Jesper Jespersen

Model og Virkelighed (I)

Hvorfor sætter arbejdsløsheden ny rekord?

Så tager vi fat på et nyt semester. Forhåbentligt er eksamen vel overstået. Ny viden skal erhverves – spændende. Og det er helt nødvendigt; for verdensøkonomien er af lave. Værst står det til i Europa med udsigt til endnu et ’anno terribile’ med stigende arbejdsløshed og fortsatte gældskriser. Hvor længe kan det fortsætte? Arbejdsløsheden i EU lå på 23 mill. personer (ca. 10 pct. af arbejdsstyrken) ved indgangen til 2012 (Eurostat). Det er det højeste antal registrerede ledige i EU nogensinde! Spanien, tæt fulgt af Grækenland og de Baltiske lande, har taget førertrøjen med en arbejdsløshedsprocent på 23 og en ungdomsarbejdsløshed ved årets udgang på det dobbelte. Her går det rigtig slemt, og pilen peger mod fortsat stigning i arbejdsløsheden.

            Ifølge EU-statistikken følger Danmark også godt med op ad. I December blev arbejdsløsheden opgjort til 7,8 pct. svarende til mere end 200.000 personer. Ifølge denne opgørelse, er vi tilbage på et niveau ikke set højere siden midten af 1990erne. Tankevækkende hvor stor forskel, der er på den officielle danske opgørelse på 3,9 pct. – en statistik, der inden for det sidste år dog er blevet suppleret med en såkaldt bruttoarbejdsløshed på 6,1, hvor personer i aktivering mv. er talt med. Uanset hvilken af de to opgørelser der benyttes, så er det dog lidet sandsynligt, at der kommer noget der bare minder om ’manglen på arbejdskraft’ i dette årti.

            Det burde give anledning til refleksion over betydningen af den netop vedtagne ’tilbagetrækningsreform’ med en reel afskaffelse af efterlønsordningen, og måske navnlig de makroøkonomiske beregninger og den rådgivning, som universitetsøkonomerne – på forskellig vis - har bidraget så flittigt med. Vi kender argumenterne. Dem behøver jeg ikke at repetere. Nu kan vi så se, hvor høj arbejdsløsheden når op i fremtiden, og om det vil give anledning til revisioner i det analytiske grundlag.

            For de læsere af bloggen her på ’Alt-andet-lige’ vil det stå klart, at der inden for makroøkonomisk teori anvendes to fundamentalt forskellige metodologier, når den makroøkonomiske udvikling skal forstås. Den neoklassiske generelle ligevægtsmodel, hvori det bl.a. gælder, at ’Money does not matter for real economic variables in the long run’, Birch Sørensen & Whitta-Jacobsen, s. 68 bliver bl.a. ’usikkerhed’ reduceret til kalkulerbar risiko. Den eneste usikkerhed, der tilbagestår, er, hvornår ’the long run’ tager over, hvilken tidshorisont taler vi om. I vismændenes analyser, se f. eks. DøR (2011) lukkes output gab i løbet af ca. 5 år; men der indgår jo heller ikke nogen finansiel sektor i DREAM-modellen.

            Denne metodologiske diskussion har allerede været ført adskillige gange på denne blog – uden dog, at de af mine kolleger, der benytter sig af den generelle ligevægtsmodel har villet acceptere, at det skulle lægge begrænsninger på deres analyseresultater, så de ikke skulle kunne bruges til udsagn om virkeligheden. Men stof til refleksion burde det vil give anledning til, når DREAM-prognoser (eller kloner heraf), sammenholdes med virkeligheden. En illustration af afstanden mellem ’model og virkelighed’ kan fås ved at gå tilbage til Velfærdskommissionens beregninger for udviklingen fra 2005 og frem. Sammenlignes de med tal, for den faktiske udvikling i beskæftigelse og det offentlige budget, så er afvigelserne markante. Det kunne blive et interessant bachelorprojekt, at sammenligne DREAM-tal med virkeligheden.

            Situationen har en række påfaldende lighedspunkter med begyndelsen af 1970erne. Her blev der skrevet ’perspektivplan redegørelser’, der på baggrund af de foregående 10 års højkonjunktur konkluderende, at der ville opstå en permanent mangel på arbejdskraft, og at den offentlige sektor burde holdes i stramme tøjler. Det gik som bekendt anderledes i 1993 oplevede i den absolut højeste arbejdsløshed 350.000 registrerede ledige og flere offentligt ansatte end nogensinde før. I øjeblikket stiger arbejdsløsheden og antallet af offentlig ansatte falder – så forskel er der; men er vi blevet klogere på at analysere fremtiden?

 

Inspiration

            Der er et eller andet ved disse forudsigelser om mangel på arbejdskraft, der har vanskeligt ved at matche virkeligheden. De neoklassiske modeller trænger vist til lidt inspiration til forståelse af arbejdsløshedens årsager, der rækker ud over lønstivhed (ufrivillig arbejdsløshed), velfærdsstat (frivillig arbejdsløshed). Hvor kunne inspirationen til sådanne analyser komme fra? Jeg skal spare læserne for mit monomane mantra læs ’Makroøkonomisk metodologi’, da det helt åbenbart ingen synlig effekt har – i hvert fald ikke på pensum (eller supplerende litteratur) i faget ’økonomisk metode’. Nok om den. Vi må videre, og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at slå et slag for George Soros’ bogFinanskrisen og nedsmeltningen’, Forlaget Hovedland med forord af Jakob Brøchner Madsen. Den udkom i 2009, så det må siges at være på tide at få den inddraget i pensum – i hvert fald på Roskilde Universitet. Ikke mindst fordi de fleste af bogens kapitler er skrevet før den finansielle krise for alvor tog fart i efteråret 2008. Bogen er interessant; for den er ikke fyldt med efterrationaliseringer; men derimod en konsistent analyse af, at noget må ske – usikkerheden knytter sig primært til, hvornår og hvordan.

