Kan finansskatter styrke økonomien?

Økonomisk politik kører typisk i et fast spor, som der ikke er de store udsving fra. Oftest skal der store kriser til – økonomiske såvel som intellektuelle, som i 1930’erne og 1970’erne – før der skiftes kurs. Finanskrisen fra 2007-2008 har dog endnu ikke givet anledning til noget, der ligner et paradigmeskifte.

Men også i vor tid sker der ting i den økonomiske politik, som i den grad må betegnes som nybrud. Det seneste, og nok vægtigste af dem, er det faktum, at en stor del af Europa er på vej mod at få en fælles grænseoverskridende skat på finansielle transaktioner (en FTT). I januar 2013 fik 11 af EU’s største lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, grønt lys til at indføre en fælles FTT og her midt i februar har EU-Kommissionen fremlagt det endelige bud på, hvor dan skal se ud.

For kun få år siden ville man næsten være blevet latterliggjort, hvis man foreslog eller talte varmt for sådan en skat. Den originale Tobin-skat, der blev foreslået i 1972 (men som var en skat på valutahandler, der er eksplicit undtaget i de nye bud på FTT’er), blev i de foregående fire årtier primært bragt op i udviklingspolitiske kredse samt af aktivister, globale græsrodsbevægelser, NGO’er og lignende.

Med finanskrisen er der derimod kommet politisk momentum for finansskatter. Og i EU kan vi muligvis se frem til ikke bare en finansiel transaktionsskat, men også flere finansielle aktivitetsskatter (som den danske lønsumsafgift, der kun modsvares af en lignende skat i et par andre lande) og såkaldte bankafviklingsfonde, der af bankerne formentlig også vil blive betragtet som en skat. Dette momentum skyldes dels, at finanssektoren teknisk set betragtes som underbeskattet, fordi dens aktiviteter ikke er momsbelagt, og dels at der er en generel stemning af, at bankverden står i gæld til resten af samfundsøkonomien efter finanskrisens økonomiske sammenbrud og de efterfølgende skattebetalte redningspakker i Europa og Nordamerika.

Spørgsmålet er dog, om finansskatterne også fortjener økonom-fagligt momentum? Vil de styrke eller svække den økonomiske udvikling? Den herskende holdning er, at det er det sidste, der vil gøre sig gældende – altså at finansskatter generelt er ineffektive og vil være en hæmsko for vækst og jobskabelse. I den danske debat har folk som tidligere skatteminister Carsten Koch og Jyske Bank-direktør Anders Dam talt dunder mod transaktionsskatten, ligesom professor Peter Birch Sørensen har udtrykt skepsis omkring den og Økonomiminister Margrethe Vesterager gentagne gange har henvist til, at den vil koste vækst og arbejdspladser.

Mainstreamøkonomerne tager fejl

Men der er meget, der taler for, at de og resten af dem, der står bag de ortodokse vurderinger, tager fejl. Som den globale økonomi er konfigureret i dag, kan finansskatter meget vel medvirke til at højne væksten, styrke den økonomiske udvikling og sikre en mere stabil økonomi. Det er der en håndfuld årsager til.

Den første er den mindst kontroversielle. Finansskatterne skaber nye indtægter, der kan bruges på investeringer, som understøtter væksten, eller som kan erstatte andre skatter, der er en større byrde for den økonomiske vækst. Det er der ikke den store uenighed om. EU’s finansielle transaktionsskat vurderes at give indtægter på mellem 220 og 260 milliarder kroner om året, som vil blive fordelt mellem de enkelte deltagerlandes statskasser. Det kan finansiere rigtig mange forskningsprogrammer og nye infrastrukturprojekter eller bruges til at sænke skatten på arbejde og sløjfe uhensigtsmæssige afgifter.

Den anden årsag er, at finanskatter som den finansielle transaktionsskat kan lede til mere langsigtede investeringer. Det er om noget det, realøkonomien lever af. De seneste årtier er finanskapitalen dog blevet mere og mere utålmodig. Kortsigtetheden har rådet. Børsnoterede virksomheder skal præsentere resultater på kvartalsbasis og gode nyheder fra uge til uge. Den tid, som institutionelle investorer holder aktier og andre finansielle papirer er blevet kortere, og i dag vurderes såkaldt ’high frequency trading’ at udgøre 30-40 procent af alle finansielle handler i EU og op til 50-60 procent i USA. Det er sekundhandler, hvor computere køber og sælger værdipapirer på baggrund af meget små prisforskelle, og beholder dem i brøkdele af sekunder.

Mens denne udvikling har været undervejs er finanssektorens størrelse eksploderet: værdien af finansielle udgjorde således 15 gange verdens BNP i 1990, men er vokset til værdien af 74 gange verdens BNP i 2008 og vurderes at være endnu højere i dag. Og finanssektorens balancer som andel af BNP er også vokset markant. Samtidig har investeringerne i realøkonomien – målt som kapitalformation – til gengæld været faldende. Hvis det bliver mindre profitabelt at handle kortsigtet, er der meget der taler for, at der vil blive investeret mere langsigtet. Både Joseph Stiglitz og Lawrence Summers, to af de sidste årtiers mest anerkendte amerikanske økonomer, har da også skrevet akademiske artikler om, hvordan transaktionsskatter kan begrænse kortsigtetheden.*

Oppustet finanssektor er en byrde for realøkonomien

Derudover, og som den tredje årsag, vil finansskatter betyde, at finanssektoren som helhed bliver mindre profitabel og dermed må forventes at udgøre en mindre del af økonomien end hvis finansskatterne ikke var blevet indført. Og der er meget, der tyder på, at finanssektoren i store dele af verden faktisk har vokset sig så stor, at den er blevet en byrde for den økonomiske udvikling. Finanssektoren har ganske enkelt vokset sig så stor, at den suger stadig mere kapital til sig, som dermed ikke kommer ud at arbejde i realøkonomien.

Det har man kunnet iagttage over de seneste årtier. Og indenfor det seneste år er denne udvikling blevet bekræftet af forskningspapirer fra bankernes egen organisation, Bank of International Settlements (BIS), og den Internationale Valutafond (IMF).

I et arbejdspapir fra BIS skrives der således:

“First, financial sector size has an inverted U-shaped effect on productivity growth. That is, there comes a point where further enlargement of the financial system can reduce real growth. Second, financial sector growth is found to be a drag on productivity growth. Our interpretation is that because the financial sector competes with the rest of the economy for scarce resources, financial booms are not, in general, growth enhancing. (…) More finance is definitely not always better.”**

Og hos IMF konkluderer forskerne:

“We find that there is a positive and robust correlation between financial depth and economic growth in countries with small and intermediate financial sectors, but we also show that there is a threshold (which we estimate to be at around 80-100% of GDP) above which finance starts having a negative effect on economic growth.” ***

Endelig, og som en fjerde årsag, kan finansskatter mindske risikoen for og ved fremtidige finanskriser. En mindre finanssektor vil betyde, at en eventuel krise også vil være mindre, ligesom en mindre risikolysten finanssektor bør reducere risikoen for nye finansbobler og store finanskrak. Derudover må finansielle transaktionsskatter forventes at gøre store dele af ’high frequency tradingen’ uinteressant – altså den slags handler, der eks. er blevet kritiseret for at stå bag det såkaldte 'flash crash' i maj 2010, hvor Dow Jones aktieindekset på kort tid faldt med 9 procent. Et mere stabilt finansielt system vil være en kæmpe gevinst for økonomien.

Der er stadig store dele af økonomstanden, der mener, at finansskatter vil være dårligt for økonomien. Men tiden kan meget vel vise, at det er mainstream holdning, der er forkert. Allerede i dag er der økonomer, der har lavet konkrete beregninger, der viser at EU’s finansielle transaktionsskat vil øge væksten. Økonomiprofessor ved Columbia University Stephanie Griffith-Jones og finanseksperten Avinash Persaud vurderede i 2012 således, at skatten mindst vil øge væksten med 0,25 procent.****

Den endelige dom er ikke fældet endnu. Men mit bud er, at finansskatter er del af en ny økonomisk politik, som kan styrke den realøkonomiske udvikling. Dog er der stærke interesser, der fortsat vil gøre alt for at modarbejde og dæmonisere dem.

---

* Stiglitz, J., 1989. “Using Tax Policy to Curb Speculative Short-Term Trading,” Journal of Financial Services; Summers, L. and V. Summers, 1989. “When Financial Markets Work Too Well: A Cautious Case for a Securities Transactions Tax,” Journal of Financial Services

** "Reassessing the impact of finance on growth" ,Stephen G. Cecchetti and Enisse Kharroubi, 2012, BIS WP No 381;

*** "Too Much Finance?",Jean-LouisArcand, Enrico Berkes andUgo Panizza, 2012, IMF WP/12/161

**** "Financial Transaction Taxes", Stephany Griffith-Jones and Avinash Persaud, EP 2012