeg er ikke forsker, men blot igang med at afslutte kandidatdelen i økonomi. Af samme grund kan jeg ikke vide mig for sikker på hvordan økonomisk forskning bedrives i detaljer. Jeg har primært artikler og des lignende at vurdere ud fra.
Med tiden er jeg desværre blevet bekræftet i den fordom, at der bliver produceret en del ligegyldig, men dog stadig teknisk velfunderet forskning indenfor økonomi.
Muligvis spiller kravet om "publish or perish", en vis rolle i den sammnehæng. Men den fremmer ikke nødvendigvis originalitet.

Det er lidt overraskende at du ikke genkender denne matematikfetichisme som jeg omtaler.
Jeg mener devsærre den er ret udbredt, dog slet ikke i samme grad indenfor makro som indenfor mikro.
Og det er muligvis meget værre på det undervisningsmæssige plan end indenfor forskningen.

Jeg syntes nu nok at det er ret betænkeligt, at jeg på faget "mikro 3", skulle trækkes igennem Varians "microeconomic analysis".
Denne bog indeholder en lang række matematiske beviser om alskens postulater og deraf afledte teoremer.
Men stort set ikke et eneste stykke empiri i hele bogen. Man fremlægger en forskningsretning for de studerende, som er helt renset for kendsgerninger.
Dette på trods af at det videnskabelige domæne er økonomiske aktører, markeder, præferencer etc. Dvs. et domæne som har empiriske korrelater i "den virkelige verden".
Og sådan har det været hele vejen igennem fra mikro 1,2,3 etc.
Desværre dybt kedsommeligt, men desværre også vildledende i længden.

Jeg skal ikke kunne sige om der hersker et vist selvbedrag indenfor forskningsmiljøerne på det punkt?

Når det så er sagt, har du da nok ret i at der er på konferencer ikke er megen tålmodighed med teknisk ekvilibrisme, men fokus på selve den økonomiske substans. Og det er vel nok meget betryggende.

Når du forøvrigt nævner PHder på det amerikanske jobmarked, og det minimums krav af formidlingsevne de er underlagt, er det lidt underligt, at du ikke mener at man skal kræve af forskere at de skal være gode til formidling?


Gæst

Henrik Jensen (gæst) @ d. 12. december 2009 #14

@ Hej igen Jannik: Lie mht. til phd'ere på jobmarkedet: Der er stor forskel på at gøre sig verbalt (ikke-matematisk) forståelig overfor fagfæller (og studerende), som disse phd'ere skal kunne, og så gøre sig forståelig i en offentlig debat. Dér er det helt andre evner, man skal have. Det ville da være fedt, om der var en tæt korrelation mellem forsknings- og formidlingsevner, men det er der bare ikke. Markedet er for lille til at vi kan få super m/k'ere der mestrer både forskning, undervisning og offentlig formidling. Så vi må erkende, at vi opererer i en second-best verden.

Og jeg hører simpelthen bare til den gammeldags type, der synes, at et universitet bør lægge mere vægt på forskningsevner frem for (offentlige) formidlingsevner. At KRÆVE offentlige optrædener af en supergod forsker, som er halvdårlig til at forklare sig for lægfolk, mener jeg ikke er en god ting. Det må du gerne synes er lidt underligt. :-)


Gæst

Daniel (gæst) @ d. 24. december 2009 #15

Kære Henrik,

Jeg tror alle kan forstå at I som professorer har travlt og også gerne vil have tid til jeres undervisning/forskning. Men at der i dagspressen mangler debatter som netop denne, det er der noget om. Det er ærgeligt og jeg håber at flere økonomer vil prioritere anderledes i fremtiden (for forudsat at økonomer ikke er mere travle end andre undervisere, så ér det vel måske også et spørgsmål om prioritering og vilje?).
Undervisning er selvfølgelig det vigtigste, ingen tvivl om dét! Men jeg synes nogengange selv at undervisningen kan være lidt "ensporet" og man får ikke altid præsenteret de faglige uenigheder der er (hvilket man jo til gengæld gør i denne blog og i andre medier). Jeg har været til økonomi-forelæsninger på både RUC og CBS (desværre ikke på KU, endnu). Undervisningen er god begge steder, og det er relativt let at "fornemme" at der er forskellige tilgange til faget, men dog meget sværere at rent faktisk at forstå forskellene/uenighederne til bunds (heri ligger også en lille opfordring til i jeres undervisning at præsentere begge sider af mønten bedre). Kort sagt, Jeg har det nogengange som om jeg kun får præsenteret den ene side af "mønten". Derfor er det virkelig interessant for os studerende når der endelig er nogen gode debatter i dagspressen/blogs mv. Og derfor håber jeg at I økonomer (alle dine kollegaer, neoliberale- som usikkerheds-økonomer), vil komme ud af folden og lade pennen gløde. Vi studerende får MEGET ud af det og det er i høj grad med til at gøre os klogere! Det kunne også være interessant at have nogle seminarer/undervisning på tværs af uddannelsesstederne. I kunne måske invitere hinandens studerende til nogle fælles debatter?


Gæst

Ivan Breinholt Leth (gæst) @ d. 10. juli 2010 #16

Henrik Jensen! Nu har jeg læst ca. 2 sider af din kritik af Jesper Jespersen, og jeg gider ikke mere, for det eneste jeg har fået ud af det indtil nu, er at JJ tager fejl, fordi JJ tager fejl. Kom dog til sagen og lad være med at spilde andres tid.


Gæst

Henrik Jensen (gæst) @ d. 13. juli 2010 #17

Ivan Breinholt Leth! ( :-) )

Jeg er ked af, hvis du ikke kunne følge argumenterne. Jeg troede egentlig alle mine eksempler var rimelig klare. Men jeg tillader mig måske nok at være lidt grundig i en sådan vigtig diskussion. Og f.eks. netop ikke bare skrive, at Jesper tager fejl, fordi han tager fejl. Jeg bygger argumentationen op med akademiske referencer og empiriske eksempler. Hvis det er spild af din tid, så det da kedeligt. Jeg er desværre ikke leveringsdygtig i tju-bang journalistik.


Gæst

Christian Ulg (gæst) @ d. 14. juli 2010 #18

@Jeg er desværre ikke leveringsdygtig i tju-bang journalistik.

Og det sætter vi pris på!


Morten Isaksen

Morten Isaksen @ d. 11. januar 2013 #19

[Hov, billederne er vist forsvundet fra indlægget!?]


Peter Juel Jensen

Peter Juel Jensen @ d. 11. januar 2013 #20

Tak for tippet! Jeg har været for flittig på oprydningsknappen tidligere, men de er nu hentet frem fra en backup.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 11. januar 2013 #21

Like!


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger