Fixed Income Derivatives: Risk Management.

Svar på indlæg
Af Nich Sørensen @ 9 jan. 2017 23:02

Hey politer.

Jeg skal til at have Fixed Income Derivatives: Risk Management and Financial Institutions på CBS, som også nogle gange bliver udbudt på KU. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal tænke om faget og derfor spørger jeg jer der har taget faget, om hvad i syntes om det om hvordan faget udspiler sig hen over semesteret? Hvad med eksamen?


Svar og citér
Nich Sørensen

Nich Sørensen

Antal indlæg: 8
Medlem siden: d. 18. september 2015
Af Frederik Amris @ 14 jan. 2017 09:35

Faget var tidligere udbudt på Polit, og da jeg tog det, så var det en skriftlig 48-timerseksamen. På CBS ' kursushjemmeside ser det ud som om, det nu er en mundtlig eksamen, så det er nok lidt svært at sige noget om, hvordan eksamen forløber.

Jeg var generelt rigtig glad for at have faget, specielt fordi jeg blev ansat i en studiejobstilling i Nordea, hvor jeg kunne anvende fagets indhold direkte (renteprodukter, renterisiko og rentemodeller). Derudover, så har man her også en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med VBA, som er et must at kunne på mange trading floors (selvom det ikke er så slemt at lære på jobbet).

Da jeg tog faget, så havde jeg ikke haft noget finansiering før. Det kunne jeg godt mærke, og de første par forelæsninger, var meget af det som blev talt om rimelig uforståeligt, så jeg brugte en del tid på at læse op på koncepterne sideløbende. I starten hader man pensum-noterne, men jeg vil være ærlig og sige, at jeg stadig hiver dem frem i ny og næ, da de faktisk er udemærket skrevet, når man har en basal forståelse for finansiering.

Da jeg tog faget, var det meget praktisk, hvilket betød, at man kom rigtig meget materiale igennem, uden at bruge så lang tid på detaljerne (matematikken). Det ser jeg som et kæmpe plus, da jeg som sagt fandt ud af, at jeg kunne genkende meget i "den virkelig verden" fra faget, da jeg startede i mit studiejob. Matematikken bag afledte produkter kan man altid dyrke på fx matØks finansieringskurser eller matFin1,2 og 3 på CBS.

Jeg vil nok dele udbuddet af faget op i to dele, alt efter hvad du har tænkt dig at lave efter. Hvis man er interesseret generelt i finansiering, og ikke lige ved hvor man ender op, så er den basal, praktisk forståelse for fixed income altid en fin ting at have noget viden om. Derfor vil jeg anbefale folk faget, selvom de fx. ikke er 100% stålsat på at arbejde i en fixed income branch i en bank (eksempelvis). Hvis man derimod er, så er faget næsten et must. 

Så generelt kan jeg virkelig godt anbefale faget, men det kræver altså noget arbejder (specielt på VBA-delen) hvis man virkelig vil have noget ud af det. Man skal bare være indforstået med, at der er en del matematik man må tage for givet, hvis man ikke har set det før.

Håber det giver en lidt bedre forståelse.

Svar og citér
Frederik Amris

Frederik Amris

Antal indlæg: 12
Medlem siden: d. 26. februar 2012