Det danske BNP er blevet lettere

- det er overskriften på en af Danmarks Statistiks ”Nyt fra Danmarks Statistik”-publikationer i dag. Den illustrerer en tydelig tendens i samfundsudviklingen, nemlig afkoblingen mellem økonomisk værditilvækst og fysisk materialeanvendelse: Den indenlandske materialeanvendelse målt i ton er stort set uændretsiden midten af 1990’erne – i 2014 var materialeanvendelsen 4 pct. lavere end i 1995. I samme periode er den reale værdi af vores bruttonationalprodukt steget med ca. 25 pct.

Sammenligningen er tankevækkende, især i diskussioner om forholdet mellem økonomisk vækst og miljøforhold og resurseforbrug. I den brede offentlighed forestiller mange sig at økonomisk vækst er ensbetydende med et større og større forbrug af de samme varer. Man hører derfor ofte fra miljøengagerede mennesker at økonomisk vækst er skadeligt og i øvrigt utænkeligt på længere sigt i en verden med begrænsede naturresurser. Men som det danske materialestrømsregnskab viser, behøver større økonomisk værdi ikke at være sammenkædet med større resurseforbrug. Er substitutionsmulighederne tilstrækkelig gode, kan produktionsværdien stige vedvarende uden at man behøver at anvende flere fysiske materialer.

Hvor meget vejer BNP så? Ja, den samlede indenlandske materialeanvendelse var på 113 mio. ton i 2014. Danmarks Statistik opgør resurseproduktiviteten (hvor meget økonomisk værdi man får ud af en given resurse) som 16,2 kr. BNP (i 2010-priser) pr. kilo materialeanvendelse, hvilket i sig selv er en stigning på knap 20 pct. over de sidste 10 år. Nu er størrelserne i tæller og nævner ikke helt parallelle, da BNP modsat den indenlandske materialeanvendelse inkluderer værdien af nettoeksporten. Målt på vægten er Danmarks handelsbalance negativ, idet vores import oversteg eksporten med 20 mio. ton i 2014. Lægger man den (negative) fysiske nettoeksport til den indenlandske materialeanvendelse, får man altså en størrelse på 93 mio. ton – eller godt 20 kr. pr. kilo i 2014-priser.

Nu er den samlede fysiske materialeanvendelse målt i ton måske ikke det mest sigende mål for det man normalt tænker på når man omtaler knappe naturresurser som et potentielt problem. Ser man på materialesammensætningen, udgøres halvdelen af den samlede vægt af byggematerialer som sand, ler og grus. Bygge- og anlægssektoren, som kun står for nogle få procent af Danmarks bruttoværditilvækst, vejer altså bogstaveligt talt uforholdsmæssigt tungt i den fysiske materialeberegning. Udviklingen i resurseproduktiviteten fra år til år afhænger dermed også i høj grad af om byggeriet kommer til at fylde mere eller mindre i den samlede samfundsøkonomi. Ser man bort fra disse meget billige og lettilgængelige resurser, er materialeanvendelsen herhjemme opdelt i hovedgrupperne biomasse, metalliske mineraler og fossile brændsler. Anvendelsen af disse materialer har tilsammen haft et fald på ca. 10 pct. siden 1995, så her er afkoblingen endnu tydeligere.

Man skal være forsigtig i fortolkningen af meget simple størrelser som disse aggregerede mål. Én vigtig problemstilling er at i det omfang resurseknaphed i absolut forstand er en trussel mod den økonomiske vækst, er der tale om et spørgsmål der skal ses i global sammenhæng. At den danske produktionsværdi er blevet afkoblet fra resurseforbruget, implicerer ikke nødvendigvis at det samme også vil kunne lade sig gøre på globalt plan; man kunne forestille sig at den stigende internationale arbejdsdeling blot har medført at en stigende del af det resurseforbrug der ligger til grund for vores forbrug herhjemme, nu finder sted i udlandet. Og på globalt plan har man endnu ikke oplevet den samme absolutte stagnation i det materielle resurseforbrug som herhjemme. Alligevel ligger der mange interessante oplysninger i sammenligningen af den fysiske materialeudvikling og den økonomiske udvikling.

Materialestrømsregnskabet indgår i Danmarks Statistiks opbygning af et grønt nationalregnskabi de kommende år – et arbejde der er blevet muliggjort af en særbevilling fra Folketinget og skal ses på baggrund af den internationalt stigende opmærksomhedom emnet. På linje med opgørelser af ægte opsparingog beslægtede begreber kan de øvrige elementer i det grønne nationalregnskab forhåbentlig være med til at gøre os klogere på den miljømæssige bæredygtighed i samfundsudviklingen de kommende år.