What Is Seen and What Is Not Seen

I 1848 skrev Frédéric Bastiat sit berømte essay "What Is Seen and What Is Not Seen".

Selvom læringen var rimelig klar, så går politikerne stadig jævnligt galt i byen, når de med maksimalpriser og anden regulering, forsøger at hjælpe forbrugerne. Men af og til får de en lille reminder fra markedet.

Nu har Yousee hævet prisen for 800.000 kunder for at dække tabet som følge af EU's nye makspriser for roaming. Peter Kurrild-Klitgaard har skrevet et glimrende indlæg om det i Børsen her.

Hvad betyder seen and unseen?

Bastiats centrale pointe var, at mange af de aktiviteter, politikerne kan iværksætte er karakteriseret ved, at de er nemme at se i modsætning til de aktiviteter, de samtidig ødelægger. Når Trump fx skaber 100 jobs i industri X ved hjælp af skattepenge, glemmer han (og vælgerne), at han samtidig ødelagde jobs i andre industrier i forbindelse med skatteopkrævningen. Og at antallet af ødelagte jobs sandsynligvis var højere end 100.

I kan læse Bastiats essay her.

Man kan selvfølgelig ikke afvise, at Yousee benytter lejligheden til at forsøge at påvirke markedet eller statuere et eksempel. Men som Bastiat har lært os, så er der helt sikkert en ikke-set effekt, som vi bør forholde os til.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk