Danmark om 50 år

Det er ofte både tankevækkende og inspirerende at løfte blikket fra nuet og den allernærmeste fremtid og overveje de længere linjer ude i den fremtid vi ikke ved så meget om. Aarhus Universitetsforlag har derfor for nylig udsendt bogen "Fremtiden", hvor en række universitetsansatte fra mange forskellige fagområder har moret sig med at fabulere over hvordan den fjernere fremtid kan komme til at se ud for os. Økonomi er repræsenteret af professor emeritus Martin Paldam, som kommer med nogle betragtninger om scenarier for den danske økonomi i de næste 50 år - som i øvrigt i forhold til tidsperspektivet hos nogle af de andre fagområder i bogen er en ret kort fremtidshorisont.

De grundlæggende rammer tages fra vækstteorien. Paldam hører ikke til vækstpessimisterne - hans forudsigelse er at den teknologiske udvikling bliver væsentligt større i de næste 50 år end i de foregående. Argumentet er at antallet af forskere og udviklere skønnes at blive femdoblet i forhold til i dag. Da en større og større del af denne udvikling kommer til at gå til at substituere produktionen væk fra fossile brændstoffer og forurenende produktionsmetoder, er det dog "uklart, om indkomstfremgangen vil gå op eller blot fortsætte som hidtil". Han minder også om at slå koldt vand i blodet, når medierne går i selvsving: Kriser er godt stof for medierne, der elsker overdrivelser, men selv alvorlige finansielle og andre kriser har praktisk taget ingen effekt haft på den langsigtede vækst, så de glemmes efter en tid (hvorefter de kommer igen). Og når man diskuterer om Danmark er ved at sakke bagud i forhold til nogle af de andre rige lande, fremhæves det at med den stærke konvergens i vesten vil det være svært for befolkningen at mærke nogen forskel i forhold til vores nabolande, uanset om vi går et par pladser eller fem op eller ned.

Der peges på mange andre temaer - store forskydninger i verdens magtfordeling over mod Kina og ikke mindst Indien, der på lang sigt forventes at blive verdens folkerigeste land, demokratiske og religiøse transitioner mv. - men for Paldam er det store problem de offentlige finanser, altså hvordan de offentlige udgifter og indtægter vil udvikle sig i forhold til hinanden i det lange løb. Det er kort sagt problemstillingen om finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, som har været et hovedomdrejningspunkt for Danmarks officielle økonomiske politik de sidste 10-15 år. De danske professionelle diskussioner og politiske tiltag som indekseringen af tilbagetrækningsalderen ignoreres dog, hvilket gør fremstillingen mindre relevant og får nogle af betragtningerne til at se ret forældede ud. Det er således påfaldende at bogen forventer at alene udviklingen i transfereringerne vil medføre "5 % skattestigninger på grund af den øgede ældrebyrde" - uden at forholde sig til at mere detaljerede fremskrivninger af de offentlige udgifter normalt regner med at indkomstoverførslerne faktisk vil falde med flere pct. af BNP på længere sigt som følge af de vedtagne tilbagetrækningsregler.

På trods af overdrivelserne (forfatteren mener også at et fremtidigt skattetryk på 70 % er en realistisk prognose!) er Baumol-effekten, som indslaget bygger på, en permanent relevant problemstilling når man overvejer den langsigtede trend i de offentlige finanser. Det samme er de mekanismer der kan skabe opdrift i den offentlige sektor. Bureaukratier kan have en egeninteresse i, og også være ganske dygtige til, at retfærdiggøre deres egen vækst. Paldams yndlingseksempel kommer fra hans egen verden: Da man på Aarhus Universitet "rationaliserede" ved at gå fra 6 til 4 fakulteter, steg antallet af dekaner fra 6 til 18, fordi denne "besparelse" førte til ansættelse af 14 nye prodekaner. Lønsummen til dekaner er derfor steget tre gange - hvortil kommer at "alle de nye overbureaukrater har brug for et passende antal af underbureaukrater", noterer emeritussen. Ligesom han også har nogle skrappe kommentarer til flere forsøg på at styre forskningen mere oppefra.

Fremtidsbogen afsluttes i øvrigt med et humanistisk essay om science fiction som et passende punktum for de mange videnskabelige ekskursioner ud i det fremtidige ukendte.