Matematik i gmail
Har du brug for at sende en email med matematik. Så tjek..
Tågesnak fra "en-vis-mand"
Christen Sørensens kritik af Produktivitetskommissionen er en uproduktiv affære.

Mac på cand polit

Svar på indlæg
Frederik Wagner @ 7 jun. 2012 14:06
Frederik Wagner
2 indlæg
45%

Hej alle polit studerende :)

Jeg har netop søgt ind på studiet med studiestart til september.

Skal derfor have ny computer og overvejer en mac. Er dog meget i tvivl om jeg vil komme til at få problemer med programmer etc der ikke kan køre på mac's styresystem? Eller om dette ikke betyder det store.

Håber der er nogen der kan hjælpe!?

 

På forhånd tak

Frederik

Thomas Motzfeldt @ 7 jun. 2012 14:31
Thomas Motzfeldt
766 indlæg

Medlem af redaktionen

Man bruger meget SAS (v. 9.3) på studiet, hvilket ikke er kombatibelt med en mac, så du skal have leget lidt med en windows partition via parallels/bootcamp/virtualbox.

Ellers kommer du langt på studiet med Papir, Blyant og Excel.
Bjarke Modvig Lumby @ 7 jun. 2012 15:43
Bjarke Modvig Lumby
214 indlæg

Medlem af redaktionen

@Frederik: Der er rigtig mange der har mac. Personligt kører jeg mac med win7 via både bootcamp og parallels, hvilket kører sas smooth. Men det koster så lige 2000 oveni prisen self. :)
Patrick Kofod Mogensen @ 7 jun. 2012 20:31
Patrick Kofod Mogensen
504 indlæg

Medlem af redaktionen

Frederik W sagde:

Hej alle polit studerende :)


Jeg har netop søgt ind på studiet med studiestart til september.


Skal derfor have ny computer og overvejer en mac. Er dog meget i tvivl om jeg vil komme til at få problemer med programmer etc der ikke kan køre på mac's styresystem? Eller om dette ikke betyder det store.


Håber der er nogen der kan hjælpe!?


 


På forhånd tak


Frederik



Som du kan se kører mange på studiet MAC. På et tidspunkt stod der i studiehåndbogen noget i stil med, at studiets IT-brug var rettet mod PC. Jeg ved ikke om det står der stadigvæk, men som sagt er der ingen grund til at være bange. Du skal blot ikke regne med at kunne få hjælp af hverken forelæsere eller IT-folkene på CSS. Der vil dog typisk være en tutor, holdunderviser eller kvik medstuderende som kan greje at få det til at virke.

Peter Juel Jensen @ 8 jun. 2012 00:40
Peter Juel Jensen
761 indlæg

Medlem af redaktionen

Stemme på Mac! - Men vent med at købe den til efter mandag: http://www.macrumors.com/2012/06/04/apple-to-update-nearly-entire-mac-lineup-at-wwdc/

Det lille bump i forhold til installation af SAS er intet i forhold til hvad en Mac giver dig. :)
Niels Storm Knigge @ 8 jun. 2012 02:16
Niels Storm Knigge
21 indlæg
90%
Ehm bliver SAS ikke udskifte med STATA? Ikke at jeg tror det gør det bedre ift. MAC kompetabilitet.

Med fare for at åbne Pandoras æske: Hvis man har råd til at betale de der 20-30 pct. ekstra for det samme computer så er en MAC nok en fin løsning... Også på Polit.
Thomas Motzfeldt @ 8 jun. 2012 07:19
Thomas Motzfeldt
766 indlæg

Medlem af redaktionen

Jeg tjekkede lige Stata, og det et kombatibelt med Mac.. Bum bum

http://www.stata.com/products/compatible-operating-systems/
Christian K @ 8 jun. 2012 08:29
Christian K
12 indlæg
65%
Lidt i forlængelse af det her, så skal SAS jo benyttes på Videregående Statistik i sommerferien. Inde på softwarebiblioteket er der et program, som hedder JMP for Mac - kan det benyttes som SAS til Mac eller hvad?
Niklas Kjær @ 8 jun. 2012 20:05
Niklas Kjær
1 indlæg
45%
Som ansat i den samfundsvidenskabelige IT-afdeling må jeg indrømme at vi ofte ser Macs med problemer - både hardware- og softwaremæssige. Det velsmurte image som Mac-brandet har i Danmark er i hvert fald svær at forstå. Dermed ikke sagt at de er dårligere end Windows-computere - bare anderledes. Så i sidste ende afhænger det nok af temperament, som så mange ovenfor giver udtryk for.

Dog skal det nævnes at der godt kan være lidt knas med formateringen når en Windows-udgave og en Mac-udgave af Word og Excel (specielt Visual Basic) skal arbejde med samme fil. Hvis du vælger en Mac, vil jeg derfor anbefale at du sideløbende kører Windows med Office-pakken, ifb. med at skulle arbejde i gruppe med andre.

Derudover er der jo SAS-problemstillingen, som andre har nævnt.
Mikael Olai Milhøj @ 8 jun. 2012 20:45
Mikael Olai Milhøj
116 indlæg
Niels Storm Knigge sagde:
Ehm bliver SAS ikke udskifte med STATA? Ikke at jeg tror det gør det bedre ift. MAC kompetabilitet.

Med fare for at åbne Pandoras æske: Hvis man har råd til at betale de der 20-30 pct. ekstra for det samme computer så er en MAC nok en fin løsning... Også på Polit.

Tjoh - det kommer vist an på, om økonometriforelæserne vil det. Mit bedste bud er, at der nok kommer et valgfag/flere tilbud omkring stata, men jeg tvivler på, det erstatter SAS på BA-delen. Ville jeg så perosnligt også finde mærkeligt, når nu erhvervslivet i høj grad sætter pris på SAS kompetencer frem for STATA. Men det er så bare mine 5 cents.Så derfor er SAS problematikken rigtigt nok.


èn i tråden nævner noget med JMP til MAC. Det er IKKE noget, der hjælper på problemet.

Frederik Wagner @ 9 jun. 2012 16:45
Frederik Wagner
2 indlæg
45%
Mange tak for alle svarene !
Anders Milhøj @ 11 jun. 2012 10:41
Anders Milhøj
3 indlæg
70%

Så vidt jeg kan vurdere er en Mac hip - så hip at den ikke bruges i færdiguddannede politters hverdag. Så politstuderende slipper ikke for Windows i deres professionelle liv, fx på studenterjobbet. I kreative brancher som arkitekt, design kunst etc. bruges Mac derimod professionelt.  Man betaler dyrt for det hippe!


SAS kan, så vidt jeg kan se, installeres på alle moderne Mac s,hvis der skaffes et Windows styresystem.  Rygtet fra sidste SAS-brugerkonference, jeg var til  i USA er, at SAS kommer med en Mac version til næste SAS release om et til to år. JMP er oprindeligt udviklet til Mac, men JMP har intet med SAS-programmet at gøre. JMP er blot ejet af samme firma (mand), som ejer SAS.  Stata og Office pakken ved jeg ikke noget om. Men mine Mac-brugende studerende virker tilfredse med deres maskine, så mon ikke disse programmer også virker fint.


Så en Mac kan sagtens bruges på studiet, hvis man vil finde sig i det ekstra besvær og udgiften ved at installere en Windows.  Jeg har dog hørt på Fredericia Banegård, at Windows også kan gafles gratis....


Noget andet er, at man på naturvidenskab og på DTU meget ofte bruger Unix (hvor SAS faktisk har en udgave) og statistik programmet "R". Det kan skyldes en mere nørdet tilgang, men open-source tankegangen bag disse produkter burde tiltale alle videnskabsfolk. Og så er det gratis....


(Jeg er ivrig SAS-underviser påstudiet)

Sebastian Barfort @ 13 jun. 2012 15:22
Sebastian  Barfort
6 indlæg
90%
Hej Frederik og alle andre,

jeg har flittigt brugt Mac gennem alle mine år polit studiet og har aldrig rigtigt haft problemer.
Man skal huske med al respekt for SAS, at det program bruges på ét fag på bachelordelen (Kvant II/B). Jeg har aldrig haft Windows installeret så det klarede jeg ved at alliere mig med en Windows-person til eksamen og ellers bruge de computere der står i computerrummet på CSS (dengang i Studiestræde).
Jeg har aldrig brugt SAS siden.
Oxmetrics, som bruges i Kvant III/C kører fint på Mac, og STATA, som har været fuldstændig altdominerende siden jeg blev bachelor, kører også fint. Der er faktisk kommet en licens 12 til Mac som er helt fremragende. Med mindre meget er lavet om kan man hente en cd nede i computerrummet på polit.
På LSE hvor jeg var sidste år og NYU hvor jeg er i år forventes det at man kan STATA og jeg har aldrig stødt på SAS nogen af de steder.

Derfor overraskede det mig at læse at
"...Ville jeg så perosnligt også finde mærkeligt, når nu erhvervslivet i høj grad sætter pris på SAS kompetencer frem for STATA."
Nu er jeg PhD studerende, og derfor ikke i daglig kontakt til erhvervslivet, men jeg ville igen tro at de ting Excel ikke kan blev løst med STATA. Men jeg tager sandsynligvis fejl.

Mht
"Så vidt jeg kan vurdere er en Mac hip - så hip at den ikke bruges i færdiguddannede politters hverdag."
så er det muligvis rigtigt, omend der selv på Økonomisk Institut jo sidder Mac brugere. Omvendt er Windows ikke noget svært styresystem at tilegne sig, og hvis man foretrækker Mac ser jeg ingen grund til at gøre studiet mere surt end højst nødvendigt (for det bliver surt engang imellem).

Mht (og med fare for at genåbne Pandoras æske)
"Hvis man har råd til at betale de der 20-30 pct. ekstra for det samme computer så er en MAC nok en fin løsning... Også på Polit."
så er en Mac og en Windows computer to ret forskellige produkter. En IKEA stol og en Arne Jacobsen stol er vel heller ikke helt det samme produkt ;-)

Mht
"Noget andet er, at man på naturvidenskab og på DTU meget ofte bruger Unix (hvor SAS faktisk har en udgave) og statistik programmet "R". Det kan skyldes en mere nørdet tilgang, men open-source tankegangen bag disse produkter burde tiltale alle videnskabsfolk. Og så er det gratis...."
så kunne jeg ikke være mere enig! nu kommer min egen idiosynkrasi nok i spil, men personligt er jeg stort gået væk fra produkter der ikke er open source (bortset fra Mac'en). Latex er et fremragende (gratis) skriveprogram der fungerer fint til både Mac og PC, og selv STATA har jeg stort set pensioneret til fordel for R. Et gennemgående karakteristika for open source programmerne er dog, at læringskurven er stejl i starten.
Jeg ved ikke, om programmet har nogen penetration på politstudiet endnu, men på NYU laver vi stort set alt i R. Alt er open source, og stort set alle introducerende lærebøger ligger gratis på nettet. Så hvis man har lidt interesse for programmering og gerne vil lære nogle helt unikke redskaber så er det bare at komme i sving.

Det var en lang smøre, held og lykke på politstudiet,

Bh,
Sebastian
Mikael Olai Milhøj @ 13 jun. 2012 15:31
Mikael Olai Milhøj
116 indlæg
Sebastian Barfort sagde:
Hej Frederik og alle andre,

jeg har flittigt brugt Mac gennem alle mine år polit studiet og har aldrig rigtigt haft problemer.
Man skal huske med al respekt for SAS, at det program bruges på ét fag på bachelordelen (Kvant II/B).
På LSE hvor jeg var sidste år og NYU hvor jeg er i år forventes det at man kan STATA og jeg har aldrig stødt på SAS nogen af de steder.

Derfor overraskede det mig at læse at
"...Ville jeg så perosnligt også finde mærkeligt, når nu erhvervslivet i høj grad sætter pris på SAS kompetencer frem for STATA."
Nu er jeg PhD studerende, og derfor ikke i daglig kontakt til erhvervslivet, men jeg ville igen tro at de ting Excel ikke kan blev løst med STATA. Men jeg tager sandsynligvis fejl.

Bh,
Sebastian

Hehe, jeg ser lige bort fra, at du sammenligner Apple med Arne Jacobsen ;p


Anyways: SAS bruger du både i Økonometri A og Økonometri B, så du kommer ikke uden om SAS. Din løsning med bare at bruge skolens computer + alliere sig med en med windows er selvfølgelig også brugbar.

Mit klare indtryk er, at SAS i høj grad benyttes af erhvervslivet (et godt indtryk får man af at læse studiejobopslagene igennem - der står SAS nævnt ret ofte), mens STATA hovedsagligt bruges på universiteterne rundt omkring i verden. Hvorfor universiteter og erhvervsliv igen igen igen mener, at de skal være så adskilte, det kan man så kun tage sig til hovedet af :)

Der bliver i øvrigt udbudt gratis kurser i STATA fra tid til anden på studie for interesserede sjæle..

Anders Milhøj @ 14 jun. 2012 08:35
Anders Milhøj
3 indlæg
70%
Hej igen

Mest til Sebastian:

En diskussion af SAS kontra STATA (eller R?) synes jeg ikke hører hjemme i en tråd om et eventuelt Mac-køb. Pointen er, at en Mac kan bruges.

Som jeg skrev mener jeg, at Windows er dominerende på politstuderendes kommende arbejdspladser. Jeg ser fx ingen Macs i KU's administration, men visse steder ses de blandt KU's videnskabelige personale. Jeg tvivler også på, at Mas er udbredt i ministerier, kommuner, banker og den slags steder. Open source programmer er heller ikke endnu trængt igennem på de kommende arbejdspladser. Men man hører om kommuner, der sparer penge på den måde, så jeg tror det kommer.

Om man så foretrækker designmøbler eller IKEA-møbler er en personlig sag. Jeg kan dog afsløre, at jeg efterhånden som mine børn flytter hjemmefra, har fået et godt greb på at samle IKEA-sofaer!
Alexander Vissing @ 15 jun. 2012 22:49
Alexander Vissing
24 indlæg
Mac er blevet utroligt hipt og ingen tvivl om at mange køber den pga. af trend (det er lige før over halvdelen benytter Mac på 1 år pt). Officepakken til Mac er dog pga. den stigende popularitet heldigvis blevet væsentligt forbedret i løbet af de seneste 5 år. Før i tiden var excel mildest talt mangelfuldt og ustabilt til Mac, men dette er løst med det nyeste Office 2011 til Mac. Omkring SAS problematiken løses det simpelt med Parallels eller Boot Camp.

Skal du kun benytte officepakke og SAS, så køb en windows computer. En Mac er kun de ekstra penge værd hvis man udnytter dets styresystems funktioner og bruger tilhørende "kreative" programmer som en Mac i bund og grund blev skabt til (Adobes programmer især). Resten er blot et flot design og en trendy modebølge.