Incentive, Virksomhedsprofil

Tænk på miljøet – er det nødvendigt at printe mailen ud?

"Tænk på miljøet – er det nødvendigt at printe mailen ud?". Det stod der i bunden af en mail, jeg forleden modtog fra ejendomsmægleren.

Men hjælper jeg virkelig miljøet, hvis jeg ikke printer mailen fra ejendomsmægleren ud? En ting er sikkert: Der kommer færre træer, hvis jeg undlader at klikke på print (den direkte konsekvens af lavere efterspørgsel efter træ).

Men papirproduktion kræver selvfølgelig andet end træ. Bl.a. kemikalier, som vi jo ikke ønsker flere af. Og dem kommer der i hvert fald færre af, hvis jeg ikke printer. I hvert fald fra papirproduktionen. Men hvad vil jeg bruge de 75 øre, jeg sparer ved ikke at printe, på? Og er miljøeffekten fra det, jeg køber, værre eller bedre end fra papirproduktionen? 

Jeg ved ikke så meget om papirproduktion. Og overraskende nok uendeligt lidt om, hvad jeg vil bruge de sparede 75 øre på. Men det er i hvert fald for komplekst til, at man kan komme med en generel anbefaling i bunden af sine mails.

Hvad har "Please consider the environment before printing" og deleøkonomi til fælles?
Budskabet om ikke at printe sine mails lider i mine øjne af samme fejlslutning som "The Broken Window Fallacy". Man ser den direkte effekt (man bruger mindre papir), men glemmer den skjulte effekt.

Jeg tror, at deleøkonomi af samme grund lidt fejlagtigt har været udråbt som en mirakelkur for miljøet. Når man deler huset eller bilen, forbruger man mindre. Og det er godt for miljøet. Sådan direkte. Men glemmer man ikke det "ikke sete"? Concito mener i hvert fald, at man oversælger det grønne budskab i deleøkonomi. 

Jeg er dog ikke 100% overbevist om, at journalisten, der interviewer Mikael fra Concito, har forstået budskabet, når han skriver, at "...den gode klimaeffekt ikke kan tages for givet, men kommer an på en masse faktorer. For eksempel om forbruget bare flytter andre steder hen." 

"Om"?! Jeg har personligt endnu til gode at høre om folk, der brænder de penge, de sparer på at bruge fx Airbnb (i øvrigt ved vi jo, at penge blot udgør den nominelle pris, så det hjælper ikke engang at brænde pengene). Så forbruget vil altid flytte andre steder hen.

Overforbrug findes ikke - kun overproduktion
Faktisk er hele snakken om overforbrug lidt misvisende i mine øjne. Det er ikke forbruget af goderne, der forurener. Det er produktionen. For når først pengene er tjent, vil de blive brugt før eller siden.

Hvis du vil være miljøvenlig på et personligt plan, er det altså produktionen, du skal ramme. Det giver dig bl.a. følgende mulighed, som vi ved 100% sikkert vil virke (der er mange flere):

Sig jobbet op og stop din produktion. Om du får dagpenge, kontanthjælp eller anden forsørgelse er lige meget. Så længe du ikke selv producerer noget.

Laid back

Som minimum bør du i hvert fald droppe ud af polit-studiet, hvis du vil være miljøvenlig. For politter er kendt for at være meget produktive i forhold til den gennemsnitlige dansker. Det kan man se af livsværditilvæksten for politter. En stemme på en 30-timers arbejdsuge havde heller ikke været helt dum, hvis du vil være grøn.

Hvad kan du gøre? Realistisk set
Det bedste, du kan gøre, hvis du vil redde miljøet, er i mine øjne, at bruge din stemme på de partier, der vil regulere forureningen gennem skatter og afgifter, så forurenerne betaler. Og justerer deres produktion derefter.

Det lyder lidt kedeligt. Men vi ved, at det virker...

Hilsen
Jonas 


PS: Hvis du gerne vil arbejde, men samtidig gerne vil være miljøvenlig, så kan du i stedet bruge dine penge på noget ekstremt uproduktivt. Måske har du altid drømt om at få din lejlighed malet af en fodmaler? Eller hvad med at en flaske snaps, der er båret af en person på bare fødder rundt om jorden? Det kunne godt konkurrere med Linie Akvavit... 

PPS: I gennemsnit bruger hver verdensborger ca. 75 GJ energi om året. En 2.000 kcal diæt svarer til ca. 3 GJ pr. år. Så menneskets arbejdskraft udgør kun ca. 4% af den samlede energiproduktion i verden. Resten er fra andre energikilder - primært fossile.

3 kommentarer


Jesper Sørensen

Jesper Sørensen @ d. 03. december 2015 #1

Super godt indlæg. Sådan som jeg ser det, er der heller ingen tvivl om at miljøgevinsterne med deleøkonomi er overdrevne.

Dog afhænger det vel fuldstændig af, hvordan man forventer, at folk reagerer. Hvis det at have adgang til at eksempelvis en delebil får dig til at arbejde mindre, end du ellers ville have gjort, fordi du ikke selv føler, du har brug for en bil, ja så er der en miljøgevinst.

I øvrigt kan man mindske sin påvirkning på miljøet ved at forbruge varer med en mindre "forurening i forhold til pris". Eksempelvis ved at spise mindre kød og mere plantebaseret mad, tage toget i stedet for bilen, osv.

I øvrigt kan man komme på lignende effekter andre steder. Er der eksempelvis en klimagevinst ved at gøre biler mere brændstoføkonomiske, når man tager højde for adfærdsændringer? Eksempelvis må man nok forvente at folk kører længere end de ellers ville have gjort, og desuden tager bilen i situationer, hvor de ellers ville have brugt offentlig transport.


Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive, Virksomhedsprofil @ d. 03. december 2015 #2

Er der en klimagevinst ved forbuddet mod glødepærer? Nok ikke - af 2 grunde:
1) Glødepærer varmer. Ved at udskifte til fx LED, flytter du varmeforbrug fra den kvoteomfattede sektor (elproduktion) til den ikke-kvoteomfattede sektor (fx oliefyr).
2) http://www.economist.com/node/16886228 og http://altandetlige.dk/blog/incentive/energieffektivitet-foerer-noedvendigvis-energibesparelse-444


Peter Pallesen

Peter Pallesen @ d. 24. februar 2016 #3

Fint debat indlæg, er grundlægende enig at man skal beskatte produktion og udledning og det er der virker bedst.
Men efterspørgsel er afgørende. Lad os tage olie markedet. En traditionel forståelse af dette med nul marginal omkostning ved prodution leder til det grønne paradoks. Men de høje oliepriser har ført til udviklingen af metode, som er arbitræt dyre (fx olie udvinding i arktis) således at den rigtige model og forståelse er en stigene marginal omkostning, som skaber ligevægten. Dette gør at mængden bliver bestemt af prisen.
Det er rigtigt at efterspørgselseffekten bliver reduceret af det medfølgende prisfald øger efterspørgslen fra alle andre forbrugere. og dette er for mig en af de vigtigste argumenter mod politisk forbrug.

I øvrigt med glædepæren, da dette er et EU-spørgsmål må scopet være EU. Og her er det kun en minimal del af tiden for en mindre del af husholdningerne, som aktivt bruger penge på at varme deres hjem op. En tilsvarende stor del bruger energi på at køle ned og her øges energi behovet ved glædepærer. Det sammenlagt med, hvor lille del af tiden en glædepærer brænder, hvor det aktivt erstater reel opvarmning gør at jeg ikke mener at det argument bør have vægt.


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Incentive, Virksomhedsprofil

Incentive blogger om løst og fast