I nogle makroøkonomiske modeller beskrives indkomsten (Y) i samfundet som en funktion af arbejdskraft (L), kapital (K) og teknologi (T). Altså hvor meget vi arbejder (Labor), hvor mange værktøjer og maskiner vi har til rådighed (Kapital), og hvor mange ting vi har opfundet (Teknologi).
Men hvad er "Teknologi" egentlig i denne sammenhæng? Jeg har altid tænkt på det som opfindelser. Altså konkrete ting som gør, at vi kan arbejde hurtigere og mere effektivt. Dampmaskinen, computere og internettet for eksempel. Eller en gravko i stedet for 50 mand med skovle. 
Så vidt jeg husker, er det i (visse ) modeller T, der er afgørende for væksten i samfundet, hvilket kort fortalt vil sige, at det er den teknologiske vækst der fører til øget velstand. Og som altså gør, at vi over tid oplever en (næsten konstant) vækst på mellem 1,5% og 2,0% (se evt. denne smukke figur)
Men faktisk tror jeg, at jeg længe - i ren økonom-beskedenhed - har undervurderet den del af T, der kan tilskrives samfundsmæssige reformer med en snert af økonomisk fornuft bag. For eksempel var effekten af stavnsbåndets ophævelse nok langt større end effekten af dampmaskinen.1 Det indre marked i EU har helt sikkert også haft en stor betydning for væksten, ligesom omlægningen af landbrugsstøtten til i højere grad at være uafhængig af produktionen har været vigtig (selvom man langt fra er i mål endnu).
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at økonomisk teoris muligheder for at bidrage til T er udtømte, hvad de løbende debatter om lejelov, efterløn, landbrugsstøtte m.m. vidner om, så der vil i fremtiden stadig være skarp konkurrence fra økonomernes side til "Ole Opfinder" ![]()
Mvh
Jonas
Også posted på blog.incentivepartners.dk.
Incentive Partners er et konsulenthus med speciale i samfundsøkonomi, konkurrence og regulering, prissætning, markedsanalyser, finansielle analyser og strategi.. Vi tager gætværk ud af beslutninger!
2 kommentarer
Nogle (fx Stiglitz, 1996) har fx således argumenteret for at de asiatiske "vækst-mirakler" i sidste halvdel af 1900-tallet skyldtes fundamentalt anderledes strukturer i økonomien, dvs. anderledes institutioner.
På samme måde er det svært at komme med super skarpe argumenter i f(K,L,T)-frameworket for hvorfor Kina og Indien sakkede akterud i den senere halvdel af 1000'erne og aldrig rigtig kom i gang med en industriel revolution som man så det i England.
Akademikere fra andre discipliner har det derimod nemmere. Historikere (fx Landes, 1999), har fx fokuseret på kvinders rolle på arbejdsmarkedet, en kultur, hvor der var vægt på tradition og visdommen fra den aldrende generation og selvfølgelig også en mangel på property rights (og selvom sidstnævnte passer fint nok ind i en traditionel neo-klassisk model så kommer den først efter en gang algebragymnastik, hvorimod institutions-paradigmet ligesom får den ind med modermælken).
Problemerne med at forstå den seneste finansielle krise i det traditionelle økonom-paradigme kan måske også lettes lidt, hvis man i stedet fokuserer på institutionerne frem for at ville presse det ind i den traditionelle økonom-model. Jeg vil bestemt ikke erklære mig ekspert udi disciplinen, men det er måske nemmere at fokusere på de institutionelle rammer og de incitamenter, de skaber til låntagning/risikofyldte investeringer, frem for at ville presse det hele ind i en life-cycle model over opsparing og forbrug.
Så for at opsummere; Selvom jeg ikke vil lidt martyrdøden på altandetlige's slagmark af kommentarer vil jeg alligevel rejse mit glas for institutional economics som paradigme og skubbe til dets almindelige udbredelse blandt overspringslæsende/kommenterende politter på altandetlige. Jeg mener der er en række emner, hvor det traditionelle paradigme måske nok godt kan komme på banen, men det er bare meget tungt at danse med og det føles ikke rigtig som om det griber tyren ved (guld-) hornene.
Landes, D. S 1999: "The Wealth and Poverty of Nations", New York: W. W. Norton & Co., pp. 55-7.
Sachs, Jeffrey 2003: "Institutions Matter, but Not for Everything", http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2003/06/pdf/sachs.pdf
Stiglitz, Joseph E., 1996: "Some Lessons from the East Asian Miracle", The World Bank Research Observer, Vol. 11, No. 2 (Aug., 1996), pp. 151-177
Skriv en kommentar