Mange politikere m.m. betegner ungdomsledighed som et af finanskrise-årenes største problemer.1 Og ungdomsarbejdsløshed er et problem. Er man arbejdsløs som ung, har man højere risiko for at blive arbejdsløs og få sociale problemer som alkoholmisbrug m.m. senere i livet. Meget tyder altså på, at der her er gode muligheder for at gøre noget godt.
Man kan dog overveje, om politikernes tiltag er de rigtige. Minimumslønninger for unge, er næppe med til at øge efterspørgslen2, og for at være helt ærlig, så virker Ungepakken lidt "flyvsk".
Det der undrer mig aller mest, er dog samme politikeres begejstring for nedskæringer, der kan klares ved "naturlig afgang"3 eller brug af ansættelsesstop for at reducere antallet af medarbejdere.
Problemet er, at man med tvivlsomme midler forsøger at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed med venstre hånd, mens man med højre hånd bifalder netop de ting, der skaber ungdomsarbejdsløsheden!
Det er meget ubehageligt, at skulle fyre en medarbejder - ingen tvivl om det. Men når man klarer nedskæringer og fyringsrunder med naturlig afgang og ansættelsesstop, så er det godt for dem, der har et job - insiderne. Men man gør det på bekostning af outsiderne - de unge - som får det meget svært.
Burde man ikke som politiker opfordre til, at man ved nedskæringer fyrede lidt ekstra. Hvis medarbejderstaben skal reduceres med 10 - så afskedig 11 og tag den skarpeste af de unge ind. Hvis du ikke må ansætte flere i år, så fyr 2 og tag 2 kvikke unge ind i stedet.
Jeg tror denne tilgang i meget højere grad ville sikre, at arbejdsløsheden blev mere jævnt fordelt, og at man fik udnyttet de ressourcer, der er blandt de unge. For en stor del af dem, der kommer ud af en ungdomsårgang er jo super skarpe!
Mvh
Jonas
Findes også på blog.incentivepartners.dk.
Incentive Partners er et konsulenthus med speciale i samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser, finansielle analyser og strategi.. Vi tager gætværk ud af beslutninger!
2 kommentarer
Skriv en kommentar