Danmarks bedste fagøkonomiske blog

Her deler udvalgte økonomer viden, synspunkter og skævheder til økonomi-studerende og andre økonomer

Unintended Consequences: Var EU's prisregulering af dataroaming en god idé?

Af Jonas Herby | d. 02. juli | 8 kommentarer

Dette er tredje indlæg i min artikelserie under fællesnævneren ”Unintended Consequences”. Jeg vil med artikelserien vise, hvor utroligt svært det er at designe økonomien fra centralt hold. Og hvor nemt overskrifterne kunne have været helt anderledes, hvis den intention, politikerne havde meldt ud, havde været i tråd med...


Hvor kommer lovene fra?

Af Jonas Herby | d. 26. juni | 0 kommentarer

 NB: CEPOS søger en ny student til at hjælpe med at opgøre konsekvenserne af regulering. Læs mere her.For nylig offentliggjorde jeg et notat, som viser, at mængden af love og regler er tredoblet på 28 år (se figur). I gennemsnit er antallet af ord vokset med 4% om året  - hvis denne udvikling fortsætter, vil der være 23 gange...


Betyder de lave renter, at boligprisstigningerne er holdbare?

Af Nikolaj Mose Dreisig Hansen | d. 30. maj | 3 kommentarer

Konjunkturudviklingen på boligmarkedet får ofte opmærksomhed. Både hos økonomer, fx kommenteres boligmarkedet fast i regeringens Økonomisk Redegørelse og i vismændenes Dansk Økonomi, og hos medierne. Opmærksomheden er berettiget: Går det godt på boligmarkedet, går det godt med konjunkturudviklingen – nogle vil endda...


Er den offentlige sektor vokset med 136 mia.kr. siden 2000, som finansministeren skriver?

Af Hjarn Von Zernichow Borberg | d. 16. maj | 0 kommentarer

Den 7. maj 2018 kom Finansministeriet med en Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017.  Samme dag skrev finansministeren på Twitter, at ”På trods af de mange myter om nedskæringer, så er den offentlige sektor vokset med 136 mia.kr. siden 2000”. Er man til ordkløveri så er det forkert at bruge...


Hvem går op i indkomst? Gini i indkomst og forbrug

Af Jonas Herby | d. 16. april | 4 kommentarer

Når vi i Danmark debatterer ulighed, så er det ofte med udgangspunkt i den disponible indkomst målt ved Gini-koefficienten. Hvis alle havde præcis samme indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1, hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst. Målt på...


Her er det nye sort i den økonomiske politik

Af Katrine Graabæk Mogensen | d. 11. april | 0 kommentarer

Makroprudentiel politik er siden den finansielle krise i 00'erne rykket op på dagsordenen hos mange centralbanker og regeringer. Politikområdet er blevet tildelt en vigtigere rolle i arbejdet med at sikre finansiel stabilitet. Makroprudentiel politik skal adressere risici i det finansielle system som helhed og skal ses som komplement til...


Danske unge koster staten mange penge - ligesom ikke-vestlige efterkommere gør

Af Hjarn Von Zernichow Borberg | d. 12. marts | 0 kommentarer

I februar 2018 udgav Finansministeriet for anden gang en publikation om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser, denne gang omhandlende året 2015 (Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser).Blandt hovedresultaterne nævnes, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør en nettoudgift på 36 mia.kr....


Obamas dæktold i 2009 reducerede beskæftigelsen i USA

Af Torben Pedersen | d. 12. marts | 1 kommentar

Præsident Trump har annonceret indførelsen af en told på stål og aluminium for at beskytte amerikanske stålproducenter og i håbet om at forbedre handelsbalancen. Alle økonomer ved, at det vil skade amerikanske forbrugere, men det er vanskeligt at få ikke-økonomer - herunder mange politikere - til at forstå, at protektionisme ikke...


Biospande og affaldssortering: The power of “opt out”!

Af Jonas Herby | d. 07. marts | 0 kommentarer

Inden for adfærdsøkonomi har man interesseret sig meget for status quo bias og muligheden for at designe politikker som ”opt in” (du skal aktivt tilmelde dig) eller ”opt out” (du skal aktivt framelde dig). Fordelen ved ”opt out” er, at man nemmere kan nå sine målsætninger. Mangler der organer, kan det (måske) løses ved at...


Sammenhængen mellem offentlig saldo og gæld

Af Poul Schou | d. 06. marts | 2 kommentarer

En klassiker når man underviser i langsigtet finanspolitik eller ØMU-spørgsmål, er sammenhængen mellem den offentlige saldo og den offentlige gæld. Generation efter generation af studerende har lært en steady-state-ligning som b/(g+π) = d, hvor b er underskuddet på den offentlige saldo som andel af BNP, g er BNP’s...