Jesper Jespersen

At modtage undervisning i makroøkonomi

- når lærebøgerne ikke afspejler virkeligheden

Mit blog-indlæg ’at undervise i makroøkonomi’ har affødt en ganske livlig diskussion, hvilket jeg naturligvis er glad for. Tak for det – og lad os endelig fortsætte.

Jeg tager det også som et udtryk for, at det er et problem både for underviserne; men i særlig grad for de studerende, at afstanden mellem teori og virkelighed er blevet et problem i sig selv, som undervisningen ikke forholder sig til. Den metodologiske diskussion er betænkeligt fraværende i de fleste økonomifag – ’we just do economics’!

  Efter den første bølge af kommentarer, der døde ud i slutningen af september havde jeg faktisk skrevet et længere indlæg med svar til nogle af mine kritikere; men så løb tiden fra mig, da jeg fra 1. oktober og frem til jul er visiting overseas fellow ved Churchill College, Cambridge, hvor jeg er blevet opfordret til at holde en række seminarer relateret til min forskning bl.a. i metodologi.

  Opholdet herovre giver desuden en enestående lejlighed til at arbejde med ’the Keynes papers’, der opbevares på King’s College. Det er interessant at følge udviklingen i Keynes’ makroøkonomiske teoriforståelse og metodeanvendelse. Der er (eller måske rettere var) en særlig Cambridge Tradition in Economic Methodology, som med lidt god vilje kan føres tilbage til Malthus og via Marshall, Keynes, Kaldor og Godley og som stadig har en, dog noget svagere røst i Tony Lawsons ’Critical Realism’. Denne tradition kan i slagordsform sammenfattes således: (’It is better to be vaguely right, than perfectly wrong’). På ’Faculty of Economics’ i Cambridge er denne distinkte tradition i ’Economic Methodology’ desværre blevet trængt i baggrunden ikke mindst af mainstream-lærebøgernes begrænsede metodologiske refleksioner – se f.eks. Mankiw og Barro, som (også) bruges herovre.

  Mere om udbyttet af mit ophold i Cambridge ved en anden lejlighed.

Money in the long run?

Men så blev pengedebatten genstartet af Steen Ole Rasmussen. Han redegjorde i et flot indlæg for nogle af de overvejelser, som Schumpeter for mere end 50 år siden havde gjort sig om penges betydning og pengemængdens determinanter. Overvejelser, der på mange måder flugter med Keynes’ ligeledes særdeles læseværdige bog A Treatise on Money fra 1930.Tillad mig at komme med en kort teorihistorisk kommentar, der knytter sig til al læsning - også af Keynes. Det er uhyre vigtigt at have kronologien på plads; for Keynes udvikler sin makroøkonomiske forståelse igennem hele livet, dels fordi han får nye indsigter, dels fordi konteksten herunder den økonomisk politiske diskurs ændrede sig dramatisk, fra han påbegyndte sine studier i matematik og filosofi i 1902, via hans ansættelse i Finansministeriet 1915-19 (under 1. verdenskrig) til hans bidrag til Bretton Woods konferencen i 1944 om organiseringen af efterkrigstidens internationale valutasystem.

  Den omfattende pengedebat, der har udspillet sig på bloggen i den sidste uge, afspejler en af mine hovedpointer, at lærebøgerne på bachelordelen af studiet burde være langt mere pluralistiske end tilfældet er. For nu at tage eksemplet med teorien om endogent pengeudbud. Det kan ikke være tilfredsstillende for de studerende at gennemføre økonomistudiet med kun et rudimentært kendskab til et af de væsentligste forhold bag den aktuelle krise – finansiel ustabilitet. Det er rigtigt, at eksogen pengepolitik spiller en ikke uvæsentlig rolle i den del af lærebøgerne, hvor der er træghed i pris- og løndannelsen. Og der gøres også et forsigtigt forsøg på at endogenisere centralbankens adfærd gennem Taylor-reglen; men alt sammen holdt inden for rammen en generel ligevægtsmodel. Koblingen mellem short run og long run er formuleret som et spørgsmål om tid, indtil pris- og lønniveauet clearer alle de reale markeder, og hvor den finansielle sektor er stort set fraværende i disse lærebogsmodeller:

"Most economists think that in the long run money does not matter"  Peter Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen (2005) s. 68.

Citatfusk!?

Her bliver jeg nødt til at gøre et indskud. Min brug af ovenstående citat er blevet karakteriseret som citatfuks. Det er aldrig rart at blive beskyldt for citatfusk, hvilket får mig til at reagere på Morten Isaksens kommentar den 6. september, hvor han skriver:

 ’Citatfusk! Både Carl-Johan Dalgaard og jeg har tidligere gjort JJ opmærksom på, at han misbruger Sørensen og Whitta-Jacobsen. Det fulde citat lyder:

hvorefter Morten Isaksen citerer nogle efterfølgende og nuancerende sætninger; men undlader kursiveringen fremhævet ovenfor, hvilket er helt afgørende; for der må jo være en grund til, at forfatterne har valgt at kursivere netop denne sentens, derfor har jeg specielt fremhævet den i andre relevante sammenhænge. Men for nu at afslutte og overlade til andre at vurdere beskyldningen om ’citatfuks’, så bringes hele afsnittet om ’Money?’ nedenfor. Jeg gengiver afsnittet in extenso, også fordi jeg finder det informativt, at det er så kortfattet. Diskussionen af penges betydning for det lange sigt, den økonomiske vækst, afhandles på lige godt en ½ tekstside i den centrale makroøkonomiske lærebog på 2. og 3. år. af polit-studiet. Det bør i øvrigt også bemærkes, at det er forfatterne, der har sat et spørgsmålstegn ind i overskriften ’Money?’. Endelig fortjener afsnittets konklusion egentlig også at blive fremhævet:

  ’This should explain why you will hear no more of money in Book One (long run) of this text, while monetary policy will be at the heart of the analysis throughout BookTwo (short run) – her er fremhævningen dog min.

Hermed håber jeg hermed har lukket diskussionen om ’citatfusk’.

Giver det mening at holde ‘short run’ og ‘long run’ hermetisk adskilt?

  Det undrer mig fortsat over, at lærebøger, der ønsker at beskrive virkeligheden, sætter så tætte skot ned mellem kort sigt og længere sigt – de har jo både fornuften (rationalitet) og empirien imod sig.

  Argumentationen i ovennævnte lærebog, at penge ingen betydning har for reale variable på lang sigt, søges understøttet af to figurer for hhv. USA og Danmark, der viser udvikling i pengemængden og prisinflation fra 1880 til 2000 opgjort som tiårs gennemsnit. Ikke overraskende er der her en statistisk beregnet ganske høj korrelation, hvilket dog af forfatterne gives nogle modificerende ord med på vejen, ’the figure does not prove that money growth has no real impact in the long run’. Det er klogt af dem; for simpel statistisk analyse kan som bekendt ikke ’bevise’ noget som helst, det er vi enige om. Den kan heller ikke umiddelbart sige noget om kausaliteten. Det vil sige, at diagrammet ligeså vel kan tolkes således, at pengemængden tilpasser sig (tilpasses) udviklingen i prisniveau (og produktion). Her kunne der desuden med fordel suppleres med litteraturen om ’endogenous money supply’. Bl.a. Sheila Dow og Charles Goodhart har skrevet om dette emne – der findes ligefrem en ’Goodharts lov’, der beskriver samspillet mellem den monetære myndighed og den private sektors pengeefterspørgsel og -udbud.

  Det er dog ikke kun den finansielle sektor, der binder kort og lang sigt sammen. Det gør stort set alle markeder: herunder real kapital, forskning og udvikling og arbejdsmarkedet. Navnlig arbejdsmarkedet har påkaldt sig megen opmærksomhed de sidste 10-20 år. Her er balancen skiftet i de teoretiske modeller. Indtil begyndelsen af 1990erne var det overvejende den effektive efterspørgsel, der bestemte beskæftigelsen, se Jespersen, 2012, hvilket der var et rimeligt solidt empirisk belæg for. I takt med at den politiske diskurs ændredes op gennem 1980erne, navnlig i USA og UK begyndte de udbuds- og ligevægtsøkonomiske argumenter at dominere i de teoretiske modeller og efterfølgende i de makroøkonomiske lærebøger.

  I DREAM-modellen og kloner heraf, er det udelukkende arbejdsudbudet (og ’konkurrencen’), der bestemmer beskæftigelsen. Her er finansministeriet og vismændene helt enige, at på langt sigt er det ’udbudet af arbejdskraft, der bestemmer efterspørgslen og dermed beskæftigelsen’, jfr. Det økonomiske Råd, 2012. En konklusion, der er understøttet af en empirisk fremstilling, hvoraf kausaliteten ikke kan fastlægges entydigt, og hvor økonomisk politik ikke er inddraget som en eksplicit forklarende variabel. En række statistiske analyser bl.a. ADAM (2012) når til andre resultater, idet arbejdsudbuddet her er (delvist) bestemt af efterspørgslen efter arbejdskraft!

  Det er dog kun finansministeriet og dets optimistiske valg af pris- og indkomstelasticitet i hhv. eksport-, import- og forbrugsfunktionerne, der kan skabe tilstrækkelig efterspørgsel, så beskæftigelsen af sig selv stiger med ca. 200.000 i forhold til i dag. Jo mere modellerne løsrives fra virkeligheden, desto lettere er det at naturligvis at opnå – i modellen, forstås – den ønskede udvikling. Om politikerne så er godt hjulpet med en sådan ’håndholdt’ rådgivning, kan det være svært at afgøre; men tilbydes der ikke alternativer, så har finansministeren ikke noget valg.

Er den økonomiske teori i generel ligevægt?

  I takt med at krisen trækker i langdrag må den herskende ortodoksi i lærebøgerne blive udfordret. Det skete i 1930erne og igen i 1970erne. Det giver i stigende grad ikke mening at holde kort sigt og lang sigt adskilt, endsige at det makroøkonomiske system er selvregulerende mod en generel ligevægt. Men det vil tage tid at få lærebøgerne ændret og dernæst at få dem inddraget på økonomi-studierne. Inertien er stor med mindre de studerende begynder at presse på, som det bl.a. skete på Harvard. Jeg kan også varmt anbefale real-world economics review, hvor indholdet af fremtidens lærebøger diskuteres livligt. Ligesom jeg er med i et lærebogsprojekt sammen med en række kolleger, hvor betydningen af den anvendte metode vil blive grundigt diskuteret, og hvor kort og lang sigt smelter sammen. Der vil være et stærkt fokus på det forhold, at ’lang sigt’ grundlæggende er den kortsigtede udvikling forlænget ud i en i stigende grad ukendt fremtid. Men, og det er et vigtigt ’men’, kort sigt er ikke kun bestemt fra efterspørgselssiden. Kort sigt er til en hver tid et mix af udbuds- og efterspørgselsdynamik, der ydermere ikke kun er styret af økonomiske variable. ’Tidsånden’, den ’politiske diskurs’ og den internationale udvikling er alle forklarende variable, der øver indflydelse på det korte sigt, og dermed også på det lange sigt – det er for mig at se den virkelige udfordring i makroøkonomisk undervisning.

  Det vil forhåbentlig snart kun være i teorihistoriske forelæsninger (om sådanne overhovedet bliver afholdt), at den generelle ligevægtsmodel bliver gennemgået, hvor det korte sigt er stort set fraværende, bortset fra i form af træghed i pris- og lønpasningen. For det kan ikke (eller burde i hvert fald ikke) være muligt, at den generelle ligevægtsmodel med automatisk markedstilpasning stadig skal udgøre den fundamentale analysemodel – i en situation var Europa har haft stigende arbejdsløshed igennem 40 år. Og det virker mildt sagt verdensfjernt, at der forsat undervises efter modeller, bl.a. DREAM, hvor den finansielle sektor er totalt fraværende. Da det i dag burde høre en fjern fortid til, at "Most economists think that in the long run money does not matter" .

Litteratur:

1. Den her præsenterede diskussion er bl.a. givet en introducerende beskrivelse i

  King, John (2012) A Companion to Post Keynesian Economics, Cheltenham: Edward Elgar

2. Min artikel om behovet for en tættere kobling af kort og lang sigt findes i Det Økonomiske Råds 50 års festskrift, 2012, www.dors.dk. Her findes i øvrigt også Formandskabets forsvar for Say’s Lov, at ’udbud af arbejdskraft skaber sin egen efterspørgsel’.

3. ADAM (2012) udgivet af Danmarks Statistisk er vel den mest autoritative empiriske analyse af dansk økonomi igennem de seneste 40 år. Finansministeriet skylder derfor offentligheden en udførlig beskrivelse af og måske især begrundelse for, hvilke modifikationer af den ’officielle ADAM-model’, som er foretaget og med hvilken begrundelse. Dette er vigtigt, for Finansministeriet hævder at benytte den officielle ADAM-model.

18 kommentarer


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 27. oktober 2013 #1

For mit vedkommende står den i nærmeste fremtid mere på at optjene lidt fordringer på socialproduktet, sådan af privatøkonomiske årsager, og så vil jeg økonomisere med den tid, der måtte blive til overs, sådan at den bruges på læsning mere end skrivning.

Læsningen bør altid ledes af de spørgsmål, som man nu måtte være kommet til, lige som jeg vil overveje, om jeg nu overhovedet vil acceptere betaling for mine ydelser i andet end kongens mønt, dvs. base money, legal tender, lawful money, M0 og måske lidt Bitcoins.

De store spørgsmål handler fortsat om,
- relationen mellem pengene og realøkonomien,
- den måde de skabes på,
- hvad de kan tages som mål for, deres funktion,
- de fortjener den tillid og tilbedelse, som de nyder,
- mulighedsbetingelserne for overhovedet at bruge penge som mål for vækst og produktion, når de reelt sættes i verden ad libitum på det kommercielle marked af institutioner, der sikres mod tab at staten uden at miste ejendomsretten til vinding ved udstedelse af bankpenge, kreditpenge, krav på produktet i hænderne på egne investeringsfirmaer og andres i et marked, hvor markedsværdien bl.a. sættes af tre amerikanske kreditvurderingsselskaber, som selv er købt og solgt af den finansiel sektor, der jo så altså ikke kan skelne mellem inflation og realværdi, fordi prisstigninger på visse former for aktiver pr. politisk dekret efter ønske fra sektoren ikke må tælle som inflation osv. osv.



Erik Kofoed

Erik Kofoed @ d. 27. oktober 2013 #2

Jesper,

Du slipper desværre rigtigt dårligt fra kritikken om citatfusk. Ja, det er korrekt, at HJWJ of PBS kursiverede den pågældende sætning, men det gjorde de jo af den grund, at det er hovedkonklusionen af afsnittet.

Du er så uenig i konklusionen - fair nok. Men din pointe med at citere netop denne ene sætning er ikke kun at betvivle konklusionen. Det er i endnu grad at fremføre påstanden om, at man på politstudiet skøjter let henover enhver diskussion om pengenes og det monetære systems indvirkning på økonomien på langt sigt. De næste sætninger i bogen, som Morten citerer og du selv lægger op, viser netop at det *ikke* er tilfældet. Alene den følgende sætning "One should treat this statement with caution" illustrerer tydeligt, at din påstand ikke holder vand.

Vi kan så vælge at kan det "dårlig citering", men efter min mening kan man sagtens kalde det fusk; du vælger ganske bevidst kun at citere en lille del af en større sammenhæng, som dermed kommer til at misrepræsentere kildens behandling af emnet. Du er endda tidligere blevet gjort opmærksom på problemstillingen.

Jeg spurgte i øvrigt også selv ind til, hvorfor du bliver ved at kalde de ~10% udvandrede fra Mankiwforelæsningen for "de studerende" eller en "masseudvandring". Synes du stadig den beskrivelse er dækkende?


Erik


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 27. oktober 2013 #3

Erik mener, at det på kvalificeret vis kan siges, at:

"Most economists think that in long and short terms money does matter."

Vi venter på referencen til forfatter, værk og sidetal.


Erik Kofoed

Erik Kofoed @ d. 27. oktober 2013 #4

Hvad? Er det en intern joke, jeg ikke er med i?

Læs mit indlæg igen og du vil se, at det ikke handler om hvorvidt udsagnet er korrekt, men om JJ har citeret kilden ordentligt.


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 27. oktober 2013 #5

Falder vurderingen af om der er tale om en korrekt anvendelse af citatet uafhængigt af hvad det bruges til at indikere!


Erik Kofoed

Erik Kofoed @ d. 27. oktober 2013 #6

Steen,

Du skriver tilpas tåget til, at jeg ikke kan svare ja eller nej på dit spørgsmål, men prøv at læse det andet afsnit af min første kommentar. Jeg er - i denne sammenhæng - ligeglad med sandhedsværdien af den omtalte sætning. Problemet er, at JJ (med vilje?) fejlciterer sin kilde ved ikke at citere hele afsnittet. Det var dét, Morten i sin tid holdt ham op på, og det er dét, jeg mener, han stadig ikke er sluppet godt fra.


Christian Stassen

Christian Stassen @ d. 28. oktober 2013 #7

Jesper, jeg har til stadighed svaert ved at forstaa din kritik. Du siger simpelthen ting der ikke er sande, samt ting der ikke helt er fuldstaendige. For eksempel:

"I DREAM ... arbejdsudbud bestemmer efterspoergsel ... Her er finansministeriet og vismændene helt enige".

1) Usandhed: Der er aldrig nogen der har sagt at arbejdsudbuddet er irrelevant. Det er blot en forsimplende antagelse der tages. hvorvidt denne antagelse er daarlig, i.e. modellen giver et daarligt fit med virkeligheden (se 2), eller god er saa der hvor diskussionen boer tages, ikke paa et fuldkommen ligegyldigt semantisk plan som du goer.
2) Ufuldstaendighed: Er du uenig i at HVIS (ie hypotetisk) man kunne skabe X nye udbud (for eksempel ved at faa indvandrere mere ud paa arbejdsmarkedet) at det I SIG SELV ville betyde flere i job? Hvis du er uenig i dette ja saa blir det nok svaert nogensinde at blive enig i noget som helst. Det som DREAM (og de andre "dumme" modeller) siger er at disse job vil foere til et nedadgaaende pres paa loenninger (er du enig i at mere udbud --> lavere pris?) hvilket vil foere til stoerre efterspoergsel efter arbejdskraft (er du enig i at lavere priser paa inputs --> flere inputs "koebt"?). Spoergsmaalet er saa hvor stor en saadan effekt er, samt om den er "dynamisk". Der er jo en strukturel arbejdsloeshed, saa mere udbud gaar ikke 1:1 ind og bliver til flere jobs, men paa den anden side kan jeg ikke helt se hvorfor man boer forvente at der ikke bliver skabt flere jobs med mindre staten gaar ind og laver dem som du foreslaar? Du er simpelthen ufuldstaendig i og med at du ikke siger hvorfor du ikke tror at et stoerre udbud I SIG SELV giver flere jobs, samt at du ikke siger hvor stor "multiplikatoren" er (ie hvis der kommer X flere udbud, hvor mange flere jobs bliver der skabt, 0*X? 1*X Y*X med 0<1?) og derefter komme med en empirisk begrundelse herfor.


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 28. oktober 2013 #8

The quoting, that’s the matter
Not that Most economists think that in the long run money does not matter. (according to Altandeterligegyldigt.kom igen Erik)


Fremstillingen af finansministeriets forståelse for relationen mellem udbud af arbejdskraft og beskæftigelse på sigt falder ikke ved siden af den, som man ser anvendt i propagandaøjemed på diverse medier. Når det sker, så burde økonomerne, hvis de da er så nuancerede og forbeholdne som de fremstiller sig selv i de interne dialoger, fare ud, og påpege det illegitime i mediernes anvendelse af deres modeller: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-220.pdf


Erik Kofoed

Erik Kofoed @ d. 28. oktober 2013 #9

Steen,

Jeg skal ikke kunne sige om du troll'er, eller om du bare ikke vil eller kan forstå, hvad jeg skriver (hælder dog mest til det sidste). Det burde ellers være ret nemt at forholde sig til.


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 28. oktober 2013 #10

Citatet er sat ind i sin fulde kontekst af JJ. Distinktionen mellem på kort sigt og lang sigt relateres til bind et og to. Citatet er sat ind i sin kontekst fra et bind, der er reserveret til pengenes betydning på lang sigt. Da konteksten, som er gengivet i sin fulde længde, er dækkende for behandlingen af pengenes betydning for økonomien på lang sigt, så er det svært at se, at citatet, som siger, at man på vegne af standen udtaler at pengenes betydning minimal på lang sigt, skulle være mindre end repræsentativt for det værk, som det kommer fra.
Altandeterligegyldigt.kom igen Erik


Patrick Kofod Mogensen

Patrick Kofod Mogensen @ d. 28. oktober 2013 #11

Jeg vil gerne lige minde om, at vi går efter bolden og ikke manden her på siden, og at redaktionen forbeholder os retten til at slette hele kommentarer på baggrund af en overtrædelse. Dette uagtet om indlægget i øvrigt har værdi.

Patrick


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 28. oktober 2013 #12

@Steen

Har du overhovedet læst den bog, hvor citatet kommer fra, eller udtrykker du blot, hvad du tror/tænker? Du kaster om dig med et flot lix-tal, men har svært ved at se, om der overhovedet er viden eller tanker bag ordene. Kan du ikke kort og præcist prøve at forklare, hvorfor JJ slipper godt fra at citere dybt forkert? Det er da en største hindring for en fri og fordomsfri debat.


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 28. oktober 2013 #13

Men for nu at afslutte og overlade til andre at vurdere beskyldningen om ’citatfuks’, så bringes hele afsnittet om ’Money? (citat slut)
Det står i svaret til beskyldningerne!
Jeg kan ikke se fremføringen af påstanden om citatfusk som fuldstændigt ubegrundet chikane.


Steen Rasmussen

Steen Rasmussen @ d. 28. oktober 2013 #14

Der manglede "andet end" i sidste sætning.


Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj @ d. 28. oktober 2013 #15

@Steen

JJ fremstiller citatet ud af kontekst i sit første blogindlæg og prøver så at rette op på det her - hvilket af alt mest virker søgt, for enhver der i første omgang læser det fulde citat vil vide, at så falder hele JJ's argumentation sammen. Som den næsten altid gør.





Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger

Jesper Jespersen

Jesper Jespersen er professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Før det underviser i international økonomi på Copenhagen Business School. Blev i januar 2009 udpeget som adjungeret professor ved Aalborg Universitet. Jesper Jespersen er erklæret tilhænger af John Maynard Keynes’ bidrag til økonomisk teori.. Professor i økonomi på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Tidligere underviser i international økonomi på Copenhagen Business School.