            Hvad var det Soros kunne se, som blev benægtet af stort set hele det økonomiske establishment – måske med Brøchner Madsen, som en anden af de får undtagelser? At Soros har fat i en forståelse, som både er rigtig, men samtidig ikke tilstrækkeligt erkendt turde være åbenbart; for han har tjent – i øvrigt ligesom Keynes – en formue ved ’ærlig’ spekulation på de finansielle markeder. Den er ikke tjent på ’insider information’ eller på at udnytte monopollignende forhold på toppen af den finansielle kransekage. Han har i praksis demonstreret, at han ved noget om, hvorledes de finansielle markeder fungerer i praksis. Der er noget overbevisende i det forhold, at Soros’ formue i modsætning til så mange andre formuer i en finansielle sektor ikke er skabt ved blot at malke kunderne, aktionærerne og skatteyderne i nævnte rækkefølge. Soros’ formue er ikke baseret på en uhyrlig løn og/eller store bonus’er, der udbetales i en ofte stærkt monopoliseret og indspist (med det politiske miljø) finansiel sektor (1). Soros er i flere henseender gået imod strømmen, har benyttes sig af realistisk økonomisk teori og udbygget den med egne erfaringer vedrørende de finansielle markeders funktion og de finansielle aktørers adfærd (små spekulanter, store spekulanter, finansielle institutioner og den offentlige regulering).

 

Refleksivitet

            Disse erfaringer har Soros sammenfattet under betegnelsen ’Refleksivitetsteorien’, der er et forsøg på at indarbejde begrebet ’usikkerhed’ i sin oprindelige keynesianske betydning i teoridannelsen for de finansielle markeder, som efterfølgende er indarbejdet i et samlet makroøkonomisk system.

            Refleksiviteten er et udtryk for, at viden, økonomisk handlen og de efterfølgende resultater ikke kan adskilles i et sådant makroøkonomisk system. Lad os tage et eksempel. Nationalbankdirektørens forståelse af, hvordan det økonomiske system fungerer, øver indflydelse på den måde han udformer pengepolitikken for at nå et givet resultat. Men alene forventningerne i ’markedet’ til udformningen af pengepolitikken vil påvirke effekten af pengepolitikken og muligvis herved at bidrage til, at nationalbankdirektøren ændrer sin forståelse af, hvorledes den finansielle sektor reagerer og dermed også bidrage til at ændre det beslutningsgrundlag som benyttes næste gang, der skal træffes en pengepolitisk beslutning. Forventning om en sådan ændring vil naturligvis påvirke den måde ’finansmarkederne’ vil reagere på osv. osv. (2) Dette er den refleksive proces, som aldrig stopper; for hverken nationalbankdirektøren eller ’markedet’ vil opnå den fulde forståelse af disse menneskeskabte reaktionsmønstre. Soros’ pointe er, at alle tre elementer i processen er karakteriseret ved ægte usikkerhed: 1. forståelsen af det makroøkonomiske system, 2. Nationalbankdirektørens prioritering (og intentioner) og 3. markedets reaktion på den pengepolitiske forventning.

Dette afsæt får Soros til at afsende en bandbulle mod makroøkonomiske teorier, der bygger på forudsætningen om rationelle forventninger:           

Min påstand er, at teorien om rationelle forventninger fuldstændig fordrejer, hvordan finansmarkederne fungerer. Selvom teorien om rationelle forventninger ikke længere tages alvorligt uden for akademiske kredse, er idéen om, at finansmarkederne er selv-korrigerende og har en tendens til at stabilisere sig selv, stadig det fremherskende paradigme. [Det] er usandt, og der er påtrængende grunde til at udskifte det’, s. 35

Når de hidtidige modeller er ’usande’ skyldes det, at de ikke indarbejder usikkerhed eksplicit, eller på aktørernes reaktioner på erkendelsen af ikke kvantificerbar usikkerhed. Vores viden er mangelfuld både med hensyn til, hvordan det makroøkonomiske system fungerer, og hvorledes beslutningstagere, der øver indflydelse på systemet agerer. Personer og institutioner har ’market power’, der kan bruges og misbruges – herom vides der reelt meget lidt. ’Mennesker er ikke robotter’. Økonomi er ikke naturvidenskab. Der kan ikke fastlægges en entydig årsagskæde fra viden, handling til effekt. De økonomiske aktører reagerer på, hvad de oplever, og hvad der bliver sagt. Systemet bliver påvirket af nationalbankdirektørens udsagn, medmindre han/hun tager fejl tilstrækkeligt mange gange, dvs. at virkeligheden falder anderledes ud end det tilsigtede, eller hans/hendes position bliver intimideret af det politiske system. Hvis Nationalbankdirektøren tilstrækkeligt ofte udtaler, at denne eller hin pengepolitik vil sikre, at inflationen forbliver under 2 pct. så vil det have en afsmittende virkning på de aktørernes forventning – uanset om indgrebet øver direkte indflydelse på prisudviklingen. Har skiftende regeringer sagt ’fastkurs-politik’ tilstrækkeligt mange gange, og valutakursen rent faktisk har ligget fast, så påvirker det aktørernes adfærd osv., osv.

            ’Refleksivitet kan fortolkes som noget der går i ring’, Soros, p. 38. Forståelsen af virkeligheden og reaktionen på denne forståelse er ifølge Soros forbundet i en uadskillelig feed-back løkke. Refleksivitetsteorien er et forsøg på at inddrage denne gensidighed, som et udtryk for betydningen af den allesteds nærværende usikkerhed. Herved ophæver Soros den kognitive adskillelse mellem model og virkelighed. Hvis tilstrækkeligt mange økonomer benytter én bestemt model – f.eks. en generel ligevægtsmodel, så vil både det politiske system og de økonomiske aktører begynde at tænke, som om samfundsøkonomien fungerede som en ligevægtsmodel. Teorien om de effektive finansmarkeder kom i en længere periode til at øve indflydelse på forventningsdannelsen og dermed på prisudviklingen. Den økonomiske regulering tilpasses ligeledes tænkemåden – bl.a. gennem en omfattende deregulering af den finansielle sektor. Hvis modellen var en korrekt beskrivelse af, hvorledes det økonomiske system fungerede og forandrede sig under indtryk af den refleksive proces, så ville større kriser kunne undgås – det Soros kalder ’Superbobler’, så ville der kun være mindre konjunkturbobler, som ydermere ville være selvregulerende – en slags ligevægtsmodel. Men er den model, der benyttes ved tilrettelæggelsen af den økonomiske politik (efficient market hypothesis)  og for forventningsdannelsen (rational expectations) en ’falsk’ beskrivelse af, hvordan det økonomiske system fungerer i praksis, så vil model og virkelighed begynde at divergere. Afstanden vil blive større og større. En superboble vil udvikle sig under dække af fagøkonomisk og politisk fornægtelse. Det vil kræve en større og større politisk kraftanstrengelse, at holde det økonomiske system på sporet, indtil det en dag krakker. Det er Soros forklaring på finanskrisen store og for de fleste uforudsete konsekvenser. Og Soros frygter, at en lignende superboble har opbygget sig omkring de europæiske landes stigende gældsbjerg. Den virkelige økonomi, driver længere og længere væk fra det der er politisk muligt at håndtere – for der mangler en forståelsesramme.

 

Nytænkning

            Når så superboblen brister vil det forårsage en omfattende økonomisk krise, der bør give anledning til opbrud i den økonomiske teori og dermed også i den økonomiske politik. Når systemet ikke har leveret varen, så skaber det kaos på alle niveauer: det økonomiske teoretiske, hos de politiske beslutningstagere og hos de økonomiske aktører.

            Hvad er ’sandheden’ om virkeligheden? Ingen kan give et definitivt svar. Selv Karl Popper og hans søgen efter sandheden kommer til kort; for virkeligheden er menneskeskabt og under konstant forandring og uforudsigelig

            Og dog, her er det at Soros refleksivitetsteori parret med hans praktiske erfaringer kommer ind i billedet. Han har således et kapitel i bogen med titlen ’En succesrig spekulants selvbiografi’. For han har tjent rigtig mange penge på en fremadrettet vurdering af, hvorledes markedet ville udvikle sig og hvorledes de regulerende myndigheder vil gribe ind – med fare for at komme til kort. Det mest spektakulære eksempel var Soros meget vellykkede spekulation mod det britiske pund i 1992; men det hører nok så meget med til historien, at han var på forkant med sammenbruddet i den finansielle sektor i 2008. Han havde set – at en superboble i stort set alle aktiver havde opbygget sig baseret på 1. omfattende deregulering, 2. lempelig pengepolitik og 3. teorien om ’the great moderation’, at de samfundsøkonomiske sammenhænge havde ændret sig og nu kunne forstås i perspektiv af hypotesen om de effektive finansmarkeder, rationelle forventninger og generel ligevægt. Men i Soros forståelse af de samfundsøkonomiske sammenhænge var denne model urealistisk. Den svarede ikke til virkeligheden. Refleksivitetsteorien gjorde ikke Soros fattigere – tværtimod. Men han havde dog til det sidste sine tvivl med hensyn til, om han havde tilstrækkelig med likviditet til at holde sine positioner, indtil superboblen ville briste. Ligesom han heller ikke er bleg for at indrømme, at det kom bag på ham, at investeringsbanken Lehman Brothers ikke blev reddet; hvorimod størrelsen af de efterfølgende bankpakker levede helt op til hans forventning om, hvordan det politiske system ville reagere.

            Heldigvis har George Soros et oprigtigt ønske om, at den økonomiske videnskab kan bringes tilbage på det spor, der sigter mod at beskrive og forstå virkeligheden. Et spor der ifølge Soros blev udstukket af Keynes tilbage i 1936. Det er lang tid siden og meget har ændret sig siden, så det er ikke nok blot at læse The General Theory. I erkendelse heraf har Soros givet $ 50 mill. til en fond med det velklingende navn ’Institute of New Economic Thinking’. INET holdt sin åbningskonference tilbage i april 2010, omtalt her på Alt-andet-lige og med deltagelse af bl.a. professor Katarina Juselius fra Københavns Universitet. Jeg kan ikke for varmt anbefale, at der i disse tider, hvor den økonomiske teoris så åbenbart har behov for nytænkning bliver klikket ind på INETs hjemmesider, der er altid nye og realistiske analyser. De kan så med fordel suppleres med læsning af artikler fra bl.a. Real World Economics Review, www.paecon.net .

Velkommen til et nyt semester – udfordringerne er legio, så længe der er så stor afstand mellem ’model og virkelighed’.
 

Litteratur:
DØR (2011), Dansk Økonomi, november 2011, København: eget forlag
Keynes, J.M. (1936) The General Theory of Employment, Interest and Money, London: Macmillan
Soros, G. Finanskrisen og nedsmeltningen, Forlaget Hovedland, 2009
Sørensen, P. B. & H. J. Whitta-Jakobsen (2005), Introducing Advanced Macroeconomics: Growth & Business Cycles, Maidenhead: Macgraw-Hill Education
Velfærdskommissionen (2006) Fremtidens velfærd – vores valg, København: eget forlag

(1) Hvis der endnu skulle være en polit-studerende, der ikke har set den Oscar-vindende dokumentarfilmInside Job, der i julen blev vist på DR2 under titlenInside Wall Street, så er det et must. Det burde ikke være muligt at indstille sig til sommereksamen uden at kunne dokumentere, at denne film var set (og forstået). Hermed en stærk opfordring til at lade denne film være en del af pensum i ’Økonomisk Metode’. Det er en dokumentarisk beskrivelse af, hvorledes økonomer agerer i virkeligheden – ikke mindst som rådgivere.

(2) Soros henviser med god ret til kapitel 12 i Keynes ’The General Theory'

32 kommentarer


Gæst

Peter B (gæst) @ d. 08. februar 2012 #1

Tastefejl i link! Det er www.pAecon.net, ikke www.pEacon.net (sidstenævnte er noget helt andet!).

Meget spændende indlæg ellers, med god inspiration og provokation til nysgerrighed.


Bjarke Modvig Lumby

Bjarke Modvig Lumby @ d. 09. februar 2012 #2

Hermed rettet :-)


Gæst

Peter B (gæst) @ d. 21. februar 2012 #3

Det kunne være interessant - Jesper - hvis du i dit næste indlæg* kommenterede på diskussionen om, hvorvidt makroøkonomisk metode har en bestemt og overordnet politisk bias. Nogle amerikanske blogs har diskuteret emnet lidt, og Noahpinion har en god diskussion, som også er meget relevant for os unge 'formbare' mennesker på universitetet:
http://noahpinionblog.blogspot.com/2012/02/are-macroeconomic-methods-politically.html

* Titlen på indlægget antyder, at vi kan håbe på en fortsættelse


Gæst

jesper jespersen (gæst) @ d. 22. februar 2012 #4

# Peter B.
Godt spørgsmål, som jeg delvist forholdt mig til i mit blogindlæg 16. juni 2011, hvor jeg indirekte spurgte, om 'realøkonomisk analyse' har en ideologisk bias - eller om er det snarere er teoretiske konstruktioner med en svag empirisk forankring, der løber risikoen for at have en sådan bias? Det kan 'ligevægts-økonomerne' nok bedre svare på end jeg.
Du har ganske ret, at ovenstående blog-indlæg er tænkt som starten på en føljeton. Næste bidrag skal omhandle 'Mankiw walk-out' protest bevægelsen på Harvard University. Her er de studerende blevet trætte af at benytte Mankiw's lærebog 'Macroeconomics' og (vist nok også) af at høre Mankiw forelæse.
De utålmodige læsere af denne blog vil kunne foregribe noget af diskussionen ved at gå direkte til de studerende indlæg: http://hpronline.org/harvard/an-open-letter-to-greg-mankiw/. Mankiw har svaret, hvilket efterfølgende har fået et blandet kor af kolleger til at blande sig i debatten. En debat, der har en række elementer til fælles med den diskussion, der føres her på bloggen mellem ligevægtsøkonomer og realister (inden for makroøkonomi forstås).

