Jesper Jespersens stråmænd

Jesper Jespersen har i dag et indlæg i Information, hvor han angriber Velfærdskommissionen, der sad i 2004-05, og dens brug af langfristede fremskrivninger på DREAM-modellen.

Desværre er indlægget symptomatisk for at debatten i offentligheden om disse forhold ofte foregår på et ret overfladisk niveau i forhold til de egentlige problemstillinger. Indlægget opstiller således flere forskellige stråmænd i forhold til Velfærdskommissionens synspunkter. Kronikken viser en graf i form af en ret linje for BNP-udviklingen 2005-14, som Jesper frejdigt udnævner til at være kommissionens ”modelbaserede grundforløb”, selvom den snarere ser ud til at være frit opfundet til lejligheden. I hvert fald er Jespers oplysning om at kommissionen regnede med en årlig steady state-BNP-vækstrate på 1½ pct., faktuelt forkert, så kronikken bærer ikke præg af at forfatteren har den store indsigt i hvad det egentlig var kommissionen skrev.

Vigtigere er at indlægget stiller en stråmand op når der skrives at ”truslen” for kommissionen bestod i at ”økonomien i stedet for at vokse 1,5 pct. om året kun ville vokse ca. 1,3 pct. om året.” Udfordringen for kommissionen og for hele debatten om Danmarks langsigtede udfordringer handlede den gang slet ikke om BNP-væksten som sådan, men derimod om hvorvidt det offentlige velfærds- og skattesystem vi har i Danmark, var robust over for fremtidens udfordringer, især demografien – altså hvorvidt finanspolitikken var holdbar. Det er netop en vigtig pointe, som kommissionen også gjorde opmærksom på, at højere økonomisk vækst ikke i sig selv vil løse dette problem: Produktivitetsvækst eller en større arbejdsstyrke forbedrer ikke automatisk de offentlige finanser. Blander man de to problemstillinger sammen uden at skelne, forplumrer mandiskussionen.

Endnu vigtigere er imidlertid at Jesper fuldstændig sammenblander tidshorisonterne og dermed også konjunkturelle og strukturelle problemstillinger når han bruger finanskrisen og den arbejdsløshed, der opstod i kølvandet på den, som bevis for, at ” … mangel på arbejdskraft i fremtiden viste sig at være et alvorligt fejlskøn”. Velfærdskommissionens arbejde handlede om de langsigtede strukturelle udfordringer i årtierne frem mod 2040 og endnu længere. At de pågældende fremskrivninger med DREAM var bud på den strukturelle udvikling under bestemte forudsætninger og derfor på forhånd ikke forsøgte at indregne konjunkturudsving, er noget som er blevet fremhævet igen og igen i de sidste mange år hvor Jesper har deltaget i debatten. Det er derfor også at slå en åben dør ind at påvise at den faktiske udvikling i dansk økonomi kan afvige fra et bud på det strukturelle niveau.

Der findes teorier der ikke anerkender at det er frugtbart at skelne mellem kort og lang sigt og dermed konjunkturmæssige udsving og mere strukturelle tendenser, og det er muligt at det er sådan nogle som ligger til grund for Jespers tankegang. Men det ville i så fald klæde ham at gøre opmærksom på at det er hans pointe, i stedet for at stille nogle stråmænd op. Det ville også gøre debatten mere kvalificeret. Finanskrisen og den konjunkturbetingede ledighed der opstod i kølvandet på den, er i hvert fald ikke noget seriøst modargument mod den demografiske udfordring som inden de seneste 10 års tiltag var en seriøs trussel mod de offentlige finanser.

Ser man i stedet på forudsætningerne om den strukturelle udvikling som Velfærdskommissionen tog udgangspunkt i, er der, hvad mange konkrete detaljer angår, også sket en videreudvikling i dag i forhold til 2005. Der sker naturligt en løbende opdatering, f.eks. med hensyn til befolkningsfremskrivninger, i de fremskrivninger som f.eks.regeringen offentliggør. Men de store demografiske ændringer, som var grundlaget for hele debatten, er jo ikke blevet ændret: Dels vil små og store årgange afløse hinanden i resten af århundredet, og dels stiger middellevetiden, så befolkningen bliver ældre og ældre. Det har finanskrisen ikke lavet om på. Det ville klæde Jesper at forholde sigreelt til denne langsigtede problemstilling.

Til sidst i indlægget kommer Jesper med nogle ganske fornuftige bemærkninger om at det er et prioriteringsspørgsmål hvilken økonomisk politik man vil føre, og hvordan gevinsterne ved fremtidens produktivitetsstigninger skal udmøntes: Større privat forbrug, mere fritid, mere offentligt forbrug, osv. De økonomiske modeller og den økonomiske videnskab siger ganske rigtigt ikke så forfærdelig meget om hvordan man skal prioritere. Men det ville nok være mere konstruktivt at bidrage mere direkte til denne prioriteringsdiskussion i stedet for at stille nogle stråmænd op som folk der har haft indsigt i forløbet, grundlæggende kun kan trække på skulderen af og affærdige som misforstået kritik. Den måde at debattere på fremmer ikke en saglig diskussion.

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk