LaTeX

Jeg kunne starte med spørgsmålet, om det nu passer fint ind med en diskussion af LaTeX under 'politstudiets' forum, men så alligevel er det et relevant spørgsmål specielt mht. bachelor, speciale eller en øvelse.
Hvad er Jeres erfaringer med at skrive opgaver i LaTeX?
Er LyX federe end TeXnicCenter og hvordan var det lige man opretter en BibTeX-fil?

Sæt den typografiske nørd i sving!

Mine erfaringer er ganske gode - men jeg har også brugt LaTeX i tilpas mange år, så jeg er ret habil i det. 

Jeg syntes dog godt der kunne være bedre vidensudveksling mellem polit studerende. Personligt brugte jeg ret lang tid på at få linjeafstanden indstillet korrekt første gang jeg skrev en polit opgave (Man skal bruge \DoubleSpacing i memoir for at få en afstand, der svare til det word opfatter som halvanden).

Personligt skriver jeg min kode i notepad++ eller sublime text på windows og TextMate på min mac. Men det er vist mest fordi jeg er minimalist på text-editor området og har skrevet i tilpas lang tid til at jeg ikke har brug for en toolbar med matematiske symboler. 

TeXnicCenter er som jeg husker det en glimrende editor, hvis man gerne vil have den slags toolboks. Jeg syntes dog sammenligningen med LyX er lidt sær, da LyX er noget helt andet. LyX er en wysiwyg editor, der producere LaTeX kode (et gratis alternativ til scientific workplace som de fleste ansatte VIP'er bruger) - dvs. man skriver som man ville gøre i word, men har adgang til nogle LaTeX faciliteter. Her tager man et valg enten skriver man sin kode selv og bruger dermed en teksteditor eller også vil man gerne have skrevet sin kode automatisk også bruger man LyX eller lignende. Det er nok mest religion,der afgør valget men jeg kan godt lide den fleksibilitet som det giver at skrive koden selv.

Et relateret spørgsmål som jeg meget gerne vil have svar på er hvad folk bruger til at lave grafer med.  Personligt bliver det ofte til en kombination af winfig, matlab og stata men det er ofte langtfra optimalt. Er der nogen som har taget sig sammen og lært at kode Tikz, pstricks og hvad der nu ellers er ? Og er det værd at bruge tid på ?

Hej Patrick

Jeg tror det med halvanden linjeafstand har noget at gøre med at eksaminator og censor skal kunne skrive kommentarer ind mellem linjerne. Uanset hvad ville alternativet til at kræve halvanden linjeafstand vel være at vi fik lavere sidetalsbegrænsninger ?

I forhold til Tikz, har du så et link til en god guide eller lignende ? 

Hvad er præcis fordelen ved TikZ. for mig virker det enormt omstændigt i forhold til at lave grafer i f.eks, Excel/SAS

Patrick Mogensen sagde:
Det burde ikke ændre ved antallet af normalsider, men antal udskrevne sider ville falde, ja.

På polit er en normalside jf. studiehåndbogen defineret som

• tekstbehandlet A4-format


• punktstørrelse: 12  


• linjeafstand: 1½


• højre- og venstremargin: mindst 2,5 cm


• top og bundmargin: mindst 2,5 c

Der er 2 muligheder her.

A) Studiet ændre definitionen på en normalside (også må sidetalsbegrænsningen alt andet lige flyttes medmindre man bevidst vil ændre mængden af tilladt tekst)

B) Man ignorer definitionen og skriver med enkelt linjeafstand fordi man syntes det er pænere. Så er problemet bare at det er tæt på umuligt at tjekke om sidetalsbegrænsningen er overført medmindre man har lyst til at sidde og tælle linjer, gange med mærkelige faktorere etc. 

Derfor: hvis man vil indlevere opgaver der opfylder de krav studiet stiller, så må man som udgangspunkt skulle skrive med halvanden linjeafstand. 

Jeg giver i øvrigt Hans Henrik ret i at sublime text er et fantastisk program, det har stavekontrol og text-expanding ala textmate, hvilket ca. er hvad jeg kræver af en god editor. Emacs kommer jeg aldrig til at bruge - jeg er "vi" typen (http://en.wikipedia.org/wiki/Editor_war)

Ps.

Jeg har smidt min normale preample på http://dl.dropbox.com/u/3600021/tex-preample.tex hvis nogle skulle være interesseret i den slags. 

Rud Faden sagde:

Hvad er præcis fordelen ved TikZ. for mig virker det enormt omstændigt i forhold til at lave grafer i f.eks, Excel/SAS

Min tanke med spørgsmålet gik mest på diagrammer, der ikke bygger på data. 

Det kunne fx være et  udbud/efterspørgselsdiagram med illustration af skattekiler og dødvægstab.

Ask Holme sagde:

På polit er en normalside jf. studiehåndbogen defineret som

• tekstbehandlet A4-format




• punktstørrelse: 12  




• linjeafstand: 1½




• højre- og venstremargin: mindst 2,5 cm




• top og bundmargin: mindst 2,5 c

Nu gik jeg ind og kiggede i studiehåndbogen, og bevares, du har ret. Jeg huskede ordlyden som en anden, nemlig at de ovenstående indstillinger ville sikre at man fik en normale side på en udskrevet side. Sædvanligvis defineres normalsider ud fra et antal tegn (med eller uden specialtegn og mellemrum), og jeg huskede det faktisk, som om det var det samme på polit. Så det er klart at der ville komme et andet antal "normalsider" ved at ændre på linieafstanden i denne begrebsramme. Ikke desto mindre synes jeg det er grimt - men det er jo irrelevant.

Patrick Mogensen sagde:

 Jeg huskede ordlyden som en anden, nemlig at de ovenstående indstillinger ville sikre at man fik en normale side på en udskrevet side.

Sådan var det også engang og normalsiden var så defineret som et antal linjer. 

Der var så bare det problem at hvis man fulgte sideopsætningsreglerne (og brugte word), så fik man flere linjer på en side end normalsiden krave angav (det var altså ikke konsistens mellem de 2 ting). Det gav lidt ballade da jeg skrev bachelor opgave, fordi ingen kunne finde ud af, hvad der var de korrekte regler.

Som en konsekvens valgte de at droppe definitionen på antal linjer og i stedet holde fast i de der opsætningsretningslinjer...

Jeg har i et par år benyttet mig af LaTeX til at skrive opgaver i både gymnasiet og på polit. Mine erfaringer er ganske gode. Alene det, at LaTeX behandler matematik så meget pænere og lettere end øvrige programmer, gør det overlegent, hvorfor enhver polit burde se at få det lært. Desuden er dokumenterne typografisk korrekte, selv om programmet er meget fleksibelt. Alt i alt er det altså ganske mærkeligt, at LaTeX ikke er mere udbredt på polit, men der er heller ikke stort fokus på det fra studiets side. For eksempel kunne det være meget rart med en .tex-forside ved siden af den obligatoriske .doc-forside, når der skal afleveres eksamen. Ude på naturvidenskabeligt fakultet er der langt større fokus på brugen af LaTeX, på DTU har de kurser i brugen, og jeg ved, at de også i Aarhus gør en hel del ud af at lære studerende i matematiske fag at skrive i LaTeX. Et polit-kursus burde måske stables på benene.

I mange år benyttede jeg mig af TeXnicCenter, men jeg må indrømme, at min holdning kort efter at have lært koderne udenad blev, at interfacet er alt for rodet. I øvrigt er TeXnicCenter ikke kompatibel med unicode, hvilket er et problem, hvis man ønsker at bruge eksempelvis XeTeX. I stedet er jeg begyndt at bruge TeXMaker, der på mange måder er langt mere enkel editor, der dog efter min mening fungerer bedre. Desuden er det nemt at konfigurere den danske stavekontrol, hvilket jeg savnede i TeXnicCenter. Faktisk ville jeg helst bruge Emacs, men det er bare ikke så imponerende med Windows som styresystem.

Med hensyn til figurer benyttede jeg mig af TikZ på hele første år i Økonomiske Principper, men jeg syntes hurtigt, at det blev omstændigt for så simple figurer. Selv om koderne er relativt enkle, kan det godt tage tid, og det er ikke altid lige let at forestille sig tegningen, imens man koder, er min erfaring. Til gengæld har jeg på 2. år haft stor glæde af samspillet imellem LaTeX og Inkscape, der er en såkalt "vector graphics editor". Det er muligt at trække stregerne med musen meget præcist og zoome ind og ud, hvis det skulle være relevant. Det smarte ved Inkscape er, at editoren automatisk kan lave en kode ud fra ens tegning, som derefter nemt kan tilføjes i LaTeX ved et input-statement. Men der er mange muligheder for at tegne figurer. METAFONT er en anden løsning. Jeg har derimod aldrig været habil til at tilføje Excel-grafer i LaTeX, er der nogen, der har en god løsning på det problem? Microsoft Office-pakken kan bare bedst lide sine egne programmer og er ikke glad for at blive kombineret med LaTeX.

Hvilke packages skal man indlæse i sin preamble for at få Inkscape figurerne ind i sit latex dokument. Jeg bruger selv TexnicCenter til at skrive i. 

Jeg går ud fra, at man tegner sin figur og gemmer den som en .tex fil og derefter inkluderer denne fil i sit projekt. 

Umiddelbart ser InkScape rimelig let ud at bruge :)

Jeg kan kun tilslutte mig, at det er tosset at vi ikke er blevet introduceret for LaTeX ifm. studiet. Når først man er kommet igang med det, er det både lettere og pænere end MS Word. Særligt hvis man er flere der arbejder sammen om en opgave og refererer på kryds og tværs af dokumentet.

Peter Bakke sagde:

Hvilke packages skal man indlæse i sin preamble for at få Inkscape figurerne ind i sit latex dokument. Jeg bruger selv TexnicCenter til at skrive i. 

hvis du gemmer som .tex i inkscape er det Pstricks baseret kode, der bliver genereret. 

jeg mener det er \usepackage{pstricks} som skal til

Jeg kan kun tilslutte mig, at det er tosset at vi ikke er blevet introduceret for LaTeX ifm. studiet. Når først man er kommet igang med det, er det både lettere og pænere end MS Word. Særligt hvis man er flere der arbejder sammen om en opgave og refererer på kryds og tværs af dokumentet.

Ja til gruppearbejde kan tex kun anbefales. Man kan let dele opgaven op i underfiler og fordi koden er plain-text kan man uden problemer bruge værktøjer som Git eller mercurial til at holde styr på hinandens ændringer.

Peter Bakke sagde:

Hvilke packages skal man indlæse i sin preamble for at få Inkscape figurerne ind i sit latex dokument. Jeg bruger selv TexnicCenter til at skrive i. 

Jeg går ud fra, at man tegner sin figur og gemmer den som en .tex fil og derefter inkluderer denne fil i sit projekt. 

Der er nu mange måder at overføre figurer fra Inkscape til LaTeX. Jeg plejer selv at benytte mig af PDF+LaTeX, der får Inkscape til at generere en PDF-fil med selve billedet i, hvorefter tekst og eventuel kode lægges oven i gennem LaTeX. Fordelen ved det er, at det rent faktisk er muligt at lave matematiske formler i figurerne, som LaTeX bare oversætter, så det står som i teksten i resten af dokumentet. På den måde kan man bare tegne sin figur og eksempelvis inkludere $f(x_1,x_2)=x_1^\alpha x_2^{1-\alpha}$, hvorefter Cobb-Douglas funktionen dukker op i figuren, når filen er kompileret. Ulempen ved at benytte PDF+LaTeX er, at det er vigtigt at huske at få Inkscape til at croppe pdf-filen, så alt den hvide margin om figuren forsvinder. Men det er der en fin knap til, så det er ikke et problem (File --> Document Proberties --> Rezise file to content). Ikke desto mindre brokker TeX-editoren sig, hvis man forsøger at kompilere uden at have tilskåret figuren. Det er heller ikke så mærkeligt, da man i praksis forsøger at lægge en (næsten) blank side oven i sit dokument.

