Når alt-andet-lige ikke er relevant

Det er en udbredt opfattelse at indvandring fortrænger indfødtes job. ”The labor demand curve is downward sloping”, som Harvard professoren George Borjas skrev i sin artikel i Quarterly Journal of Economics i 2003. Men hvilke antagelser lægger der egentligt bag den negative hældning på efterspørgselskurven, og hvad er det relevante senarie, når vi prøver at forstå, hvordan indvandring påvirker arbejdsmarkedet? Det er blandt andet det, jeg beskæftiger mig med i min forskning.

I den simplest mulige model er indvandring arbejdskraft. På kort sigt betyder mere arbejdskraft lavere produktivitet og dermed lavere løn for lønmodtagerne. På lang sigt udvider kapitalapparatet sig, og der er ingen løneffekter af indvandring. Det er selvfølgelig stærkt forsimplet! En stor del af litteraturen på området opdeler i stedet arbejdsmarkedet efter uddannelse og erfaring. Hvis grupperne er homogene nok, kan vi forvente at finde en negativ hældning på efterspørgselskurven indenfor grupperne. På tværs af grupper på arbejdsmarkedet afhænger effekten af, om grupperne er komplementer eller substitutter. De relative mængder af arbejdskraft og graden af komplementaritet mellem dem bestemmer indvandringens effekt på indfødtes løn og beskæftigelse. Modellen er stadig statisk, og beskriver den partielle effekt af indvandring på en gruppe (uddannelse x erfaring).

I virkelighedens verden reagerer virksomheder og lønmodtagere på en kompleks og dynamisk måde. Virksomhederne vælger input, produktionsteknologi og output efter, hvad der bedst kan betale sig, og hvis virksomhederne vælger alternative teknologier eller fokuserer på produkter, der bruger den nye arbejdskraft intensivt, så er det muligt, at efterspørgselskurven er vandret eller endda hælder opad!

Hvis vi kigger på arbejdskraften, er der ligeledes interessante fakta, der peger på tilpasninger til indvandring, som lægger udenfor den simple neoklassiske arbejdsmarkedsmodel (m/u heterogen arbejdskraft beskrevet ved uddannelse og erfaring).

Indvandring er koncentreret i ganske bestemte typer af job. Lavt uddannede indvandrere har tendens til at arbejde i manuelle og til tider fysisk krævende job indenfor rengøring, madlavning, samlebåndsarbejde, eller som ufaglærte i landbrug og byggeri. Højtuddannede indvandrere er koncentreret i tekniske, men ”routine-prægede” job, forstået på den måde at den viden, der anvendes, kan ”sættes på formel”. Det kunne for eksempel være job indenfor ingeniørfaget. Fælles for jobbene er, at de udføres relativt ens på tværs af lande, og derfor har nytilkomne i et land en komparativ fordel i disse opgaver. Omvendt har indfødte en komparativ fordel i opgaver, der kræver lokalkendskab, sprogforståelse samt viden om stedets normer og regler.

Denne observation er udgangspunktet for den artikel jeg publicerede i American Economic Journal: Applied Economics sidste år sammen med min medforfatter Giovanni Peri. Her følger vi danskere over 18 år før og efter indvandringen tog til i deres lokale arbejdsmarked. Vi finder, at indvandringen øgede danskernes mobilitet og specialisering i mere komplekse, mindre manuelle job. Denne mekanisme beskyttede deres løn og beskæftigelse, og særligt de unge med ganske lidt virksomhedsspecifik erhvervserfaring så ud til at have gavn af indvandringen. De ældre på arbejdsmarkedet har typisk mere virksomhedsspecifik erhvervserfaring, som vil gå tabt, hvis de skifter karriere. Samtidig har de en mindre tidshorisont til at høste gevinsterne ved et karriereskifte. Det er derfor ikke så mærkeligt, at vi finder, at de positive effekter er drevet af unge med lidt erhvervserfaring, mens vi blandt de ældre ser tegn på tidligere tilbagetrækning.

Samlet set finder vi, at indvandring har gavnet både lavt og højtuddannede. Det er vigtigt, at bemærke at vi følger personer over tid uden at forsøge at holde alt andet lige. Der er således langt fra vores estimater til den statiske arbejdsmarkedsmodel og antagelserne bag den nedadgående efterspørgselskurve. Lidt karikeret kan man sige, at vi har målt hvad der i gennemsnit skete med dem der var fx rengøringsassistenter i 1990erne, hvis de oplevede stigende indvandring i deres lokale arbejdsmarked. Den statiske og partielle tilgang vil i stedet svare på, hvad der sker med rengøringsassistenterne, hvis de oplever indvandring, men alt andet er konstant inklusiv antallet vaskeklude, kunder etc.

Du kan se og læse mere her, enten som interview eller hele seminaret.