Det er spændende tider vi lever i.

Jesper


Gæst

Realist? (gæst) @ d. 22. februar 2012 #5

Fra det åbne brev til Mankiw:

"We are walking out today to join a Boston-wide march protesting the corporatization of higher education as part of the global Occupy movement."

Så er det vel ikke nødvendigt at sige mere...

Udover at en beskrivelse som JJ's "ligevægtsøkonomer og realister" må betegnes som klart mere biased end Mankiws bog.


Gæst

Peter B (gæst) @ d. 22. februar 2012 #6

Jeg mener nu nok at det netop er nødvendigt at sige mere om den walk-out, hvis man er interesseret i at diskutere politisk bias. Dels fordi at bias i økonomi ikke forsvinder fordi at nogle elever på Harvard har deres egen bias, og dels fordi spørgsmålet i høj grad også handler om, hvorvidt det overhovedet er muligt for økonomi at være a-politisk.

Hvis Robin Wells har ret, så kræves der ikke meget andet end, at økonomisk teori sættes i kontekst og at begrænsningerne gøres tydelige.
http://ineteconomics.org/blog/inet/robin-wells-we-are-greg-mankiw%E2%80%A6-or-not

Hvis til gengæld Stephen Marglin har ret, så skal den klassiske økonomi suppleres med alternative perspektiver, for ikke at give et ensidigt billede af samfund:
http://www.youtube.com/watch?v=Pf0-E8X-GHo


Gæst

Erik Kofoed (gæst) @ d. 27. februar 2012 #7

"for han har tjent – i øvrigt ligesom Keynes – en formue ved ’ærlig’ spekulation på de finansielle markeder. Den er ikke tjent på ’insider information’...".

Jeg maa le - Soros blev doemt for insiderhandel i Frankrig i 2006.

Faget 'oekonomisk metode'? Er det videnskabsteori, JJ henviser til? Ellers skal KU nu ikke hoere noget ondt fra min side, hvis de kun bruger JJs boeger i fag, som ikke eksisterer...

@Mankiw Walk-out: "De studerende" er ikke blevet traette af ham. Et *lille* mindretal af venstresnoede studerende med tilknytning til den saakaldte 'Occupy'-bevaegelse valgte at protestere. I samme ombaering valgte en raekke tidligere Mankiw-studerende faktisk at gaa ind i forelaesningslokalet for at vise deres stoette til professoren. I Danmark staar vi heldigvis i den situation, at de mest venstreorienterede selvselekterer sig ud paa 'universitetet' paa Trekroner mark, saa vi andre kan faa fred fra den slags tosserier.


Gæst

Martin Pedersen (gæst) @ d. 27. februar 2012 #8

@Erik Kofoed - "VI" andre er også heldige at fanatiske højreorienterede ultraliberalister, der får orgasmer som grise, hver gang de hører ord som deregulering og frit marked befinder sig i USA, så "VI" andre kan få fred fra den slags tosserier...


Gæst

Peter B (gæst) @ d. 27. februar 2012 #9

Mange der har fundet sandheden hvor den er klar og simpel kunne med stor gavn se lidt på forskningen i, hvilke forskere der er bedst til at forudsige virkeligheden: De snørklede og midtersøgende eller de klare og ideologiske.

Tetlock har undersøgt flere tusinde forudsigelser fra flere hundrede eksperter over 25 år (video):
http://fora.tv/2007/01/26/Why_Foxes_Are_Better_Forecasters_Than_Hedgehogs

Spoiler-alert: det afslører noget højst ydmygende når folk i akademiske fora hvæser ideologiske 'sandheder' af hinanden.


Gæst

Andreas Ermler (gæst) @ d. 27. februar 2012 #10

Problemet er vel at de simpleste DSGE modeller man bliver præsenteret for i teoretisk litteratur har til formål at give en forståelse af dynamik, og ikke at forudsige.
Hvorfor det man søger også er at matche momenter, en mere interessant diskussion ville derfor måske være om det er tilfredsstillende for "videnskab".

De mest avancerede modeller forudsiger i dag ganske godt 1 kvartal ud i fremtiden, man kunne naturligvis ønske sig mere, men det er vel trods alt stadig bedre end ingenting. (Man må med andre ord finde ud af hvad der er et rimeligt benchmark)

Endelig vil jeg gerne opfordre til at vi bevarer den fremragende tone der sædvanligvis er her på sitet. "Internet ninja" battles er der nok af andre steder.



Gæst

Martin Pedersen (gæst) @ d. 28. februar 2012 #11

@ Andreas Ermler og Peter B - naturligvis skal tonen holdes, beklager. Dog havde min kommentar intet med ideologiske sandheder at gøre. Jeg var mere optaget af Erik Kofoeds hånende tåne på sitet (generelt), som jeg reagerede ukonstruktivt på.

@Andreas Ermler, kan du eventuelt uddybe afsnittet med de avancerede modellers forudsigelser. Hvorfra kommer, at man er god til at forudsige 1 kvartal ud i fremtiden? Har du eventuelt nogle artikler man kunne kigge på?


Gæst

Erik Kofoed (gæst) @ d. 28. februar 2012 #12

Buhu! Naturligvis skal "tonen" vaere taalelig, og det synes jeg bestemt ogsaa selv, at jeg er (ogsaa generelt). JJ holder sig generelt ikke for fin til at uddele lave stoed og komme med tvivlsomme udsagn (beskrivelsen af 'spekulanterne' ovenfor overlever naeppe joedetesten), og saa maa han ogsaa kunne taale at faa lidt igen. Isaer naar han ikke engang har gjort sit hjemmearbejde ordentligt.

I oevrigt mener jeg stadig, Karthago boer oedelaegges.


Gæst

Andreas Ermler (gæst) @ d. 28. februar 2012 #13

@ Martin: Syntes blot jeg har hørt det flere gange. Har dog intet litterature review. Sorry ikke særligt tilfredsstillende.
Denne her skulle dog være meget godt med:
http://www.ecb.int/pub/pdf/scpwps/ecbwp722.pdf
Men så er der også 7 exogene stød.


Casper Nordal Jørgensen

Casper Nordal Jørgensen @ d. 29. februar 2012 #14

@Forudsigelser i en dynamisk stokastisk generel ligevægtsmodel (DSGE):
I vores makroforelæsninger her på Berkeley, er det noget vi har diskuteret en del. Jeg har det 'magiske' tal, 1 kvartal, fra en 4 års grad-studerende som arbejder med emnet under professor Gorodnichenko og professor D. Romer.
Prof. Gorodnichenko har flere gange understreget til forelæsningerne, at de simple DSGE modeller, som præsenteres i div. lærebøger, ikke er ment til at forudsige den aktuelle konjunkturudvikling. Lærebogsmodellerne skal, som Andreas påpeger, bruges til at analysere politik-effekter i stabile omgivelser (i.e. steady state).

Det virker som om, at en stor del af debattørerne i den offentlige debat blander forudsigelser og beskrivelser sammen. Hvis vi kort tænker tilbage på hvordan vi (i Makro 2 og 3, eller som nu: A og B) har vurderet de klassiske modeller, Solow-Swan til at beskrive økonomisk vækst og 'real business cycle' (RBC) modellen til at beskrive konjunktursvingninger, er ingen af de to blevet vurderet på deres evner til at *forudsige* fremtiden.

@Jesper Jespersen:
Jeg har læst dine tidligere indlæg og kan også huske din forelæsning i hovedbygningen på Københavns Universitet i forbindelse med din doktorafhandling. Du anvender ofte betegnelsen 'ligevægtsøkonomerne' i gåsetegn - som en kontrast til 'realøkonomerne'.
Det undrer mig en smule.
Specielt når jeg tænker tilbage på din indledende bemærkning i førnævnte forelæsning, hvor du fremhævede Stiglitz som en fremragende økonom. En økonom du (i hvert fald på daværende tidspunkt) var stærkt inspireret af.
Selvsamme Stiglitz skrev en banebrydende artikel med Avinash Dixit i 1977 (deres Monopolistic Competition and Optimum Product Diversity) der om noget må siges at skubbe i retning af en 'generel ligevægtsteori'. Samtidig ville det være svært at proppe argumenterne fra Keynes' egen "Generelle Teori" ned i en partiel ligevægtsmodel. Kigger man videre på de citerede makroøkonomer finder vi samme mønster.
Siden alle de makroøkonomer jeg kender til, har formaliseret modeller inden for en metodologi om 'generel ligevægt', undrer jeg mig da over hvem disse 'realøkonomer' er?


Gæst

Peter B (gæst) @ d. 29. februar 2012 #15

Lige en hurtig: DSGE måles i nedenstående link til en R2 på 0.13 for første kvartal (og nul for resten):
http://www.voxeu.org/index.php?q=node/6158


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 08. marts 2012 #16

@ Jesper

a) "Så tager vi fat på et nyt semester. Forhåbentligt er eksamen vel overstået. Ny viden skal erhverves – spændende."

Øh, hvem er "vi"? Du underviser ikke her (men vil dog gerne være censor på dette rædselssted), men du underviser på et universitet, der ikke udbyder en økonomiuddannelse. Så jeg bliver lidt forvirret her i sammenhængen.


b) "Denne metodologiske diskussion har allerede været ført adskillige gange på denne blog – uden dog, at de af mine kolleger, der benytter sig af den generelle ligevægtsmodel har villet acceptere, at det skulle lægge begrænsninger på deres analyseresultater, så de ikke skulle kunne bruges til udsagn om virkeligheden."

Det er en metodologisk diskussion som jeg synes du selv fører med dig selv, og som mange andre blot kommenterer kritisk på, når du fejlfortolker forskellige aspekter af moderne makroteori. Jeg har i hvert fald aldrig diskuteret med dig givet den præmis, at der findes to, og kun to, tilgange til økonomi.

Det ovenstående citat kommer efter din nu repetitive stærkt selektive citering af Hans Jørgen og Peter Birch's bog (de studerende kan finde citatet, og se hvilke kvalifikationer der kommer efter de nævnte linjer). Nå men det med begrænsninger af modeller synes jeg nu nok mange er gode til at anerkende. Jeg gider ikke gentage mig selv, men her er et link til et foredrag om økonomi og virkelighed jeg holdt i DJØF for et par år siden. Der er sgu ikke meget selvforherligelse over det skulle jeg mene (jeg ligger til min store glæde på linje med D. Romer som Casper nævner ovenfor):

http://tinyurl.com/8xoe8sx

Hilsen Henrik

PS: Jah, det er godt du har anførselstegn om "ærlig" i relation til Soros' spekulation givet hans dom for insiderhandel! Meget "elegant". Men fint at manden nu er blevet filantrop til bl.a. gavn for Økonomisk institut!

PSPS: "The Inside Job" er helt rigtig en forrygende film. Den er selvfølgelig under niveau som pensum til noget fag herinde (den er helt igennem ufaglig), men den hudfletter helt fantastisk en række spekulanter, så det bliver tåkrummende pinligt for dem. Og så er der et par skønne klip med Willem Buiter der sidder foran en hyldemeter Econometrica numre, og siger at det hele handler om, hvem der har "den største". Derfor er det kun mænd der er spekulanter!

PSPSPS: Jeg, og måske andre, venter spændt på, at du engang viser at "din" metodologi" siger noget om virkeligheden som kan måles og testes..


Gæst

Lorten (gæst) @ d. 09. marts 2012 #17

Hedder det ikke PPS?


Gæst

kammertonen (gæst) @ d. 09. marts 2012 #18

@Henrik Jensen din kommentar er under lavmålet. Du skylder Jesper en god flaske rødvin!


Erik Kofoed

Erik Kofoed @ d. 09. marts 2012 #19

Det vedrører ikke selve artiklen, men kommentarsporet:

Kan redaktionen ikke kræve (rent teknisk forstås), at man skal logge ind, før man kan kommentere på artikler? Og at *både* for- og efternavn skal fremgå? Det er allerede politikken mange steder (JP eks.), og vi vil således kunne undgå at "Lorten" og en frelst "kammertone" kommenterer uden at have mandsmod nok til at stå ved deres udtalelser.

Blot en tanke.

Bh, Erik


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 10. marts 2012 #20

@ "Lorten" og "kammertonen":

"Muligvis" og "Nej, jeg skylder ikke JJ rødvin". Vær dog lidt specifik i Jeres anonyme reaktioner. Det er jo ganske ubrugeligt for læserne (og jeg) hvad i skriver. "Lavmålet" hvor ligger det, og hvordan er jeg under det? Det ville f.eks. være meget rart at vide.


Gæst

Holger Rasmussen (gæst) @ d. 11. marts 2012 #21

Jeg har intet med de to anonyme indlæg at gøre. Men Henrik, jeg synes din barnlige kommentar "øh, hvem er vi? Du er ikke inviteret til min fødselsdag" er under lavmålet. Om man er enig med Jesper eller ej, er det da fedt, at han er så engageret i vores uddannelse. I har en udmattende, til tider underholdende, diskussion, men hold den gerne på et fagligt plan. Så får os interesserede læsere mest for pengene og det er vel det vigtigste ved en debat på nettet.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 11. marts 2012 #22

@ Holger Rasmussen
Det er barnligt at citere forkert, som du gør.

Til uddybning synes jeg blot det er forkert af JJ at bruge "vi" formen her. Det kan være forvirrende for nye studerende eller andre der kigger forbi, da de kan tro, han er ansat på KU. At få klargjort eller understreget denne i sammenhængen ikke uvæsentlige detalje, er vel ligeså fagligt som brugen af ordet selv.


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 11. marts 2012 #23

@Erik Kofoed:

Det har været oppe at vende i redaktionen før, men vi kan da godt tage diskussionen igen. Eventuelt kan blog-afdelingen gøres bruger-forbeholdt at deltage i. Problemet er dog, at enhver kan oprette en engangsbruger med fornavnet "Kammertonen" og efternavnet "Tak".

Vi tager det op.

For lige at tage den igen (det har været her før):
Vi opfordrer naturligvis til moden og pæn opførsel. Hvis nogen skulle være i tvivl, holder redaktionen øje med kommentarerne, og hvis vi finder at debatten kører af sporet, blander vi os. Tak.


Gæst

Frederik Plum Hauschultz (gæst) @ d. 12. marts 2012 #24

Hvad sker der?! Jeg skrev at kommentaren fra HJ var arrogant. Det er så åbenbart værre end de ti tons gylle der er blevet lukket ud i denne tråd.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 12. marts 2012 #25

@ Frederik
Arrogant? Det er simpelthen ikke godt nok. Du må være mere præcis.

Hvis jeg er arrogant, så kan du da også kalde hele JJ's indlæg for arrogant p.gr.a. dets tendentiøse beskrivelse af moderne makroteori.


Peter Juel Jensen

Peter Juel Jensen @ d. 12. marts 2012 #26

@Frederik: Du er mere end velkommen til at forklare dig, men du må undlade stødende ord da det har tendens til at køre debatten af sporet.


Frederik Plum Hauschultz

Frederik Plum Hauschultz @ d. 12. marts 2012 #27

Henrik Jensen, jeg skrev, at følgende kommentar var "pinligt arrogant for en professor:"*

"Øh, hvem er "vi"? Du underviser ikke her (men vil dog gerne være censor på dette rædselssted), men du underviser på et universitet, der ikke udbyder en økonomiuddannelse. Så jeg bliver lidt forvirret her i sammenhængen."

En ting er, at vi studerende kører "Alle andre uddannelser end polit er lort*"-attituden. En professor bør holde sig for god til det.

*Anvendelsen af ordet lort har tidligere fået en af mine kommentarer slettet. Jeg tager chancen.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 12. marts 2012 #28

@ Frederik

Det citat kan jeg ikke se arrogancen i. Og heller ikke pinligheden i det. Og heller ikke at jeg "skal holde mig "for god" til" at skrive det, jeg gør.

Som jeg nævnte ovenfor, synes jeg det er helt forkert af JJ at bruge "vi" formen. Det er et kunstgreb som kan "omklamre" den hurtige læser, og få vedkommende til at tro, at JJ er underviser her. Det synes jeg, givet JJ's øvrige skriverier, vil kunne være forvirrende og direkte beklageligt. Det er heller ikke uvæsentligt i relation til JJ's mange pensumforslag, at få slået fast at RUC ikke udbyder en økonomiuddannelse, hvorfor forslagene måske egner sig dér hvor JJ underviser, men ikke på et økonomistudium. (Dine latrinære associationer i den sammenhæng må stå for din helt egen regning). Endelig kan jeg ikke lade være med at undres over, at JJ trods sin sønderlemmende kritik af, hvad der undervises i på polit.-studiet vælger at være censor ved studiet.

Jeg er oprigtigt overrasket over, at det skulle være arrogant endsige pinligt. Jeg synes faktisk, at jeg som ansat her på stedet (professor eller ej) har en vis oplysningspligt.

Men smag, behag og følsomhed er jo som bekendt subjektivt. Jeg synes, som nævnt ovenfor, at man da lige så godt kan betragte det meste af JJ's indlæg som arrogant (og pinligt): Det slynger om sig med nedladende forsimplinger af makroteori og dets anvendelser (for eksempel citatet fra Whitta-Jacobsens og Sørensens bog; et trick JJ flittigt har anvendt før). Og JJ er jo også professor og kritiserer en anden uddannelse (hvilket jeg ikke engang gør). Så forskellen er vel til at overse.


Jesper Jespersen

Jesper Jespersen @ d. 13. marts 2012 #29

Tillad mig kort at kommentarer ovenstående vigtige debat om udviklingen i 'moderne' makroøkonomisk teori.
Det helt grundlæggende udfordring som vi, makroøkonomer, står overfor, er, at forklare den makroøkonomiske virkelighed, der udfolder sig uden for vores vinduer. Det har vi i store vanskeligheder ved - hvilket er en spændende udfordring. Naturligt er det derfor at skele til de lærebøger, der benyttes og som skal danne grundlaget for de studerendes forståelse af de makroøkonomiske processer.

Jeg har derfor læst de to centrale lærebøger Gregory Mankiw's 'Macroeconomics' og Whitta-Jacobsen & Birch Sørensen's i 'Introducing Advanced Macroeconomics', idet lærebøger giver en god indsigt i, hvorledes forfatterne ønsker, at faget bør præsenteres for studerende, der ikke kan forventes at have et væsentligt forkendskab. Det er i øvrigt også den fremgangsmåde jeg har benyttet mig af i min (korte)lærebog 'Introduktion til makroøkonomi'.
Det er bemærkelseværdigt, at Mankiw vælger en model for ét pizza-marked som det teoretiske grundlag for forståelsen af makroøkonomiske problemstillinger. Ligeledes bør det vel bemærkes, at W-J & BS opsummerer, hvad der er bestemmende for 'macroeconomics for the short run' (s. 11-12) således: 1. exogenous shocks, 2. short-run nominal rigidity og 3. expectational errors. For the long-run modelling gælder følgende basic assumptions: 1. exogenous shocks do not occur, 2. prices are fully adjusted og 3. expectations are correct all the time.

