Jeg har et problem med huslejereguleringen. Det er næppe nogen hemmelighed jf. her og her. Claus har også skrevet om det.
Men nu har jeg faktisk en rigtig god idé til, hvordan vi på én gang beholder reguleringen og samtidig gør mig tilfreds. Det handler om at synliggøre betalingsstrømmene! Det er nemmest at forklare med et eksempel:
Jeg bor i en reguleret lejlighed, hvor huslejen er 4.500 kr. pr. måned. Lad os sige, at man kan estimere markedsværdien (dvs. prisen hvis ikke man havde lejeloven) til 7.500 kr. pr. måned. Mit forslag er nu, at man:
Min samlede boligudgift er nu 7.500 minus 3.000 = 4.500 kr. pr. måned - altså præcis den samme som før.
Min udlejer får 7.500 kr. i kassen hver måned, men skal til gengæld aflevere 3.000 kr. ekstra til kommunen, så det svarer til 4.500 kroner (hvoraf der skal betales den nuværende skat). Altså præcis det samme som før.
Kommunen hæver 3.000 kr. i boligskat men giver 3.000 kr. til mig. Så effekten for dem er 0 - altså præcis det samme som før.1
Men er det optimalt at give mig 3.000 kr. pr. måned? Kan kommunen ikke bruge dem på f.eks. børneinstitutioner?
Mvh
Jonas
Dette indlæg er også bragt på blog.incentivepartners.dk
Incentive Partners er et konsulenthus med speciale i samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser, finansielle analyser og strategi.. Vi tager gætværk ud af beslutninger!
9 kommentarer
Hvis Jonas's model skal ændre dette kræver det, at investeringensbeslutningen er ændret sådan at en given investor/entreprenør i det nye regime vil vælge at bygge, mens det omvendte ville ske med de nuværende regler.
Den ændring har jeg svært ved at se ske. Entreprenøren vil indregne såvel den forhøjede skat som den forhøjede husleje i sit budget og dermed vil afkastet (efter skat) være uændret og investeringsbeslutningen bør dermed også være det. Eller har jeg misset noget
Jeg må indrømme, at jeg i første omgang forstod det som Ask Holme, men du har nok ret. Det er et spørgsmål om at tydeliggøre det, som Jonas finder åndsvagt, da han, går jeg ud fra, så vil håbe at folk vil ønske en ændring.
Måske ville man så få reguleringen afskaffet (eller rettere: ændret, for der er nok behov for regulering af boligmarkedet), og så kunne vil få løst de problemer, Ask påpeger.
/Jonas
Hvis man ikke ønsker det, så synes jeg, man burde støtte "anderledes" personer direkte, så man kan se direkte i kommunens regnskaber, hvor meget det koster samfundet.
Mange er enige med dig (jeg har ikke rigtig nogen mening om det), men jeg synes, vi har krav på at vide, hvor mange ressourcer det koster samfundet. Det ved vi ikke nu.
Pointen er jo, at selvom et "uens" boligmarked kan være godt, så koster det jo ressourcer, som kunne anvendes på noget andet. Det synes jeg ikke, vi har mulighed for at lave et bevidst valg om i dag.
@Incentive/Jonas: Hvis regulering af boligmarkedet er en dårlig idé med en lang og uskøn historie af negative konsekvenser, hvorfor skal reguleringen så kun "ændres" og ikke bare afskaffes fuldstændig? Vil det ikke være bedre at omfordele indkomsten, og derefter lade 2. velfærdsteorem virke?
Først: Jeg er enig i dit svar til Morten.
Jeg har ikke gennemtænkt 100% om der evt. kan være behov for en regulering - derfor ville jeg ikke skyde den endegyldigt ned ;-)
Der hersker ingen tvivl om at konsekvenserne ved huslejereguleringen ikke er ajourført, og således mangler man et klart overblik over dens effekt på samfundet. At synliggøre betalingsstrømmene i stil med hvad Jonas foreslår ville ikke være en ubetydelig forbedring af den nuværende viden om konsekvenserne.
Derfor, stort bifald til Jonas for at bringe et vigtigt emne til debat på et niveau som landets store partier ikke er villige til at gå ind i. I stedet leger de med tanker som højest fremskynder nogle handler...ved at kaste en skattelettelse til deling mellem køber og sælger.
Til for nylig kunne forældre opskrive deres børn til en attraktiv lejlighed med lav husleje fra øjeblikket hvor børnene havde fået navne. I dag skal de vente til at børnene er fyldt 16 år. Tanken er at børn af forældre uden meget lang planlægningshorisont ikke skal blive forfordelt. Ydermere gavner ændringen bl.a. de mange ikke-etniske danskere som først senere i livet ankommer til Danmark, for hvem en eftertragtet* samfunds-subsideret lejlighed kun er mulig via "kontakter" og bekendtskabskredsen (som oftest er en - relativt - tyndtbefolket gruppe).
Ændringen er et plaster på såret vil nogle sige, men jeg er bange for at lappeløsninger af denne type blot vil fjerne de observerbare utilsigtede (om ikke politiske, så økonomiske) konsekvenser af en forældet huslejeregulering og et boligmarked som mest af alt har behov for en særskilt kommission. Kun i det regi kan det blive klargjort i hvilket omfang lejere, andelsboligejere og ejere subsidieres i et forvirrende, uklart og usofistikeret boligmarket.
Hvad siger Jonas m.a. til en boligkommission?
*eftertragtet, læs: ikke i ghettoen.
Skriv en kommentar