Blockchain: En teknologisk revolution?

Blockchain, teknologien bag kryptovalutaen Bitcoin, er blevet det nye sort i den finansielle verden, og hypen er stor. Teknologien anses, ifølge dens fortalere, som en opfindelse på størrelse med internettet. Mange forventer, at Blockchain-teknologien blandt andet vil revolutionere finanssektoren, muliggøre helt nye forretningsmodeller og forny demokratiet. Men hvad er Blockchain egentlig for en størrelse? Hvordan kan vi økonomer udnytte denne teknologi bedst muligt? Og vil vi kunne inddrage teknologien i økonomisk forskning? 

For at få svaret på dette – og meget mere –har vi inviteret cand.polit og konsulent i Deloitte Monitor, Mads Stolberg-Larsen, og Fritz Henglein, professor i datalogi på KU og leder af HIPERFIT (High-Performance Computing for Financial IT) centeret.

Mads vil give os et simpelt overblik over Blockchain-teknologien, og introducere os for, hvordan vi økonomer kan anvende teknologien med eksempler fra sit daglige arbejde i Deloitte. Fritz vil give os en dybere indsigt i, hvordan økonomisk teori og forskning bliver påvirket af teknologien og hvorfor det er vigtigt, at vi forstår teknologiens potentiale og ikke sover i timen.

Arrangementet foregår onsdag d. 1/11 2017 i lokale 35.01.44 kl. 17.15. Der vil være snacks, øl og kaffe til alle.


Virksomheder

Partnervirksomheder

Stort tak til alle virksomheder i ALT ANDET LIGEs partnerprogram. Hør mere om programmet, skriv til partner@altandetlige.dk