For at producere kode og PDF gemmes blot figuren i PDF-format, hvorefter Inkscape spørger, hvorvidt man vil have produceret en TeX-fil, hvor den udelader tekst fra PDF'en og i stedet lægger denne over i en TeX-fil. Kryds feltet af og lad så både PDF og TeX-fil ligge i samme mappe som dokumentet. En figur tilføjes så i ens dokument ved

\documentclass[12pt]{article}

\usepackage{graphicx}

\begin{document}

\input{Figur} % idet Figur.tex er den fil, vi ønsker at tilføje.  

\end{document}

Det burde være muligt at lave samme nummer med PostScript- og EPS-filer, men da opgaverne for det meste afleveres i PDF, har jeg kun benyttet mig af ovenstående.

@Casper: Fordelen af memoir er lidt det Thomas skriver. Men for at være helt korrekt så kan memoir ikke noget som standard klasserne ikke kan, men memoir har en masse genveje der går rigtig mange opsætningsting væsentligt nemmere.

Det er alting som at have romerske bogstaver i frontmatter (indholdsfortegnelse etc.) men normale nulstillede sidetal i resten af dokumentet. Flotte sidehoveder uden at skulle rode med yderligere pakker (fancyhdr bliver fx. overflødig). Ligeledes er der nem opsætning af margener etc. 

Memoir manual er ganske udemærket men personligt syntes jeg faktisk at Lars Madsens (IMF Aarhus) latex bog giver en rigtig god indføring i memoir. Find den på http://imf.au.dk/system/latex/bog/

Hvad angår gruppearbejde vil jeg mene at git/mecurial i sidste ende er væsentligt mere fleksibelt (det tillader jo at man kan redigere i samme fil samtidigt). Men det har så også en noget stejlere læringskurve end dropbox.

Hvad angår Excel så plejer jeg at copy/paste diagrammet over i photoshop også gemme som EPS/PDF. Hvis der er tale om tabeller bruger jeg Excel2Latex til at generer tabelkode som jeg smider inden i noget threeparttable setup, jeg normalt bruger...

Nicolai Thomsen sagde:
Hvor kan man få fat i Latex, jeg vil godt igang med at lære det :-)

Hvis du bruger Windows skal du have installere MiKTeX (http://miktex.org/). Her vil jeg dog anbefale at i vælger at installere proTeXt http://www.tug.org/protext/ , der er en kombination af MiKTeX + nogle editorer og andet godt!.

Bruger du mac skal du have fat på MacTeX (http://www.tug.org/mactex/)

Personligt syntes jeg LaTeX bogen fra IMF på Aarhus Universitet (http://data.imf.au.dk/system/latex/bog/version3/beta/ltxb-2010-11-02-11-00.pdf) er et godt sted at starte for nye brugere.

Jeg er enig med Anders i at genveje kan gøre specifikke ting hurtigere. Når jeg laver opgaver føler jeg dog ofte at arten af de ting jeg skal skrive ændre sig for meget til at det vil passe med vejene. Desuden syntes jeg ofte det kan være svært at gennemskue i hvilken rækkefølge man skal anvende de forskellige funktioner i en grafisk editor, mens jeg har ret nemt ved at bygge et udtryk op direkte i LaTeX kommandoer, men det er nok en personlig smagsag.

Jeg har iøvrigt - efter at have forsøgt ihærdigt i løbet af 2. årsprøve med såvel Mathtype som LaTeX - opgivet at tage noter i et skriveprogram. Det er ofte så tungt at man fokusere alt på at få det skrevet korrekt ind og dermed ikke har overskud til at forstå økonomien bagved den matematik man skriver. Dertil kommer at jeg mangler noget fleksibilitet og ikke kan tegne diagrammer.

Istedet købte jeg på starten af 3. år en tablet computer. Ikke de der nymodernes ipad-agtige ting, men den gammeldags udgave, der er en rigtig bærbar hvor skærmen kan lægges ned (med skærmbilledet opad) også er der en tegnepen med til. Det giver reelt et stykke elektronisk papir (hvis man bruger fx microsoft onenote) også kan man ellers tegne løs uden nogen begrænsninger. Den tilgang havde for mig meget mere værdi end noter i word/LaTeX