Er det i orden at tage patent på at teste,..
Interessant kommentar fra Joseph Stiglitz om hvad en..
Bitcoin og statens synlige hånd
Bitcoin er et middel til at omgå statens synlige hånd

Advarsel mod at bruge slangord for pengesedler!


Thomas Motzfeldt
Af Thomas Motzfeldt ,
31 jan. 2011 09:00 - i kategorien Fagligt - #Storebæltsbro 

En opfordring til afskaffelse af slang og værdien af at beregne store tal i storebæltsbroer.

Kan I huske dengang man brugte slang for pengesedlerne? Det kunne være ”hey, kan jeg ikke lige låne en fisk”, eller ”jeg har lige tjent et egern”. Dette var en ting alle kunne forholde sig til, et sødt dyr på bagsiden af en pengeseddel udgjorde ingen trussel mod velfærdsamfundet. Den serie sedler der kom efter, havde ikke den samme folkelige appel og Karen Blixen lå ikke så godt i munden.

Men så skete det! Jeg beskylder ikke direkte Nils Bernstein, men det er tæt på. De nye pengesedler kom, og billederne på dem var nu ikke længere dyr, der scorede højt på nuttethedsskalaen eller store danske koryfæer. Det var broer, danske broer.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste der har set problematikken i denne nye seddelserie. Jeg ved at I taler om det i hjørnerne på CSS og i de hemmelige loger vi har os. Hvordan skal vi nu forklare store beløb for folket? Alle ved at de sidste 10 år har vores eneste chance for at få respekten fra folket, været at vi vidste hvor meget storebæltsbroen kostede og vi kunne opgøre uhyrligt store summer i denne gangbare valuta.

For lige at bekræfte det med beregningen, så kommer der her et par links, hvor den klassiske beregning bliver brugt:

Her bliver der forklaret et kæmpe tal og der er faktisk inflationskorrigeret (dog har de i beregningen antaget at inflationen har været 2% p.a.)

Her prøver information at regne med storebæltsbroer. Det er tydeligt, at journalisten er fra RUC, da beregningen er helt væk. Hendes beregning passer dog fint, hvis hun har antaget en deflation på ca 4% om året.

Et sidste eksempel er fra CBS, og de imponerer ved ikke bare at have inflationskorrigeret, men gjort det med det med forbrugerprisindexet fra Danmarks Statistik (det giver 188 broer).

Nåh, jeg kunne komme med talrige eksempler på storebæltsberegninger, men min pointe er slet ikke kommet frem endnu! Prøv at forestil jer hvad der sker når nu vi begynder at bruge slangord for de nye pengesedler. Ja det er rigtigt, der er et billede af storebæltsbroen på 1000kr-sedlen. Det går jo ikke vi aldrig ved om det er 1000 der er divideret med, eller 21.400.000.000*1,02^n (jeg ved godt at jeg selv lige har antaget inflation på 2%, men det gjorde beregningen kortere og I har jo alligevel http://www.dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx som startside, så i ved hvor de rigtige tal findes). Forklaringsproblemet var jo en af grundene til at vi gik væk fra at have en mand der pløjer en mark på 500kr-sedlen, det skabte stor forvirring blandt folket da slangordet ”Plov” kom i brug.

Så jeg foreslår at første agenda i den hemmelige politloge, der styrer landet, bliver at vi internt aftaler en anden ”forklaringsvaluta”, så der ikke opstår uro og undtagelsestilstande i Danmark. Men der kommer nok til at være en overgangsvaluta, da der går et par år endnu inden femernbroen er klar til brug. Forslag til ny valuta ønskes!

