DR laver tv-serie om økonomi – vil du være med?
Økonomi er i den grad på dagsordenen i samfundet og i debatten i disse år. Der er imidlertid en stor del af befolkningen, der føler, at det går henover hovedet på dem - og i øvrigt at økonomi er sådan ca. det kedeligste, man overhovedet kan beskæftige sig med.
DR2 og producer Anders Johansen (bl.a. ”Spise med Price”) har derfor sat sig for at lave underholdende, begavet og oplysende serie med arbejdstitlen ”Økonomi for dummies”, og vi er på udkig efter talenter, der dels brænder for emnet og dels synes, at det kunne være sjovt at prøve kræfter med tv-mediet.
Du er mellem 22 og 35 år (yngre økonomer og PhD-stud. også meget velkomne) , du har humoristisk sans og en grundlæggende viden om (og en endnu større passion for) makroøkonomi, men også lyst til at formidle den i originale billeder og letforståelige mikro-perspektiver.
Hvis dette lyder som noget for dig, så lav en video-optagelse (den tekniske kvalitet er ikke afgørende), hvor du i løbet af 3-5 minutter – og med brug af (mindst) én rekvisit efter eget valg, forsøger at give dine uvidende (men videbegærlige/nysgerrige) medborgere svar på et af følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal vi ha’ GANG i forbruget?? Vi har jo for få penge!
- Hvad er Bruttonationalproduktet? (og hvad skal det bruges til?)
- Én gang for alle: Hvad er en obligation?
- Hvem f… bestemmer renten? (og hvorfor er den lav, når det går skidt?)
Send optagelsen til DR senest tirsdag d. 7.2. (gerne før), enten ved at uploade den til You Tube (opret en lukket kanal / gør videoen ikke-public) og send linket til Anders Johansen på asj@dr.dk, eller upload din fil til drop box, You send it eller lignende og send besked pr. mail.
DR publicerer ikke optagelsen på nogen måde. Den anvendes alene med denne talentsøgning for øje.
Kom også gerne med forslag til en god professor, der kunne være sjov at have med i sådan en serie her.
"Økonomi for dummies - med Huxi" og polit'er!
Se med her: http://www.dr.dk/tv/se/oekonomi-for-dummies/oekonomi-for-dummies-med-huxi-og-karen-1-8#!/00:01
Morsomt at se, og selvom jeg erkender, at det er vigtigt at være pædagogisk, må sige det virkelig står skidt til, hvis Huxi slutter 1. afsnit af ved at konstatere, at naturkatastrofer kan være en udmærkede stimulant for økonomien.
Det er jo det rene vrøvl! Det er påfaldende, at der ikke bliver påpeget, at var man foruden naturkatastrofer ville pengene jo ikke sidde og lave ingenting. Så ville de være ude i samfundsøkonomien, eller i Afrika, eller hvor man nu kan forestille sig, at de bedst forrentes.
Ærger jeg mig lidt over.
Samuel Clements sagde:Morsomt at se, og selvom jeg erkender, at det er vigtigt at være pædagogisk, må sige det virkelig står skidt til, hvis Huxi slutter 1. afsnit af ved at konstatere, at naturkatastrofer kan være en udmærkede stimulant for økonomien.
Det er jo det rene vrøvl! Det er påfaldende, at der ikke bliver påpeget, at var man foruden naturkatastrofer ville pengene jo ikke sidde og lave ingenting. Så ville de være ude i samfundsøkonomien, eller i Afrika, eller hvor man nu kan forestille sig, at de bedst forrentes.
Ærger jeg mig lidt over.
Jeg tog nu det sidste som værende en vittighed :)