Regressioner i retten

Det er ikke kun økonomer, der bruger statistik, OLS, proc reg osv. Det bruges også i en af Danmarks største sager for tiden, hvor en sygeplejerske er tiltalt for at slå en række patienter ihjel.

Vi økonomer siger gladeligt, at et udsagn er sandt, hvis der er mindre end 5% sandsynlighed for, at det er tilfældigt. IRetten i Nykøbing er de nede omkring 1%-2%. Er det nok?*

Dødsfald i forhold til vagtskema

Vidnet forklarer, at han har forsøgt at undgå ændringer af organisationen og andre faktorer, som kunne spille ind på analysen.Derfor har han kun kigget på dødsfaldene, mens tiltalte har været på vagt eller umiddelbart inden og efter.Det har betydet, at datamaterialet er mindre siger han og henviser til en tabel.

Boolsen læser op fra tallene i tabellen:

- I 2009 og 2010 ser man ingen markant forskel på tiltaltes vagt og de omkringliggende, men i 2011 ligesom i 2012 optræder der tal, der ser væsentligt forskellige ud?

Af tabellen fremgår det, at der i 2011 var 33 dødsfald og i 2012 var der 23 dødsfald på tiltaltes vagter.

- Det er mere end dobbelt så mange, som der sker på vagten lige inden og lige efter, siger professoren og understreger, at det kan være et tilfælde, men at sandsynligheden for det kun er 1-2 procent.

Professoren forklarer videre omkring, hvordan han er nået frem til tallene i tabel 1.

Anklageren spørger til usikkerheder omkring tabel 2.

- Jeg skal passe på, at jeg ikke spekulerer.Jeg har ikke forstand på et hvordan et sygehus fungerer.Jeg har set på, om der er noget i tallene, der kan forklarer det her .Det mener jeg ikke, jeg kan.

Han forklarer at han godt kan komme med sit eget bud på hvorfor, men at det ikke er en forklaring, der holder.

- Det er forholdsvis usandsynligt, 1-2 procent at det er en tilfældighed, men jeg kan ikke give en forklaring på hvorfor.

Kan vagtbytteriet have en indflydelse på materialet, spørger anklageren.

- På talmaterialet er det ikke alene tilfældigheder, der skyldes at der er flere dødsfald på tiltaltes vagt siger han og understreger, at det kan være at han skulle have skrevet "på tiltaltes angivelige" vagt, da han nødvendigvis ikke ved, om tiltalte reelt har været på vagt eller ej.

Han medgiver, at et stort antal af vagtbytteri selvfølgelig kan være med til at svække materialet.

http://www.dr.dk/nyheder/live/minut-minut-sygeplejerske-sag-vidneudsagn-fra-tiltaltes-far


* Mon ikke der trods også er andre beviser? Men spørgsmålet er alligevel interessant. Ville 1-2% være nok?

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk