Hvorfor skal man vælge at studere økonomi?

Svar på indlæg
Af Line Wennich @ 29 apr. 2013 20:03

Hej folkens, 

Jeg har i lang tid haft mange tanker om hvad jeg skulle studere. Der er altid så mange kloge mennesker, som der gerne vil hjælpe en, og de ved i bund og grund ikke en skid. 

Efter jeres åbent hus arrangement i slutningen af februar følte jeg mig sikker på at jeg i højere grad ønskede at studere på økonomi studiet. Men kender i det at man rigtig gerne vil være 100% sikker på at man vælger det rigtige? 

Jeg ville blive rigtig glad, hvis nogle af jer gad give jer tid til at svare på nogle af mine spørgsmål: 

Hvordan er det sociale liv? 

Hvad er forskellen på at starte om vinteren i stedet for om sommeren? 

Hvor mange tager efterhånden ikke noget sabbath år? 

Hvorfor er det at polit-studiet er så meget federe? 

Jeg vil se frem til at høre fra jer! 

Mvh 

Line

Svar og citér
Line Wennich

Line Wennich

Antal indlæg: 2
Medlem siden: d. 29. april 2013
Af Mikael Olai Milhøj @ 29 apr. 2013 20:20

Hej Line

Jeg forstår godt dine bekymringer, men jeg tvivler på, man nogensinde bliver 100% tilfreds med sit valg. De fleste mennesker vil jo gerne mange ting og har flere talenter. Men som alt muligt andet i livet, så må man jo gøre op med sig selv, hvad man foretrækker. Jeg er dog ikke sikker på, at man får 100%-følelsen af den grund. Det har jeg i hvert fald aldrig haft.

1) Det sociale liv på et studie er vigtigt, men da det har stor betydning for, hvad man skal bruge resten af sit liv på, er det måske ikke her, jeg vil lægge størst vægt. Når det så er sagt, så er det sociale liv rigtigt godt, hvis man tilvælger det (ikke alle gør det). Vi har vores egne fredagsbarer, ligesom vi frit kan joine de andre fredagsbarer der bliver holdt på campus (går på tur mellem studierne), ligesom der også er faste traditioner på studiet så som tour de fredagsbar, galla, you name it. Desuden er der selvarrangerede studierejser, studenterforeninger som politrådet og økonomer uden grænser, faglige arrangementer, sociale turneringer med fx quizzer og lign. Det er lidt, hvad man gør det til. Jeg har i hvert fald nydt min tid har, om end kandidatdelen er mere "ensom" end bachelordelen, men sådan er det nok for de fleste, når de begynder at bruge tid på at arbejde i stedet. 

2) Fagligt er der ikke forskel mellem sommer- og vinterstart. Samme pensum, samme eksaminer mv. Om sommeren starter der dog ca. 300, om vinteren 100. 

3) Ingen idé. Tror de fleste tager mellem 0-2 års sabbatår. Jeg tog selv ingen og det har fungeret uden problemer.

4) Fagligt er niveauet højt og det er spændende emner. Men det siger de fleste studier vist, så det afhænger nok hovedsageligt af, om du godt kan lide en blanding af matematik og økonomi/samfundsforhold. 

Tjek i øvrigt http://www.econ.ku.dk/polit/laespolit/. Der er mere information at hente.

Svar og citér
Mikael Olai Milhøj

Mikael Olai Milhøj

Antal indlæg: 158
Medlem siden: d. 06. september 2010
Af Casper Nordal Jørgensen @ 4 maj 2013 18:36

Hej Line,

Mikael skrev et par rigtig fine kommentarer ovenfor. Hans svar til dine spørgsmål er jeg meget enig i, derfor ingen uddybelse af disse.

Med fare for at være en ad disse kloge mennesker der ikke ved så meget igen, vil jeg gerne give dig følgende råd. Hvis du har en idé om hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med, så undersøg den uddannelsesmæssige baggrund hos folk der beskæftiger sig med emnet. 

Dertil er sandsynligheden for at du afslutter et studie med samme mål i livet som du startede studiet med ret lille, så hvis du har en generel interesse i studiet vil det nok være en fordel.

