Fra den mikroøkonomiske teori ved vi, at man bruger af ressourcerne indtil ens personlige marginale gevinst (pmb) er lig med ens personlige marginale omkostning (pmc) - uden at tage højde for omkostningerne for andre.
Når en ressource er gratis, er der andre mekanismer end prismekanismen, der sørger for at pmb = pmc. Ofte trængsel. S-togene og deres cykelpassagerer er et glimrende eksempel.
I morges gik jeg sammen med to andre cyklister (til venstre på nedenstående billede) ind i Linje E mod Hillerød. Vi tog bestemt ikke højde for, at det generede de andre i toget1.
Mere præcist tror jeg, at kvinden, der ikke kom af på Lyngby Station, var en anelse træt af, at vi ikke havde ageret så samfundets marginale gevinst (smb) var lig med samfundets marginale omkostning.
Eksternaliteter er noget rod!
Mvh
Jonas
Også postet på blog.incentivepartners.dk.
Incentive Partners er et konsulenthus med speciale i samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser, finansielle analyser og strategi.. Vi tager gætværk ud af beslutninger!
12 kommentarer
Men det er da klart at der er positive eksternalitete fra offentlig transport, ligesom der formentlig også er positive eksternaliteter ved at man kan tage cyklen gratis med. Problemet med de positive eksternaliteter er at de ofte er langt svære at se og måle end de negative.
At man kan tage cyklen med gratis har vel egentlig to effekter. 1) Man erstatter nogle cykelture med togture. 2) Man får flere cykelture, fordi nogle vil vælge at cykle den ene vej (jeg cyklede selv hjem fra Holte den dag). Hvilken effekt der dominerer ved man vist ikke...
Jeg tror dog, at mange flere er blevet opmærksom på, at man nemt kan tage cyklen med i toget. Før i tiden så man stort set aldrig cykler i S-toget, og nu er togene helt fyldte (som billedet viser). Er det de 10 kr. man før skulle betale, der gør det eller det simple faktum, at man slipper for at bruge tid på at købe en cykelbillet?
Derudover er der udover forureningsproblematikken i øvrigt også trængsels problematikker, men de findes jo begge steder der er både trængsels på veje og i toge. Men det er måske lettere at få sat flere toge ind end at bygge flere veje ?
Jeg synes bestemt ikke, at det er det samme. Se evt. mit indlæg her: http://www.jonasherby.dk/2009/10/12/det-handler-ikke-om-at-fa-sa-mange-togpassagerer-som-muligt/
Mvh
Jonas
I såfald er den købt - jeg var lidt snævert fokuseret på bus/tog da jeg skrev de første indlæg.
/Jonas
At sådanne betragtninger indgår i politikernes overvejelser er nemt at se når man ser på andre offentlige investeringer i transport, især i broer og veje. Hvis transport er så vigtig, hvorfor så ikke subsidiere togrejsende ligesom man indirekte subsidierer billister ved at betale for deres veje?
/Jonas
her
Glimrende spørgsmål -- og svaret er, at det gør man også! DSB fik fx i 2010 et statstilskud på 4,5 mia. kr. (se http://www.dsb.dk/Global/PDF/%C3%85rsrapport/aarsrapport%202010.pdf, note 1, "Indtægter fra trafikkontrakter". Tallet omfatter også indtægter fra DSBs aktiviteter i udlandet).
Derudover er der store statstilskud til skinnerne via tilskud til Banedanmark, kommunerne giver tilskud til bustrafik osv. Men man kan selvfølgelig altid diskutere, om niveauet er det rigtige.
Til gengæld er det næppe rigtigt, at staten indirekte subsidierer bilisterne ved at betale for deres veje. Der er jo også en masse afgifter på biltrafik (registreringsafgift, grøn afgift, benzinafgifter).
Jeg mener at have læst en undersøgelse, som konkluderede at de samlede afgifter på biltrafikken omtrent var på niveau med de samlede negative eksternaliteter og udgifter til vejene. Men jeg har desværre ikke lige nogen reference.
Skriv en kommentar