"Det fascinerer mig, at økonomer kan være med til at redde verden" - Whitta-Jacobsen, H. J. til Euroman. - Kort fra os til dig
Fokus på den stigende bureaukratisering og volumesyge på Aarhus Universitet i de senere år. - Henrik Jensen
Bjarke Modvig Lumby har pt. redaktørposten. Se resten af redaktionen her.
Hvad sker der med arbejdsløsheden, når 130.000 efterlønnere i fremtiden skal ud og kæmpe med os andre om jobbene? Med omkring 180.000 arbejdsløse er der jo i forvejen ikke jobs nok til alle. Får vi bare 310.000 arbejdsløse i fremtiden?
"Ja" mener mange. Omkring 300.000, mener Jesper Jespersen, mens det på lidt længere sigt "afhænger af efterspørgslen efter arbejdskraft". Min gode ven, Lars Gaardhøj, mener, at "afskaffes efterlønnen, vil langt de fleste da ryge direkte ud i ledighed", og Henrik Herløv Lunds forudser, at der kommer 110.000 flere arbejdsløse. Og mange er enige.
Men er det rigtigt? Er det virkelig sådan? Stiger arbejdsløsheden markant, når efterlønnen fjernes?
Nej, selvfølgelig ikke mener de økonomiske vismænd og mange, mange flere. Teorien og tallene kan ofte være svære at holde styr på, men at antallet af jobs bestemmes af udbuddet af arbejdskraft viser nedenstående cases/tankeeksperimenter.
Case 1: Afskaffelsen af overgangsydelsen.
Siden man i 1996 fjernede overgangsydelsen for 55-59 årige, er deres beskæftigelse steget markant. De gik altså ikke ud i arbejdsløshed, men fik et job.
Case 2: Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet
Da kvinderne i løbet af 1960'erne for alvor gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet, blev mændene ikke gjort arbejdsløse. Det øgede udbud blev opslugt af arbejdsmarkedet.
Case 3: Logik
HVIS antallet af job var uafhængigt af arbejdsstyrkens størrelse, så er det ret heldigt, at Tyskland har 30 mio. arbejdspladser og Danmark 2 mio. Hvis det var omvendt, ville det være noget rod...
Jonas
Incentive Partners
Dette indlæg findes også på blog.incentivepartners.dk.
Incentive Partners er et konsulenthus med speciale i samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser, finansielle analyser og strategi.. Vi tager gætværk ud af beslutninger!
Faksegade 16, 1 th.
2100 København Ø
tlf: +45 27 62 42 18
nyt@altandetlige.dk
De politstuderende vedligeholder selv siden med begivenheder, studiejobs og artikler. Se hvordan du opretter en artikel her.
Virksomhederne her hjælper os blandt andet med finansiering:
9 kommentarer
Gad vide hvordan Jesper Jespersen har brugt sine 'unikke' idéer om usikkerhed til at komme frem til 300.000?
@Erik: Hvis "praktisk talt al erfaring viser, at beskæftigelsen er bestemt af udbuddet af arbejdskraft" hvorfor er der så i lange perioder en betydelig arbejdsløshed i alverdens lande inkl. fx USA?
I øvrigt kan beskæftigelsen sagtens være bestemt af udbuddet af arbejdskraft, selvom der er arbejdsløshed. En del af efterlønnerne vil blive arbejdsløse, men ikke alle sammen. Uden at være ekspert på området, er man nok relativt tæt på, hvis man gætter på at arbejdsløshedsprocenten er nogenlunde konstant, hvis arbejdsudbuddet øges (så længe det ikke skyldes strukturelle ændringer som f.eks. ændringer i dagpengene).
Mvh
Jonas
Så ville overskriften blot være "Er der jobs til alle, hvis vi kan afskedige hver 38. medarbejder?"
Jonas
Nej, det er netop ikke, hverken kort eller længere fortalt, hvad jeg mener om den makroøkonomiske dynamik. Det er netop samspillet mellem udbuds- og efterspørgselsfaktorer, ikke mindst virksomhedernes forventninger, der øver den afgørende indflydelse på beskæftigelsen. Udelades efterspørgslen (eller udbudet), så er man ude på et teoretisk (og empirisk) overdrev, hvor jeg nødigt ser mig selv (og mine kolleger).
Derfor har jeg også hele tiden været meget skeptisk over for forslaget om 12 min., som en løsning i den aktuelle situation. Den bygger jo også på en 'drøm', læs min artikel i Ræson.
Det giver i øvrigt stof til eftertanke, hvis argumentationen tilpasses politiske sympatier og antipatier, så er vi vist hinsides det, som økonomi som videnskab kan bidrage til.
Hvad mener du da? Er det udbuds- eller efterspørgselsbestemt?
Hvis man på samme tid forringer forholdene for de der står udenfor arbejdsmarkedet og forbedrer efterspørgslen, så kan man naturligvis godt tvinge marginale grupper ud på arbejdsmarkedet (hvor de så enten kan erstatte de arbejdsløse der kommer i regulær beskæftigelse eller indgå på lige vilkår, afhængigt af hvor arbejdsdulige de er). Men derudfra at slutte at folk automatisk kommer i beskæftigelse blot fordi de indtræder på arbejdsmarkedet er at forveksle tidsmæssigt sammenfald med kausal forbindelse.
Der var en ganske udmærket grund til at Says lov faldt i miskredit, og forsøgene på at genoplive den har ikke været specielt kønne eller intellektuelt frugtbare.
Skriv en kommentar