Min egen baggrund: Jeg er specialestuderende p.t. Jeg brugte et år mellem gymnasiet og polit. Mit valg var mellem polit og sociologi.

Svar og citér
Casper Nordal Jørgensen

Casper Nordal Jørgensen

Antal indlæg: 16
Medlem siden: d. 30. maj 2011
Af Lene Troen Lundgaard @ 4 maj 2013 21:46

Polit er jo ikke så meget federe, hvis man gerne vil være advokat. Så som Casper Jørgensen siger, er det nok rigtig smart at finde ud af hvad man gerne vil blive i den anden ende. En ting, jeg personligt synes er rigtig fedt, er, at man faktisk får lov til at arbejde med det, man er uddannet til, når man er færdig. Det virker måske som en simpel ting, men på mange uddannelser er det svært at se hvordan ens uddannelse relaterer til arbejdsmarkedet. For at (over) eksemplificere, er det rigtig spændende at læse litteraturvidenskab, men der er desværre meget få stillinger, hvor man kan få lov til at bruge sin specifikke litteraturvidenskabelige baggrund, selvom der (måske, måske ikke) er mange generelle humanoirastillinger.

Der er masser af muligheder for socialt liv - men det kræver selvfølgelig at man selv gør en indsats! Engager dig i fredagsbarudvalget eller Politrådet, tag med på studietur og snak med dine medstuderende - så kommer det helt af sig selv. Politter er et festligt folkefærd.

Jeg brugte selv 3 år før jeg begyndte på polit, og det var på kunstneriske uddannelser, så jeg har ikke et svar på, hvorfor mange starter tidligt.  Af universitetsuddannelser overvejede jeg også statskundskab.

Svar og citér
Lene Troen Lundgaard

Lene Troen Lundgaard

Antal indlæg: 321
Medlem siden: d. 06. juli 2011
Af Line Wennich @ 5 maj 2013 13:41

Hej alle sammen! 

Hvor er det mega fedt, at I har svaret på den her tråd! Jeg skal ærligt indrømme, at det lyder som om, at jeg er på vej i den rigtige retning! Så tak for at i fik slået koldt vand i blodet på mig. Det er altid rart at høre om andres success i forhold til svære valg om, hvor man vil i hen livet! :) 

Svar og citér
Line Wennich

Line Wennich

Antal indlæg: 2
Medlem siden: d. 29. april 2013
Af Rasmus Klingenberg @ 6 maj 2013 19:23

Hej Line,

Langt det meste jeg skriver er subjektivt, så tag det med et gran salt, men hvis du er til økonomi, skal du helt klart vælge polit, simpelthen fordi det bare er langt bedre end tilsvarende økonomi-uddannelser. 

Jeg har eksempelvis selv læst HA i et års tid, før jeg startede polit, og uden at starte en mudderkastning, så føles det langt mere seriøst og fagligt end HA gjorde. På første semester har vi eksempelvis kun 3 fag, men til gengæld har vi markant flere timer end mange andre studier (HA inkl.), hvilket gør at man får muligheden for at komme helt til bunds i alle fag.

Det sociale liv er derimod på mange områder som i gymnasiet, bare bedre. Der er kanon mange lækre fredagsbarer, og vanvittigt mange(måske for mange) kostumefester.

Forskellen på at starte om sommeren vs vinteren, er primært at vinterholdet er en del mindre (ca 100 mod 300 om sommeren), hvilket jeg personligt syntes er en fordel, da man får et tættere forhold til hinanden, samt har bedre mulighed for at spørge og diskutere med forelæserne.

Mht sabbat-år, er det 100% et personligt spørgsmål. Aldersgennemsnittet er lidt højere på polit, end på HA, og spredningen af aldersgrupper er mere varierende. Polit-studiet har et relativt lavt gennemsnit(primært grundet højt optag, og Mat A krav), så medmindre du ligger på grænsen, behøver du nok ikke være bange for evt ikke at kunne komme ind næste år, selvom det selvfølgelig altid er en risiko. 

Svar og citér
Rasmus Klingenberg

Rasmus Klingenberg

Antal indlæg: 1
Medlem siden: d. 04. februar 2013