Sådan bør huslejereguleringen fungere

Jeg er altså ikke sikker på at det vil virke. Den normale kritik af huslejereguleringen går på at den sænker afkastet ved boligbyggeri og dermed skaber boligmangel fordi der bliver bygget mindre end markedets ligevægt ville tilsige.
Hvis Jonas's model skal ændre dette kræver det, at investeringensbeslutningen er ændret sådan at en given investor/entreprenør i det nye regime vil vælge at bygge, mens det omvendte ville ske med de nuværende regler.

Den ændring har jeg svært ved at se ske. Entreprenøren vil indregne såvel den forhøjede skat som den forhøjede husleje i sit budget og dermed vil afkastet (efter skat) være uændret og investeringsbeslutningen bør dermed også være det. Eller har jeg misset noget

Ask, hans pointe er, at der ikke vil ske noget, men at det vil understrege hvor daarlig en ide det er.

@M:

Jeg må indrømme, at jeg i første omgang forstod det som Ask Holme, men du har nok ret. Det er et spørgsmål om at tydeliggøre det, som Jonas finder åndsvagt, da han, går jeg ud fra, så vil håbe at folk vil ønske en ændring.

Ask har ikke misset noget. Og M og Patrick rammer hovedet på sømmet. Jeg er overbevist om, at hvis man kunne se de egentlige betalingsstrømme fra samfundet til lejerne (som langt fra altid er "fattige" - se s. 265 og frem i http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2001/kap3.pdf), ville folk være ret enige om, at reguleringen er en rigtig dårlig idé.

Måske ville man så få reguleringen afskaffet (eller rettere: ændret, for der er nok behov for regulering af boligmarkedet), og så kunne vil få løst de problemer, Ask påpeger.

/Jonas

Jeg har på den ene side en principiel holdning om, at markedet skal gøres ureguleret, med de klassiske polit-argumenter som årsag. På den anden side: skaber man så ikke temmelig mange homogene (ghetto-)områder? For eksempel: hvis eneste parameter var afstand til Rådhuspladsen, så ville indre by og brokvartererne blive befolket af dem med størst disponibel indkomst, hvorefter ydre KBH (Valby, Vanløse, Bellahøj osv) ville blive befolket med dem med lavere indkomst. Dvs. vi ville ikke have et Nørrebro befolket med indvandrere, studerende mv., men et Nørrebro befolket udelukkende med middelklassen. De andre ville så bo i næste geled. På samme måde som vi ser det i det (uregulerede) ejerboligmarked (syd vs. nord for København som eksempel). Er det prisen for et mere smidigt boligmarked?

Hej Morten

Hvis man ikke ønsker det, så synes jeg, man burde støtte "anderledes" personer direkte, så man kan se direkte i kommunens regnskaber, hvor meget det koster samfundet.

Mange er enige med dig (jeg har ikke rigtig nogen mening om det), men jeg synes, vi har krav på at vide, hvor mange ressourcer det koster samfundet. Det ved vi ikke nu.

Pointen er jo, at selvom et "uens" boligmarked kan være godt, så koster det jo ressourcer, som kunne anvendes på noget andet. Det synes jeg ikke, vi har mulighed for at lave et bevidst valg om i dag.

@Morten: En afgørende præmis for din (egentlig gode) pointe er dog, at der er fri/lige adgang til huslejeregulerede boliger, men det er jo mildest talt ikke tilfældet. Hvis man ikke kan diskriminere på pris, går de øvrige allokeringsmekanismer i gang, og af disse spiller kontakter og bekendte en stor rolle. Og her har sociale klasse 1 en betydelig fordel. I de områder, der vitterligt er fri adgang til (socialt byggeri og lign.), sker beboerselektionen helt naturligt; middelklassen flytter væk og tilbage står bistandsklienterne og de sociale tabere.

@Incentive/Jonas: Hvis regulering af boligmarkedet er en dårlig idé med en lang og uskøn historie af negative konsekvenser, hvorfor skal reguleringen så kun "ændres" og ikke bare afskaffes fuldstændig? Vil det ikke være bedre at omfordele indkomsten, og derefter lade 2. velfærdsteorem virke?

Hej Erik

Først: Jeg er enig i dit svar til Morten.

Jeg har ikke gennemtænkt 100% om der evt. kan være behov for en regulering - derfor ville jeg ikke skyde den endegyldigt ned ;-)

Om der er tale om at skrive en afhandling, rapport, sætte sit kryds til folketingsvalget, eller lave en boligreform, så er det meget naturligt at opsøge tilstedeværende information; dernæst kan man udtale sig om hvad der kunne være behøv for at ændre ved, eller, som fx Erik foreslår, afskaffe.

Der hersker ingen tvivl om at konsekvenserne ved huslejereguleringen ikke er ajourført, og således mangler man et klart overblik over dens effekt på samfundet. At synliggøre betalingsstrømmene i stil med hvad Jonas foreslår ville ikke være en ubetydelig forbedring af den nuværende viden om konsekvenserne.

Derfor, stort bifald til Jonas for at bringe et vigtigt emne til debat på et niveau som landets store partier ikke er villige til at gå ind i. I stedet leger de med tanker som højest fremskynder nogle handler...ved at kaste en skattelettelse til deling mellem køber og sælger.

Til for nylig kunne forældre opskrive deres børn til en attraktiv lejlighed med lav husleje fra øjeblikket hvor børnene havde fået navne. I dag skal de vente til at børnene er fyldt 16 år. Tanken er at børn af forældre uden meget lang planlægningshorisont ikke skal blive forfordelt. Ydermere gavner ændringen bl.a. de mange ikke-etniske danskere som først senere i livet ankommer til Danmark, for hvem en eftertragtet* samfunds-subsideret lejlighed kun er mulig via "kontakter" og bekendtskabskredsen (som oftest er en - relativt - tyndtbefolket gruppe).
Ændringen er et plaster på såret vil nogle sige, men jeg er bange for at lappeløsninger af denne type blot vil fjerne de observerbare utilsigtede (om ikke politiske, så økonomiske) konsekvenser af en forældet huslejeregulering og et boligmarked som mest af alt har behov for en særskilt kommission. Kun i det regi kan det blive klargjort i hvilket omfang lejere, andelsboligejere og ejere subsidieres i et forvirrende, uklart og usofistikeret boligmarket.

Hvad siger Jonas m.a. til en boligkommission?

*eftertragtet, læs: ikke i ghettoen.