Her skal det jo ikke overses, at disse lærebogsmodeller også danner grundlaget for en række politik-anbefalinger!

Der hvor jeg har ansvaret for valget af lærebøger i makroteori, er der en mere pluralistisk tilgang, idet jeg både inddrager neoklassisk ligevægtsteori og realistisk Keynes-inspireret teori. I kurser indlægges der så vidt muligt øvelser, som har til formål at vurdere, hvilken - om overhovedet nogen - af de gennemgåede modeller, der empirisk kan forklare f.eks. udviklingen i arbejdsløsheden - de seneste 1-3 år og de seneste 20-30 år. I øjeblikket har jeg et kursus i EU-economics, hvor fokus naturligt nok er rettet mod udviklingen i den monetære union - hvor et godt case study er at studere hvilke 'forudsigelser', der blev fremlagt for 10-12 år siden med hensyn til udviklingen inden for ØMUen og hvilket modelgrundlag, der blev benyttet til disse projektioner.

Vi, makroøkonomer, har i hvert fald det til fælles, at det er et spændende, vigtigt og stadig mangelfuldt teorigrundlag, som vi kan tilbyde de studerende, hvilket bl.a. faget 'økonomisk metode' kunne bidrage til at klargøre.


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 13. marts 2012 #30

@ Jesper

Vi er helt enige om "missionen" for makroøkonomer, og at den er enormt vanskelig. Men at stemple makroøkonomer som nogle der ikke vil anerkende deres begrænsninger, synes jeg stadig er stærk kost; jf. mit foredrag i DJØF som jeg linkede til ovenfor. Hvis ingen gider læse det, så står der på et af de første slides, at økonomer ikke kan forudsige noget meget mere end et kvartal ud i fremtiden (men at dette ikke i sig selv er diskvalificerende, da vi kan komme med fornuftige fremskrivninger; dvs. betingede "forecasts" - ikke ubetingede forecasts).

Men dér hvor det bliver vanskeligt her på bloggen, er at du aldrig svarer på direkte spørgsmål, men ofte blot hopper ind i en debat med nogle generelle betragtninger. Det er også derfor det er vanskeligt, om ikke umuligt, at tale om en "diskussion", som du skriver i dit indlæg. F.eks. nu ovennævnte kommentar om lærebøger som ovennævnte. Til denne er der blot at sige, at begge lærebøger er introducerende, og - tror jeg - tager udgangspunkt i, at man skal kravle før man kan gå (og selv i W-J & BS kommer det jo til at stå klart, at det lange sigt er et fantom, som økonomien aldrig befinder sig i). Her på studiet lægger vi meget mere på senere hen; bare rolig. I din lærebog mindes jeg, at du i et kort afsnit efter en gennemgang af IS-LM modellen i et enkelt hug får afvist 3-4 centrale teser i økonomisk, teori som de studerende på det tidspunkt ikke kan kende overhovedet. Men det er måske her forskellen på et økonomistudium og et ikke-økonomistudium viser sig? Vi har mere tid til at gå i dybden.

Det er f.eks. mit personlige håb, at studenter herfra forlader stedet med en kritisk tilgang til alt. Også rationelle forventninger og DREAM modellen. Men det forudsætter altså, at man ved, hvad man taler om. At der er afvigelser mellem, hvad DREAM modellen sagde i 2005 og den faktiske udvikling kan simpelthen ikke komme bag på en polit-studerende (eller i hvert fald ikke en kandidat). Det kan muligvis overraske og ryste lægmanden som læser Politiken, men ellers ikke. Og et BA projekt om dette ville blive for komisk til at kunne bestå her på studiet - det ville svare til at ville skrive om, hvordan en fuldkommen konkurrencemodel kan forklare prisfatsættelsen på Windows 7 (så studerende, kom ikke til mig med et sådant projekt).

Og forventningsdannelsen er jo en central ting i makroteori. Her har teorien om rationelle forventninger åbnet mange øjne. Men det er et vanskeligt begreb, som let misfortolkes og/eller misbruges. Som du beskriver Soros' "refleksivitet" og som du beskriver, hvordan en Nationalbankdirektør kan påvirke prisudviklingen, så lyder det som en fin beskrivelse af en model med rationelle forventninger: De tager netop højde for feedback mellem aktørenes adfærd (og kan sagtens håndtere eksplosive hændelser, eller ubestemthed). Og uden at du nævner det, så er troværdigheden her et centralt begreb. Så det med en Nationalbankdirektør der kan tale sig til det ønskede, lyder helt som den gamle model for pengepolitisk troværdighed af Backus of Driffill fra AER, 1985. Det lyder for mig som om, du ikke mener det kan analyseres med rationelle forventninger. Men det kan det. (Og for 117. gang: i de modeller der bruges til konkunkturanalyser i centralbanker lader man data - virkeligheden - afgøre om der er rationelle forventninger eller ej. Man tror ikke blindt på at det er 100 % opfyldt).

Nuvel, jeg forventer ingen reaktioner. Jeg kan kun opfordre til at dykke ned i den omfattende litteratur om behavioral finance, herding i finance, finansielle friktioner i makromodeller m.m.m. Økonomisk teori udvikler sig hele tiden i takt med virkeligheden - nogen gange på forkant, nogen gange med forsinkelse. At forsøge at fremstille det anderledes er et udtryk for en stor afstand mellem indtrykket af makroteori, og den virkelige makroteori og dens anvendelser til forståelse af virkeligheden.


Rasmus Hansen

Rasmus Hansen @ d. 31. juli 2012 #31

Kære Henrik Jensen og Jesper Jespersen,

Det er efterhånden ikke første gang jeg læser en artikel hvor kommentarsporet efterfølgende er den overvejende tekst, og det er da både underholdende og lærerigt, bestemt (og det mener jeg som en cadeau til jer begge - man må jo respektere hinandens holdninger).