Billedet er gengivet med tilladelse fra Sund & Bælt

8 kommentarer

Kasper S (gæst) @ d. 31. januar 2011 #1
G√¶st
Smuk artikel!
CJ (gæst) @ d. 31. januar 2011 #2
G√¶st
Sweeeet! :)
Mark Dencker (gæst) @ d. 01. februar 2011 #3
G√¶st
Fremragende ganske enkelt. Varmer mit ellers varme barcelona-hjerte Thomas
Peder Bisgaard (gæst) @ d. 01. februar 2011 #4
G√¶st
Tak for det link til Danmarks Statistik over inflationen i Danmark siden år 1900. Øgningen fra indeks 109 i 1911 til 315 i 1920 fortæller noget om hvor tumultarisk Første Verdenskrig må have været. Men i vores tid har vi oplevet den samme voldsomme stigningstakt, nemlig da Israel under 1973-krigen truede med at tage A-våben i anvendelse, hvis det ikke fik forsyninger fra USA af konventionelle våben . Indekset igen næsten tredobledes - fra 1.058 i 1972 til 2.948 i 1982. Shahen af Irans fald i 1979 bidrog til (olimangel-) hysteriet, men alle markedskendere var klar over at der var masser af olie i verden, og at Iran iøvrigt stod for under 5 % af produktionen. Da dette dæmrede for alle, begyndte olieprisen fra 1980 et 5 års langt fald, og det dannede baggrunden for den international højkonjunktur, som begyndte i 1982, kickstartet af Reagan's skattelettelser. Herhjemme tog Schlüter æren for opturen.

Denne årsags-sammenhæng -- som jeg er først i Danmark til at påpege , se her: https://sites.google.com/site/israellobbyism/the-myth-of-israel-s-strategic-genius/consequences-for-the-rest-of-us er derfor ikke noget du nogensinde har lært i skolen, især af den enkle årsag at indtil for ganske nylig var der jo ingen som vidste om Israel overhovedet havde A-våben.

Men Israel's eksistens var jo aldrig truet - araberne var fuldstændig bekendt med eksistensen af de israelske A-våben, og eftersom de ikke var selvmorderisk anlagt, søgte de blot at tage små dele af af land, for at bedre deres forhandlingsposition om at få det tilbage, som Israel havde besat i 1967.

Men Israel og dets agenter her -- f.eks Herbert Pundik -- ønskede ikke at DU skulle kende dette fordækte spil, hvis dybere formål sandsynligvis var at knytte USA tæt til sig som strategisk partner. Samtidig var det bekvemt hvis folk gav araberne skylden for oliekrisen.
Men araberne gjorde blot hvad de hele tiden havde truet med: at lukke for olien hvis Israel fik forsyninger.
Så var det at Israel (overfor USA!) luftede muligheden for at bruge A-våben, og USA turde ikke andet end at begynde en luftbro. Og som lovet så lukkede araberne for olien, og hele verden blev kastet ud i den dybeste recession siden 30'ernes Depression, med den største øgning i inflationen siden Første Verdenskrig.

Men dette var jo ingen verdenskrig. Det var en mellemøstkrig, nuvel - men ikke en hvor vestens kæledægge var truet, - så hele situationen er udtryk for det største unødvendige spild og smiden penge og muligheder rakt ud af vinduet, som verden nogensinde har været vidne til.

Som du også kan se på min webside (hvis link jeg gav herover) -- og som har et live-link til Nationalbankens side med en opgørelse over Statsgælden, så var dette økonomiske chok jo tæt på fuldstændig at slå bunden ud af vor økonomi, og stadig så bærer vi rundt på gæld fra den tid, endskønt i en refinansieret form.

Chokket slog også vor fremstillingsindustri fuldstændig i stykker - og hvor vi tidligere havde været ledende indenfor fjernsynsfabrikation, er i dag kun B & O tilbage.

Mark (gæst) @ d. 01. februar 2011 #5
G√¶st
@Peder Bisgaard: Alligevel imponerende hvordan du formår at tage udgangspunkt i en (ufattelig!) underholdende artikel om økonomi og Storebæltsbroen og ende i en lang (og relativt uinteressant) kommentar om.. ja det fandt jeg egentlig aldrig rigtig ud af. Kan du ikke reklamere for din egen hjemmeside et andet sted?
gæst (gæst) @ d. 01. februar 2011 #6
Lars S (gæst) @ d. 02. februar 2011 #7
G√¶st
Megasjov artikel-godt gået!

Og spændende kommentar Peder Bisgaard, jeg synes du skal skal spørge om ikke du må få din egen blog her på AAL og få dine økonomiske (konspirations)teorier frem i verden!
Sune Malthe-Thagaard (gæst) @ d. 06. februar 2011 #8
G√¶st
Den oplagte afløser må jo være Øresundsbroen, der mig bekendt ikke er på de nye sedler og omtrent kostede det samme.

Heldigvis er der lidt tid endnu til at finde den rette afløser - den nye 1000 kr seddel kommer først i maj.
Tak for din kommentar!
Skriv venligst en kommentar der er længere end 5 tegn

Skriv en kommentar

Log ind for at kommentere - eller opret en bruger