Beretning fra Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 2012

Arrangementet går (i økonomkredse) under navnet den årlige fætter/kusinefest. Selvom årsmødet paradoksalt nok kun afholdes hvert andet år, tjener det både et socialt og et fagligt formål. Første dag er der faglige oplæg i forelæsningsformat, efterfulgt af en stor fest om aftnen, og den anden dag er der parallelsessioner i workshopformat.

Nationaløkonomisk Forening blev oprettet i 1873, og har således haft som mission at højne debatten om økonomiske emner i Danmark (jf. http://www.econ.ku.dk/NF/) i snart 140 år. Foreningen udgiver Nationaløkonomisk Tidsskrift, og giver læseren mulighed for at få indblik i den nyeste danske forskning indenfor den økonomiske videnskab.

Indkvarteringen på Koldingfjord foregik kl. 12:00 fredag formiddag. Det faglige program blev indledt af Poul M. Thomsen, Deputy Director i IMFs European Department, under titlen The European Debt Crisis – Causes and Remedies. Poul Thomsen foretrak at holde sit oplæg på engelsk, på trods af at samtlige tilhørere var danske økonomer, for som han sagde:” jeg har arbejdet i USA i hele min professionelle karriere” (løst citeret fra hukommelsen) – Poul M. Thomsen har arbejdet i IMF i Washington siden 1982.

Poul M. Thomsens oplæg blev efterfulgt af et oplæg af tidligere overvismand Peter Birch Sørensen (PBS), som søgte at besvare spørgsmålet: Er den økonomiske videnskab i krise? PBS nåede - via en Macroeconomics Clight-gennemgang – frem til den krystalklare konklusion, at på den ene side er videnskabenikkei krise, men på den anden side er videnskaben i krise. Dette udløste selv sagt latterkramper blandt tilhørerne i salen, i erkendelse af det grundlæggende paradoks i den økonomiske videnskab. Peter Birch gennemgik blandt andet en model som kan bruges til at forklare statsgældskriser, og afrundede sit oplæg med et budskab om, at økonomiske analyser i højere grad bør tage højde for centrale ikke-lineariteter og heterogenitet i forventningsdannelsen.

Birgitte Sloth havde fået til opgave at kommentere PBSs oplæg, og kom med den noget mere entydige konklusion, at den økonomiske videnskaber i krise, ud fra devisen om, at en krise er defineret ved at være: ”en problematisk situation forbundet med et vendepunkt”. Birgitte Sloth pegede på, at der er behov for nye forståelser af rationalitet og forventningsdannelse (i tråd med PBS) og komplekse systemer.

Så langt i fredagens program var nogle øjenlåg måske blevet en smule tunge, og derfor var det forfriskende, at næste indlæg bød på en politisk duel på ord mellem Økonomi- og Indenrigsminister  Margrethe Vestager og forhenværende Finansminister, Claus Hjorth Frederiksen. De to politikere optrådte på relativt slap line, og benyttede på hver deres måde deres baggrund som henholdsvis økonom og jurist. Vestager spillede på sit uddannelsesmæssige bånd til tilhørerne, hvorimod Claus Hjorth drillede økonomstanden på en, dog, hjertelig facon. Specielt fik PBS en del røg for hans, efter Claus Hjorths mening, noget universitetsnørdede oplæg – det lød som om et par af tilhørerne delte den opfattelse… Duellen nåede aldrig videre fra det noget venskabelige udgangspunkt, og blev langt hen ad vejen blot til række enighedstilkendegivelser; dog krydret med et par spydige kommentarer leveret med glimt i øjet. Da duellen sluttede hastede Vestager og ministersekretæren videre til næste punkt på dagsprogrammet - Claus Hjorth blev på Koldingfjord og indtog som æresgæst aftenens tre-retters menu til bords med NØFs bestyrelse og en anden æresgæst, Uffe Ellemann-Jensen. Fredagens sidste programpunkt var festmiddagen, som i nogles øjne også var fredagens højdepunkt. Jeg vil ikke som en anden Jes Dorph remse menuen op, men værd at nævne er det, at aftenens festtaler var tidligere udenrigsminister m.m. Uffe Ellemann-Jensen, som på vanlig charmerende vis fabulerede over økonomers magt og afmagt, til tilhørernes udelte begejstring.

Lørdagen blev indledt med morgenmadsbuffet kl. 8.30, efterfulgt af to omgange parallelsessioner. Det foregik således, at der var et udbud af 4x2 oplæg, hvor man således kunne udvælge to. Jeg overværede blandt andet et oplæg fra erhvervs- og vækstministeriet vedrørende dansk erhvervslivs performers og non-performers og et oplæg fra De Økonomiske Råd vedrørende indkomstfordeling (som var temaet i E11-rapporten).

Oplægget fra erhvervs- og vækstministeriet belyste blandt andet hvilke karakteristika, der kendetegner virksomheder med vedvarende høj/lav produktivitet, og desuden en præsentation af resultater som kvantificerer de positive og negative effekter af dynamik i erhvervslivet.

DØR-oplægget bestod blandt andet af en præsentation af en analyse af provenupotentialet ved at beskatte topindkomster. Analysen finder, at en øget beskatning af de højeste indkomster i Danmark kan medføre et provenutab, hvorimod der er et provenupotentiale ved at øge topindkomstbeskatningen i andre vestlige lande, især USA. Du kan se præsentationen af analysen her.

Desuden holdt PBS et oplæg om måling af dødvægtstab i en lille åben økonomi, hvor han undersøger hvordan dødvægtstab varierer på tværs af skattebaser. Du kan læse forskningsartiklen, som dannede baggrund for oplægget, her.

Det sidste indslag på dagsordenen bød på en paneldebat med Lars Andersen, Steen Bocian, Niels Westergaard-Nielsen og Jesper Rangvid med Thomas Bernt som ordstyrer under overskriften: ”Økonomer og medier”. Debatten gik på, hvilke roller økonomer spiller i medierne. Hvordan bliver de brugt? Skal vismændene være mere synlige? Og hvad med uafhængigheden? Debatten var interessant at følge, og setup’et var ret godt: én bankøkonom, én tænketanksdirektør, to universitetsprofessorer og én økonom som arbejder på et dagblad. Debatten gav indblik i forskellige måder at håndtere mediehenvendelser på, afhængig af hvilke interesser man tjener og hvilket embede man har.

Efter den fem kvarters lange debat var tiden kommet til farvel, og tid til at drage østpå. Alt i alt var årsmødet på Koldingfjord en både sjov og interessant oplevelse, og er helt klart anbefalelsesværdigt – også for studerende. Arrangementet er dog ret dyrt (prisen lød på 3.000 kr.), og der gives ikke studierabat. Endvidere skal det bemærkes, at tilmelding forudsætter medlemskab af foreningen. Det kan dog nævnes, at alle de studerende, der deltog, havde fået betalt arrangementet af deres arbejde. Så hermed er opfordringen givet videre for de interesserede.

Du kan læse mere om Nationaløkonomisk Forening her.

Abstracts og arbejdspapirer til parallelsessioner kan du finde her.