Jeres evner til at inkludere utallige referencer for at vise publikum jeres gejst og dedikation for faget er imponerende, omend det ikke understøtter jeres grundlæggende forskelligheder, men nærmere forekommer som en slags akademisk spillen-med-musklerne. Forstå mig ret, jeg skriver udelukkende denne kommentar som en del af en læringsproces for min egen forståelses skyld, det skal ikke opfattes som en kritik af jeres evner, nærmere en kritik af hvad der synes i bund og grund af være en fundamentalt lille forskel i jeres holdninger der kan være svær at absorbere som læser - og det forekommer mig desuden at I har langt mere tilfælles, end I er uenige om.

Correct me if I'm wrong, men kan jeres makroøkonomiske uforeneligheder evt. opsummeres på følgende facon(?):
"Jeg hedder Jesper, jeg synes at selve begrænsningerne i makroøkonomi skal fremtræde i tekstbøger som det vigtigste - ergo skal det stå først."
"Jeg hedder Henrik, jeg synes det bør være eksemplerne og selve teorien der skal være først, og så begrænsningerne (refleksionen) efterfølgende."

I er grundlæggende enige I at makroøkonomi er fyldt med begrænsninger, bevares I kalder jo hinanden noget forskelligt og betegner jer selv som tilhængere af den ene eller anden forfader af økonomisk teori. Men tillad mig blot at foreslå et lille tankeeksperiment (nu øderlægger jeg det givetvis ved at afsløre formålet på forhånd):

Henrik, en dag laver du et projekt akkurat efter dine egne makroøkonomiske principper, MEN i stedet for at proppe refleksionsafsnittet bagerst i rapporten lægger du det ind som det første, dvs. før både konklusionen og opsummeringen. Dvs. at du fremhæver begrænsningerne i din data, før selve data - derudover bør alle andre processor være de samme som hidtil. Vil jeg i så fald være helt gal på den, hvis jeg forventer at Jesper vil være mere tilbøjelig til at være enig i dine resultater end hidtil?

Det er bare en tanke. Jeg har ikke helt kunnet få den håbløst simplificerede idé ud af hovedet siden jeg læste nogle af jeres første diskussioner. Hvis jeg må have lov at komme med et eksempel fra min egen research (hvis en sølle studerende må have lov at kalde det det): Jeg læste en analyse fra Sundhedsstyrelsen vedr. alkohols samfundsøkonomiske omkostninger. Rapporten kom frem til ét konkret tal i kroner og ører og (her er pondus) det var DÉT tal alene der efterfølgende fremgik af en journalistisk artikel, der som de fleste ved, har den begrænsning at omfanget er en brøkdel af en 400 siders akademisk rapport. I refleksionen derimod (modsat i konklusionen som formentlig er det eneste en journalist ofte læser) fremgik det at dette tal var behæftet med en så afgørende usikkerhed at det nærmest virkede ugyldigt i sin rene form. Man er tilbøjelig til at tænke "hvorfor angiver de det ikke som et interval i stedet?". Dvs. at rapportkonstruktionen bevirkede at en vigtig refleksion gik tabt som følge af at et resultat var fremhævet som vigtigere end de begrænsninger det burde betragtes med. Det betød at artiklen blev alt for simplificeret og på mange måder mistede sin akademiske værdi.
Ses dette i den ovenstående kontekst (hvorvidt refleksion eller resultat tillægges den højeste vægtning) er det for mig tydeligt hvad jeg som økonomistuderende (bevares, erhvervsøkonomi, men med en indgående interesse for makro) antager at 'ikke-økonomi-uddannede-personer' ville få ud af artiklen. Og de må vel trods alt siges at udgøre en væsentlig del af populationen og dermed være afgørende for politiske beslutninger. Med andre ord, ved at prioritere kritik af resultat, før selve resultatet ville rapporten kunne have fremhævet selve analysens begrænsninger på en mere troværdig facon. (En helt andet facet er naturligvis at en journalist der får fremlagt "det koster staten 100-700 mio" frem for "det koster staten 400 mio", formentlig ville skrive sin artikel á la "det koster staten op til 700 mio" og dermed fordreje resultatet yderligere. Men det er så igen en helt anden snak).

Er jeg virkelig helt gal på den, hvis jeg betragter jeres grundlæggende uenighed som et udtryk for hvorvidt resultat eller resultatets refleksion bør have den højeste vægtning i litteraturen?

Ja, undskyld, det blev en væsentlig længere kommentar end jeg havde planlagt - men det kender I nok begge to alt for godt :)


Henrik Jensen

Henrik Jensen @ d. 06. august 2012 #32

@ Rasmus

Lidt kommentarer (og måske svar) til dit indlæg:

At du opfatter utallige referencer som en slags akademisk spillen med musklerne er lidt ærgerligt. Det er helt centralt i akademiske debatter, da det hjælper til at klargøre, hvornår diverse statements er videnskabeligt funderede, eller "blot" er mening og holdninger. Og jeg synes sjovt nok Jesper er lidt karrig med referencer - især ved direkte spørgsmål. Jeg har f.eks. aldrig fået referencen til dén generelle ligevægtsmodel af Milton Friedman som siger, at der skal være balancerede offentlige budgetter, og som nu danner baggrund for Europas misere. Den ville være nem at frembringe, skulle man synes, og dermed reducere min (og andres) mistanke om, at det bare var tankespind som skulle få Informationslæseren til at hade balancerede budgetter, når nu den onde Friedman stod bag.

Og apropos holdninger, så prøver jeg at nedtone mine holdninger, og i stedet (ofte med referencer) prøve at vise, hvor galt i byen Jesper går i sin beskrivelse af makroteori.

Dit forsøg på at reducere vores uenigheder til et spørgsmål om præsentationsrækkefølge, synes jeg ikke er vellykket. Rækkefølgen er for mig helt ligegyldig, og Jesper ville formentlig ikke kunne lide Mankiws bog, hvis den var skrevet baglæns. Han ville formentlig heller ikke pludselig hade Keynes, hvis han havde skrevet the General Theory baglæns. Hvad der for mig derimod ikke er ligegyldigt, er gentagne fremstillingsmæssige fejl. Dem ser jeg lidt som min pligt at påpege (og med referencer, så det ikke bliver et spørgsmål om holdning). Desuden har jeg aldrig erklæret mig som tilhænger af den ene eller anden "forfader af økonomisk teori". Jeg gentager gerne: "Skoler er for børn og usikre sjæle".

Så i mine øjne er du gal på den; sorry. Men der er super, du gider kommentere (og dine betragtninger om pressens håndtering af konklusioner er lige i øjet).


Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Jesper Jespersen

Jesper Jespersen er professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Før det underviser i international økonomi på Copenhagen Business School. Blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori.. Professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Tidligere underviser i international økonomi på Copenhagen Business School.