Alvin E. Roth og Lloyd Shapley vinder Nobelprisen i Økonomi 2012!

Illustration: Niklas Elmehed, Copyright: Nobel Media AB.

Det var en noget overrasket og groggy Alvin E. Roth, der blev ringet op og fik tildelt prisen som årets Nobelprismodtager i økonomi 2012. Alvin E. Roth har både kandidat og ph.d fra Stanford University i Operations Resarch. Han er mest kendt for sine bidrag til spilteori og markedsdesign. I øjeblikket er han professor på Harvard University. Lloyd Shapley har en ph.d fra Princeton University og er tilknyttet University of California. Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi havde udvalgt de to på baggrund af deres bidrag til matching theory.

Til offentliggørelsen forklarede Per Krusell (Princeton University) omkring de grundlæggende principper efterfulgt af Tore Ellingsen (Stockholm School of Economics) der gik lidt mere i dybden.

Problemet som de to har set på er at parre to parter i situationer, hvor de traditionelle markedsmekanismer ikke forventes at fungere godt. Dette kunne eksempelvis være ved ansøgninger til universiteter mv. Shapley fandt på en simpelt og nem metode til at finde en optimal løsning (kaldet deferred acceptance algorithm):

Alle ansøgere skriver deres første præference ned. Herefter vælger alle universiteter deres første præference og disse matches. Herefter går man videre til anden præference etc.

Dog indså Roth at det var ikke optimalt at fortælle sandheden i sin ansøgning, da en part kunne opnå et bedre resultat ved at lyve. Han udviklede derfor i 1995 en udvidelse til modellen hvor man opnåede tre mål:

1. Man tog højde for studerende der ville læse samme sted

2. Forbedrede udfaldet for de studerende

3. Sikrede at de studerende ikke ville tænke strategisk.

En forklaring til Shapley's teori findes her og en mere dybdegående forklaring til valget af de to kan findes her. 

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk