EP-valg: hvor stor forskel er der på kandidaterne?

af Sebastian Barfort, PhD studerende, Økonomisk Institut

En metorolog ville måske klassificere interessen for søndagens EP-valg som mild blæst fra syd. Vi er langt fra den medieorkan der rammer danskerne når vores statsminister udskriver folketingsvalg, men de sidste måneders diskussion om EU borgeres ret til danske velfærdsydelser har faktisk haft momentvis stormstyrke, og noget tyder på at danskernes interesse for EU-parlamentet er stigende.

Politikernes strategi for at fange vores opmærksomhed følger et meget forudsigeligt skema der efter hvad jeg kan vurdere gælder samtlige valg til samtlige hverv i samtlige lande. Valg X er altid

1. det vigtigste valg nogensinde,

2. et endegyldigt valg mellem position A (som politikeren støtter) og B (som politikeren modsætter sig).

Da de danske politikere er helt enige om punkt 1 vil jeg fokusere på punkt 2. Her er politikerne nemlig uenige, og det er lige præcis derfor EP-valget er et interessant valg. Normalt vil vi sige at politik handler om sådan nogle ting som omfordeling og skattesatser. I den mest simple model vi skriver ned i Politisk Økonomi kommer agenters præferencer over policy udelukkende fra deres indkomst. Og amerikansk forskning finder faktisk, at uenighed om omfordelingsniveau og skatter er den primære faktor der driver amerikanske politikeres stemmeafgivning i Kongressen.

I modsætning hertil handler EP-valg om (mindst) to dimensioner. Du ved sikkert, at Margrethe Auken vil være vores værn mod en grådig finanssektor, mens Morten Messerschmidt vil have mere Danmark, mindre EU. Det første er klassisk højre-venstre politik. Det andet handler om forholdet mellem national selvbestemmelse og unionen. Der er nemlig ikke konsensus blandt kandidaterne om positionerne A og B. Det kan være ‘lav skat’ vs ‘høj skat’. Men det kan også være ‘mere DK’ vs ‘mere EU’.

Jeg tror at mange danskere har svært ved at vælge imellem de forskellige kandidater fordi det kræver kendskab til deres policy-præferencer på begge dimensioner. Omvendt vælger politikerne strategisk hvilke positioner de vil afsløre for vælgerne. Tænk over det; det er nemmere at placere Auken på en højre-venstre skala og Messerschmidt på dk-eu skalaen end omvendt, ikke sandt?

For at blive en smule klogere på hvor stor forskel der rent faktisk er på kandidaterne har jeg indsamlet data for stemmeafgivelser for samtlige danske medlemmer af parlamentet fra 2009-14. Da en del af dem søger genvalg kan det måske give os en idé om hvor ofte - og indenfor hvilke områder - de stemmer uenige, og hvad denne uenighed bunder i.

Data er scrapet via Buhl & Rasmussens API, der gør det super nemt hurtigt at hente data om parlamentet. De danske parlamentarikere har tilsammen afgivet lidt over 78.000 registrerede stemmer siden 2009. Vi betragter kun afstemninger hvor to kandidater har stemt (dvs udeblivelse er sorteret fra). Efter lidt hurtig databehandling kan vi se hvor ofte de forskellige kandidater har stemt sammen:

Stemmeenighed blandt samtlige danske parlamentsmedlemmer 2009-14

Ovenstående graf indeholder samtlige medlemmer, og kan være en smule uoverskuelig. Grå kasser indikerer at medlemmerne ikke har afgivet nogle stemmer sammen (hvilket er logisk da eksempelvis Claus Larsen-Jensen overtog Dan Jørgensens sæde da han blev minister). For at gøre det mere overskueligt kan vi fokusere på medlemmer der søger genvalg:

Stemmeenighed blandt danske parlamentsmedlemmer der søger genvalg

Figuren viser flere interessante mønstre. For det første er der stort set total stemmeenighed blandt medlemmer fra samme parti. Det er næppe overraskende. For det andet er der faktisk relativt stor stemmeenighed blandt EP-medlemmer fra partier der er politiske modstandere i DK. Eksempelvis stemmer Jens Rohde (V) sammen med Christel Schaldemose (A) over 72% af tiden. For det tredje er Morten Messerschmidts mønster iøjnefaldende. Han stemmer langt mindre ofte sammen med de andre danske EP-medlemmer, og det gælder sjovt nok både EU-positive medlemmer såsom Jens Rohde (54%) og EU-skeptiske medlemmer som Rina Ronja Kari (50%).

EU er så søde at de grupperer afstemninger i kategorier, så jeg har også set stemmemønstre indenfor to kategorier der har været hot i valgkampen: økonomi og miljø. Her er økonomi, hvor mønstret er stort set identisk med det foregående:

Stemmeenighed blandt danske parlamentsmedlemmer der søger genvalg indenfor økonomi

Og her er miljø:

Stemmeenighed blandt danske parlamentsmedlemmer der søger genvalg indenfor miljø

På miljøområdet fremkommer i højere grad et billede vi kender fra dansk indenrigspolitik, og partierne er nu ikke længere placeret langs en DK-EU dimension, men i langt højere grad langs en klassisk venstre-højre skala.

Der kan være mange gode grunde til at de danske partier stemmer ens. En oplagt grund kan være at mange afstemninger i parlamentet omhandler forholdet mellem nationalstat og unionen, hvor de i langt højere grad er enige. En anden kan være, at de forslag de stemmer om er udmøntet af kommissionen, hvor der kræves enstemmighed. Det kunne have den effekt at de forslag der når frem til afstemning er relativt ukontroversielle.

Under alle omstændigheder håber jeg at have vist at djævelen er gemt i detaljen: i mange parlamentsafstemninger placerer politikerne sig efter en DK-EU dimension, mens eksempelvis miljøspørgsmål i højere grad afgøres af klassiske højre-venstre betragtninger. Det er måske værd at have i baghovedet når krydset skal sættes på søndag.

For de interesserede politter: al kode er tilgængelig her. Du er velkommen til at ændre/udvide/ modificere al materiale.