Incentive, Virksomhedsprofil

Har foråret guld i mund?

Tjek lige nedenstående graf. Er jeg den eneste, der ved første øjekast tænker, at de ældste børn (født i foråret) har en fordel i forhold til de yngste (født i efteråret)?

Hvis vi ser bort fra januar og december (hvor der nok er relativt mange, der starter i et "forkert" skoleår), så har børn født februar-april et karaktergennemsnit, der er hele 0,11 højere end dem, der er født september-november.

Det er ikke svært at forestille sig, at den relativt store alderforskel i de små klasser betyder, at de ældste børn har en fordel i forhold til de yngste. De lærer lidt hurtigere, opnår nogle fordele, og får et permanent forspring, der også slår ud i de fremtidige indkomster. Faktisk så permanent, at man selv i en alder af 36 år kan se en forskel i den årlige indkomst på over 10.000 kr. om året (note 1).

Potentialet er enormt!
Hvis forskellen i indkomst skyldes forskellen i fødselsmåneden, så er der et enormt potentiale for at øge væksten i Danmark. Hvis alle 36-årige tjente lige så meget som dem, der er født februar-april, så ville de samlet set tjene 0,53 mia. mere om året. Det lyder ikke af meget, men det svarer til 2,1% (som trods alt er den del oven i den naturlige vækst).

If you see something, say something!
Så hvad gør vi nu? Et nemt og hurtigt (og typisk) svar er, at vi må gøre noget for at få de yngste med. Men det er jo ikke sikkert, at det er alderen, der er forklaringen, selvom man kan fristes til at tro det.

I Freakonomics kan man læse, at indførslen af fri abort i USA efter ungdomsoprøret fik kriminaliteten til at falde tyve år senere. Det var ikke hårdere straffe m.m., som man umiddelbart troede. Måske er der noget lignende på spil her? I følge nedenstående figur, som er sakset fra Bobak og Gjonca (2001), er der i hvert fald noget, der tyder på, at højtuddannede (i USA) har tendens til at planlægge en graviditet og dermed deres børns fødsler.


På bundlinjen har vi et stort spørgsmålstegn og en lidt stikkende motivation: Har en tilsyneladende tilfældig opdeling af befolkningen stor betydning for produktivitet og indkomst?

Hvad tror du? Er det her vi finder det næste store produktivitetsboom? 

Hilsen
Jonas

Figurerne er lavet på baggrund af data indkøbt af tænketanken DEA, som arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. I kan se mere om DEA her.

Note 1) Nedenstående figur viser indkomstsgevinsten for personer, der er født i årets sidste måneder, i forhold til personer, der er født i årets første måneder, for forskellige aldersgrupper i 2011.


8 kommentarer


Martin Pedersen

Martin Pedersen @ d. 26. maj 2014 #1

Tanken er meget sjov. Jeg havde engang samme diskussion omkring fodbold og talent udvikling, hvor ungdomstrænernes kortsigtede interesse i at vinde kampe kunne have et talent-udviklings spild, hvis de valgte de fysisk mest udviklede spillere til holdet ( antageligt De tidligt fødte på året) og ikke de største potentialer på sigt.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 26. maj 2014 #2

Kunne være interessant at se på, hvad betydning rullende skolestart rundt omkring har. Jeg startede i skole som 5-årig (efterårsbarn) og var altså et halvt år bagud i fht. januarbørn. Ligesom i sportens verden kan det nok også have betydning, når vi har meget skarpe opdelinger mellem årgange, hvor vi mener, at man som født 31/12/1999 skal gå i samme klasse som dem, der er født 01/01/1999 frem for dem, der er født 01/01/2000.


Frederik Hestvang

Frederik Hestvang @ d. 26. maj 2014 #3

Hvorfor er der ingen der nævner Outliers af Malcolm Gladwell?


Hans H. Sievertsen

Hans H. Sievertsen @ d. 26. maj 2014 #4

Mht sporten er det et ret gennemanalyseret spørgsmål. Jeg har set på danske fodbolddata, og der ses effekten ekstremt meget på ungdomslandsholdene, men den bliver mindre og mindre jo ældre de bliver. På A-landsholdet i Danmark og Tyskland ser du stadig en svag dominans af forårsbørn, men den er langt svagere end i ungdomsårene.

Mht økonomisk forskning er det også et ret populært emne: På dansk data har man fundet at senere skolestart (i.e. januarbørn) begår mindre ungdomskriminalitet (1), og på norsk data har man vist at senere skolestart fører til mindre ”teenage pregnancy” (2). Begge effekter lader dog til at være drevet af at hvis du er ældre ved skolestart er du også ældre når du forlader skolen og derfor har du mindre tid til denne type "risky behavior".

Man har undersøgt effekter både på løn og livsindkomst. På norsk data finder man små løn effekter (2), men på livsindkomst er effekten stort set nul (3). Der er dog stadig en positiv effekt for børn af lavtuddannede forældre.

Tendensen er lidt til at resultater er størst i lande med meget "tracking" i folkeskolen, som fx Tyskland (4), hvorimod i lande som Danmark, hvor det i princippet er forbudt at opdele folkeskoleelever efter evner, er der stort set ingen effekter på deres kognitive evner (5). Derudover har (2) vist at effekten på kognitive evner stort set er drevet af at elever er ældre når de testes, og ikke fordi de er ældre ved skolestart

Der er dog stadig i kortsigtseffekt i Danmark, men den bliver først dokumenteret, når jeg får afsluttet min PhD.

I Danmark skal børn starte i børnehaveklasse det kalenderår de fylder seks, men hvis forældre gør en (lille) ekstra indsats er det intet problem at udskyde skolestart. Ressourcestærke forældre er langt mindre tilbøjelige til at følge reglen, men det er måske netop deres børn som ville være skoleparate som femårige, hvorimod børn af ressourcesvage forældre typisk følger reglen, men nogle af dem ville måske have godt af at vente, selvom de er decemberbørn. Så en policyanbefaling kunne være, at det skulle gøres lettere for ressourcesvage forældre ikke at følge reglen.

(1) Landersø, R., H. S. Nielsen, and M. Simonsen (2013, February). School starting age and crime. Economics Working Papers 2013-03, School of Economics and Management, University of Aarhus.
(2) Black, S. E., P. J. Devereux, and K. G. Salvanes (2011). Too young to leave the nest? The effects of school starting age. The Review of Economics and Statistics 93(2), 455–467.
(3) Fredriksson, P. and B. Öckert (2013). Life-cycle effects of age at school start. The Economic Journal.
(4) Mühlenweg, A. M. and P. A. Puhani (2010). The evolution of the school-entry age effect in a school tracking system. Journal of Human Resources, 45(2):407–438
(5) Bedard, K. and E. Dhuey (2006). The persistence of early childhood maturity: International evidence of long-run age effects. The Quarterly Journal of Economics 121(4), 1437–1472.


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 27. maj 2014 #5

Tak for de mange spændende links, Hans! Hvornår er du færdig med din ph.d.?


Hans H. Sievertsen

Hans H. Sievertsen @ d. 27. maj 2014 #6

Hej Jonas, til sommer!


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 28. maj 2014 #7

En ting er vel om effekten er "sand" og signifikant over mere end blot de foerste par aar. Noget andet er vel hvad man kan bruge det til selv hvis det er sandt - du skriver "er det her vi finder det naeste produktivitetsboom", og det er jeg ikke helt sikker paa man kan selv hvis man kender effekten.

Sagt simpelt er tesen her at "hvis man er aeldre end klassekammeraterne naar man starter i skolen kan man outperforme fordi 6-12 mdr forskel er meget i lav alder, og det vil foelge dig livet igennem". Men hvis man tager "de yngre" og bumper dem en aargang ned, saa bliver de maaske de aeldre (kan give boost) men til gengaeld blir dem som ellers ville ha vaeret aeldst i den naeste aargang nu ikke de aeldste (negativt boost), saa man skubber bare problemet en generation ned.

Den eneste maade jeg kan se hvordan det skulle kunne lykkes er ved at teste boernene paa et tidspunkt (fx foer skolestart) og komme de "kloge" boern direkte i 1. klasse og de "dumme" i 0, saa kan man maaske goere tingene lidt mere lige. Det kommer dog nok aldrig til at ske i danmark.

Derudover synes jeg, havende erfaring med et skolesystem som netop laver denne slags tests, at det er for tidligt at starte med den slags. Der er for lille korrelation mellem hvordan et barn opfoerer sig som 4 aarig og hvordan det ender som voksent. Man kunne saa eventuelt lave opdelingen senere, men det ville nok vaere relativt administrativt svaert, og igen kan det komme nogle fx 12 aarige boern i en uheldig gruppe hvis blot de blir testet paa et uheldigt tidspunkt.


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 28. maj 2014 #8

Jeg har ikke en konkret idé til, hvordan man kan angribe problemet (HVIS det er/var der). Men en del af løsningen på et problem er jo at erkende, at det er der.

Så ville indgangsvinklen ikke være at dokumentere problemet og så lade det være op til fagfolk at vurdere, om selve strukturen skal laves om, eller om lærerne i grundskolen skal uddannes til at håndtere problemet?

Lærerne bliver jo hele tiden dygtigere (ligesom alle andre), så hvorfor skulle de ikke kunne tage hånd om dette problem (igen: HVIS det eksisterer/-de).

Som Hans skriver, så er en tidlig opdeling i "kloge" og "dumme" børn næppe en god måde at løse problemet på (er det ikke sådan, man skal forstå dit afsnit om "tracking", Hans?). Men det betyder jo ikke, at man ikke kunne finde på andre gode løsninger...

I øvrigt er Hans' svar fænomenalt i forhold til denne tråd: http://altandetlige.dk/blog/superpronker/if-you-see-something%2C-say-something-539
Det er ikke altid, at den umiddelbare forklaring er den rigtige forklaring...


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive blogger om løst og fast